Forelsket

Jeg er forelsket i en lille bitte bitte lillesen som havde et mikroskopisk lille hjerte der lå pg blinkede så fint ud til os:) Alting så ud som det skulle, lillesen lå i livmoderen, hjertet blinkede fint derud af - ifølge gyn var den stadig så lille at det ikke kunne betale sig at måle den, for man kunne nemt måle forkert. Har fået en scanningstid om 3 uger igen. Det var virkelig en dejlig dag igår:)

Lille lykke

Fortalte mine forældre og min lillebror nyheden igår:) Hvor var det fantastisk dejligt, og hvor blev de bare glade og rørte. De var helt overvældede:) Det var præcist ligeså fantastisk som jeg havde forestillet mig. Jeg håber af hele mit hjerte, at de kan kalde sig mormor og morfar engang til marts måned..

At fortælle familien det

Inden der kom de to fantastiske streger, var mr. N og jeg egentlig rimeligt enige om, at vi ville vente med at fortælle det til nogen, hvis det skulle lykkes, indtil vi var nået til omkring uge 12. Efter at det er lykkes at producere de to mest vidunderlige streger, besluttede vi at vi ville vente til første scanning, så vi vidste at der var liv derinde, og så ville vi fortælle det. Nu er det bare sådan, at mine forældre rejser på lørdag, og scanningen er først på mandag. Og jeg vil egentlig rigtigt gerne, at mine forældre var de første der fik af vide, at jeg er gravid! Så nu har vi taget beslutningen om, at vi vil fortælle dem det nu på fredag eller lørdag. Og jeg glæder mig helt usigeligt meget - samtidig med jeg er meget nervøs for på en eller anden måde at jinxe det!! Næste weekend igen (efter scanning) skal vi på tur med hele svigerfamilien, og så regner vi med at fortælle dem vores nyheder der. Og derfra bliver det vist bare ligeså stille og roligt som vi ser folk..

Jeg er stadig meget nervøs. Jeg tæller dagene til scanning (6 dage tilbage), og håber, håber, håber det virkelig er rigtigt. Mine br(y)ster er begyndt at få tydeligere vener, og de er også mere ømme end bare for et par dage siden. Men jeg har ikke skyggen af kvalme, jeg har ikke lyst til nogen sjove ting, jeg er ikke overfølsom overfor lugte eller lignende. Jeg er måske nok lidt mere træt end vanligt, men ikke vildt slemt. Nå ja, og så vågner jeg af uransagelige årsager omkring kl halv seks hver morgen. Og det er ikke engang fordi jeg skal tisse - jeg vågner bare! Mystisk! Jeg tror nok, at jeg er ved at overbevise mig selv om, at den virkeligt er der!! Jeg tror mere og mere på det for hver dag der går. Jeg er holdt op med at tage flere test, for nu er jeg overbevist om at der virkelig kommer to streger hver gang. Jeg håber på, at scanningen på mandag går godt, og at jeg bagefter har lidt mere ro i sindet. Er allerede begyndt at tænke på, om jeg mon kan få en scanning mere nogle uger senere. Men det må da være positivt at jeg tænker så langt frem og stadig regner med at være gravid:)

Mere ventetid

Herhjemme går dagene med at vente. Og med at undersøge min krop, mærke efter, tisse på nogle teste når jeg bliver for nervøs, ja og så mere venten.. Heldigvis (!!) har jeg en del arbejde for tiden og ikke så meget fri. Det får tiden til at gå lidt hurtigere:)
Jeg synes ikke rigtig jeg har nogle symptomer. Min br(y)ster er måske en smule spændte, men ikke specielt ømme. Jeg er træt, men er også syg for tiden, så det er jo svært at afgøre hvad der er hvad. Ellers er der ikke rigtigt nogen symptomer at komme efter.. Jeg håber bare, at det virkelg er rigtigt, at der i min mave er en lillesen!

Ventetid

Jeg troede, at når først de to streger var dukket op på en test, så ville ventetiden være ovre og jeg ville bare være evigt lykkelig.. Virkeligheden er lidt anderledes. For det er altså svært at tro på, at det virkelig er sandt det her. Og jeg synes ikke jeg har nogen symptomer på det.. Så jeg venter og venter, venter på at få nogle symptomer, venter på scanning der skal fortælle mig at der er rigtigt, venter på at kunne fortælle det til dem jeg holder af, venter på at det går op for mig. Og dagene snegler sig afsted! Jeg har det som om jeg skal til eksamen, jeg er rastløs, spændt, nervøs - men ind imellem kommer også små glimt af lykke, små smil og et håb der vokser og vokser..

Glad?

Talte med sygeplejersken ved gyn idag. Og vi blev enige om at 80 var et rigtigt fint tal, mit progesteron niveau var også rigtig fint højt (jeg spurgte ikke præcist hvad det var - så finder jeg nemlig bare på at slå det op på nettet og læse skræk historier). Herhjemme er morgenens test meget tydeligere end de andre dage, så egentlig er jeg ikke længere i tvivl. De sagde at hvis jeg meget gerne ville så kunne jeg komme og få taget en ny blodprøve, men jeg tror bare jeg lader være og i stedet prøver at nyde det. Jeg kan vel godt tillade mig at være glad??
Har bestilt scanningstid til den 27/7.. Så kan tiden bare kun gå for langsomt:)

HCG var på 80. Den er taget på dag 3+5 - men de mente de nok ville tage en ekstra blodprøve da HCG ikke er så højt. Så jeg håber og krydser for, at den lillebitte celleklump der ligger derinde sidder det rigtige sted og forbliver der.

