Job samtale

Job samtale på torsdag inden nattevagt, så skal møde ind tidligere. Håber det går godt for ellers bliver det vist en lang vagt! Men det er en god dag - min far bliver 60 på torsdag, mon ikke det smitter lidt af og giver positiv energi og lidt held med på vejen??

Vi er ved at komme ovenpå igen efter sygdom herhjemme. A er ved at få sit humør og sin appetit igen. Og så er hjørnetand nummer 4 ved at komme igennem. Det er så tand nummer 16!!!!! For to måneder siden havde hun 8... De kommer altså stærkt de der tænder.

Jeg har nydt en fridag, helt for mig selv. Og selvom vejret viser sig fra sin allermest positive side, så har jeg puttet i sengen med Grey's HELE dagen. Nøj hvor er det skønt. Men nu må jeg se at komme i tøjet og få hentet min lille solskinspige:)

Hjem igen

Det var en fantastisk ferie:) Vejret ikke helt i top, men vores lille pige har nydt at have lidt mere plads om sig, vi har nydt at have lidt mere plads og bare se venner, familie og hinanden uden at have alle de andre ting hængende om ørerne.

A har kravlet sine første rigtige kravleskridt. Hun tager lige et par stykker inden hun igen ligger sig ned på maven og møffer sig fremad. Hun har lært at sætte sig op fra maven af (går stadig totalt i stå hvis hun ender på ryggen, til trods for at hun godt kan vende sig om på maven hvis hun ligger på puslebordet - men næ nej, ikke når man er på gulvet!!). Tand nummer 8 dukkede op for små to uger siden (ve. nedre 2. fortand). Hun er en bestemt lille pige, med temmelig meget temperament (ved slet ikke hvor hun har det fra! ;) ). Men hun er mest af alt glad, nysgerrig og smilende, glad for andre børn, en lille pilfinger der piller i alt, hvad hun ikke må. Og nu er der bare fart på - det går igennem alle rum, over dørtrin og hen til ledninger, plasticposer, papkasser, tasker osv. Hold op, jeg synes bare hun bliver skønnere for hver dag der går:)

Nu er vi hjemme igen, her venter en lejlighed fuld af ting der skal pakkes ned i kasser i løbet af den næste uge, så vi skal vist være effektive. Den 2. juni flytter vi. Og hold da op, jeg glæder mig til mere plds, men jeg synes godt nok også det er meget vemodigt at skulle herfra! Helt uvirkeligt faktisk, men det er jo trods alt også det eneste sted jeg har boet fraset hjemme hos mine forældre. Og så venter hverdagen også. I juni starter jeg på en uges intro kursus, og 1. juli så starter arbejdet op. Har fået den første vagtplan med skiftende vagter, weekender med arbejde og timer væk fra A, som slet ikke er til at holde ud. Til trods for at jeg glæder mig til at skule starte, så gør det også ondt i maven af savn, længsel efter at bare være tæt, og dårlig samvittighed overfor min lille pige. Puha! Nu nyder vi lige søndagen inden vi starter imorgen...

Endnu en

Glemte helt at fortælle at A den 17. april fik tand nummer 7. Og nu kan jeg se tand nummer 8 skinne igennem, men der går nok nogle uger førend den dukker op. Tand nummer var nummer to hø. fortand i overmunden! Mit bud er at tand nummer 8 bliver hø. øvre hjørnetand.. Ellers er der to dage til mr. N går på barsel. Maj måned står på koncert, hotel ophold i Rebild bakker, sommerhus i 1 uge hos svigerfamilien, og så ellers pakke og rydde op så vi kan være klar til at flytte ind det nye sted. Får nøglerne den 1/6, regner med at flytte den 2. til trods for at det er Kristi Himmelfart. Hold op hvor jeg glæder mig til noget mere plads:):)

Søvn igen

Tænderne myldrer frem hos min lille pige. I forgårs dukkede tand nummer 6 op, den højre nedre fortand nummer to. Det er godt nok gået stærkt da de først begyndte at dukke op synes jeg!

Ellers øver vi de nye rytmer sundhedsplejersken foreslog. Så nu hedder det lur kl 9.30 - helst sove til klokken 11 (det sker dog ikke så tit), og så først lur igen kl 14.30. Jeg varierer det dog lidt, så på dage, hvor A er meget træt, eller jeg er meget flad og derfor ikke gider al den underholdning der skal til for at holde hende vågen indtil der, så bliver det kl 13.30-14 i stedet. Men det går bedre og bedre synes jeg.

Nætterne - hmm.. I nat har været en virkelig dårlig en af slagsen. A begyndte at vågne som vi gik i seng ved 22 tiden. Og så vågnede hun 5-6 gange indtil kl 01, hvorefter hun vågnede hvert femte minut. Kl halvto gav jeg op, lagde mig ind i sengen og tog hende op til mig. Så lå hun og kartede rundt, møffede og hvde svært ed at finde ro. Tror vi sov igen ved to-halv tre tiden, klokken 5 vågnede hun op og skreg i 45 minutter indtil jeg gav efter og ammede hende. Men faldt hun så i søvn igen??? Nej da:) Så kvart i syv fik mr. N hende ind til sig, og så fik jeg lige en time på øjet. Jeg er godt nok bombet i dag!! Ved ikke lige, hvad der skete? Sådan har det ikke været i flere måneder med skrigen om natten... Håber det var en engangsforestilling!

