6 måneder med fantastiske, smukke og vidunderlge Astrid

I går blev Astrid 6 måneder! Og jeg er endnu engang blevet mindet om hvordan tiden den flyver afsted. Kan slet ikke forstå, at det er 6 måneder siden, at jeg fik min lille, varme, våde, sprællende pige op på maven. Hun lå der og bevægede benene, og jeg kan huske at jeg tænkte, at jeg kunne genkende bevægelserne, at det virkelig var hende, der havde ligget derinde i maven:) Og så sad vi der, Mr. N og jeg, og bare stirrede på det her lille væsen uden helt at fatte, hvad der var sket. Nu er vi blevet lidt klogere på, hvad der er sket for os:)

Dagen i går var en off dag for vores lille vidunder. Vi var til babysvømning, men måtte gå derfra tidligt for Astrid var bare træt og uoplagt. Så var jeg hjemme hos en veninde og hendes lille pige på knap tre måneder, men der var Astrid stadig træt. Og så begyndte hun bare at skrige og skrige da hun skulle af med afføring. Hun har fået hård mave efter vi er startet på at få mere mad hende. Stakkels, stakkels lille pige. Heldigvis gik det lidt bedre om aftenen, hvor humøret kom igen og vi fik hygget lidt.

I dag er humøret stadig lidt off, hun er træt og bøvlet. Jeg tror det hænger sammen med, at hun bare nægter at spise grød om morgenen. Til trods for at der er gået 5 timer siden hun sidst blev ammet så får jeg max 3-4 teskefulde i hende, og så laver hun ellers flitsbue hvis jeg nærmer mig med skeen. Jeg har prøvet at give hende mad tidligere, at trække den endnu længere, at lave hirsegrød, havregrød og risgrød (men den vil jeg helst undgå for tiden grundet forstoppelsen), at søde det med frugt, lave det på MME eller sødmælk.. Ingenting hjælper, hun vil bare ikke spise om morgenen. Og det vil jo sige at der går til klokken elleve-halv tolv før hun får frokost. Og så har hun altså ikke fået noget siden hun blev ammet ved 3-4 tiden om morgenen! Stædige lille pige. Måske jeg skal prøve noget andet end grød til morgen, men hvad?? Synes bare det er underligt, fro hun har jo spist grød før?! Tja, i hvert fald er i dag dømt til at være hjemmedag selvom vi skulle have været til rytmik - gider ikke kæmpe med sur pige, så er det bedre bare at blive herhjemme. Det er jo trods alt for hendes skyld vi går der, så hvis hun er uoplagt, så kan vi ligeså godt droppe det.

Ellers er hun dejlig vores lille vidunder. Griner lidt oftere, smiler næsten hele tiden, er meget observant og har travlt med at følge med i det hele, kommer flot højt op på armene nu, triller efterhånden så fint fra mave til ryg (når hun gider og ikke har for travlt med at lege pingvin), spiser mos og drikker af kop, sidder i sin højstol.. Dejlige lille pige:)

Grød, rytmer og amning

Fik min sundhedsplejerske ud på et ekstra besøg i ren frustration over, at Astrid pludselig ikke rigtigt gad maden længere. Og hun var sød, men konsekvent og sagde, "sult er jo en god motivationsfaktor". Så hun mente jeg skulle skære amningerne ned fra 5 til 3 på en dag, og erstatte dem med grød, mos og frugt.

Som sagt så gjort. Den første dag jeg gav mos til frokost i stedet for bryst var det en grædende lille pige, der sad i sin højstol. Tårerne løb ned ad kinderne, snotten løb ud af næsen og mit hjerte var lige ved at briste. Men hun åbnede selv munden og spiste mosen. Og hvis jeg bankede i bordet med fingerspidserne så holdt hun op med at græde. Så jeg gjorde mit moderhjerte hårdt, og sagde, at når du kan distraheres og dermed glemme at græde, så er du nok ikke sådan helt bundulykkelig! Men hold da op, hvor holdt det hårdt!! Og jeg følte mig simpelthen som den tarveligste mor i verden, og det gjorde fysisk ondt på mig, at hun sad der og græd:(

Tilgengæld har det givet pote - jeg har fjernet den første amning og Astrid spiser nu halvdelen af sin grød om morgenen, og næsten det samme både til frokost og aften. Så lige nu ser dagen sådan ud:

kl 5/6/7 stykker - ammes
kl 8 grød
kl 9.30 lur
kl 11/12 kold mos til frokost
kl 12/13 stykker lur
kl 14/15 frugt og amning
kl 17/17.30 varm mos til aften
kl 18/18.30 ammes til natten
kl 01/02 ammes

Til tider (og ofte) kommer der en ekstra lur ind ved 16 tiden da lillepigen bare er træt her. Og så skal jeg vænne mig til at ikke amme så meget mere. Jeg savner det jo sjovt nok nu hvor jeg skal til at stoppe lige så langsomt. Jeg håber jeg kan blive ved at morgen og aften amme til hun er 9 måneder.. Hun skal lige vænne sig til det også. Og især om eftermiddagen så søger hun hen mod brystet når hun kommer op til mig.
Tiderne på rytmen kan variere meget og længden på luren ligeså. I dag har hun sovet 3x30 minutter, men var tilgengæld også så træt her til aften at hun var monster pylret og græd.

