A har langt om længe knækket koden til, hvordan man kommer fremad. Hun har i et par uger kunne komme de der små 30 cm fremad hvis noget var virkeligt spændende. Men imorges lå hun på madrassen ovenpå dynen, og pludselig fik hun benene op under sig, ikke helt op på alle 4 men et enkelt ben ad gangen næsten op - og så skubbe fra. Og så møffede hun pludselig fremad. Nu ligger hun på gulvet og kommer frem ved at dels trække sig frem i armene, dels skubbe med fødderne. Benene kommer dog ikke ind under hende, jeg tror gulvet måske er lidt for glat i virkeligheden. Det er bare lidt svært at gøre noget ved. Men frem, det kommer hun:):) Og jeg er så stolt af min store lille pige:)
Hun har desuden haft vendt sig for første gang fra ryg til mave! Så store sager i dag. Nå ja, og så kom mormoren forbi med hendes første rigtige sko. Et par fine sølv sko, med hvide snører og lyserøde syninger fra Primigi.
torsdag den 28. april 2011
onsdag den 27. april 2011
Endnu en
Glemte helt at fortælle at A den 17. april fik tand nummer 7. Og nu kan jeg se tand nummer 8 skinne igennem, men der går nok nogle uger førend den dukker op. Tand nummer var nummer to hø. fortand i overmunden! Mit bud er at tand nummer 8 bliver hø. øvre hjørnetand.. Ellers er der to dage til mr. N går på barsel. Maj måned står på koncert, hotel ophold i Rebild bakker, sommerhus i 1 uge hos svigerfamilien, og så ellers pakke og rydde op så vi kan være klar til at flytte ind det nye sted. Får nøglerne den 1/6, regner med at flytte den 2. til trods for at det er Kristi Himmelfart. Hold op hvor jeg glæder mig til noget mere plads:):)
tirsdag den 26. april 2011
Frem og tilbage
Både mentalt, søvnmæssigt og rent fysisk har påsken været frem og tilbage.
Vi har været hos vores familier, hvilket har betydet temmelig meget transport, frem og tilbage fra hjem, til nord, til hjem, til vest og hjem igen og så atter nordpå. Det har været dejligt at se familien, nyde vejret i deres haver, hygge og bare slappe. Men det bliver altså til temmelig meget tid tilbragt i en bil, hvilket er lidt trættende. Men sådan er det vist, når man har familie i hver sin ende af landet. Måske en dag vi finder ud af, at vi ikke kan nå det hele og prøver at kombinere tingene. Eller skiftes?
Søvnen har været noget værre møg i påsken. Ved ikke om det har været fordi der netóp har været sket så meget? Men i hvert fald har det været max et par timers søvn ad gangen, og den ene nat sov hun hele natten ved siden af mig. Hvilket betød at jeg lå på ca 30 cm madras og ikke sov specielt meget. I nat gik det langt om længe lidt bedre, men stadig ikke helt optimalt. Vi overvejer om det er på tide at droppe sutten, for har en fornemmelse af at det er den der mangler hos hende, så hun ikke kan finde ud af at falde i søvn igen når hun vågner i løbet af natten?
Og så er A blevet passet med overnatning for første gang!!! Mine forældre havde hende sovende hjemme hos sig, da vi skulle en tur i teatret og min mor synes, det måtte være på tide, at vi fik sovet lidt. Det gik rigtig godt, A havde været sød og glad, fik flaske om aftenen og om morgenen, havde sovet fra 22-05 (typisk at hun netop gør det når hun aldrig gør det herhjemme), mine forældre synes hun var nem og dejlig. Så alt i alt så vellykket som det kunne blive tror jeg. Jeg synes godt nok det var mærkeligt at komme hjem til en tom lejlighed. Havde ondt i maven af savn, og det var vist meget godt det ikke var mig der kørte bilen da vi skulle hente hende:) Fik sovet nogenlunde, vågnede stadig alle de gange jeg normalt gør, men i det mindste behøvede jeg ikke stå ud af sengen. Vi vågnede klokken halv syv, så på hinanden, pakkede, badede og så styrtede vi afsted. Det var overvældende dejligt at have hende i mine arme igen:)
Ellers er jeg begyndt på et forsøg. Vi giver flaske om aftenen nu, i stedet for bryst - tænkte om det var derfor hun sov så utrolig godt hjemme hos mine forældre? Det har ikke helt virket som vidunder middel endnu, men jeg håber stadig. Hun bliver stadig ammet hos mig om morgenen, menjeg kan mærke at tankerne om snart at droppe dette, bliver flere og flere. Jeg er snart færdig med dette amme kapitel, som heldigvis alt i alt har fungeret og været rigtig dejligt:) Men nu, nu trænger jeg til at få min krop igen, og A virker ikke til at savne det om aftenen, flasken har hun taget imod uden problemer. Hun får 100 ml, drikker det hele.. Nu må vi se hvornår vi dropper det om morgenen, og om det så bliver erstattet af flaske eller evt. morgenmad i stedet.
