Rodebutikken

Vi roder herhjemme. Hvem kunne have troet, at vi kan have så meget møg på så lidt plads?? Det er jo helt ekstremt. Vi er heldigvis rimeligt godt med - tror jeg. Men helt nemt har det ikke været. A var forkølet sidste uge og derfor pjevset, vågnede konstant om natten og det var to meget trætte forældre, der forsøgte at tænke konstruktivt og få pakket effektivt.

I går fik hun så 38,9 - til aften 39,3. Min lille skat er et lille hængetræ, piver, græder og kan slet ikke finde ud af det. Stakels lille pus. Fik lige tjekket ørerne og halsen i dag hos lægen, men alt så helt fint ud. Så hun er bare en lille uheldig mus, der har fået en eller anden virus. Men det gør det bare ikke spor nemt at få lavet noget herhjemme, og jeg er snart helt skæv i ryggen af at bære rundt på hende. Det er kun mig der duer, hvis jeg forsøger at aflevere hende til mr. N, så begynder hun bare at græde hjerteskærende. Heldigvis er der perioder, hvor hun har det rimeligt. Nu håber jeg bare, at hun er rask til på torsdag når vi skal flytte, for ellers så bliver hun nok ikke passet af andre end mig, og det er altså lidt frustrerende ikke at kunne være med. Men nu må vi se..

Glæder mig til at komme derud, og begynde at komme på plads. Men det er vemodigt og meget, meget underligt at skulle flytte fra min lille, vidunderlige lejlighed. Hjertet slår et par ekstra slag ved tanken omat flytte herfra, sommerfuglene i maven melder sig. Jeg er godt nok spændt, håber virkelig vi kommer til at blive glade for at bo det nye sted!

Imorgen er også dagen hvor jeg skal møde på mit nye arbejde, tager nogle introduktionsdage her i juni og så starter jeg rigtigt op den 1. juli. Puha, det er altså også temmelig spændende!!!

Hjem igen

Det var en fantastisk ferie:) Vejret ikke helt i top, men vores lille pige har nydt at have lidt mere plads om sig, vi har nydt at have lidt mere plads og bare se venner, familie og hinanden uden at have alle de andre ting hængende om ørerne.

A har kravlet sine første rigtige kravleskridt. Hun tager lige et par stykker inden hun igen ligger sig ned på maven og møffer sig fremad. Hun har lært at sætte sig op fra maven af (går stadig totalt i stå hvis hun ender på ryggen, til trods for at hun godt kan vende sig om på maven hvis hun ligger på puslebordet - men næ nej, ikke når man er på gulvet!!). Tand nummer 8 dukkede op for små to uger siden (ve. nedre 2. fortand). Hun er en bestemt lille pige, med temmelig meget temperament (ved slet ikke hvor hun har det fra! ;) ). Men hun er mest af alt glad, nysgerrig og smilende, glad for andre børn, en lille pilfinger der piller i alt, hvad hun ikke må. Og nu er der bare fart på - det går igennem alle rum, over dørtrin og hen til ledninger, plasticposer, papkasser, tasker osv. Hold op, jeg synes bare hun bliver skønnere for hver dag der går:)

Nu er vi hjemme igen, her venter en lejlighed fuld af ting der skal pakkes ned i kasser i løbet af den næste uge, så vi skal vist være effektive. Den 2. juni flytter vi. Og hold da op, jeg glæder mig til mere plds, men jeg synes godt nok også det er meget vemodigt at skulle herfra! Helt uvirkeligt faktisk, men det er jo trods alt også det eneste sted jeg har boet fraset hjemme hos mine forældre. Og så venter hverdagen også. I juni starter jeg på en uges intro kursus, og 1. juli så starter arbejdet op. Har fået den første vagtplan med skiftende vagter, weekender med arbejde og timer væk fra A, som slet ikke er til at holde ud. Til trods for at jeg glæder mig til at skule starte, så gør det også ondt i maven af savn, længsel efter at bare være tæt, og dårlig samvittighed overfor min lille pige. Puha! Nu nyder vi lige søndagen inden vi starter imorgen...

Ud i det blå

Imorgen starter ferien i barslen - vi skal først en tur på hotel ved Rebild bakker, og så en uge i sommerhus. Jeg føler lidt vi stikker af fra alt det der ligger herhjemme og venter, med pakning, dagpleje, hverdag og et helt nyt liv der skal startes op som familie. Men lige nu - der skal vi bare være familie på ferie, vandre lange tur, gå ved stranden, lege med A og forhåbentlig have nogle fantastiske dage. Jeg glæder mig.

Og så må bekymringerne om en dagpleje i et område jeg ikke er spor glad for, om dagpleje opstart, om arbejde, om flyttekasser og tidspres, de må blive herhjemme, mens vi er på ferie. Så må vi ordne dem når vi kommer hjem igen.

Fuld fart fremad

Der sker pludseligt store ting herhjemme. Ikke nok med at vi flytter til større lokaler om en lille måneds tid, jeg har også fået nyt arbejde - et vikariat med start 1. juni i 6 måneder. Eller dvs. det bliver 1 uges intro i juni mens mr. N er på arbejde, og så barsel i tre uger, og så rigtig opstart 1. juli fordi ellers kunne det ikke passe sammen da A ikke kan få plads i vuggestue eller dagpleje før.

