Flytning er overstået, papkasserne væk, møblerne på plads, billeder hængt op og der mangler kun småtingene. I ved, alle dem der, der bare ikke rigtig har nogen plads og som derfor ligger og venter på en midlertidig plads som alle ved bliver permanent. Det har været benhårdt. A blev syg, fik 39,5 mandag til torsdag formiddag, hvor vi skulle flytte. Hvilket betød, at jeg stod med lille syg hængetrold i armene i den nye lejlighed, mens mr. N og flyttefolkene tømte lejligheden. Svigermor var ovre i to dage og hjælpe til, men det var alligevel lidt begrænset, hvad hun kunne, da A bare var en hængetrold.
Og nu er vi så på plads, men endnu ikke hjemme. Jeg har det som om jeg er på ferie, at det blot er midlertidigt vi er her og lige om lidt, så pakker vi sammen og tager hjem. A har også haft det svært. I starten græd hun, hvis hun ikke kunne se os, hang konstant på os. Hun har ikke sovet særlig godt, hvilket har givet meget trætte forældre, med rander under øjnene og korte lunter. Da vi var på kort visit i den gamle og tomme lejlighed, blev vores lille pige bare så glad - hvinede af fryd, kravlede rundt og grinede. Det gjorde ondt i moderhjertet! Men ligeså stille har hun vænnet sig til det her, og kravler nu gerne ind i alle værelserne selvom vi ikke er der, sidder nogen gange på eget værelse og bare leger mens vi laver noget andet, og virker glad igen.
Den 6. juni startede hun i dagplejen. De første dage var det mr. N der tog hende, da jeg var på arbejde, men siden da har det været mig. Det er vist gået ok. Hun har kun været der to lange dage (8.30-14.30), resten af tiden harv hun været hentet inden middagsluren. Men denne uge skulle det gerne være lange dage, og næste uge endnu længere da vi skal have rutinen med at aflevere klokken 7 kørt ind. Jeg synes ikke det var så slemt at aflevere hende i starten, og nød mine tre timer. Men jeg synes det bliver sværere, og jeg holder fast i at det er naturstridigt at aflevere sit barn til en fremmed, for at de skal passe barnet i de fleste af dets vågne timer!!!!! Imorges græd hun da jeg afleverede hende, med tårerne trillende ned ad kinderne, armene rakt hen imod mig og helt ulykkelig. Det gjorde simpelthen så ondt i mit hjerte at vinke farvel, lukke døren og gå min vej! Min elskede lille pige! Heldigvis kunne jeg høre, at gråden hurtigt hørte op, men stadig. Og tanken om, at det er en anden der putter hende til sine lure, der nyder godt af hendes dejlige grind, der ser hende kravle rundt, undersøge alting, forsøge at rejse sig - det gør simpelthen ondt, ondt, ondt langt ind i hjertet. Bliver der overhovedet sat pris på, hvor dejlig hun er? Bliver der smilet, grinet og klappet af hende når hun laver nye tricks?
Jeg ved bare ikke helt, hvad alternativet er, for jeg må jo også indse, at jeg ikke duer til at være hjemmegående og passe barn dagen lang. Jeg savner arbejdet, jeg savner at have kolleger, og jeg er spændt på at komme i gang igen. Hvis nu det bare kunne være deltid, så tror jeg det ville passe mig så meget bedre! Hold op, jeg savner hende!!! Men den 1. juli starter jeg på mit nye arbejde, og så håber jeg at rutinerne vil være så småt på plads, at A er ved at have vænnet sig til at være i dagpleje og at vi får en hverdag der er til at være glad i.
Viser opslag med etiketten søvn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten søvn. Vis alle opslag
mandag den 20. juni 2011
tirsdag den 26. april 2011
Frem og tilbage
Både mentalt, søvnmæssigt og rent fysisk har påsken været frem og tilbage.
Vi har været hos vores familier, hvilket har betydet temmelig meget transport, frem og tilbage fra hjem, til nord, til hjem, til vest og hjem igen og så atter nordpå. Det har været dejligt at se familien, nyde vejret i deres haver, hygge og bare slappe. Men det bliver altså til temmelig meget tid tilbragt i en bil, hvilket er lidt trættende. Men sådan er det vist, når man har familie i hver sin ende af landet. Måske en dag vi finder ud af, at vi ikke kan nå det hele og prøver at kombinere tingene. Eller skiftes?
Søvnen har været noget værre møg i påsken. Ved ikke om det har været fordi der netóp har været sket så meget? Men i hvert fald har det været max et par timers søvn ad gangen, og den ene nat sov hun hele natten ved siden af mig. Hvilket betød at jeg lå på ca 30 cm madras og ikke sov specielt meget. I nat gik det langt om længe lidt bedre, men stadig ikke helt optimalt. Vi overvejer om det er på tide at droppe sutten, for har en fornemmelse af at det er den der mangler hos hende, så hun ikke kan finde ud af at falde i søvn igen når hun vågner i løbet af natten?
Og så er A blevet passet med overnatning for første gang!!! Mine forældre havde hende sovende hjemme hos sig, da vi skulle en tur i teatret og min mor synes, det måtte være på tide, at vi fik sovet lidt. Det gik rigtig godt, A havde været sød og glad, fik flaske om aftenen og om morgenen, havde sovet fra 22-05 (typisk at hun netop gør det når hun aldrig gør det herhjemme), mine forældre synes hun var nem og dejlig. Så alt i alt så vellykket som det kunne blive tror jeg. Jeg synes godt nok det var mærkeligt at komme hjem til en tom lejlighed. Havde ondt i maven af savn, og det var vist meget godt det ikke var mig der kørte bilen da vi skulle hente hende:) Fik sovet nogenlunde, vågnede stadig alle de gange jeg normalt gør, men i det mindste behøvede jeg ikke stå ud af sengen. Vi vågnede klokken halv syv, så på hinanden, pakkede, badede og så styrtede vi afsted. Det var overvældende dejligt at have hende i mine arme igen:)
Ellers er jeg begyndt på et forsøg. Vi giver flaske om aftenen nu, i stedet for bryst - tænkte om det var derfor hun sov så utrolig godt hjemme hos mine forældre? Det har ikke helt virket som vidunder middel endnu, men jeg håber stadig. Hun bliver stadig ammet hos mig om morgenen, menjeg kan mærke at tankerne om snart at droppe dette, bliver flere og flere. Jeg er snart færdig med dette amme kapitel, som heldigvis alt i alt har fungeret og været rigtig dejligt:) Men nu, nu trænger jeg til at få min krop igen, og A virker ikke til at savne det om aftenen, flasken har hun taget imod uden problemer. Hun får 100 ml, drikker det hele.. Nu må vi se hvornår vi dropper det om morgenen, og om det så bliver erstattet af flaske eller evt. morgenmad i stedet.
Vi har været hos vores familier, hvilket har betydet temmelig meget transport, frem og tilbage fra hjem, til nord, til hjem, til vest og hjem igen og så atter nordpå. Det har været dejligt at se familien, nyde vejret i deres haver, hygge og bare slappe. Men det bliver altså til temmelig meget tid tilbragt i en bil, hvilket er lidt trættende. Men sådan er det vist, når man har familie i hver sin ende af landet. Måske en dag vi finder ud af, at vi ikke kan nå det hele og prøver at kombinere tingene. Eller skiftes?
Søvnen har været noget værre møg i påsken. Ved ikke om det har været fordi der netóp har været sket så meget? Men i hvert fald har det været max et par timers søvn ad gangen, og den ene nat sov hun hele natten ved siden af mig. Hvilket betød at jeg lå på ca 30 cm madras og ikke sov specielt meget. I nat gik det langt om længe lidt bedre, men stadig ikke helt optimalt. Vi overvejer om det er på tide at droppe sutten, for har en fornemmelse af at det er den der mangler hos hende, så hun ikke kan finde ud af at falde i søvn igen når hun vågner i løbet af natten?
