8 måneder

Min lille pige blev i søndags hele 8 måneder! Og jeg synes tiden er fløjet afsted.. Samtidig med at tiden, hvor hun var helt lille bitte og ny bare virker som flere år siden. Men dagene bliver bedre og bedre, smilene flere og flere, hun er så nysgerrig og opmærksom. Er blevet rigtigt god til at sidde, drejer rundt om sig selv når hun ligger på maven, strækker sig så langt hun kan for at nå tingene og er lige begyndt at finde ud af at bruge fødderne en lille smule til at skubbe med. Hun er dog langt fra at krybe eller kravle endnu, men det kommer vel. Hun smiler over hele femøren, skriger et højt glædes skrig når hun bliver glad eller ivrig, griner når man kilder hende på inderlårerne, smiler forventningsfuldt når jeg laver sjov med hende, forsøger at klappe, men kan ikke finde ud af at åbne hænderne. Hun spiser alt hvad jeg giver hende, og oftest med glæde. Smiler stolt når jeg roser hende. Vil gerne have fat i koppen og holde selv, men er ike specielt god til det endnu. Og sviner som jeg ved ikke hvad, når hun spiser:)

Nætterne er tilgengæld blevet trælse igen. Det gik ellers så godt, og det var simpelthen så dejligt. Men nu - de sidste to nætter tror jeg vi har været oppe omkring 10-15 gange, de er endt med jeg har sovet inde hos hende fra omkring klokken 4 og frem til ved seks-halv syv tiden, hvor hun vågner. Hun sover uroligt, kan ikke finde ud af at falde i søvn selv og vil pludselig kun sove hvis vi står derinde. Sådan har det aldrig været før, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at løse det, for det er helt klart ikke holdbart som det er lige nu. Måske det er seperations angsten der spiller ind, måske det er motorisk uro pga. alt det hendes krop forsøger at lære? Jeg bryder mig ikke om at min lille datter skal græde sig selv i søvn, og er generelt ikke tilhænger af "Godnat og sov godt" (uden dog at have læst den men kun hørt om den fra veninder der har brugt den). Jeg ønsker, at mit lille barn skal være trygt og sove uden problemer. Omvendt så har jeg læst "Sov igennem uden gråd", og den er simpelthen for langhåret til mig. Særligt fordi det er et problem der pludseligt er opstået, så det virker som alt for store tilbageskridt at starte med at skulle gøre hvad som helst for at hun sover, og så ændre det derfra. Tja, vi må se om det blot er en fase, og ellers kan det selvfølgelig være jeg ender med at blive fan af "Godnat og sov godt" alligevel. Man skal aldrig sige aldrig:) Har jeres børn mon haft sådan en fase på dette tidspunkt? Og hvad har I gjort for at få dem til at falde i søvn, og sove igennem??

Ellers har vi fået en større lejlighed fra 1. juni, 96 kvm og to altaner, 3 værelser, køkken og stue i et. Jeg er spændt, glæder mig og håber at vi har gjort det rigtige, ved at beslutte os for at afprøve dette. Mht. ansøgninger, så har jeg sendt en masse ud, men intet hørt. Så realistisk set er det vist afslag!! Realiteterne er hårde at se i øjnene, at barslen snart slutter stresser, 4 års reglen er noget møg der giver mig helt vildt stress over fremtiden, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre for at løse det! Men lige nu må jeg vel vente på at afslagene kommer ind i mail boksen og så tage den derfra!

p.s opdagede tand nummer 5 var kommet helt frem idag, Astrids venstre øvre nummer to fortand:)