Kunne ikke vente til imorgen. Testen er negativ, mens afventes. Jeg giver mine ømme br(y)ster skylden for at håbet har været så stort denne gang.. Ville virkelig ønske at min krop kunne gemmes væk i et skab så den ikke kunne sende nogle signaler, og så kunne den findes frem til testdag. Eller måske bare skiftes ud med en der rent faktisk kunne finde ud af at blive gravid!!
Hvis mens kommer til tiden som den plejer, så falder næste ægløsning sammen med at jeg er på kursus. Så tror næste måned står på behandlings pause. Skal bare have en samtale med gyn om hvad næste skridt er hvis 3. IUI også ender negativt..
fredag den 15. maj 2009
torsdag den 14. maj 2009
Sindsyg
Jeg er ved at blive skør... Mit hoved driver mig til vandvid. Er det mon muligt for fremtiden at være i behandling uden at mit hoved ved noget om det??
De sidste par dage har jeg haft noget mens-lignende følelse i maven, brysterne er blevet ømme og lidt større, og så er jeg bare hamrende træt hele tiden. Men sådan har jeg haft det masser af gange før og hver gang har det blot betydet at mens var på vej. Alligevel prøver mit kære hoved at bilde mig ind, at denne gang føles det lidt anderledes end alle de andre gange.. Det nummer prøver det sjovt nok hver gang, og lille jeg hopper på den hver gang..
Jeg ved ikke helt hvad planerne bliver hvis denne gang heller ikke er lykkens gang! Vi har da i hvert fald en IUI tilbage, men hvad vil gyn. så anbefale? Har helt glemt at tale med ham om det, glemt at spørge om vi selv betaler hvis vi vælger at prøve flere gange end 3 med IUI, har lykkeligt fortrængt alle disse muligheder for at det ikke skal lykkes!
Lørdag er testdag.. Ser frem til at få det overstået samtidig med at jeg ikke kan overskue at få af vide det ikke er lykkes!
De sidste par dage har jeg haft noget mens-lignende følelse i maven, brysterne er blevet ømme og lidt større, og så er jeg bare hamrende træt hele tiden. Men sådan har jeg haft det masser af gange før og hver gang har det blot betydet at mens var på vej. Alligevel prøver mit kære hoved at bilde mig ind, at denne gang føles det lidt anderledes end alle de andre gange.. Det nummer prøver det sjovt nok hver gang, og lille jeg hopper på den hver gang..
Jeg ved ikke helt hvad planerne bliver hvis denne gang heller ikke er lykkens gang! Vi har da i hvert fald en IUI tilbage, men hvad vil gyn. så anbefale? Har helt glemt at tale med ham om det, glemt at spørge om vi selv betaler hvis vi vælger at prøve flere gange end 3 med IUI, har lykkeligt fortrængt alle disse muligheder for at det ikke skal lykkes!
Lørdag er testdag.. Ser frem til at få det overstået samtidig med at jeg ikke kan overskue at få af vide det ikke er lykkes!
søndag den 10. maj 2009
Rustning på
Hvad er det der gør det så meget sværere at være sammen med flere veninder og deres børn end bare at være sammen med en enkelt og hendes børn?? Det har jeg tænkt meget på hen over weekenden. Mine dejlige veninder og deres skønne unger, mit fantastiske lille gudbarn. En af gangen og jeg kan klare at være mig, at være glad og nyde deres barn og deres held for at det lykkes dem i det sekund de havde lyst.
Men to ad gangen og så bliver det svært. Jeg tror det er, at selvom de prøver ikke kun at tale om børn, så kan jeg mærke hvordan hele deres verdens centrum er blevet ændret. Jeg kan mærke følelsen af at man vil gøre alting for et andet menneske, og jeg kan se genkendelsen når de ser på hinanden. Og så kommer min længsel - længslen efter at være med i den klub, længslen efter selv at prøve at opleve at verden pludselig drejer rundt om en hel anden akse, længslen efter at kigge kærligt på mit eget barn.. Og denne længsel kommer i vejen for min glæde, jeg har meget svært ved at gå i svime over at den lille nu sagde en lyd, eller ser meget kær ud når han gør sådan.. Og det til trods for at jeg sagtens kan når jeg ser dem en ad gangen!
Så er det jeg hiver min rustning frem, prøver at gemme mig bag et konstant smil og håber de ikke ligger mærke til at tårerne står og presser på derinde bagved. At frygten for at det aldrig bliver mig formes som et lydløst skrig for hvert eneste smil og kærlige ord jeg siger, angsten er bundløs og nogen gange svinder jeg helt i den. Jeg er bange..