8 måneder

Min lille pige blev i søndags hele 8 måneder! Og jeg synes tiden er fløjet afsted.. Samtidig med at tiden, hvor hun var helt lille bitte og ny bare virker som flere år siden. Men dagene bliver bedre og bedre, smilene flere og flere, hun er så nysgerrig og opmærksom. Er blevet rigtigt god til at sidde, drejer rundt om sig selv når hun ligger på maven, strækker sig så langt hun kan for at nå tingene og er lige begyndt at finde ud af at bruge fødderne en lille smule til at skubbe med. Hun er dog langt fra at krybe eller kravle endnu, men det kommer vel. Hun smiler over hele femøren, skriger et højt glædes skrig når hun bliver glad eller ivrig, griner når man kilder hende på inderlårerne, smiler forventningsfuldt når jeg laver sjov med hende, forsøger at klappe, men kan ikke finde ud af at åbne hænderne. Hun spiser alt hvad jeg giver hende, og oftest med glæde. Smiler stolt når jeg roser hende. Vil gerne have fat i koppen og holde selv, men er ike specielt god til det endnu. Og sviner som jeg ved ikke hvad, når hun spiser:)

Nætterne er tilgengæld blevet trælse igen. Det gik ellers så godt, og det var simpelthen så dejligt. Men nu - de sidste to nætter tror jeg vi har været oppe omkring 10-15 gange, de er endt med jeg har sovet inde hos hende fra omkring klokken 4 og frem til ved seks-halv syv tiden, hvor hun vågner. Hun sover uroligt, kan ikke finde ud af at falde i søvn selv og vil pludselig kun sove hvis vi står derinde. Sådan har det aldrig været før, og jeg ved ikke hvad vi skal gøre for at løse det, for det er helt klart ikke holdbart som det er lige nu. Måske det er seperations angsten der spiller ind, måske det er motorisk uro pga. alt det hendes krop forsøger at lære? Jeg bryder mig ikke om at min lille datter skal græde sig selv i søvn, og er generelt ikke tilhænger af "Godnat og sov godt" (uden dog at have læst den men kun hørt om den fra veninder der har brugt den). Jeg ønsker, at mit lille barn skal være trygt og sove uden problemer. Omvendt så har jeg læst "Sov igennem uden gråd", og den er simpelthen for langhåret til mig. Særligt fordi det er et problem der pludseligt er opstået, så det virker som alt for store tilbageskridt at starte med at skulle gøre hvad som helst for at hun sover, og så ændre det derfra. Tja, vi må se om det blot er en fase, og ellers kan det selvfølgelig være jeg ender med at blive fan af "Godnat og sov godt" alligevel. Man skal aldrig sige aldrig:) Har jeres børn mon haft sådan en fase på dette tidspunkt? Og hvad har I gjort for at få dem til at falde i søvn, og sove igennem??

Ellers har vi fået en større lejlighed fra 1. juni, 96 kvm og to altaner, 3 værelser, køkken og stue i et. Jeg er spændt, glæder mig og håber at vi har gjort det rigtige, ved at beslutte os for at afprøve dette. Mht. ansøgninger, så har jeg sendt en masse ud, men intet hørt. Så realistisk set er det vist afslag!! Realiteterne er hårde at se i øjnene, at barslen snart slutter stresser, 4 års reglen er noget møg der giver mig helt vildt stress over fremtiden, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre for at løse det! Men lige nu må jeg vel vente på at afslagene kommer ind i mail boksen og så tage den derfra!

p.s opdagede tand nummer 5 var kommet helt frem idag, Astrids venstre øvre nummer to fortand:)

Tand nummer 4 brød endeligt igennem her for 3 dage siden. Så nu er der også to fine tænder i overmunden:) Og hun synes det er herligt at bide i maden, sidder stolt og bider alting over.

Der er endnu ingen kryben eller kravlen, hun kommer rigtigt flor rundt i cirkler, til tider lidt bagud, men i hvert fald ikke fremad. Dog er hun lige de sidste dage begyndt at løfte numsen en anelse mere, men ikke helt oppe på alle 4. Hun vil SÅ gerne op at sidde hele tiden, hvilket resulterer i, at hun næsten konstant ligger i en lang mavebøjning og bliver helt rød i hovedet. Og så bliver hun så glad, når jeg kommer og hjælper hende op at sidde, så sidder hun med et kæmpe smil og kigger sig omkring. Mor-sygen er også ved at gøre sit indtog, til tider er det meget sødt, men det kan altså også være temmelig frustrerende, når jeg prøver at putte hende til en lur og hun så bare skriger i det sekund jeg vender ryggen til!! Nogen gange skriger hun når hun er oppe hos Mr. N og hvis jeg står ved siden af. Så hænger hun og rækker armene over mod mig og græder indtil hun er hos mig. Det er lid svært synes jeg, for selvom jeg jo synes det er helt vildt dejligt hun gerne vil være hos mig, så ved jeg at det gør ondt på mr. N og det gør også lidt ondt på mig, fordi han bliver lidt ked. Men sådan er det vist bare for tiden - det går jo over igen:)

Ellers har jeg sendt ansøgninger afsted - spændende at se om der bliver gevinst på nogen af dem. Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det.

