fredag den 19. december 2014

Lykken er

Mindstemanden, der efetr 2 dage med chokolade i julesokken, har fanget ideen i gaverne. Tydeligt forventer at der er chokolade i den igen. Så han hiver sjutter uden af munden, sætter sig ned på numsen, klapper hænderne sammen og sitrer af forventning, mens han siger "ahmmmm". (Surt at det så var et stykke legettøj ;) )

Storepigen, der kan synge hele alfabetet. Hendes latter bår hun blier kildet af mir. Hun griner og griner, er pludselig kilden over det hele, men særligt lige der på inderlårerne og baglårerne. Hendes lille varme krop, der putter sig ind til mig mens vi læser.

torsdag den 11. december 2014

Lykken er..

Storepigens varme krop der putter sig ind til mig under dynen i morges, mens hun hvisker mig i øret. Og lige inden jeg når at blive irriteret over at hun ligger og siger "moar" halvfems gange i træk kl lidt i seks om morgenen, så når jeg at spørge "ja, hvad er der?". Svaret er "moar, jeg elsker dig".

Mindstemanden der til julefest i institutionen fremviser sit mod og løber rundt blandt de store drenge mens han råber "aaarrgh", som de store gør i vuggestuen. Når han skal løbe stærkt så løber han på tæer :)Eller når han i bare tre sekunder ligger sit hoved ind mod min skulder og hviler sig - inden han er på vej videre igen. Og så er han i øvrigt begyndt at kilde os :):)

tirsdag den 9. december 2014

Lykken er..

Hjemmedag med mindsten, der havde feber i morges. Står med to balloner, skraldgriner over hele ansigtet mens han banker dem op og ned i hænderne:)

Storepigen, der sidder og maler på kopper til bedsterne og olderne. Tegner sig selv, prinsessekrone på toppen. Tænk hun kan skrive "mormor" helt selv hvis jeg blot fortæller hvad for nogle bogstaver hun skal skrive. I går gik vi ned til børnehaven. Hende med hånden i min, mindsten i barnevognen. Så synger vi på loftet sidder nissen ca 10 x på vejen, hopper hver gang nissen bliver hidsig!

mandag den 16. juni 2014

Bassen

Lige så stille begynder det normale liv at melde sin ankomst. Det mest ærgelige ved at være uden arbejde er, at den sidste del af ens barsel går med at søge noget, samt konstangt at skulle svar på "hvad gør du så" spørgsmålet. Jeg kan huske det var det samme med store A, og jeg prøver at tro på det hele nok skal løse sig. Men jeg synes det er svært og stressende og det æder bare så meget energi.

Lille A er slet ikke så lille mere. Han er en dejlig stor basse, vejer u hvert fald over 10 kg og nok nærmere 11 kg nu! Han bruger 74/80 - afhængigt af mærke. HAn er blevet god til at møffe rundt. Kommer hele huset rundt nu, men fortsat på maven og ikke i nærheden af en kravle stilling. De sidste dage er det dog som om det begynder at gå op for ham, at han har noget der hedder en hofte og at man kan bøje i den:)
Han er fortsat absurd mor syg. Og det synes jeg er hårdt! Nu er det ved at være nok med, at stikke i et hyl når mor går væk, eller nægte at sidde hos andre når mor er der. Jeg har i sidste uge været en del væk ifm jobsamtaler, og der har mr. N passet ham. Hvilket heldigvis er gået fint. Men ikke gjort ham mindre mor syg!Han er en nysgerrig basse, han ELSKER ting der kan åbne og lukke, som fx alle vores døre og skuffer! Han kan vinke hej hej, og vise hvor stor han er, han kan lave indianer mund men dog ikke på opfordring. Han putter mere end jeg husker store A gjorde på dette tidspunkt. Han elsker sine sutter, og har heldigvis selv lært at finde dem om natten, hvilket hans mor sætter absurd stort pris på. Han smiler og griner, elsker når storesøster laver sjov og griner glad sammen med hende. Han er kilden og griner når jeg prutter ham på mavenm eller nipper ham i siderne. Han ELSKER vand! Badekar og badebassin er yndlingsstederne, og der plaskes og sprøjtes til den helt store guldmedalje.