Vi har været hos vores familier, hvilket har betydet temmelig meget transport, frem og tilbage fra hjem, til nord, til hjem, til vest og hjem igen og så atter nordpå. Det har været dejligt at se familien, nyde vejret i deres haver, hygge og bare slappe. Men det bliver altså til temmelig meget tid tilbragt i en bil, hvilket er lidt trættende. Men sådan er det vist, når man har familie i hver sin ende af landet. Måske en dag vi finder ud af, at vi ikke kan nå det hele og prøver at kombinere tingene. Eller skiftes?
Søvnen har været noget værre møg i påsken. Ved ikke om det har været fordi der netóp har været sket så meget? Men i hvert fald har det været max et par timers søvn ad gangen, og den ene nat sov hun hele natten ved siden af mig. Hvilket betød at jeg lå på ca 30 cm madras og ikke sov specielt meget. I nat gik det langt om længe lidt bedre, men stadig ikke helt optimalt. Vi overvejer om det er på tide at droppe sutten, for har en fornemmelse af at det er den der mangler hos hende, så hun ikke kan finde ud af at falde i søvn igen når hun vågner i løbet af natten?
Og så er A blevet passet med overnatning for første gang!!! Mine forældre havde hende sovende hjemme hos sig, da vi skulle en tur i teatret og min mor synes, det måtte være på tide, at vi fik sovet lidt. Det gik rigtig godt, A havde været sød og glad, fik flaske om aftenen og om morgenen, havde sovet fra 22-05 (typisk at hun netop gør det når hun aldrig gør det herhjemme), mine forældre synes hun var nem og dejlig. Så alt i alt så vellykket som det kunne blive tror jeg. Jeg synes godt nok det var mærkeligt at komme hjem til en tom lejlighed. Havde ondt i maven af savn, og det var vist meget godt det ikke var mig der kørte bilen da vi skulle hente hende:) Fik sovet nogenlunde, vågnede stadig alle de gange jeg normalt gør, men i det mindste behøvede jeg ikke stå ud af sengen. Vi vågnede klokken halv syv, så på hinanden, pakkede, badede og så styrtede vi afsted. Det var overvældende dejligt at have hende i mine arme igen:)
Ellers er jeg begyndt på et forsøg. Vi giver flaske om aftenen nu, i stedet for bryst - tænkte om det var derfor hun sov så utrolig godt hjemme hos mine forældre? Det har ikke helt virket som vidunder middel endnu, men jeg håber stadig. Hun bliver stadig ammet hos mig om morgenen, menjeg kan mærke at tankerne om snart at droppe dette, bliver flere og flere. Jeg er snart færdig med dette amme kapitel, som heldigvis alt i alt har fungeret og været rigtig dejligt:) Men nu, nu trænger jeg til at få min krop igen, og A virker ikke til at savne det om aftenen, flasken har hun taget imod uden problemer. Hun får 100 ml, drikker det hele.. Nu må vi se hvornår vi dropper det om morgenen, og om det så bliver erstattet af flaske eller evt. morgenmad i stedet.
fredag den 15. april 2011
Mor er den bedste i verden
Altså min mor.. Talte med hende, og hun får bare sagt alle de rigtige ting. Så den sorte sky løfter sig, og jeg føler mig ok. Jeg håber virkelig af hele mit hjerte, at jeg bliver i stand til at blive sådan en mor. For hun er den bedste af slagsen:)
Afmagt, vrede og foragt
Det er bare ikke nogen nemme dage herhjemme for tiden. Eller det vil sige, det er ikke nogen nemme tidspunkter når A skal sove. Og jeg finder flere og flere sider af mig selv, som jeg kun har foragt over for. Jeg ved, at dårlig samvittighed sjældent kan bruges til så meget, og jeg forsøger at få den over i noget konstruktivt i stedet, men det lykkes ikke særlig godt, og lige nu der har jeg den sorteste samvittighed og største foragt overfor mig som person og særligt mig som mor.
