10+0

Tiden går både ekstremt langsomt og meget hurtigt! Jeg er fortsat nervøs, til trods for to fine scanninger, så er jeg stadig ikke overbevist om at jeg virkelig er gravid. NF ligger den 12.2 og den er der bare lang tid til. Omvendt kan jeg ikke helt forstå, at det er 10 fulde uger i dag.

Jeg er fortsat træt, omend nok lidt mindre efterhånden. Det er dog lidt svært at afgøre for nattevagterne tager virkelig mange kræfter og gør at jeg er ekstremt træt i dagene efterfølgende.
Min lugtesans er blevet hysterisk! Jeg kan slet ikke holde ud at lugte til perfume, den nye hårspray er ikke blevet brugt de sidste 5 uger, og hvis der er nogen der brækker sig på arbejde, så er jeg i problemer. Den anden dag måtte jeg flygte fra Føtex - hvorfor er det alle mennesker ryger og drikker? Det lugtede hvert fald sådan! Pyha..
Kroppen forandrer sig også ligeså stille og roligt. BH'en strammer, og maven er oppustet. Har dog ikke taget på endnu og kan stadig være i de fleste af mine bukser.

I dag er det tid til vandrejournal. Og så skal tiden bare gå til de 12. februar.

8+1 og scanning

Gav efter for min bekymring og ringede til CFC, der heldigvis var søde og sagde jeg selvfølgelig bare skulle kommer.

Så i dag var jeg inde og hilse på et dejligt lille vidunder, der var vokset præcist som den skulle, havde et hjerte der slog som det skal og meget mere lignede noget jeg kan genkende som et barn, end den lille klump af celler som vi så første gang for 1 uge siden. Jeg er mega lettet. Håber på at kunne slå katastrofe tankerne lidt fra nu og bare læne mig tilbage mens tiden den går, og alting forhåbentlig bliver ved med at se godt ud!

Tankespind

Jeg kan ikke rigtig slippe fornemmelsen af, at scanningen mindede mig så meget om første gang jeg var gravid. Oveni syens jeg at jeg i går og i dag har mindre kvalme og utilpashed end jeg har haft de andre dage. Jeg ved ikke om det kun er scanningen der udløser al denne tvivl, men det er som om jeg pludselig slet ikke tror på, at det kan være rigtigt jeg er gravid. Som om at det nærmest er umuligt at alting skulle være ok.

Mr.N synes jeg er helt fjollet og forstår vist ikke rigtigt hvad det er der foregår. Oveni har hans lillebror lige fortalt at hans nye kæreste er gravid, 10 uger henne, og de taler om hvor hyggeligt det kunne være med fætre/kusiner der var lige gamle. Og jeg får tics over det hele ved at høre om det, og tænker at loven siger, at der kun er en ad gangen der kan få lov at være gravid og så er det nok ikke mig!

Jeg prøver virkelig, alt hvad jeg kan, at slå de her tanker ud af hovedet. Jeg kan jo hverken gøre fra eller til lige nu. Men er helt sikker på at jeg om nogle uger må have fat i en scanning igen, hvis jeg skal tro på at det her virkelig er rigtigt og måske kan gå uden problemer. Jeg har behov for at se noget der rent faktisk har arme og ben liggende derinde, for det der lille billede af en rund ting med et hjerte - det kan jeg ikke lige forholde mig til!

Og hvordan kan man overhovedet gøre sig så mange bekymringer når nu jeg endelig er blevet gravid??!! Det burde jo være forbudt!

Hjerteblink

Fik rykket scanning til i dag, da mr. N ikke kunne være med i morgen. Gik fint, Svend sagde lille spiren så ud lige som den skal, og der var et fint hjerteblink. Jeg havde egentlig troet jeg ville være mere rolig efter, men synes ikke jeg fik den ro jeg havde troet. Måske fordi da jeg blev scannet ved A var det 5 dage senere, og der kunne man faktisk ane hoved og hale. Denne gang var det primært hjertet man så, og så bare en lille rund ting. Og det mindede nok lidt for meget om dengang jeg havde min MA.

Jeg er faktisk blevet afsluttet fra klinikken, selvom jeg godt kunne have tænkt mig en scanning mere. Men spurgte heller ikke efter en, for tænker jeg bliver nødt til at tro på det bedste. Og ellers må jeg se om jeg kan opsnuse en scanning:)