Men to ad gangen og så bliver det svært. Jeg tror det er, at selvom de prøver ikke kun at tale om børn, så kan jeg mærke hvordan hele deres verdens centrum er blevet ændret. Jeg kan mærke følelsen af at man vil gøre alting for et andet menneske, og jeg kan se genkendelsen når de ser på hinanden. Og så kommer min længsel - længslen efter at være med i den klub, længslen efter selv at prøve at opleve at verden pludselig drejer rundt om en hel anden akse, længslen efter at kigge kærligt på mit eget barn.. Og denne længsel kommer i vejen for min glæde, jeg har meget svært ved at gå i svime over at den lille nu sagde en lyd, eller ser meget kær ud når han gør sådan.. Og det til trods for at jeg sagtens kan når jeg ser dem en ad gangen!
Så er det jeg hiver min rustning frem, prøver at gemme mig bag et konstant smil og håber de ikke ligger mærke til at tårerne står og presser på derinde bagved. At frygten for at det aldrig bliver mig formes som et lydløst skrig for hvert eneste smil og kærlige ord jeg siger, angsten er bundløs og nogen gange svinder jeg helt i den. Jeg er bange..
onsdag den 6. maj 2009
Bumsen
Jeg har fået en bums.. Lige midt på hagen, den er stor og rød og gør ondt! Og hvis den bare vidste præcis hvor mange tanker den sætter igang, så ville den nok aldrig have turdet at dukke op på lige netop min hage!! For jeg får aldrig (næsten) bumser. Hvis jeg gør så er det normalt bare en lille knop, ikke en stor bums som gør ondt når man taler. Og min dejligt overfriske overfortolkende hjerne mener straks, at det må da være hormoner der spiller ind. Og det må da betyde at jeg er gravid.. Eller at jeg bestemt ikke er gravid og min krop allerede er ved at gøre klar til mens. Jeg har stadig lidt mens-lignende smerter/trykken især i højre side. Det er der ikke hele tiden, men det er der.
Tiden er gået i stå - der er hundrede år til slutningen af næste uge. Og jeg kan ikke vente samtidig med at jeg frygter dagen. Mit håb er så stort at jeg næsten ikke har plads til det i mig. Måske det er derfor bumsen er kommet?
Tiden er gået i stå - der er hundrede år til slutningen af næste uge. Og jeg kan ikke vente samtidig med at jeg frygter dagen. Mit håb er så stort at jeg næsten ikke har plads til det i mig. Måske det er derfor bumsen er kommet?
lørdag den 2. maj 2009
Overfortolkninger
Jeg har simpelthen været så træt.. Ved ikke om det måske har været en bivirkning af Pregnylen? Torsdag var godt nok en hård nyser, og fredag var jeg også helt smadret! Idag har jeg aflyst træning og bare sovet længe og været doven, så nu begynder jeg at føle mig lidt mere udhvilet.
Inden scanning i torsdags troede jeg egentlig at jeg allerede havde haft ægløsning, fordi jeg blev ved at have mens-lignende fornemmelser dagen inden. Men gyn. sagde, at det havde jeg ikke - måske havde der været en follikel med et dårligt æg der var sprunget og så havde det været det jeg kunne mærke? Men der var tre fine follikler, så han mente bestemt ikke det var ægløsning. De mens-lignende fornemmelser har været fortsat, det er ligesom sådan en tyngende fornemmelse. Og jeg bliver ved at gå og se efter fordi det bare føles så meget som menstruation der er på vej! Men det er den selvfølgelig ikke:)
Og så kan jeg ikke lade være med at grine lidt af mig selv. Alle de tanker, alle de ting jeg ligger mærke til, alle de tolkninger på ting der slet ikke kan tolkes på.. Hvis ikke man var kropsfikseret inden man kom i behandling, ja så bliver man det i hvert fald hurtigt:) Tilgengæld får jeg et temmeligt unikt billede af min krops funktioner og signaler som jeg aldrig har haft lagt mærke til før.. Ja og I andre får så også samme indsigt grundet de detaljerede beskrivelser:)
Inden scanning i torsdags troede jeg egentlig at jeg allerede havde haft ægløsning, fordi jeg blev ved at have mens-lignende fornemmelser dagen inden. Men gyn. sagde, at det havde jeg ikke - måske havde der været en follikel med et dårligt æg der var sprunget og så havde det været det jeg kunne mærke? Men der var tre fine follikler, så han mente bestemt ikke det var ægløsning. De mens-lignende fornemmelser har været fortsat, det er ligesom sådan en tyngende fornemmelse. Og jeg bliver ved at gå og se efter fordi det bare føles så meget som menstruation der er på vej! Men det er den selvfølgelig ikke:)
Og så kan jeg ikke lade være med at grine lidt af mig selv. Alle de tanker, alle de ting jeg ligger mærke til, alle de tolkninger på ting der slet ikke kan tolkes på.. Hvis ikke man var kropsfikseret inden man kom i behandling, ja så bliver man det i hvert fald hurtigt:) Tilgengæld får jeg et temmeligt unikt billede af min krops funktioner og signaler som jeg aldrig har haft lagt mærke til før.. Ja og I andre får så også samme indsigt grundet de detaljerede beskrivelser:)
Abonner på:
Opslag (Atom)