Lige så stille begynder det normale liv at melde sin ankomst. Det mest ærgelige ved at være uden arbejde er, at den sidste del af ens barsel går med at søge noget, samt konstangt at skulle svar på "hvad gør du så" spørgsmålet. Jeg kan huske det var det samme med store A, og jeg prøver at tro på det hele nok skal løse sig. Men jeg synes det er svært og stressende og det æder bare så meget energi.
Lille A er slet ikke så lille mere. Han er en dejlig stor basse, vejer u hvert fald over 10 kg og nok nærmere 11 kg nu! Han bruger 74/80 - afhængigt af mærke. HAn er blevet god til at møffe rundt. Kommer hele huset rundt nu, men fortsat på maven og ikke i nærheden af en kravle stilling. De sidste dage er det dog som om det begynder at gå op for ham, at han har noget der hedder en hofte og at man kan bøje i den:)
Han er fortsat absurd mor syg. Og det synes jeg er hårdt! Nu er det ved at være nok med, at stikke i et hyl når mor går væk, eller nægte at sidde hos andre når mor er der. Jeg har i sidste uge været en del væk ifm jobsamtaler, og der har mr. N passet ham. Hvilket heldigvis er gået fint. Men ikke gjort ham mindre mor syg!Han er en nysgerrig basse, han ELSKER ting der kan åbne og lukke, som fx alle vores døre og skuffer! Han kan vinke hej hej, og vise hvor stor han er, han kan lave indianer mund men dog ikke på opfordring. Han putter mere end jeg husker store A gjorde på dette tidspunkt. Han elsker sine sutter, og har heldigvis selv lært at finde dem om natten, hvilket hans mor sætter absurd stort pris på. Han smiler og griner, elsker når storesøster laver sjov og griner glad sammen med hende. Han er kilden og griner når jeg prutter ham på mavenm eller nipper ham i siderne. Han ELSKER vand! Badekar og badebassin er yndlingsstederne, og der plaskes og sprøjtes til den helt store guldmedalje.
Lille basse dreng:)