Og så er A blevet passet med overnatning for første gang!!! Mine forældre havde hende sovende hjemme hos sig, da vi skulle en tur i teatret og min mor synes, det måtte være på tide, at vi fik sovet lidt. Det gik rigtig godt, A havde været sød og glad, fik flaske om aftenen og om morgenen, havde sovet fra 22-05 (typisk at hun netop gør det når hun aldrig gør det herhjemme), mine forældre synes hun var nem og dejlig. Så alt i alt så vellykket som det kunne blive tror jeg. Jeg synes godt nok det var mærkeligt at komme hjem til en tom lejlighed. Havde ondt i maven af savn, og det var vist meget godt det ikke var mig der kørte bilen da vi skulle hente hende:) Fik sovet nogenlunde, vågnede stadig alle de gange jeg normalt gør, men i det mindste behøvede jeg ikke stå ud af sengen. Vi vågnede klokken halv syv, så på hinanden, pakkede, badede og så styrtede vi afsted. Det var overvældende dejligt at have hende i mine arme igen:)
Ellers er jeg begyndt på et forsøg. Vi giver flaske om aftenen nu, i stedet for bryst - tænkte om det var derfor hun sov så utrolig godt hjemme hos mine forældre? Det har ikke helt virket som vidunder middel endnu, men jeg håber stadig. Hun bliver stadig ammet hos mig om morgenen, menjeg kan mærke at tankerne om snart at droppe dette, bliver flere og flere. Jeg er snart færdig med dette amme kapitel, som heldigvis alt i alt har fungeret og været rigtig dejligt:) Men nu, nu trænger jeg til at få min krop igen, og A virker ikke til at savne det om aftenen, flasken har hun taget imod uden problemer. Hun får 100 ml, drikker det hele.. Nu må vi se hvornår vi dropper det om morgenen, og om det så bliver erstattet af flaske eller evt. morgenmad i stedet.
fredag den 15. april 2011
Afmagt, vrede og foragt
Det er bare ikke nogen nemme dage herhjemme for tiden. Eller det vil sige, det er ikke nogen nemme tidspunkter når A skal sove. Og jeg finder flere og flere sider af mig selv, som jeg kun har foragt over for. Jeg ved, at dårlig samvittighed sjældent kan bruges til så meget, og jeg forsøger at få den over i noget konstruktivt i stedet, men det lykkes ikke særlig godt, og lige nu der har jeg den sorteste samvittighed og største foragt overfor mig som person og særligt mig som mor.
Scenariet er det, at A bliver lagt i sin seng. I det sekund jeg vender ryggen til og går ud af døren så begynder hun at skrige. Og hun skriger så højt hun overhovedet kan. I starten hjælper det blot at jeg går ind og giver hende sutten, puttekluden og siger godnat. Men til sidst er hun så opkørt at hun skriger ligemeget hvad jeg gør, og det tager flere minutter førend hun falder til ro. Og så starter hun igen nærmest inden jeg selv ved, at jeg har tænkt mig at rejse mig og gå. Det sker både aften og eftermiddag de sidste par dage, i går aftes tog det 5 kvarter med uafbrudt skrigen førend hun faldt i søvn. Her til eftermiddag tog den 30 min.
Og problemet er, at jeg bliver vred når der er gået ca. 10 minutter. Jeg kan simpelthen ikke holde hendes gård ud. Og i stedet for at få ondt af hende fordi hun er træt, ikke kan falde i søvn og er bange for at jeg er gået for evigt og aldrig kommer tilbage.. I stedet for det, så bliver jeg vred. Og tænker, hold nu op!! Stop med det skrigeri. Lad nu være! Jeg tror irritationen fra kampen i går stadig sad i mig i dag. Nu er A endelig faldet i søvn og i stedet er det nu mig der græder og græder. For i min vrede sagde jeg højt til min lille, elskede datter at jeg hader hende! Og dynen blev puttet hårdt rundt om hende. Og så gik jeg mens hun græd. Efter lidt under minut faldt hun så hikstende i søvn, og mit hjerte er gået itu!!
Jeg føler mig som den usleste person i verden, jeg har dårlig samvittighed, jeg er bange for jeg ikke egner mig til at være mor, bange for at jeg svigter min lille, elskede datter som jo er den vigtigste i hele verden. Og jeg føler mig alene.
Scenariet er det, at A bliver lagt i sin seng. I det sekund jeg vender ryggen til og går ud af døren så begynder hun at skrige. Og hun skriger så højt hun overhovedet kan. I starten hjælper det blot at jeg går ind og giver hende sutten, puttekluden og siger godnat. Men til sidst er hun så opkørt at hun skriger ligemeget hvad jeg gør, og det tager flere minutter førend hun falder til ro. Og så starter hun igen nærmest inden jeg selv ved, at jeg har tænkt mig at rejse mig og gå. Det sker både aften og eftermiddag de sidste par dage, i går aftes tog det 5 kvarter med uafbrudt skrigen førend hun faldt i søvn. Her til eftermiddag tog den 30 min.
Og problemet er, at jeg bliver vred når der er gået ca. 10 minutter. Jeg kan simpelthen ikke holde hendes gård ud. Og i stedet for at få ondt af hende fordi hun er træt, ikke kan falde i søvn og er bange for at jeg er gået for evigt og aldrig kommer tilbage.. I stedet for det, så bliver jeg vred. Og tænker, hold nu op!! Stop med det skrigeri. Lad nu være! Jeg tror irritationen fra kampen i går stadig sad i mig i dag. Nu er A endelig faldet i søvn og i stedet er det nu mig der græder og græder. For i min vrede sagde jeg højt til min lille, elskede datter at jeg hader hende! Og dynen blev puttet hårdt rundt om hende. Og så gik jeg mens hun græd. Efter lidt under minut faldt hun så hikstende i søvn, og mit hjerte er gået itu!!
Jeg føler mig som den usleste person i verden, jeg har dårlig samvittighed, jeg er bange for jeg ikke egner mig til at være mor, bange for at jeg svigter min lille, elskede datter som jo er den vigtigste i hele verden. Og jeg føler mig alene.
onsdag den 13. april 2011
Søvn igen
Tænderne myldrer frem hos min lille pige. I forgårs dukkede tand nummer 6 op, den højre nedre fortand nummer to. Det er godt nok gået stærkt da de først begyndte at dukke op synes jeg!
Ellers øver vi de nye rytmer sundhedsplejersken foreslog. Så nu hedder det lur kl 9.30 - helst sove til klokken 11 (det sker dog ikke så tit), og så først lur igen kl 14.30. Jeg varierer det dog lidt, så på dage, hvor A er meget træt, eller jeg er meget flad og derfor ikke gider al den underholdning der skal til for at holde hende vågen indtil der, så bliver det kl 13.30-14 i stedet. Men det går bedre og bedre synes jeg.
Nætterne - hmm.. I nat har været en virkelig dårlig en af slagsen. A begyndte at vågne som vi gik i seng ved 22 tiden. Og så vågnede hun 5-6 gange indtil kl 01, hvorefter hun vågnede hvert femte minut. Kl halvto gav jeg op, lagde mig ind i sengen og tog hende op til mig. Så lå hun og kartede rundt, møffede og hvde svært ed at finde ro. Tror vi sov igen ved to-halv tre tiden, klokken 5 vågnede hun op og skreg i 45 minutter indtil jeg gav efter og ammede hende. Men faldt hun så i søvn igen??? Nej da:) Så kvart i syv fik mr. N hende ind til sig, og så fik jeg lige en time på øjet. Jeg er godt nok bombet i dag!! Ved ikke lige, hvad der skete? Sådan har det ikke været i flere måneder med skrigen om natten... Håber det var en engangsforestilling!
Ellers øver vi de nye rytmer sundhedsplejersken foreslog. Så nu hedder det lur kl 9.30 - helst sove til klokken 11 (det sker dog ikke så tit), og så først lur igen kl 14.30. Jeg varierer det dog lidt, så på dage, hvor A er meget træt, eller jeg er meget flad og derfor ikke gider al den underholdning der skal til for at holde hende vågen indtil der, så bliver det kl 13.30-14 i stedet. Men det går bedre og bedre synes jeg.