Venten

Jeg tripper rundt om mig selv herhjemme. Der er åbenbart sket en fejl med blodprøverne så de først er ved at blive analyseret nu. Så stadig intet svar!! Og nu begynder jeg så småt at blive nervøs.. Tænk hvis det ikke er noget alligevel, tænk hvis det er en biokemisk, tænk hvis der er noget galt.. Kom nu!!

Hjertebanken

Har talt med gyn, men desværre var der ikke kommet svar på blodprøverne endnu. Først imorgen formiddag kan jeg få svar.. Og jeg forsøger at berolige min hjertebanken, men er pludselig angst for at de 2 streger var ren indbildning fra min side, eller at der skal være noget galt!! Suk.. Lang tid til imorgen..

Testerier

Har taget to teste idag.. Og ialt er der 3½ streg!! Den første test fik en svag streg med det samme. Den er på ingen måde ligeså tydelig som kontrol stregen, men den var der og kunne ses i strakt arm også. Næste test var den ikke ligeså tydelig. Mere som en svag blå skygge, som dog i mine øjne bestemt var der. Den kom også indenfor 30 sek..
Og jeg er helt rundt på gulvet, ryster, er temmelig grådlabil, ved ikke om jeg tør tro på det her!! Har været hos gyn og fået taget blodprøver som jeg forhåbentlig kan få svar på i aften. Bare typisk at både mr. N og jeg har vagt idag og slet ikke er hjemme, og først ses imorgen aften. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tænke eller tro. Har bare stortudet:) Og ringede til mr. N på arbejde, der også tog sig en tudetur:) Krydser ben, fingre, arme, hår, ja alt hvad der krydses kan for at det her er virkeligt...

Limbo

Det ene øjeblike tænker jeg, at denne gang må være gangen. Det burde jo kunne lykkes for os.. Det næste tænker jeg, at jeg synes ikke jeg har nogen symptomer og burde jeg ikke det? Et eller andet - kvalme, lyst til mærkelig mad, ømme bryster, mærkeligt udflåd - bare et eller andet lille clue på, at det er nu det sker! Men der er ingenting. Det eneste jeg har er nogle uspecifikke fornemmelser i maven, nogle gange tolkes de som mens smerter, andre gange som at der måske kunne være ved at ske lidt positivt dernede. Jeg er så utålmodig, jeg er rastløs, jeg er død hamrende træt af at vente..

Invasion

Min neutralitet er blevet invaderet. Invaderet af en mail fra en veninde med nyheden om at hendes mave bliver større og større fordi de nu også er gravide.. Suk.. Jeg bliver så utålmodig - nu må det simpelthen snart være vores tur i køen!! Min hjerne har en mærkelig kobling, det er som om at når der er andre der melder ud at de er gravide, ja så tror jeg ikke på jeg selv er det. Som om der kun findes et bestemt antal gravide der kan være tilstede på en gang, ja og de nåede at tage vores plads blandt dem. Min ellers så logisk tænkende og temmeligt vidende hjerne står helt af mht. graviditet. Der er kun plads til følelsernes mening - og den skifter ca. hvert 3. sekund, og har overhovedet intet tilovers for logik!

Idag har jeg det bare mærkeligt. Det er som om der sidder en knude midt i min mave - en knude af tristhed, frygt, håb. Og den er ulidelig at rende rundt med, gør mig rastløs og irriteret. Den vokser kun af at jeg så absolut ingen symptomer har - bortset fra nogle niv og engang imellem mens lignende fornemmelse. Suk, dybt dybt suk.. På onsdag har jeg besluttet mig for at tage en test. Det er dag 14 efter ægløsningssprøjten, og dagen før jeg forventer mens. På torsdag skal jeg til børnefødselsdag med 4 gravide veninder.. SUK!

Schweiz

Hvordan går det så nu? Tja - jeg tæller dage, hver morgen når jeg står op tænker jeg at så er der en dag mindre til jeg ved besked. Jeg har de sidste 2 dage haft nogle niv i min højre side, som jeg (forgæves) prøver at lade være med at tolke alt for meget på! Indtil videre er jeg neutral, ja jeg er faktisk så neutral at jeg er Schweiz. Ikke optimist, ikke pessimist - men forsøger bare at tage en dag ad gangen og beskæftige min hjerne med helt andre ting. Det bliver dog som altid sværere og sværere. Jeg ved ikke rigtigt mht. forventingerne - ingen tvivl om at jeg håber denne gang skal være vores gang, men omvendt så tror jeg alligevel ikke helt på det. Alting ser jo perfekt ud alle gangene. Denne gang var der to fine follikler på hhv. 20 og 22 mm, fin slimhinde og 90 millioner kampklare soldater - i teorien burde der kun være et udfald i den situation...