Rask og igang

Har ligget syg hele weekenden med omgangssyge. Puha sikken en omgang, det har godt nok ikke været sjovt! Menstruationens komme i lørdags druknede i kvalme og andre væmmelige ting.

Nu er jeg så på den igen. Opstartede Pergotime igår, har scanning dne 2. april og IUI den 3. april. Så kan vi jo kun håbe at det munder ud i endnu et lille december barn. Vi er i forvejen 5 i familien der har fødselsdag i december, så hvorfor ikke??

Heller ikke denne gang..

Ved ikke engang hvad jeg skal sige! Der er bare tomrum.. og venten på at mens skal komme så det bliver overstået.. Synes ellers der var lidt tegn til at det skulle være, men sådan en test er jo svær at løbe fra..

Skal - skal ikke

Imorgen er dag 27 i cyklus. Hvis jeg skal have min mens burde den komme søndag.. Det er 14 dage siden jeg fik ægløsningssprøjten. Og jeg overvejer om jeg skal teste imorgen?? Bare fordi ventetiden er ved at være alt for lang nu hvor søndag nærmer sig..

Venten

.... Jeg venter! Og er fyldt med modstridende følelser. Det ene øjeblik kan jeg se de to streger for mig, kan mærke glæden, har planlagt hvornår og hvordan det skal fortælles, og er så tæt på at jeg slet ikke kan forestille mig andet end det er rigtigt... Og så.. Det næste øjeblik tænker jeg, at jeg ikke tror på det, at jeg ikke synes jeg har nogen som helst symptomer på, at det skulle lykkes denne gang... Suk.. Jeg venter...

11 dage endnu

11 dage er der til jeg ifølge kalenderen ikke skal have min mens..Og jeg synes bare tiden går helt ufatteligt langsomt! Det er som om den næsten går baglæns til tider!
Symptommæssigt synes jeg at jeg har haft en del stikken i min højre side i lysken. Det har jeg egentlig haft i en lille uge måske. Det er vist på vej retur, men der kommer da nogle jag engang imellem, lidt ligesom menstruationssmerter, bare kortere tid. Ellers ingenting.. Maven er oppustet, men jeg tror nu bare det er fordi jeg er så ekstremt fokuseret på den, at jeg synes det.

Weekenden skal gå med rengøring, hygge med nogle venner og så sove længe:) God weekend til alle:)

Jeg har et monster..

Et stort, fedt, grimt monster boende i min mave. Det har lange, tynde, grimme fingre som det bruger til at grave alle de grimme følelser frem med. Det finder de grimmeste og tarveligste sider frem, fylder mig med misundelse, tomhed, sorg.. Det gør min krop tung og ugidelig, den fjerner alt mit håb! Jeg forsøger at stille det tilfreds, prøver først at anerkende at dette også er sider af mig og prøver at sige, at det er helt okay at have det sådan. Men monsteret graver bare videre indtil de grimme følelser er så overvældende, at jeg kun ser gravide maver, barnevogne og lykke hos dem der triller dem. Jeg kan ikke længere se de mørke rander under øjnene på forældrene, jeg kan ikke se dem der skændes og går fra hinanden, jeg kan ikke se udmattelsen, og jeg kan ikke se den lykke der faktisk bor hos mig selv.. Herefter forsøger jeg at dulme monsteret med chokolade, så det ikke længere kan mærkes i maven på mig, så det bliver så mæt at det ikke har energi til at finde flere grimme ting frem. Men det er blot en kortvarig fred..
Om lidt for monsteret endnu mere at grave frem.... Barselsbesøget venter!

(Bi)virking af Pregnyl?