Nætterne - hmm.. I nat har været en virkelig dårlig en af slagsen. A begyndte at vågne som vi gik i seng ved 22 tiden. Og så vågnede hun 5-6 gange indtil kl 01, hvorefter hun vågnede hvert femte minut. Kl halvto gav jeg op, lagde mig ind i sengen og tog hende op til mig. Så lå hun og kartede rundt, møffede og hvde svært ed at finde ro. Tror vi sov igen ved to-halv tre tiden, klokken 5 vågnede hun op og skreg i 45 minutter indtil jeg gav efter og ammede hende. Men faldt hun så i søvn igen??? Nej da:) Så kvart i syv fik mr. N hende ind til sig, og så fik jeg lige en time på øjet. Jeg er godt nok bombet i dag!! Ved ikke lige, hvad der skete? Sådan har det ikke været i flere måneder med skrigen om natten... Håber det var en engangsforestilling!
onsdag den 6. april 2011
8 måneder
Min lille pige blev i søndags hele 8 måneder! Og jeg synes tiden er fløjet afsted.. Samtidig med at tiden, hvor hun var helt lille bitte og ny bare virker som flere år siden. Men dagene bliver bedre og bedre, smilene flere og flere, hun er så nysgerrig og opmærksom. Er blevet rigtigt god til at sidde, drejer rundt om sig selv når hun ligger på maven, strækker sig så langt hun kan for at nå tingene og er lige begyndt at finde ud af at bruge fødderne en lille smule til at skubbe med. Hun er dog langt fra at krybe eller kravle endnu, men det kommer vel. Hun smiler over hele femøren, skriger et højt glædes skrig når hun bliver glad eller ivrig, griner når man kilder hende på inderlårerne, smiler forventningsfuldt når jeg laver sjov med hende, forsøger at klappe, men kan ikke finde ud af at åbne hænderne. Hun spiser alt hvad jeg giver hende, og oftest med glæde. Smiler stolt når jeg roser hende. Vil gerne have fat i koppen og holde selv, men er ike specielt god til det endnu. Og sviner som jeg ved ikke hvad, når hun spiser:)
Nætterne er tilgengæld blevet trælse igen. Det gik ellers så godt, og det var simpelthen så dejligt. Men nu - de sidste to nætter tror jeg vi har været oppe omkring 10-15 gange, de er endt med jeg har sovet inde hos hende fra omkring klokken 4 og frem til ved seks-halv syv tiden, hvor hun vågner. Hun sover uroligt, kan ikke finde ud af at falde i søvn selv og vil pludselig kun sove hvis vi står derinde. Sådan har det aldrig været før, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at løse det, for det er helt klart ikke holdbart som det er lige nu. Måske det er seperations angsten der spiller ind, måske det er motorisk uro pga. alt det hendes krop forsøger at lære? Jeg bryder mig ikke om at min lille datter skal græde sig selv i søvn, og er generelt ikke tilhænger af "Godnat og sov godt" (uden dog at have læst den men kun hørt om den fra veninder der har brugt den). Jeg ønsker, at mit lille barn skal være trygt og sove uden problemer. Omvendt så har jeg læst "Sov igennem uden gråd", og den er simpelthen for langhåret til mig. Særligt fordi det er et problem der pludseligt er opstået, så det virker som alt for store tilbageskridt at starte med at skulle gøre hvad som helst for at hun sover, og så ændre det derfra. Tja, vi må se om det blot er en fase, og ellers kan det selvfølgelig være jeg ender med at blive fan af "Godnat og sov godt" alligevel. Man skal aldrig sige aldrig:) Har jeres børn mon haft sådan en fase på dette tidspunkt? Og hvad har I gjort for at få dem til at falde i søvn, og sove igennem??
Ellers har vi fået en større lejlighed fra 1. juni, 96 kvm og to altaner, 3 værelser, køkken og stue i et. Jeg er spændt, glæder mig og håber at vi har gjort det rigtige, ved at beslutte os for at afprøve dette. Mht. ansøgninger, så har jeg sendt en masse ud, men intet hørt. Så realistisk set er det vist afslag!! Realiteterne er hårde at se i øjnene, at barslen snart slutter stresser, 4 års reglen er noget møg der giver mig helt vildt stress over fremtiden, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre for at løse det! Men lige nu må jeg vel vente på at afslagene kommer ind i mail boksen og så tage den derfra!
p.s opdagede tand nummer 5 var kommet helt frem idag, Astrids venstre øvre nummer to fortand:)
Nætterne er tilgengæld blevet trælse igen. Det gik ellers så godt, og det var simpelthen så dejligt. Men nu - de sidste to nætter tror jeg vi har været oppe omkring 10-15 gange, de er endt med jeg har sovet inde hos hende fra omkring klokken 4 og frem til ved seks-halv syv tiden, hvor hun vågner. Hun sover uroligt, kan ikke finde ud af at falde i søvn selv og vil pludselig kun sove hvis vi står derinde. Sådan har det aldrig været før, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at løse det, for det er helt klart ikke holdbart som det er lige nu. Måske det er seperations angsten der spiller ind, måske det er motorisk uro pga. alt det hendes krop forsøger at lære? Jeg bryder mig ikke om at min lille datter skal græde sig selv i søvn, og er generelt ikke tilhænger af "Godnat og sov godt" (uden dog at have læst den men kun hørt om den fra veninder der har brugt den). Jeg ønsker, at mit lille barn skal være trygt og sove uden problemer. Omvendt så har jeg læst "Sov igennem uden gråd", og den er simpelthen for langhåret til mig. Særligt fordi det er et problem der pludseligt er opstået, så det virker som alt for store tilbageskridt at starte med at skulle gøre hvad som helst for at hun sover, og så ændre det derfra. Tja, vi må se om det blot er en fase, og ellers kan det selvfølgelig være jeg ender med at blive fan af "Godnat og sov godt" alligevel. Man skal aldrig sige aldrig:) Har jeres børn mon haft sådan en fase på dette tidspunkt? Og hvad har I gjort for at få dem til at falde i søvn, og sove igennem??
Ellers har vi fået en større lejlighed fra 1. juni, 96 kvm og to altaner, 3 værelser, køkken og stue i et. Jeg er spændt, glæder mig og håber at vi har gjort det rigtige, ved at beslutte os for at afprøve dette. Mht. ansøgninger, så har jeg sendt en masse ud, men intet hørt. Så realistisk set er det vist afslag!! Realiteterne er hårde at se i øjnene, at barslen snart slutter stresser, 4 års reglen er noget møg der giver mig helt vildt stress over fremtiden, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre for at løse det! Men lige nu må jeg vel vente på at afslagene kommer ind i mail boksen og så tage den derfra!
p.s opdagede tand nummer 5 var kommet helt frem idag, Astrids venstre øvre nummer to fortand:)
mandag den 14. marts 2011
Nattesøvn
For første gang i sit liv sov Astrid en hel nat uden at vågne op!! og jeg ved godt nemesis kommer rendende og sørger for at de næste tusinde bliver dårlige, men alligevel må jeg skrive det ned. For allerførste gang nogensinde sov hun fra klokken lidt over syv, og vågnede først klokken kvart i fem i morges!! Og så endte hun mellem os i sengen, efter en times tid med snakken og basken, så snuppede hun da lige en time mere så klokken var kvart i syv førend vi var oppe!! Jeg ved ikke om det er luften herovre hos svigerfamilien, om det var alle de indtryk hun får her, om det var fordi hun sover i sin barnevogn eller hvad. Men gud hvor jeg håber, at der kommer mange flere af den slags nætter:)
fredag den 11. marts 2011
Godnat min skat
Har fundet en godnat sang, den kommer fra "Tumlebiller og jazzmus". Når jeg hører den og synger den for Astrid, så svulmer mit hjerte, tårerne presser på og kærligheden er overvældende stor. Samtidig er jeg rørt, fordi jeg synes den i sin enkelhed er så smuk. Det er sådan en mor jeg ønsker at være, sådan nogle stunder jeg ønsker at have med min datter. Jeg får også lidt tårer i øjnene, fordi det ikke altid er sådan en mor jeg føler, at jeg er. Og jeg kan mærke forventningspresset fra mig selv, vokse på mine skuldre. Ansvaret, tankerne om alt det jeg skal leve op til, alt det jeg gerne vil gøre, alt det jeg ønsker for min lille pige - og så tanken om, at det er mit ansvar! Puha, tænk at en enkelt godnat sang kan vække dette i mig.