Scenariet er det, at A bliver lagt i sin seng. I det sekund jeg vender ryggen til og går ud af døren så begynder hun at skrige. Og hun skriger så højt hun overhovedet kan. I starten hjælper det blot at jeg går ind og giver hende sutten, puttekluden og siger godnat. Men til sidst er hun så opkørt at hun skriger ligemeget hvad jeg gør, og det tager flere minutter førend hun falder til ro. Og så starter hun igen nærmest inden jeg selv ved, at jeg har tænkt mig at rejse mig og gå. Det sker både aften og eftermiddag de sidste par dage, i går aftes tog det 5 kvarter med uafbrudt skrigen førend hun faldt i søvn. Her til eftermiddag tog den 30 min.
Og problemet er, at jeg bliver vred når der er gået ca. 10 minutter. Jeg kan simpelthen ikke holde hendes gård ud. Og i stedet for at få ondt af hende fordi hun er træt, ikke kan falde i søvn og er bange for at jeg er gået for evigt og aldrig kommer tilbage.. I stedet for det, så bliver jeg vred. Og tænker, hold nu op!! Stop med det skrigeri. Lad nu være! Jeg tror irritationen fra kampen i går stadig sad i mig i dag. Nu er A endelig faldet i søvn og i stedet er det nu mig der græder og græder. For i min vrede sagde jeg højt til min lille, elskede datter at jeg hader hende! Og dynen blev puttet hårdt rundt om hende. Og så gik jeg mens hun græd. Efter lidt under minut faldt hun så hikstende i søvn, og mit hjerte er gået itu!!
Jeg føler mig som den usleste person i verden, jeg har dårlig samvittighed, jeg er bange for jeg ikke egner mig til at være mor, bange for at jeg svigter min lille, elskede datter som jo er den vigtigste i hele verden. Og jeg føler mig alene.
Scenariet er det, at A bliver lagt i sin seng. I det sekund jeg vender ryggen til og går ud af døren så begynder hun at skrige. Og hun skriger så højt hun overhovedet kan. I starten hjælper det blot at jeg går ind og giver hende sutten, puttekluden og siger godnat. Men til sidst er hun så opkørt at hun skriger ligemeget hvad jeg gør, og det tager flere minutter førend hun falder til ro. Og så starter hun igen nærmest inden jeg selv ved, at jeg har tænkt mig at rejse mig og gå. Det sker både aften og eftermiddag de sidste par dage, i går aftes tog det 5 kvarter med uafbrudt skrigen førend hun faldt i søvn. Her til eftermiddag tog den 30 min.
Og problemet er, at jeg bliver vred når der er gået ca. 10 minutter. Jeg kan simpelthen ikke holde hendes gård ud. Og i stedet for at få ondt af hende fordi hun er træt, ikke kan falde i søvn og er bange for at jeg er gået for evigt og aldrig kommer tilbage.. I stedet for det, så bliver jeg vred. Og tænker, hold nu op!! Stop med det skrigeri. Lad nu være! Jeg tror irritationen fra kampen i går stadig sad i mig i dag. Nu er A endelig faldet i søvn og i stedet er det nu mig der græder og græder. For i min vrede sagde jeg højt til min lille, elskede datter at jeg hader hende! Og dynen blev puttet hårdt rundt om hende. Og så gik jeg mens hun græd. Efter lidt under minut faldt hun så hikstende i søvn, og mit hjerte er gået itu!!
Jeg føler mig som den usleste person i verden, jeg har dårlig samvittighed, jeg er bange for jeg ikke egner mig til at være mor, bange for at jeg svigter min lille, elskede datter som jo er den vigtigste i hele verden. Og jeg føler mig alene.
onsdag den 13. april 2011
Søvn igen
Tænderne myldrer frem hos min lille pige. I forgårs dukkede tand nummer 6 op, den højre nedre fortand nummer to. Det er godt nok gået stærkt da de først begyndte at dukke op synes jeg!
