Træthed er mit navn

Det er godt nok en hård tid mht. søvnen igen, igen, igen. Jeg er ende på at amme en gang om natten og en gang meget tidligt om morgenen (kl halv fem stykker). Men Astrid er til gengæld begyndt at vågne op rigtigt mange gange i løbet af natten, skal have sutten og lige en lille hånd på maven, så det er ikke fordi det tager lang tid at få hende til at sove igen. Men det er altså en gang i timen eller hveranden time, og så bliver det bare ikke til megen sammenhængende søvn til mig. Og nu har det stået på i tre ugers tid tror jeg, så nu er jeg bare ved at være slidt. Jeg ved ikke om det er fordi hun er sulten, men jeg tror det ikke for hun godtager jo sutten uden brok og falder hurtigt i søvn igen. Måske hun vågner af at vi ligger og vender os oppe i sengen? Men der er bare ikke så mange sovesteds alternativer når man bor i en lille 2 værelses! Mr. N er helt på, at vi snart skal prøve med noget grød. Men jeg er bare ikke helt klar endnu, for opstart på grød betyder jo nedtrapning af amningen. Til trods for jeg til tider synes det er super frustrerende at amme, så synes jeg jo også det er hyggeligt, at det giver en helt særlig følelse at amme mit barn, et særligt øjeblik mellem hende og jeg. Og det er jeg slet ikke klar til at give slip på, eller klar til at acceptere at maden skal komme fra andre end mig! Desuden så tror jeg af helt ærligt hjerte heller ikke, at hun er mere sulten end hvad amningen kan mætte. Så hvad katten skal jeg gøre for at få mit lille vidunder til at sove noget bedre???

Ellers har vi været til svømning igen i dag. Og denne gang var det en succes med dykningen, så jeg er bare så stolt af min lille vandmus. Hun ser ud til at nyde vandet, smiler når hun får øjenkontakt med mig, men har oftest alt for travlt med at kigge sig omkring og suge alle indtrykkene til sig.

På fredag bliver hun 4 måneder, og jeg kan slet ikke fatte, at tiden flyver sådan afsted. I dag har jeg været ude at se på institution og skal se på en mere imorgen. Jeg synes de virker skræmmende store, men vi har ikke mulighed for at søge de mindre steder da åbningstiderne slet ikke kan kombineres med vores arbejde. Prøver at berolige mig selv med, at det jo først er om et ½ år hun skal starte, og der er hun jo meget mere robust end hun er nu. Fraset at det var et stort sted, så synes jeg det virkede ganske fint. Der var ingen børn der sad og så kede ud af det i hjørnet eller virkede ulykkelige. Der var en fin legeplads, de lavede mad i eget køkken, stuerne var med 13 på ad gangen, de havde "åben dørs politik", hvilket jeg egentlig synes er en god ide, de prioriterede at komme udenfor, havde morgensamling og gerne et projekt af en eller anden art om dagen. Men pyha, det er godt der er lang tid til, at jeg skal aflevere min lille elskede pige til nogen andres favn!

Rigtig god første december. Mit juleønske for i år er mere søvn - min nissen kan komme og hjælpe mig med det??