Et andet sted

Her er lidt stille. Jeg er startet på Pergotime igen som vanligt, vanlig dosis. Skal scannes allerede på dag 9 fordi CD10 og CD11 er i weekenden, og CD12 samt CD13 er jeg ikke hjemme. Så satser på, at scanning er fin og jeg kan tage Pregnyl og være klar til IUI på dag 14.

Prøver at holde fast i de positive tanker, men er egentlig bare utålmodig og frustreret. Var så heldig at det var Svend "himself" der scannede og lavede insemination sidste gang. Havde en lille snak med ham om, hvad der ville ske hvis ikke det lykkes i den omgang (hvilket det jo altså ikke gjorde). Han sagde, at han var helt sikker på jeg nok skal blive gravid, at alting så fint ud og jeg skulle tro på det, for han var sikker. Det gav mig enormt meget energi sidste cyklus, og gjorde at jeg ikke tænkte så meget over tingene. Men nu mangler jeg lige sådan en peptalk igen...

Ellers går det stille og roligt. Søger jobs, venter på svar, venter på samtaler og vil gerne snart have noget afklaring. Min hjerne er ikke helt tilstede i noget af det jeg beskæftiger mig med for tiden, særligt ikke behandlingsmæssigt. Jeg glemmer mine piller, hvilket aldrig er sket før. Men men... mon ikke det går alligevel?

CD1

I går var test dag med et styks negativ test. Alligevel lever der et hemmeligt lille håb for der er ømme brystvorter, hvilket jeg aldrig før har prøvet medmindre jeg var gravid. Men i dag starter vi forfra...

Sidder her med ømme b.rystvorter som startede i går aftes. Og en totalt
negativ test i dag. Hvad kan jeg så bruge ømhed til?