Ellers øver vi de nye rytmer sundhedsplejersken foreslog. Så nu hedder det lur kl 9.30 - helst sove til klokken 11 (det sker dog ikke så tit), og så først lur igen kl 14.30. Jeg varierer det dog lidt, så på dage, hvor A er meget træt, eller jeg er meget flad og derfor ikke gider al den underholdning der skal til for at holde hende vågen indtil der, så bliver det kl 13.30-14 i stedet. Men det går bedre og bedre synes jeg.
Nætterne - hmm.. I nat har været en virkelig dårlig en af slagsen. A begyndte at vågne som vi gik i seng ved 22 tiden. Og så vågnede hun 5-6 gange indtil kl 01, hvorefter hun vågnede hvert femte minut. Kl halvto gav jeg op, lagde mig ind i sengen og tog hende op til mig. Så lå hun og kartede rundt, møffede og hvde svært ed at finde ro. Tror vi sov igen ved to-halv tre tiden, klokken 5 vågnede hun op og skreg i 45 minutter indtil jeg gav efter og ammede hende. Men faldt hun så i søvn igen??? Nej da:) Så kvart i syv fik mr. N hende ind til sig, og så fik jeg lige en time på øjet. Jeg er godt nok bombet i dag!! Ved ikke lige, hvad der skete? Sådan har det ikke været i flere måneder med skrigen om natten... Håber det var en engangsforestilling!
Ellers øver vi de nye rytmer sundhedsplejersken foreslog. Så nu hedder det lur kl 9.30 - helst sove til klokken 11 (det sker dog ikke så tit), og så først lur igen kl 14.30. Jeg varierer det dog lidt, så på dage, hvor A er meget træt, eller jeg er meget flad og derfor ikke gider al den underholdning der skal til for at holde hende vågen indtil der, så bliver det kl 13.30-14 i stedet. Men det går bedre og bedre synes jeg.
Nætterne - hmm.. I nat har været en virkelig dårlig en af slagsen. A begyndte at vågne som vi gik i seng ved 22 tiden. Og så vågnede hun 5-6 gange indtil kl 01, hvorefter hun vågnede hvert femte minut. Kl halvto gav jeg op, lagde mig ind i sengen og tog hende op til mig. Så lå hun og kartede rundt, møffede og hvde svært ed at finde ro. Tror vi sov igen ved to-halv tre tiden, klokken 5 vågnede hun op og skreg i 45 minutter indtil jeg gav efter og ammede hende. Men faldt hun så i søvn igen??? Nej da:) Så kvart i syv fik mr. N hende ind til sig, og så fik jeg lige en time på øjet. Jeg er godt nok bombet i dag!! Ved ikke lige, hvad der skete? Sådan har det ikke været i flere måneder med skrigen om natten... Håber det var en engangsforestilling!
onsdag den 6. april 2011
8 måneder
Min lille pige blev i søndags hele 8 måneder! Og jeg synes tiden er fløjet afsted.. Samtidig med at tiden, hvor hun var helt lille bitte og ny bare virker som flere år siden. Men dagene bliver bedre og bedre, smilene flere og flere, hun er så nysgerrig og opmærksom. Er blevet rigtigt god til at sidde, drejer rundt om sig selv når hun ligger på maven, strækker sig så langt hun kan for at nå tingene og er lige begyndt at finde ud af at bruge fødderne en lille smule til at skubbe med. Hun er dog langt fra at krybe eller kravle endnu, men det kommer vel. Hun smiler over hele femøren, skriger et højt glædes skrig når hun bliver glad eller ivrig, griner når man kilder hende på inderlårerne, smiler forventningsfuldt når jeg laver sjov med hende, forsøger at klappe, men kan ikke finde ud af at åbne hænderne. Hun spiser alt hvad jeg giver hende, og oftest med glæde. Smiler stolt når jeg roser hende. Vil gerne have fat i koppen og holde selv, men er ike specielt god til det endnu. Og sviner som jeg ved ikke hvad, når hun spiser:)
Nætterne er tilgengæld blevet trælse igen. Det gik ellers så godt, og det var simpelthen så dejligt. Men nu - de sidste to nætter tror jeg vi har været oppe omkring 10-15 gange, de er endt med jeg har sovet inde hos hende fra omkring klokken 4 og frem til ved seks-halv syv tiden, hvor hun vågner. Hun sover uroligt, kan ikke finde ud af at falde i søvn selv og vil pludselig kun sove hvis vi står derinde. Sådan har det aldrig været før, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at løse det, for det er helt klart ikke holdbart som det er lige nu. Måske det er seperations angsten der spiller ind, måske det er motorisk uro pga. alt det hendes krop forsøger at lære? Jeg bryder mig ikke om at min lille datter skal græde sig selv i søvn, og er generelt ikke tilhænger af "Godnat og sov godt" (uden dog at have læst den men kun hørt om den fra veninder der har brugt den). Jeg ønsker, at mit lille barn skal være trygt og sove uden problemer. Omvendt så har jeg læst "Sov igennem uden gråd", og den er simpelthen for langhåret til mig. Særligt fordi det er et problem der pludseligt er opstået, så det virker som alt for store tilbageskridt at starte med at skulle gøre hvad som helst for at hun sover, og så ændre det derfra. Tja, vi må se om det blot er en fase, og ellers kan det selvfølgelig være jeg ender med at blive fan af "Godnat og sov godt" alligevel. Man skal aldrig sige aldrig:) Har jeres børn mon haft sådan en fase på dette tidspunkt? Og hvad har I gjort for at få dem til at falde i søvn, og sove igennem??
