søndag den 23. januar 2011

Grød og træthed

De første uger her i januar har godt nok været hårde! Astrid har haft droppet det der med at sove - og har været vågen hver halve time natten igennem. Det gik heldigvis godt til barnedåben og lige to nætter efter denne så vi fik lidt tid til at komme os. Men så var det også slut. Og oveni blev hun forkølet, så hun ikke kunne holde fast på sutten.. Det har simpelthen bare trukket tænder ud, og jeg har været så smadret! Ordene "jeg kunne tude af træthed" blev til virkelighed i tirsdags hvor hun ikke havde sovet mere end 20 min ad gangen hele natten og kl halv fem om eftermiddagen kun havde sovet 40 min lur. Så stilte jeg mig op i gangen, begyndte at græde og sagde til mr. N, at nu gider jeg bare ikke mere. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan her!!!! Hvorefter min dejlige lille datter sov til kl halv to uden at vågne! TAK...

De sidste par nætter er heldigvis gået bedre. Og al besværet med at putte hende, som der også har været, det er nu gået tilbage til normalt (7-9-13 og jeg ved godt jeg jinxer det nu!). Jeg håber godt nok, at det fortsætter på denne måde, for det andet, det var bare ikke til ar holde ud.

Og så er der det der med grøden. Altså, det gik jo over l forventning at starte hende op, og hun endte for 1 uges tid siden med at spise ca. ½-1 dl grød. Men så tænkte jeg, at vi skulle til at starte op på mos - og nu spiser hun hverken grød eller mos. Hun kniber læberne sammen, drejer hovedet væk, nægter at se på mig og ignorerer totalt at jeg sidder med en ske. Jeg får lidt i hende ved at tage skeen hen til læberne og ligesom lirke dem op. Men jeg synes det er svært, særligt fordi jeg gerne vil have det skal være en positiv oplevelse at få mad. Er der nogen af jer andre der har oplevet dette? Og hvad gjorde I ved det? Indtil videre tænker jeg, at jeg bare må blive ved med at tilbyde, forsøge at få hende til at spise lidt og når hun så bliver hidsig eller ked af det, ja så stopper jeg. Og så håber jeg bare, at det kommer på et tidspunkt.

2 kommentarer:

  1. Åh det lyder hårdt med den manglende søvn. Jeg har desværre ingen gode råd, men håber for jer at det snart bliver bedre. Knus og tanker fra Tommelise

    SvarSlet
  2. Jeg kender alt til en lille pige der kniber læberne sammen. Løsningen her var at give hende en ske som hun selv kunne lege/spise med. Det er noget værre svineri, men det virkede. Jeg har så siddet med min egen lille ske og "snydt" hende med ekstra mundfulde fra min side.

    Meeen det har været en kamp og en periode nægtede hun alt andet end mælk. Alt skulle prøves ca. 10 gange før hun så meget som åbnede munden. Opskriften var at tilbyde noget hele tiden - hvis hun ikke vil spise, så tilbød vi hende et nyt måltid 30 minutter efter. Det har været hårdt arbejde, og intentioner om hjemmelavet grød røg i en lang periode ud af vinduet for det orkede jeg simpelthen ikke.

    Klø på - men hold fast hvor kan man blive træt af at lave mad hele tiden!

    SvarSlet