Men primært, så synes jeg bare den er sød, tankevækkende og dejlig.
Godnat min skat,
Kan du sove godt i nat
Jeg vugger dig helt stille
For du er jo bare lille
Lidt endnu
Og så sover du
Du svæver på en stjerne
til et land langt i det fjerne
Og vi kan tale om alt det du har set
Og vi kan grine af alt det der er sket
Og vi kan fnise af alt det der er skørt
Og vi kan hviske om alt der du har hørt
Godnat min skat, kan du sove sødt i nat
Jeg vugger dig helt stille
for du er jo stadig lille
Tæl til ti, luk dine øjne i
Se månemanden vinker
og stjernerne de blinker
Og vi kan tale.....
Men primært, så synes jeg bare den er sød, tankevækkende og dejlig.
Godnat min skat,
Kan du sove godt i nat
Jeg vugger dig helt stille
For du er jo bare lille
Lidt endnu
Og så sover du
Du svæver på en stjerne
til et land langt i det fjerne
Og vi kan tale om alt det du har set
Og vi kan grine af alt det der er sket
Og vi kan fnise af alt det der er skørt
Og vi kan hviske om alt der du har hørt
Godnat min skat, kan du sove sødt i nat
Jeg vugger dig helt stille
for du er jo stadig lille
Tæl til ti, luk dine øjne i
Se månemanden vinker
og stjernerne de blinker
Og vi kan tale.....
lørdag den 5. marts 2011
Flip
Jeg er ved at få flip!!! Simpelthen på det punkt, hvor jeg er tæt på at tale med store bogstaver til min lille pige. Hun er UMULIG at putte i løbet af dagen og har været det de sidste 2 ugers tid. Hun er simpelthen så træt, kan ikke lege for sig selv, skal sidde på min arm, brokker sig konstant og vil ingenting. Men i det sekund man putter hende ind i sengen, så hiver hun sutten ud af munden, begynder at lege med den, ligger og snakker, hiver i alting, hviner, kigger og sover overhovedet ikke. Det er lige meget hvor lang tid jeg lader hende ligge, alt fra 15 min til halvanden time er prøvet, og hun falder bare ikke i søvn. Og så er hun komplet umulig når man tager hende op igen. Om formiddagen falder hun i søvn efter ½-3 kvarters kamp. Middagsluren bliver oftest mens jeg triller rundt. Men her om eftermiddagen så er det bare umuligt. Og det ville også være okay at hoppe den over, hvis bare hun kunne klare det, men det kan hun tydeligvis ikke siden hun er komplet umulig. Og lige nu er jeg bare ved at få flip!!!
Suk - tænk man kan være så træt, at man på en dejlig solskinsdag er ved at få flip af sin højt elskede lille pige! Nogen gange så tænker jeg virkelig, at jeg ikke egner mig til at være mor!
Også kommer man ind i værelset til hende, irriteret og i dårligt humør. Så ligger min elskede pige der, med det største smil og fægter med arme og ben, fordi hun bliver så glad for at se mig. Og den dårlige samvittighed blev cirka en milliard gange større, og jeg føler mig som den dårligste mor i hele verden.
Suk - tænk man kan være så træt, at man på en dejlig solskinsdag er ved at få flip af sin højt elskede lille pige! Nogen gange så tænker jeg virkelig, at jeg ikke egner mig til at være mor!
Også kommer man ind i værelset til hende, irriteret og i dårligt humør. Så ligger min elskede pige der, med det største smil og fægter med arme og ben, fordi hun bliver så glad for at se mig. Og den dårlige samvittighed blev cirka en milliard gange større, og jeg føler mig som den dårligste mor i hele verden.
torsdag den 17. februar 2011
Astrid med bid i
Klink-klink sagde det mod koppen i går aftes. Og så igen mod skeen. Og når man kigger rigtigt godt efter, så kan man se den første lille bitte tand titte op ad tandkødet. den er endnu ikke helt brudt frem, men den er der og kan både ses og mærkes:) Astrid sidder hele tiden med tungen eller fingrene dernede ved det sjove ru område, som ikke plejer at være i hendes mund. Det ser så kært ud.
Jeg har aldrig rigtigt troet på alle de her historier om at børn får røde kinder, dårlig mave, feber osv. fordi der kommer tænder. Selvfølgelig giver det mening at de savler, at de bliver pylrede osv. for det gør jo ondt, men resten har jeg altid været skeptisk overfor. Men jeg må jo indrømme, at i tirsdags havde Astrid så røde kinder, at jeg overvejede om hun var ved at blive syg, om hun var blevet smurt med noget hun ikke kunne tåle eller hvad? De var virkelig, virkelige røde! Måske der er noget om snakken alligevel??
Dagene går slag i slag, jeg hygger mig med min lille pige. Søvnen har ikke været optimal de sidste dage, og det slider mig. Slider, så jeg bliver en sur, gnaven kone, der bider af min mand og er for træt til at tænke rationelt, i stedet tænker jeg kun med de trætte følelser, og det kommer der ikke meget godt ud af! Gud, hvor jeg savner min søvn. Det er en klassisk "mere, vil have mere" situation, for egentlig er det gået fremad med søvnen, amningen ved 1-tiden er blevet droppet. Men så kom der lige en tandfe på besøg, og så blev mr. N forkølet hvilket er ensbetydende med, at han snorker, hvilket betyder at jeg bliver vækket af både Astrid OG mr. N. Ikke spor optimalt!
Og når man taler om søvnen, så vågner lille pigen:) Så var den formiddagslur vist overstået, men hey, hun sov da også i 25 minutter!!
Jeg har aldrig rigtigt troet på alle de her historier om at børn får røde kinder, dårlig mave, feber osv. fordi der kommer tænder. Selvfølgelig giver det mening at de savler, at de bliver pylrede osv. for det gør jo ondt, men resten har jeg altid været skeptisk overfor. Men jeg må jo indrømme, at i tirsdags havde Astrid så røde kinder, at jeg overvejede om hun var ved at blive syg, om hun var blevet smurt med noget hun ikke kunne tåle eller hvad? De var virkelig, virkelige røde! Måske der er noget om snakken alligevel??
Dagene går slag i slag, jeg hygger mig med min lille pige. Søvnen har ikke været optimal de sidste dage, og det slider mig. Slider, så jeg bliver en sur, gnaven kone, der bider af min mand og er for træt til at tænke rationelt, i stedet tænker jeg kun med de trætte følelser, og det kommer der ikke meget godt ud af! Gud, hvor jeg savner min søvn. Det er en klassisk "mere, vil have mere" situation, for egentlig er det gået fremad med søvnen, amningen ved 1-tiden er blevet droppet. Men så kom der lige en tandfe på besøg, og så blev mr. N forkølet hvilket er ensbetydende med, at han snorker, hvilket betyder at jeg bliver vækket af både Astrid OG mr. N. Ikke spor optimalt!