Ellers har vi fået en større lejlighed fra 1. juni, 96 kvm og to altaner, 3 værelser, køkken og stue i et. Jeg er spændt, glæder mig og håber at vi har gjort det rigtige, ved at beslutte os for at afprøve dette. Mht. ansøgninger, så har jeg sendt en masse ud, men intet hørt. Så realistisk set er det vist afslag!! Realiteterne er hårde at se i øjnene, at barslen snart slutter stresser, 4 års reglen er noget møg der giver mig helt vildt stress over fremtiden, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre for at løse det! Men lige nu må jeg vel vente på at afslagene kommer ind i mail boksen og så tage den derfra!
p.s opdagede tand nummer 5 var kommet helt frem idag, Astrids venstre øvre nummer to fortand:)
Nætterne er tilgengæld blevet trælse igen. Det gik ellers så godt, og det var simpelthen så dejligt. Men nu - de sidste to nætter tror jeg vi har været oppe omkring 10-15 gange, de er endt med jeg har sovet inde hos hende fra omkring klokken 4 og frem til ved seks-halv syv tiden, hvor hun vågner. Hun sover uroligt, kan ikke finde ud af at falde i søvn selv og vil pludselig kun sove hvis vi står derinde. Sådan har det aldrig været før, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at løse det, for det er helt klart ikke holdbart som det er lige nu. Måske det er seperations angsten der spiller ind, måske det er motorisk uro pga. alt det hendes krop forsøger at lære? Jeg bryder mig ikke om at min lille datter skal græde sig selv i søvn, og er generelt ikke tilhænger af "Godnat og sov godt" (uden dog at have læst den men kun hørt om den fra veninder der har brugt den). Jeg ønsker, at mit lille barn skal være trygt og sove uden problemer. Omvendt så har jeg læst "Sov igennem uden gråd", og den er simpelthen for langhåret til mig. Særligt fordi det er et problem der pludseligt er opstået, så det virker som alt for store tilbageskridt at starte med at skulle gøre hvad som helst for at hun sover, og så ændre det derfra. Tja, vi må se om det blot er en fase, og ellers kan det selvfølgelig være jeg ender med at blive fan af "Godnat og sov godt" alligevel. Man skal aldrig sige aldrig:) Har jeres børn mon haft sådan en fase på dette tidspunkt? Og hvad har I gjort for at få dem til at falde i søvn, og sove igennem??
Ellers har vi fået en større lejlighed fra 1. juni, 96 kvm og to altaner, 3 værelser, køkken og stue i et. Jeg er spændt, glæder mig og håber at vi har gjort det rigtige, ved at beslutte os for at afprøve dette. Mht. ansøgninger, så har jeg sendt en masse ud, men intet hørt. Så realistisk set er det vist afslag!! Realiteterne er hårde at se i øjnene, at barslen snart slutter stresser, 4 års reglen er noget møg der giver mig helt vildt stress over fremtiden, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre for at løse det! Men lige nu må jeg vel vente på at afslagene kommer ind i mail boksen og så tage den derfra!
p.s opdagede tand nummer 5 var kommet helt frem idag, Astrids venstre øvre nummer to fortand:)
Abonner på:
Opslag (Atom)