Jeg har intet kunnet mærke - fraset en temmelig irriterende hovedpine fredag og lørdag. Men ellers intet. Ingen ømme bryster som jeg ellers har læst mig til, at rigtigt mange har. Ingen oppustethed, men lidt niv i maven. Jeg har ikke testet for at se om HCG'en er i kroppen fra Pregnylen. Tør ikke rigtigt, for hvad ville jeg gøre, hvis testen var negativ? Og at sprøjten af en eller anden grund ikke virkede som den skulle på mig!? Tilgengæld har jeg nu udelukket mig selv fra at teste før tid, for jeg tror ikke jeg ville tro på resultatet før end jeg var gået over tid.

Tænk engang at man kan få alle disse tanker (og mange mange flere) af at have fundet en lille ægløsningssprøjte! På en måde er det måske meget smart at starte behandling samtidigt med nyt job. Jobbet tager i hvert fald meget af min opmærksomhed, og jeg er for træt om aftenen til at tænke alt for langt. Vi har i hvert fald gjort hvad vi kunne for at det skal lykkes.. Imorgen starter endnu en dag, og så er der en dag mindre til jeg ved om det bærer frugt.
God søndag til alle:)

Tiltrængt weekend

Puha, det har været noget af en uge denne første arbejdsuge. Og hold da op hvor er jeg træt idag! Det er tiltrængt med weekend nu..

Igår var jeg oppe at blive scannet, og jeg viste mig at være en god rugehøne:) Det var 12. dagen, men der var tre flotte æg på højre side og et på venstre side, og et enkelt af dem på højre side var helt klar. Så jeg fik Pregnylen igår eftermiddags.. Tja, så må vi jo vente og se om hjemmearbejdet bærer frugt:)

Selvdestruktiv?

Hvordan kan det være, at hver gang jeg er ovenpå så skal jeg lige teste min styrke og gå ind og tjekke facebook, hvor alle veninderne og dem fra den gamle folkeskole alle er gravide samtidig?? Så kan jeg sidde der og svælge i min egen ulykke og læse om deres fantastiske mirakler og hvor sjovt det er, at alle er gravide og får børn samtidigt! Hvad kan jeg bruge det til, at jeg ikke er gravid sammen med dem? Hvorfor er det så vigtigt?
Suk.. Nogen gange kan jeg blive så træt af mig selv! Dyb indånding, tilbage til de positive tanker og slukker for computeren..

Arbejdslivet

Idag er jeg startet på arbejde.. Altså det første "rigtige" arbejde som færdiguddannet. Igår sad jeg på sofaen og blev helt overvældet over, at det var sidste dag som studerende med fri disponering over min egen tid. Jeg kan aldrig igen slukke vækkeuret og tænke: "nej idag gider jeg bare ikke"..
Tilgengæld så glæder jeg mig til at komme igang med arbejdet, jeg glæder mig til alle de udfordringer jeg skal møde og jeg glæder mig til at skulle lære at bruge min viden i praksis. Og så må jeg forsøge at nøjes med at tænke nogle dage frem i stedet for at tænke hele arbejdslivet frem og hvor mange dages arbejde det er, og hvor mange dage det betyder, at jeg skal tidligt op og afsted selvom jeg ikke altid gider.. For i det store og hele så glæder jeg mig over at være nået hertil, og jeg glæder mig til, at den fritid jeg har tilgengæld ikke behøver at være strøet med dårlig samvittighed over ikke at læse! Det bliver skønt:)

Jeg tog de sidste Pergotime i lørdags. Ved ikke om det er fordi vi er gået igang med behandling at jeg har været lidt ustabil eller om pillerne virkelig kan spille en rolle. Har bare været et pendul her i weekenden rent humørmæssigt. Men igår og idag har pendulet heldigvis stået på positivt, og jeg har været fuld af overskud. Prøver at holde fast i dette og alle de positive tanker jeg nu kan få ud af situationen. Som f.eks. at sætte pris på at lære min mr. N bedre at kende, at nyde hvad vi har sammen og at virkelig sætte pris på den dag jeg bliver gravid, hvor fantastisk et mirakel det er.. For selvfølgelig sker det også for os en dag!

På torsdag er det scanningsdag. Er spændt på at se, hvad det bringer!