Og når man taler om søvnen, så vågner lille pigen:) Så var den formiddagslur vist overstået, men hey, hun sov da også i 25 minutter!!
søndag den 23. januar 2011
Grød og træthed
De første uger her i januar har godt nok været hårde! Astrid har haft droppet det der med at sove - og har været vågen hver halve time natten igennem. Det gik heldigvis godt til barnedåben og lige to nætter efter denne så vi fik lidt tid til at komme os. Men så var det også slut. Og oveni blev hun forkølet, så hun ikke kunne holde fast på sutten.. Det har simpelthen bare trukket tænder ud, og jeg har været så smadret! Ordene "jeg kunne tude af træthed" blev til virkelighed i tirsdags hvor hun ikke havde sovet mere end 20 min ad gangen hele natten og kl halv fem om eftermiddagen kun havde sovet 40 min lur. Så stilte jeg mig op i gangen, begyndte at græde og sagde til mr. N, at nu gider jeg bare ikke mere. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan her!!!! Hvorefter min dejlige lille datter sov til kl halv to uden at vågne! TAK...
De sidste par nætter er heldigvis gået bedre. Og al besværet med at putte hende, som der også har været, det er nu gået tilbage til normalt (7-9-13 og jeg ved godt jeg jinxer det nu!). Jeg håber godt nok, at det fortsætter på denne måde, for det andet, det var bare ikke til ar holde ud.
Og så er der det der med grøden. Altså, det gik jo over l forventning at starte hende op, og hun endte for 1 uges tid siden med at spise ca. ½-1 dl grød. Men så tænkte jeg, at vi skulle til at starte op på mos - og nu spiser hun hverken grød eller mos. Hun kniber læberne sammen, drejer hovedet væk, nægter at se på mig og ignorerer totalt at jeg sidder med en ske. Jeg får lidt i hende ved at tage skeen hen til læberne og ligesom lirke dem op. Men jeg synes det er svært, særligt fordi jeg gerne vil have det skal være en positiv oplevelse at få mad. Er der nogen af jer andre der har oplevet dette? Og hvad gjorde I ved det? Indtil videre tænker jeg, at jeg bare må blive ved med at tilbyde, forsøge at få hende til at spise lidt og når hun så bliver hidsig eller ked af det, ja så stopper jeg. Og så håber jeg bare, at det kommer på et tidspunkt.
De sidste par nætter er heldigvis gået bedre. Og al besværet med at putte hende, som der også har været, det er nu gået tilbage til normalt (7-9-13 og jeg ved godt jeg jinxer det nu!). Jeg håber godt nok, at det fortsætter på denne måde, for det andet, det var bare ikke til ar holde ud.
Og så er der det der med grøden. Altså, det gik jo over l forventning at starte hende op, og hun endte for 1 uges tid siden med at spise ca. ½-1 dl grød. Men så tænkte jeg, at vi skulle til at starte op på mos - og nu spiser hun hverken grød eller mos. Hun kniber læberne sammen, drejer hovedet væk, nægter at se på mig og ignorerer totalt at jeg sidder med en ske. Jeg får lidt i hende ved at tage skeen hen til læberne og ligesom lirke dem op. Men jeg synes det er svært, særligt fordi jeg gerne vil have det skal være en positiv oplevelse at få mad. Er der nogen af jer andre der har oplevet dette? Og hvad gjorde I ved det? Indtil videre tænker jeg, at jeg bare må blive ved med at tilbyde, forsøge at få hende til at spise lidt og når hun så bliver hidsig eller ked af det, ja så stopper jeg. Og så håber jeg bare, at det kommer på et tidspunkt.
onsdag den 29. december 2010
Juletanker
Astrids første jul blev holdt sammen med mine forældre. Ikke at hun opdagede, at der skete noget særligt. Hun blev puttet til sædvanlig tid og sov derfor inden aftenen overhovedet startede. Jeg ville ellers så gerne have vist hende juletræet med tændte lys, men mon ikke der bliver masser af chancer for at vise hende det?? Ellers er juledagene gået fint, vi har været (og er) på farten - først hos mine forældre indtil 2. juledag, og nu hos svigerforældrene. Det er hyggeligt og dejligt, men snart tiltrængt at være lidt alene.
Astrid har klaret dagene fint, oftest i godt humør, smilende og glad. Og i går begyndte hun pludselig at trille igen fra mave til ryg:)
Vi havde lige en enkelt nat uden søvn - den 23. til den 24. Hold da op, da var vi godt nok trætte. Trætheden udløste et digt, det får dog lige et indlæg for sig selv. Håber I alle har haft en god jul og får et dejligt nytår:)
Astrid har klaret dagene fint, oftest i godt humør, smilende og glad. Og i går begyndte hun pludselig at trille igen fra mave til ryg:)
Vi havde lige en enkelt nat uden søvn - den 23. til den 24. Hold da op, da var vi godt nok trætte. Trætheden udløste et digt, det får dog lige et indlæg for sig selv. Håber I alle har haft en god jul og får et dejligt nytår:)
lørdag den 4. december 2010
Astrid 4 måneder
I går blev Astrid 4 måneder! Og jeg kan slet ikke fatte, hvor tiden er blevet af (nok en af de mest brugte sætninger i hjemmet her for tiden). Min dejlige lille pige havde en god dag i går, med store smil og næsten ingen brok. Hvilket var tiltrængt for i forgårs var hun tæt på at blive solgt, eller afleveret på den institution jeg var ude at se på der!! Nøj, hvor var hun bare træls, skreg konstant, intet virkede, skrigen under amning, skrigen i barnevogn, skrigen lige meget hvad jeg gjorde herhjemme Vores loft har en fin sort plet hvor min hjemmesko tilsidst ramte det da jeg i frustration over at hun for 20.000 gang den dag skreg da jeg prøvede at amme hende, sparkede skoen af med fuld kraft!! Aldrig i mit liv havde jeg troet at et lille uskyldigt barn kunne gøre mig så vred og frustreret. (Inden i melder mig til kommunen, så havde mr. N altså Astrid på det tidspunkt og var gået ud af stuen, så det var bare mig og sofaen der var vidne til mit lille hidsigheds tantrum).
Og omvendt, aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, hvor meget lykke Astrid kunne bringe ind i mit liv, hvor meget mit hjerte smelter når hun sender mig et smil, hvor ufatteligt jeg synes det er, at hun er en lille del af mig. Min lille elskede pige, der nu er umulig og ikke vil sove. Så jeg må vist hellere rende ind igen, og så må det blive til indlæg lidt senere i stedet...
Og omvendt, aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, hvor meget lykke Astrid kunne bringe ind i mit liv, hvor meget mit hjerte smelter når hun sender mig et smil, hvor ufatteligt jeg synes det er, at hun er en lille del af mig. Min lille elskede pige, der nu er umulig og ikke vil sove. Så jeg må vist hellere rende ind igen, og så må det blive til indlæg lidt senere i stedet...
onsdag den 1. december 2010
Træthed er mit navn
Det er godt nok en hård tid mht. søvnen igen, igen, igen. Jeg er ende på at amme en gang om natten og en gang meget tidligt om morgenen (kl halv fem stykker). Men Astrid er til gengæld begyndt at vågne op rigtigt mange gange i løbet af natten, skal have sutten og lige en lille hånd på maven, så det er ikke fordi det tager lang tid at få hende til at sove igen. Men det er altså en gang i timen eller hveranden time, og så bliver det bare ikke til megen sammenhængende søvn til mig. Og nu har det stået på i tre ugers tid tror jeg, så nu er jeg bare ved at være slidt. Jeg ved ikke om det er fordi hun er sulten, men jeg tror det ikke for hun godtager jo sutten uden brok og falder hurtigt i søvn igen. Måske hun vågner af at vi ligger og vender os oppe i sengen? Men der er bare ikke så mange sovesteds alternativer når man bor i en lille 2 værelses! Mr. N er helt på, at vi snart skal prøve med noget grød. Men jeg er bare ikke helt klar endnu, for opstart på grød betyder jo nedtrapning af amningen. Til trods for jeg til tider synes det er super frustrerende at amme, så synes jeg jo også det er hyggeligt, at det giver en helt særlig følelse at amme mit barn, et særligt øjeblik mellem hende og jeg. Og det er jeg slet ikke klar til at give slip på, eller klar til at acceptere at maden skal komme fra andre end mig! Desuden så tror jeg af helt ærligt hjerte heller ikke, at hun er mere sulten end hvad amningen kan mætte. Så hvad katten skal jeg gøre for at få mit lille vidunder til at sove noget bedre???