Bortset fra at vi også lige har fået dagpleje plads til A:) Fra den 1. juni!! Kommunen havde ellers sagt, at siden vi var tilflyttere ville vi på ingen måde kunne få noget før end den 1. juli, hvilket jeg har synes var enormt svært, da jeg så forhåbentlig havde et arbejde der ville starte der og jeg så ikke kunne være med til at køre A ind. Men nu har vi så fået dagpleje fra 1. juni.. Skal ringe imorgen og høre, hvad adresse og navn er på dagplejeren, og så sige ja til pladsen. Er spændt, ville have foretrukket vuggestue af mange årsager, men vi er ikke lige i en situation hvor vi har meget at forhandle med. Så vi har fra start af sagt at vi må acceptere det vi får, og så se om det ikke ender med at blive rigtig godt. Håber godt nok hun er sød og fornuftig, og at det er i nærheden af hvor vi skal bo....

Overvejede frem og tilbage om jeg så skulle ringe og sige, at jeg faktisk godt kan starte helt op fra 1. juni. Men mavefornemmelsen siger, at det er rart at have to til tre uger efter A er kørt ind, til at give hende nogle korte dage. Og bare kunne være der for hende til hun har vænnet sig til det. Så nu bliver jeg hjemme som aftalt med arbejdet, og så kan jeg da lidt være med til at køre hende ind selvom det stadig bliver mr. N der kommer til at stå for dne første uge. Jeg forestiller mig at vi derefter står op og gør klar som om jeg skulle på arbejde, kører hen og afleverer, og så gør dagene kortere ved at hente tidligere. For vi kan ligeså godt komme ind i vanen med, at komme op tidligt og få afleveret, så når hverdagen virkelig starter så er A vant til, at det er sådan det er. Puha, det er alligevel lidt vildt. Men nemmere at forholde sig til når jeg kan give hende korte dage i starten, så har samvittigheden og min seperationsangst det lidt bedre:)

Og ellers så går det bare hurtigere og hurtigere fremad over stuegulvet herhjemme. Og på græsset, i sandkassen og alle vegne. A har sovet hos mine forældre fra i går til i dag, de hentede hende i går ved tolv tiden og så kom vi opå til dem i dag ved 11 tiden. Nøj, det er lang tid at være væk fra min lille skat. Men det var bare gået så godt, helt uden problemer og helt uden tårer! Så det er rigtig dejligt. Vi tilbragte aftenen sammen med små 40.000 andre mennesker i Parken og høre Roger Waters med the Wall. Super fedt:)

9 måneder og nu er det slut

Søndag den 1. maj var sidste gang jeg ammede A!! Jeg har i lang tid kun ammet morgen og aften, og så gik vi jo som bekendt over til forsøgsmæssigt at give flaske om aftenen. Og jeg fandt ud af, at det faktisk var helt okay at give A flaske. Det føltes ikke længere helt forkert, det stak ikke i hjertet og det startede ikke et vandfald af tårer over, at min lille pige fik næring et andet sted fra end hos mig. Men så faldt mælkeproduktionen tilgengæld også. Og den sidste halvanden uges tid er hun blevet ammet om morgenen, men der har ikke været meget til hende. Jeg tror egentlig sagtens A ville blive ved, hvis hun fik lov, men omvendt virker hun ikke synderligt påvirket af ikke at blive ammet. Og pludselig kunne jeg mærke længslen efter bare at være mig, at få min krop lidt for mig selv, kunne blive aflastet lidt om morgenen nu hvor mr. N er hjemme på barsel - og nu er det altså blevet sådan. Slut med amningen!!! Jeg ved ikke om jeg helt nåede at sige farvel på den måde jeg gerne ville, men det føles godt at være nået hertil (bortset fra lige nu hvor jeg ser på skrift at jeg ikke ammer længere, og det pludselig er en anelse forfærdeligt alligevel, og jeg savner det bare en lille bitte smule)...

Så nu får hun bare morgenmad ved halv syv tiden ca. Jeg overvejede om vi skulle give flaske om morgenen også, men syntes det var en dårlig vane at starte på. Vi kan jo ligeså godt bare komme op og give hende rigtig mad, for når vi en dag skal starte på arbejde, så skal vi alligevel alle tidligt op.

Mr. N har barsel de næste 6 uger. Og på fredag skal jeg til jobsamtale! Ikke det perfekte job, men et der vil give erfaring som jeg kan bruge, og det er skønt. Så jeg er temmelig spændt på, hvad der kommer til at ske!!

Og så er min lille pige 9 måneder i dag! Hun møffer gladeligt rundt alle vegne, piller i alle de ting hun ikke må pille i, er begyndt at klappe og vinke, er sød, vidunderlig, stædig og hidsig når hun ikke får sin vilje, og jeg kan slet ikke komme mig over, at tiden går så hurtigt. Min ille bitte, bitte pige, med de store smukke øjne, er nu blevet til min lille, store, smukke, glade pige med de store smukke blå øjne. Tænk man har lov at være så ufattelig heldig:)