Motorisk synes jeg også der sker meget for tiden. Hun kommer virkelig højt op på armene nu, holder hovedet så utrolig flot. Har fået kælenavnet "pingvinen" fordi hun ligger i flyverstilling og ligner en lille pingvin der glider over isen på vej ned mod vandet. Desværre så er hun ikke meget for trilleriet. Altså, hun kan godt, og det sker også.. Men oftest ligger hun bare der som pingvin og skriger i frustration over at hun ikke bliver vendt om! Hun griner, mest når hun er træt. Men det er bare så dejligt, at det helt kan få mig til at græde. Hendes nye yndlingslyd er "ba, ba, ba".

Synes jeg lige disse dage har lidt overskud. Og nyder min lille, fantastiske pige i fulde drag - selv når hun er umulig. Og det er jo bare om at nyde de perioder, for trætheden kan komme væltende lige om tre sekunder igen.

Grød og træthed

De første uger her i januar har godt nok været hårde! Astrid har haft droppet det der med at sove - og har været vågen hver halve time natten igennem. Det gik heldigvis godt til barnedåben og lige to nætter efter denne så vi fik lidt tid til at komme os. Men så var det også slut. Og oveni blev hun forkølet, så hun ikke kunne holde fast på sutten.. Det har simpelthen bare trukket tænder ud, og jeg har været så smadret! Ordene "jeg kunne tude af træthed" blev til virkelighed i tirsdags hvor hun ikke havde sovet mere end 20 min ad gangen hele natten og kl halv fem om eftermiddagen kun havde sovet 40 min lur. Så stilte jeg mig op i gangen, begyndte at græde og sagde til mr. N, at nu gider jeg bare ikke mere. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være sådan her!!!! Hvorefter min dejlige lille datter sov til kl halv to uden at vågne! TAK...

De sidste par nætter er heldigvis gået bedre. Og al besværet med at putte hende, som der også har været, det er nu gået tilbage til normalt (7-9-13 og jeg ved godt jeg jinxer det nu!). Jeg håber godt nok, at det fortsætter på denne måde, for det andet, det var bare ikke til ar holde ud.

Og så er der det der med grøden. Altså, det gik jo over l forventning at starte hende op, og hun endte for 1 uges tid siden med at spise ca. ½-1 dl grød. Men så tænkte jeg, at vi skulle til at starte op på mos - og nu spiser hun hverken grød eller mos. Hun kniber læberne sammen, drejer hovedet væk, nægter at se på mig og ignorerer totalt at jeg sidder med en ske. Jeg får lidt i hende ved at tage skeen hen til læberne og ligesom lirke dem op. Men jeg synes det er svært, særligt fordi jeg gerne vil have det skal være en positiv oplevelse at få mad. Er der nogen af jer andre der har oplevet dette? Og hvad gjorde I ved det? Indtil videre tænker jeg, at jeg bare må blive ved med at tilbyde, forsøge at få hende til at spise lidt og når hun så bliver hidsig eller ked af det, ja så stopper jeg. Og så håber jeg bare, at det kommer på et tidspunkt.

Dybe tanker om grød!

Sundhedsplejersken var her i går, Astrid vejer nu 6,7 kg. Vi talte bl.a. om opstart af grød. Astrid er begyndt at være meget interesseret i alt, hvad jeg putter i munden. Hvis hun sidder på mit skød, så er hun ved at vælte bagover i forsøget på at følge min gaffel. Hun er også begyndt at sidde og smaske lidt når hun kigger på mig. Og jeg har da godt set det, og tænkt at hun virkede måske nok snart klar... Men i mit lille hoved, så skulle jeg jo fuldamme min dejlige datter indtil hun var 6 måneder, før end hun overhovedet fik lov til at smage andet end min mælk (ok måske lidt overdrevet, men jeg er bange for at det er ganske sandt). Og jeg synes det er skræmmende, at skulle begive mig ud i at give grød - ja vel dybest set, fordi det er første skridt til at gøre mit lille vidunder selvstændigt, og første lille skridt i en adskillelse af hende og jeg. Jeg kan slet ikke forstå, at hun er blevet så stor, at hun skal til at være en (endnu) mere selvstændig person, at hun skal til at spise selv og smage helt nye ting. Det er en mærkelig ambivalent følelse for jeg er samtidig meget stolt og spændt på, at hun skal til at starte et nyt kapitel.

Så beslutningen er blevet, at hun skal til at have nogle smagsprøver på grød, smage lidt forskelligt, og så starter vi stille og roligt op over den næste måneds tid (medmindre Astrid vil det anderledes). På den måde går der en måneds tid førend grøden skal have erstattet et ammemåltid, og så passer det næsten med de 6 måneder, det bliver bare 5 i stedet. Men selvom beslutningen blev taget i går formiddags, med masser af tid til at hoppe i supermarkedet og købe rismel, hirseflager eller hvad det nu bliver til, ja så er det ikke sket endnu. Jeg tror det ender med først at blive på fredag, eller den anden side af weekenden. Min lille hoved prøver alle mulige tricks for at udskyde situationen, fordi jeg endnu ikke er helt klar til at tage konsekvensen af beslutningen. Og al denne modstand til trods for at min lille pige stadig bøvler ved en del amninger, skriger og slipper og bliver sur over det går for hurtigt/langsomt/forkert eller hvad det nu end er. Jeg er altså en mærkelig person! Men jeg elsker at amme mit dejlige barn, elsker at give hende mad og at have hende liggende der ved brystet, smilende og med mælk ned ad kinden. Har I andre også haft det sådan da I skulle i gang med grøden??