Ellers har vi været til svømning igen i dag. Og denne gang var det en succes med dykningen, så jeg er bare så stolt af min lille vandmus. Hun ser ud til at nyde vandet, smiler når hun får øjenkontakt med mig, men har oftest alt for travlt med at kigge sig omkring og suge alle indtrykkene til sig.
På fredag bliver hun 4 måneder, og jeg kan slet ikke fatte, at tiden flyver sådan afsted. I dag har jeg været ude at se på institution og skal se på en mere imorgen. Jeg synes de virker skræmmende store, men vi har ikke mulighed for at søge de mindre steder da åbningstiderne slet ikke kan kombineres med vores arbejde. Prøver at berolige mig selv med, at det jo først er om et ½ år hun skal starte, og der er hun jo meget mere robust end hun er nu. Fraset at det var et stort sted, så synes jeg det virkede ganske fint. Der var ingen børn der sad og så kede ud af det i hjørnet eller virkede ulykkelige. Der var en fin legeplads, de lavede mad i eget køkken, stuerne var med 13 på ad gangen, de havde "åben dørs politik", hvilket jeg egentlig synes er en god ide, de prioriterede at komme udenfor, havde morgensamling og gerne et projekt af en eller anden art om dagen. Men pyha, det er godt der er lang tid til, at jeg skal aflevere min lille elskede pige til nogen andres favn!
Rigtig god første december. Mit juleønske for i år er mere søvn - min nissen kan komme og hjælpe mig med det??
Ellers har vi været til svømning igen i dag. Og denne gang var det en succes med dykningen, så jeg er bare så stolt af min lille vandmus. Hun ser ud til at nyde vandet, smiler når hun får øjenkontakt med mig, men har oftest alt for travlt med at kigge sig omkring og suge alle indtrykkene til sig.
På fredag bliver hun 4 måneder, og jeg kan slet ikke fatte, at tiden flyver sådan afsted. I dag har jeg været ude at se på institution og skal se på en mere imorgen. Jeg synes de virker skræmmende store, men vi har ikke mulighed for at søge de mindre steder da åbningstiderne slet ikke kan kombineres med vores arbejde. Prøver at berolige mig selv med, at det jo først er om et ½ år hun skal starte, og der er hun jo meget mere robust end hun er nu. Fraset at det var et stort sted, så synes jeg det virkede ganske fint. Der var ingen børn der sad og så kede ud af det i hjørnet eller virkede ulykkelige. Der var en fin legeplads, de lavede mad i eget køkken, stuerne var med 13 på ad gangen, de havde "åben dørs politik", hvilket jeg egentlig synes er en god ide, de prioriterede at komme udenfor, havde morgensamling og gerne et projekt af en eller anden art om dagen. Men pyha, det er godt der er lang tid til, at jeg skal aflevere min lille elskede pige til nogen andres favn!
Rigtig god første december. Mit juleønske for i år er mere søvn - min nissen kan komme og hjælpe mig med det??
onsdag den 10. november 2010
Forkølelse og søvn
Efter vaccinationen var Astrid pylret, men om det var fordi vi havde haft en travl dag forinden eller hvad, det ved jeg ikke. Om natten var hun meget varm, men jeg tog ikke hendes temperatur. Umiddelbart virkede hun okay dagen efter. Men lige siden har hun haft temmelig meget gang i maven, er pludselig oppe på 4-5 bleer med ekstra gevinst i, det har vi ellers ikke været i meget lang tid.
Og så er der den der søvn. Jeg troede ikke den kunne blive meget værre, men der tog jeg fejl! I søndags skreg hun hvert 3.-10. minut fra klokken 21 til 00.45 og jeg ved simpelthen ikke hvorfor. Om det var fordi hun blev forkølet der og måske havde det lidt skidt? I hvert fald er hun nu blevet forkølet, næsen er stoppet og hun hoster. Og nattesøvnen har ikke rigtigt været optimal siden. Hun vågner mange gange, heldigvis kan jeg oftest blot give hende sutten og skubbe lidt til vuggen, men jeg savner altså lidt længere tid i træk! Og om dagen nægter hun bare at sove. Hun sover 20-35 minutter, så vågner hun og skriger. Og jeg prøver at give sut, berolige, og putte hende igen, men der går ikke mange minutter førend hun er vågen en gang til. Og hun er så træt, min stakkels lille pige. Hun græder så hjerteskærende med tårerne trillende ned ad kinderne og hikstende vejrtrækning, fordi hun bare ikke kan finde ud af at falde i søvn igen. Ikke engang at trille lange ture i barnevognen virker, hvilket ellers altid har været et sikkert hit. Nu vågner hun også her efter en halv times tid og så ligger hun bare vågen dernede og kigger! Jeg håber, at det blot skyldes forkølelsen, og det snart går over igen til bedre og meget længere lure..??
Puha, jeg synes alle indlæg handler om søvn for tiden! Men det fylder altså også en del - eller manglen på den gør:) Ellers har jeg i dag nydt at handle ind helt for mig selv - mr. N har passet Astrid og jeg har shoppet uld undertøj til hende, gave til manden og kagebog til mig selv! Og i dag var også dagen, hvor der blev støvsuget og vasket gulve! Min mor var forbi i går og hjælpe lidt med Astrid, og da vi begge tog en lille lur så gjorde hun rent i køkkenet. Da jeg blev mindet om, hvor dejligt et rent hjem egentlig er - ja så kom lysten til at give lejligheden en (ekstremt) veltrængt tur. Så lige nu nyder jeg at sidde i duften af rene trægulve og en helt stille lejlighed.. Sschh - Astrid sover!!!!
Og så er der den der søvn. Jeg troede ikke den kunne blive meget værre, men der tog jeg fejl! I søndags skreg hun hvert 3.-10. minut fra klokken 21 til 00.45 og jeg ved simpelthen ikke hvorfor. Om det var fordi hun blev forkølet der og måske havde det lidt skidt? I hvert fald er hun nu blevet forkølet, næsen er stoppet og hun hoster. Og nattesøvnen har ikke rigtigt været optimal siden. Hun vågner mange gange, heldigvis kan jeg oftest blot give hende sutten og skubbe lidt til vuggen, men jeg savner altså lidt længere tid i træk! Og om dagen nægter hun bare at sove. Hun sover 20-35 minutter, så vågner hun og skriger. Og jeg prøver at give sut, berolige, og putte hende igen, men der går ikke mange minutter førend hun er vågen en gang til. Og hun er så træt, min stakkels lille pige. Hun græder så hjerteskærende med tårerne trillende ned ad kinderne og hikstende vejrtrækning, fordi hun bare ikke kan finde ud af at falde i søvn igen. Ikke engang at trille lange ture i barnevognen virker, hvilket ellers altid har været et sikkert hit. Nu vågner hun også her efter en halv times tid og så ligger hun bare vågen dernede og kigger! Jeg håber, at det blot skyldes forkølelsen, og det snart går over igen til bedre og meget længere lure..??
Puha, jeg synes alle indlæg handler om søvn for tiden! Men det fylder altså også en del - eller manglen på den gør:) Ellers har jeg i dag nydt at handle ind helt for mig selv - mr. N har passet Astrid og jeg har shoppet uld undertøj til hende, gave til manden og kagebog til mig selv! Og i dag var også dagen, hvor der blev støvsuget og vasket gulve! Min mor var forbi i går og hjælpe lidt med Astrid, og da vi begge tog en lille lur så gjorde hun rent i køkkenet. Da jeg blev mindet om, hvor dejligt et rent hjem egentlig er - ja så kom lysten til at give lejligheden en (ekstremt) veltrængt tur. Så lige nu nyder jeg at sidde i duften af rene trægulve og en helt stille lejlighed.. Sschh - Astrid sover!!!!
tirsdag den 2. november 2010
Skal vi være venner?
