Babysvømning2

Var til svømning igen i dag med Astrid, det var 4. gang. Hun var godt nok en lille smule træt, men synes ellers hun var i hopla i vandet. Besluttede mig derfor for, at i dag var dagen, hvor vi skulle prøve at dykke. Men det var lille pigen bestemt ikke glad for. De første to gange kom hun op med et kort vræl og en meget stor hængemule, men den sidste gang kom der rigtig gråd:( Og jeg føler mig som jorden ondeste mor, er bange for jeg har gjort vandet til en dårlig oplevelse og fortryder i det hele taget, at jeg kastede mig ud i det forsøg. Prøvede at få øjenkontakt med hende inden dykket, men det er umuligt, fordi hun bare har så travlt med at kigge alle andre steder hen når vi er dernede. Men prøvede, og talte 1-2-og-3, løftede hende på og-3 og så ned under vandet og hen til mig.. Puha - jeg vil meget gerne at min lille pige bliver glad for vand. Måske jeg bare skal prøve igen???

En helt anden ting... Jeg har købt en ny kage bog. Jeg elsker at bage kager, jeg er ikke specielt god til det, men jeg elsker kager:) Og så faldt jeg over "The Hummingbird Bakery, the cookbook". Fantastisk bog med helt vidunderlige cupcakes.


Mangler lidt øvelse i at putte frostingen pænt på. Men namnam. Dette er citron cupcakes med citron frosting. Og til trods for, at de ikke ser ud lige som jeg havde drømt, jamen så smagte de helt fuldkommen som jeg gik og drømte om. Slet ikke dårligt:)

Skal vi være venner?

Weekenden bød på bryllup i Østjylland, jeg var noget spændt, men synes det gik helt ok. Astrid var noget træt og pylret, men nægtede at sove før end hun gik kold omkring klokken halv elleve på min arm. Og så sov hun også nogle gode timer, indtil ved 2-tiden, hvorefter hun vågnede hvert tredje kvarter og var ked af de. Suk, det var et par trætte forældre der dukkede op til brunch næste morgen!!

I det hele taget fylder søvnen meget for tiden. For det første fordi hun stadig skriger når vi skal putte hende om aftenen! Og det er bare så frustrerende når jeg kan se hun bare er monster træt, og i stedet for at sove så skriger hun i en time i træk (i går!!). Og jeg bliver super kort for hovedet, bider af mr. N, bider af Astrid til sidst og bliver bare så træt, så træt. Det er virkelig opslidende synes jeg. Og jeg aner simpelthen ikke, hvordan vi skal få dte til at blive bedre. Men nu er jeg begyndt at bruge nogle af principperne fra "Sov igennem uden gråd", således at jeg prøver at indføre et bestemt putte ritual. Først ud at skiftes, lidt massage, nattøj på. Så ind og læse en bog på skødet af mig eller mr. N, så en omgang amning, og så ind i soveværelset, hor jeg synger en eller to sange for hende. Derefter er det ned i sengen. Mr. N har dog ikke helt fattet pointen med det endnu og jeg tror han synes jeg er temmelig rigid og skrap, fordi jeg bliver irriteret, hvis han ikke følger ritualet. Men jeg har brug for, at det virker og at der er noget jeg kan regne med i løbet af dagen.

For det andet er jeg begyndt at prøve at skære ned på natamningerne. Jeg ammer stadig mellem to og tre gange om natten og nu vil jeg gerne ned på en gang. Så jeg øver mig i ikke at hive hende op ligeså snart hun giver lyd fra sig, samt at prøve at give hende sutten en gang imellem. Indtil videre går det ok, jeg har ikke været oppe på tre amninger i et stykke tid, så Astrid sover da nogle længere stræk. Jeg sover dem bare ikke endnu, da jeg stadig vågner hver gang hun grynter i søvne. Men mon ikke jeg også bliver bedre til at sove fra dem??