Der var 1, der var 2, der var 3 og så 4, måske 5

Tænderne myldrer pludselig frem i min lille piges mund. Fortænderne i overmunden er på vej, den er er lige brudt igennem og den anden ligger, hvid og klar og maser på:) Og så er der vist også en hjørnetand, der er lige på vej. Hold da op, hvor går det bare stærkt. Og med tænderne så forsvinder mere og mere af mi lille bitte baby-pige, og i stedet kommer en lille smuk, vidunderlig tumling frem.

Hun sidder så fint nu, bevæger sig rundt i cirkler ved hjælp af armene, vil så gerne fremad i verden, men kommer det ikke. Og det giver store frustrationer nogen gange! Hun er langsommere end de andre i mødregruppen til at lære det med at kravle, og selvom jeg ved mit lille vidunder er helt normal og ganske perfekt, så er det altså rarere når hun ikke er den sidste til at lære tingene!

Nætterne er blevet lidt bedre. Det er færre gange jeg er oppe, tilgengæld starter dagen gerne ved 5 tiden! Hun trives, vokser, smiler, griner, pludrer en hel masse og hele tiden, spiser så fint, elsker al mad:) Hun bliver kun dejligere med tiden:)

Det er ikke altid lige nemt at vende tilbage til bloggen og se sin egen ærlighed i øjnene! Slet ikke, når det nogen gange er nemmere at "glemme", at det er sådan jeg har det lidt for ofte. Men, jeg forsøger at gøre noget ved de følelser, at lade være med at lade stå til og i stedet hive lidt overskud frem og forsøge at få lidt hygge og tosomhed ind i tilværelsen som småbørnsfamilie. Og det er faktisk gået ganske ok den sidste uges tid:) Der har været hygge, krammen, snakken, drømmen og en følelse af samhørighed. Og hvor har det været savnet! Mere af den slags:)

Tak for jeres kommentarer, det hjælper på en eller anden måde altid, at andre har været i samme båd. Og er kommer helskindet igennem og videre:)

Ellers går hverdagens trummerum stille og roligt derud af. I går dukkede tand nummer to op (venstre, nederste), så nu sidder der hele to små bisser i undermunden og titter frem når Astrid smiler og griner. Og det gør hun heldigvis ret ofte:) Hun sidder bedre og bedre, forstår mere og mere o man kan se hun nogle gange forventer en bestemt reaktion fra mig. Det bliver sjovere og sjovere at være sammen med hende:) Elskede lille pige.

Astrid med bid i

Klink-klink sagde det mod koppen i går aftes. Og så igen mod skeen. Og når man kigger rigtigt godt efter, så kan man se den første lille bitte tand titte op ad tandkødet. den er endnu ikke helt brudt frem, men den er der og kan både ses og mærkes:) Astrid sidder hele tiden med tungen eller fingrene dernede ved det sjove ru område, som ikke plejer at være i hendes mund. Det ser så kært ud.

Jeg har aldrig rigtigt troet på alle de her historier om at børn får røde kinder, dårlig mave, feber osv. fordi der kommer tænder. Selvfølgelig giver det mening at de savler, at de bliver pylrede osv. for det gør jo ondt, men resten har jeg altid været skeptisk overfor. Men jeg må jo indrømme, at i tirsdags havde Astrid så røde kinder, at jeg overvejede om hun var ved at blive syg, om hun var blevet smurt med noget hun ikke kunne tåle eller hvad? De var virkelig, virkelige røde! Måske der er noget om snakken alligevel??

Dagene går slag i slag, jeg hygger mig med min lille pige. Søvnen har ikke været optimal de sidste dage, og det slider mig. Slider, så jeg bliver en sur, gnaven kone, der bider af min mand og er for træt til at tænke rationelt, i stedet tænker jeg kun med de trætte følelser, og det kommer der ikke meget godt ud af! Gud, hvor jeg savner min søvn. Det er en klassisk "mere, vil have mere" situation, for egentlig er det gået fremad med søvnen, amningen ved 1-tiden er blevet droppet. Men så kom der lige en tandfe på besøg, og så blev mr. N forkølet hvilket er ensbetydende med, at han snorker, hvilket betyder at jeg bliver vækket af både Astrid OG mr. N. Ikke spor optimalt!

Og når man taler om søvnen, så vågner lille pigen:) Så var den formiddagslur vist overstået, men hey, hun sov da også i 25 minutter!!