Weekenden bød på bryllup i Østjylland, jeg var noget spændt, men synes det gik helt ok. Astrid var noget træt og pylret, men nægtede at sove før end hun gik kold omkring klokken halv elleve på min arm. Og så sov hun også nogle gode timer, indtil ved 2-tiden, hvorefter hun vågnede hvert tredje kvarter og var ked af de. Suk, det var et par trætte forældre der dukkede op til brunch næste morgen!!
I det hele taget fylder søvnen meget for tiden. For det første fordi hun stadig skriger når vi skal putte hende om aftenen! Og det er bare så frustrerende når jeg kan se hun bare er monster træt, og i stedet for at sove så skriger hun i en time i træk (i går!!). Og jeg bliver super kort for hovedet, bider af mr. N, bider af Astrid til sidst og bliver bare så træt, så træt. Det er virkelig opslidende synes jeg. Og jeg aner simpelthen ikke, hvordan vi skal få dte til at blive bedre. Men nu er jeg begyndt at bruge nogle af principperne fra "Sov igennem uden gråd", således at jeg prøver at indføre et bestemt putte ritual. Først ud at skiftes, lidt massage, nattøj på. Så ind og læse en bog på skødet af mig eller mr. N, så en omgang amning, og så ind i soveværelset, hor jeg synger en eller to sange for hende. Derefter er det ned i sengen. Mr. N har dog ikke helt fattet pointen med det endnu og jeg tror han synes jeg er temmelig rigid og skrap, fordi jeg bliver irriteret, hvis han ikke følger ritualet. Men jeg har brug for, at det virker og at der er noget jeg kan regne med i løbet af dagen.
For det andet er jeg begyndt at prøve at skære ned på natamningerne. Jeg ammer stadig mellem to og tre gange om natten og nu vil jeg gerne ned på en gang. Så jeg øver mig i ikke at hive hende op ligeså snart hun giver lyd fra sig, samt at prøve at give hende sutten en gang imellem. Indtil videre går det ok, jeg har ikke været oppe på tre amninger i et stykke tid, så Astrid sover da nogle længere stræk. Jeg sover dem bare ikke endnu, da jeg stadig vågner hver gang hun grynter i søvne. Men mon ikke jeg også bliver bedre til at sove fra dem??
Imorgen skal vi til babysvømning igen med A+I fra mødregruppen. I det hele taget ser jeg A+I næsten hver dag. Vi går ture så Astrid og Iben kan sove, vi vandrer rundt, tager på café og snakker en hel masse. Primært om babyer, men også om lidt af hvert om hvordan livet var før i tiden. Jeg håber på, at det er et venskab der kan få lov at vokse og blive til mere end at vi bare mødes fordi vi tilfældigvis har børn. Det er på en måde lidt som at have en ny kæreste - det der stadie med at man har et forhold til hinanden som ikke er afklaret. Det er bare ikke særlig nemt at sige: skal vi være venner? Har du også brug for mig? :) Men jeg håber at det ligeså stille bliver et venskab der holder.
I det hele taget fylder søvnen meget for tiden. For det første fordi hun stadig skriger når vi skal putte hende om aftenen! Og det er bare så frustrerende når jeg kan se hun bare er monster træt, og i stedet for at sove så skriger hun i en time i træk (i går!!). Og jeg bliver super kort for hovedet, bider af mr. N, bider af Astrid til sidst og bliver bare så træt, så træt. Det er virkelig opslidende synes jeg. Og jeg aner simpelthen ikke, hvordan vi skal få dte til at blive bedre. Men nu er jeg begyndt at bruge nogle af principperne fra "Sov igennem uden gråd", således at jeg prøver at indføre et bestemt putte ritual. Først ud at skiftes, lidt massage, nattøj på. Så ind og læse en bog på skødet af mig eller mr. N, så en omgang amning, og så ind i soveværelset, hor jeg synger en eller to sange for hende. Derefter er det ned i sengen. Mr. N har dog ikke helt fattet pointen med det endnu og jeg tror han synes jeg er temmelig rigid og skrap, fordi jeg bliver irriteret, hvis han ikke følger ritualet. Men jeg har brug for, at det virker og at der er noget jeg kan regne med i løbet af dagen.
For det andet er jeg begyndt at prøve at skære ned på natamningerne. Jeg ammer stadig mellem to og tre gange om natten og nu vil jeg gerne ned på en gang. Så jeg øver mig i ikke at hive hende op ligeså snart hun giver lyd fra sig, samt at prøve at give hende sutten en gang imellem. Indtil videre går det ok, jeg har ikke været oppe på tre amninger i et stykke tid, så Astrid sover da nogle længere stræk. Jeg sover dem bare ikke endnu, da jeg stadig vågner hver gang hun grynter i søvne. Men mon ikke jeg også bliver bedre til at sove fra dem??
Imorgen skal vi til babysvømning igen med A+I fra mødregruppen. I det hele taget ser jeg A+I næsten hver dag. Vi går ture så Astrid og Iben kan sove, vi vandrer rundt, tager på café og snakker en hel masse. Primært om babyer, men også om lidt af hvert om hvordan livet var før i tiden. Jeg håber på, at det er et venskab der kan få lov at vokse og blive til mere end at vi bare mødes fordi vi tilfældigvis har børn. Det er på en måde lidt som at have en ny kæreste - det der stadie med at man har et forhold til hinanden som ikke er afklaret. Det er bare ikke særlig nemt at sige: skal vi være venner? Har du også brug for mig? :) Men jeg håber at det ligeså stille bliver et venskab der holder.
torsdag den 28. oktober 2010
Babysvømning
Babysvøming blev et hit - i hvert fald de første 15 minutter, og så var det ved at være for meget for min lille dejlige pige. Men hun smilede, spjættede med arme og ben, kiggede sig interesseret omkring og smilede så igen lidt mere til sin mor, der bare synes det var helt fantastisk at mit lille vidunder barn kunne flyde:) Søvn inden blev det ikke til meget af, hun nåede at sove 5 kvarter og så måtte jeg vække hende da vi kom til svømmehallen. Tilgengæld var hun temmelig træt og på tværs i løbet af aftenen i går.
Jeg ved ikke helt, hvad det er der sker med søvnen for tiden og hvorfor hun er blevet så svær at lægge. Om det er fordi hun kan se mere, det virker nemlig som om hun har svært ved at lukke af for indtrykkene. Jeg prøver med en stofble over hovedet, det virker til tider. Tja, ellers er der vel ikke andet for end at blive ved med at øve:)
Jeg ved ikke helt, hvad det er der sker med søvnen for tiden og hvorfor hun er blevet så svær at lægge. Om det er fordi hun kan se mere, det virker nemlig som om hun har svært ved at lukke af for indtrykkene. Jeg prøver med en stofble over hovedet, det virker til tider. Tja, ellers er der vel ikke andet for end at blive ved med at øve:)
onsdag den 27. oktober 2010
Babysvømning
Vi skal til babysvømning meden fra mødregruppen i dag. Og jeg er lidt nervøs - ikke så meget for at skulle have hende i vandet. Men for at jeg ikke kan få det timet, så det i stedet for en frisk, mæt og glad baby der er klar på nye oplevelser, bliver en sulten, gnaven og overtræt baby jeg har med mig, så oplevelsen slet ikke bliver god. Og selvfølgelig kan jeg jo bare prøve igen en anden gang, men jeg glæder mig rigtigt meget. Og jeg håber sådan at hun kan lide det, for jeg ville elske det, hvis hun blev en lille vandhund som sin mor. Jeg synes det ser så hyggeligt ud med børnene i vandet.