Imorgen skal vi til babysvømning igen med A+I fra mødregruppen. I det hele taget ser jeg A+I næsten hver dag. Vi går ture så Astrid og Iben kan sove, vi vandrer rundt, tager på café og snakker en hel masse. Primært om babyer, men også om lidt af hvert om hvordan livet var før i tiden. Jeg håber på, at det er et venskab der kan få lov at vokse og blive til mere end at vi bare mødes fordi vi tilfældigvis har børn. Det er på en måde lidt som at have en ny kæreste - det der stadie med at man har et forhold til hinanden som ikke er afklaret. Det er bare ikke særlig nemt at sige: skal vi være venner? Har du også brug for mig? :) Men jeg håber at det ligeså stille bliver et venskab der holder.

Babysvømning

Babysvøming blev et hit - i hvert fald de første 15 minutter, og så var det ved at være for meget for min lille dejlige pige. Men hun smilede, spjættede med arme og ben, kiggede sig interesseret omkring og smilede så igen lidt mere til sin mor, der bare synes det var helt fantastisk at mit lille vidunder barn kunne flyde:) Søvn inden blev det ikke til meget af, hun nåede at sove 5 kvarter og så måtte jeg vække hende da vi kom til svømmehallen. Tilgengæld var hun temmelig træt og på tværs i løbet af aftenen i går.

Jeg ved ikke helt, hvad det er der sker med søvnen for tiden og hvorfor hun er blevet så svær at lægge. Om det er fordi hun kan se mere, det virker nemlig som om hun har svært ved at lukke af for indtrykkene. Jeg prøver med en stofble over hovedet, det virker til tider. Tja, ellers er der vel ikke andet for end at blive ved med at øve:)

Babysvømning

Vi skal til babysvømning meden fra mødregruppen i dag. Og jeg er lidt nervøs - ikke så meget for at skulle have hende i vandet. Men for at jeg ikke kan få det timet, så det i stedet for en frisk, mæt og glad baby der er klar på nye oplevelser, bliver en sulten, gnaven og overtræt baby jeg har med mig, så oplevelsen slet ikke bliver god. Og selvfølgelig kan jeg jo bare prøve igen en anden gang, men jeg glæder mig rigtigt meget. Og jeg håber sådan at hun kan lide det, for jeg ville elske det, hvis hun blev en lille vandhund som sin mor. Jeg synes det ser så hyggeligt ud med børnene i vandet.

Og fordi jeg er nervøs for om tingene kommer til at gå op i en højere enhed, ja så bliver jeg irritabel og kortluntet. Astrid er begyndt at være svær at putte den sidste uges tid. Det er som om hun bliver overtræt, også selvom jeg synes jeg putter hende ved de samme træthedstegn som før. Men hun nægter bare at lukke øjnene, kigger rundt med kæmpe øjne og så skriger hun hver gang man putter hende ned i liften. Så i stedet for at hun bare kunne lægges, så tager det nu op til en halv time at få hende til at falde i søvn. Her til morgen, ja da var det bare en dårlig kombi med mig, så jeg bliver irritabel og irriteret over, at hun dog ikke bare sover når hun nu er træt! Jeg håber det blot er en overgang, at hun skal være svær at putte. Jeg prøver rimeligt konsekvent at lægge hende fra mig inden hun sover helt, men gerne når hun er blevet døsig. Så jeg står med hende i armene indtil hun er døsig, og så ned i sengen, så hun stadig er vågen nok til at vide, hvor hun bliver lagt henne. Hvis hun græder tager jeg hende op, holder hende indtil hun er faldet til ro og så putter jeg hende ned igen. Og sådan bliver jeg ved. Men hold da op, hvor kan jeg få lov at gøre det mange gange lige for tiden!!!

Jeg vil hoppe i bad og så finde ud af om jeg kan mase mine bryster ned i min badedragt eller bikini:)