Og fordi jeg er nervøs for om tingene kommer til at gå op i en højere enhed, ja så bliver jeg irritabel og kortluntet. Astrid er begyndt at være svær at putte den sidste uges tid. Det er som om hun bliver overtræt, også selvom jeg synes jeg putter hende ved de samme træthedstegn som før. Men hun nægter bare at lukke øjnene, kigger rundt med kæmpe øjne og så skriger hun hver gang man putter hende ned i liften. Så i stedet for at hun bare kunne lægges, så tager det nu op til en halv time at få hende til at falde i søvn. Her til morgen, ja da var det bare en dårlig kombi med mig, så jeg bliver irritabel og irriteret over, at hun dog ikke bare sover når hun nu er træt! Jeg håber det blot er en overgang, at hun skal være svær at putte. Jeg prøver rimeligt konsekvent at lægge hende fra mig inden hun sover helt, men gerne når hun er blevet døsig. Så jeg står med hende i armene indtil hun er døsig, og så ned i sengen, så hun stadig er vågen nok til at vide, hvor hun bliver lagt henne. Hvis hun græder tager jeg hende op, holder hende indtil hun er faldet til ro og så putter jeg hende ned igen. Og sådan bliver jeg ved. Men hold da op, hvor kan jeg få lov at gøre det mange gange lige for tiden!!!
Jeg vil hoppe i bad og så finde ud af om jeg kan mase mine bryster ned i min badedragt eller bikini:)
Og fordi jeg er nervøs for om tingene kommer til at gå op i en højere enhed, ja så bliver jeg irritabel og kortluntet. Astrid er begyndt at være svær at putte den sidste uges tid. Det er som om hun bliver overtræt, også selvom jeg synes jeg putter hende ved de samme træthedstegn som før. Men hun nægter bare at lukke øjnene, kigger rundt med kæmpe øjne og så skriger hun hver gang man putter hende ned i liften. Så i stedet for at hun bare kunne lægges, så tager det nu op til en halv time at få hende til at falde i søvn. Her til morgen, ja da var det bare en dårlig kombi med mig, så jeg bliver irritabel og irriteret over, at hun dog ikke bare sover når hun nu er træt! Jeg håber det blot er en overgang, at hun skal være svær at putte. Jeg prøver rimeligt konsekvent at lægge hende fra mig inden hun sover helt, men gerne når hun er blevet døsig. Så jeg står med hende i armene indtil hun er døsig, og så ned i sengen, så hun stadig er vågen nok til at vide, hvor hun bliver lagt henne. Hvis hun græder tager jeg hende op, holder hende indtil hun er faldet til ro og så putter jeg hende ned igen. Og sådan bliver jeg ved. Men hold da op, hvor kan jeg få lov at gøre det mange gange lige for tiden!!!
Jeg vil hoppe i bad og så finde ud af om jeg kan mase mine bryster ned i min badedragt eller bikini:)
lørdag den 28. august 2010
Søvnen
Ja, den savner jeg altså. Til trods for, at jeg havde regnet med at det ville være hårdt, så er det ikke rigtigt muligt at forestille sig, præcis hvor meget jeg ville savne en god nats søvn, før end nu hvor jeg står i det. Og jeg synes ikke engang, at Astrid er så slem igen til at være vågen om natten. På de gode dage bliver hun ammet omkring kl. 22-23, så vågner hun ved 1-2 tiden, hvis jeg er heldig først halv tre, bliver ammet og puslet og falder oftest i søvn ved mit bryst og kan puttes tilbage i liften uden problemer. Og så vågner hun igen ved 4-5 tiden om morgenen. Men så er hun tilgengæld også færdig med at sove og er ikke til at putte i sin lift. Hun sover gerne på min arm, på skulderen eller i bæreselen, men vågner i det sekund man putter hende - eller sover max 15 min og så vågner hun. Og hun er ikke glad vågen, men bare træt og pylret og græder!
I nat har hun dog været på tværs - blev ammet kl. halv elleve, blev puttet, sov til halv tre. Skønt:) Blev ammet, forsøgt puttet men bøvlede så op og gå rundt med hende. Sover, puttes, sover 5 min og vågner igen. Mr. N gik rundt med hende i 3 minutter hvorefter hun igen sover, bliver puttet. Men vågner i sin lift og ligger og møffer rundt, og det kan hendes mor altså ikke helt falde i søvn fra. Og så pludselig kan jeg bare høre hun gylper, går hen til hende og hele liften er gennemblødt og det samme er hun! Ud og skiftes, bliver utilfreds, men puttes. Vågner 5 min senere, søger og får det ene bryst (nu er kl blevet 5), sover en halv time, vågner og søger, får det andet bryst (nu er kl kvart over seks). Og så er hun bare på tværs, bøvlet og græder og kan ikke falde til ro. Får hende først til at sove kl 7 - der var jeg altså også bare træt!! Men så sov hun heldigvis til halv ni..
Nu er klokken elleve og hun har kun sovet gangen. Tilgengæld ligger hun bare og kigger, uden at græde. Og jeg bliver i tvivl om det er ok hun bare ligger der. Men hun bliver urolig og ked af det hvis vi prøver at stimulere hende. Så vælger at tro på, at hun nok bare har brug for at ligge i fred selvom hun er vågen! Håber det er rigtigt? Det er så svært med den dårlige samvittighed der siger, at jeg skal gøre noget for hende hele tiden, og at det er for dårligt hun bare ligger uden stimuli når nu hun er vågen..
I det mindste går det fremad med kroppen, penicillin kuren er afsluttet og brystet er ikke længere ømt. Så det er dejligt. Og mht. kroppen så er jeg positivt overrasket over, hvor hurtigt den er blevet forholdsvis normal igen. 14 dage efter fødslen var jeg tilbage på normal vægt. Og de gamle cowboybukser passer fint. Selvfølgelig er huden stadig noget mere slap og blød og trækker lidt mere mod syd end vanligt, men alt i alt synes jeg ikke det er så slemt som jeg havde frygtet!
Vi skal til at komme ud af døren, skal hjem til mormor en tur idag:) Rigtig god weekend:)
I nat har hun dog været på tværs - blev ammet kl. halv elleve, blev puttet, sov til halv tre. Skønt:) Blev ammet, forsøgt puttet men bøvlede så op og gå rundt med hende. Sover, puttes, sover 5 min og vågner igen. Mr. N gik rundt med hende i 3 minutter hvorefter hun igen sover, bliver puttet. Men vågner i sin lift og ligger og møffer rundt, og det kan hendes mor altså ikke helt falde i søvn fra. Og så pludselig kan jeg bare høre hun gylper, går hen til hende og hele liften er gennemblødt og det samme er hun! Ud og skiftes, bliver utilfreds, men puttes. Vågner 5 min senere, søger og får det ene bryst (nu er kl blevet 5), sover en halv time, vågner og søger, får det andet bryst (nu er kl kvart over seks). Og så er hun bare på tværs, bøvlet og græder og kan ikke falde til ro. Får hende først til at sove kl 7 - der var jeg altså også bare træt!! Men så sov hun heldigvis til halv ni..
Nu er klokken elleve og hun har kun sovet gangen. Tilgengæld ligger hun bare og kigger, uden at græde. Og jeg bliver i tvivl om det er ok hun bare ligger der. Men hun bliver urolig og ked af det hvis vi prøver at stimulere hende. Så vælger at tro på, at hun nok bare har brug for at ligge i fred selvom hun er vågen! Håber det er rigtigt? Det er så svært med den dårlige samvittighed der siger, at jeg skal gøre noget for hende hele tiden, og at det er for dårligt hun bare ligger uden stimuli når nu hun er vågen..
I det mindste går det fremad med kroppen, penicillin kuren er afsluttet og brystet er ikke længere ømt. Så det er dejligt. Og mht. kroppen så er jeg positivt overrasket over, hvor hurtigt den er blevet forholdsvis normal igen. 14 dage efter fødslen var jeg tilbage på normal vægt. Og de gamle cowboybukser passer fint. Selvfølgelig er huden stadig noget mere slap og blød og trækker lidt mere mod syd end vanligt, men alt i alt synes jeg ikke det er så slemt som jeg havde frygtet!
Vi skal til at komme ud af døren, skal hjem til mormor en tur idag:) Rigtig god weekend:)
Abonner på:
Opslag (Atom)