Lille basse dreng:)

onsdag den 14. maj 2014

Seperationsangst

Seperationsangsten holder sit indtog herhjemme og hold nu op, hvor er det op ad bakke! Jeg havde glemt, at det var sådan i denne periode. Lillemanden skriger så snart jeg vender ryggen til ham når vi er alene sammen. Han er en stædig lille rad, der bare gerne vil have det som han ønsker:) Nyeste nummer er at række tunge mens han spiser, så maden ryger ud igen! Han har også meget bestemte meninger om, hvad han ønsker at spise, og til tider kan det være meget svært at gætte hvad han har fået øje på. Men hamn spiser intet førend han får det han kan se han vil have! Det betyder at jeg gemmer f.eks tomater og avokado, for hvis han først ser det så spiser han ingenting førend han har spist alt tomaten og avokadoen! Tænk man kan være sådan en lille bestemt herre allerede:)

Han er endelig begyndt at møffe lidt rundt. Kan komme en meters penge frem hvis han virkelig vil, men ellers ligger han bare og flyver som en pingvin og skælder ud på mig over at jeg ikke tager ham op.
Han er nu ellers et glad barn, smiler og riner og observerer. Han er mere forsigtig end jeg husker store A var. Han rører ikke bare lige ved tingene. Først så kigger han på det, og så tager han meget forsigtigt hånden frem mod det, og rører med fingerspidserne, og så holder han puase og ser lidt mere på det og dererfter kan han begynde at røre lidt mere. Men han griber ikke bare ud efter noget som han ikke har set før. Han elsker titte-bøh lege, at vælte tårnene som jeg bygger, at blive sunget for gør ham helt elektrisk og han bliver nogen gange helt stille og sidder bare med store øjne og ser på mig imens. Og så er han madglad - al mad bliver indtaget under mange "namnamnam" lyde. Han har ikke hørt efter i timen om at babyer godt kan lide banan, pære og kartofler! Men ellers er der ikke meget som han ikke spiser.

Han er simpelthen så lækker og dejlig:) Han får mit hjerte til at synge og briste af glæde. Når jeg ser på mine to børn tænker jeg at det er vildt så heldig jeg har været (når jeg altså ikke tænker, HOLD NU OP - hvilket også sker relativt tit med min 3½ årige absurd stædige og grænsesøgende og opmærksomhedskrævende pige og min knap 9 mdr gamle, seperationsangste og frustreret over jeg ikke kan kravle dreng!)Men de er jo fantastiske, og når den store gider lege med den lille, og jeg kan se hvordan han hviner af fryd og basker med armene af glæde når han ser hende - så er verden vidunderlig:)

torsdag den 24. april 2014

8 måneder

I går blev lille A 8 mdr! 8 måneder, 9850 g, 72,5 cm lang og et hoved på 46 cm - så alt i alt en stor dejlig dreng. Han har lært at sidde op og synes det er fantastisk at sidder der midt på gulvet og trone. Det der med at ligge på maven, det er altså knap så spændende mere. Særligt fordi han har droppet alt om at prøve at løfte numsen efter han var syg med snot og hoste i hundrede år, så nu kommer han kun rundt og baglæns. Og det er bare ikke lige så sjovt som at sidde!!! Han sover på eget værelse, hvilket faktisk går rimeligt. Nogle nætter er vi heldige og hører slet ikke fra ham, andre er jeg derinde et par gange. Og en sjælden gang i mellem kommer han ind i sengen til mig, og så sover vi der i stedet:) Han sover dog generelt bedre om natten end store A gjorde på hans alder!

Han havde en lang perode med snot og host, jeg er helt overbevist om han havde RS, for han lød fuldkommen sådan. Men klarede det jo fint alt i alt. Fik dog samtidig noget væske på ørerne, og har derfor nærmest siddet op og sovet de sidste 3 uger. Sundhedsplejersken var her i går og spurgte om det havde ændret på hans pludrelyde. Og jeg sagde egentlig nej, men siden da har jeg tænkt lidt over det og synes måske ikke han helt siger dada, gaga og sådan længere. Må lige prøve at holde øje med det over de næste dage. Havde jo tænkt vi lige skulle have ørerne tjekket for en sikkerheds skyld.

Og så er han kommet i seperationsangst fasen. Mor er godt nok dejlig og jeg skal helst ikke være ude af syne, og allerhelst ikke uden for rækkevide! Det kan godt gøre livet lidt besværligt imens, særligt når han er sulten efter lur, og skriger som om jeg piner ham når jeg prøver at sætte ham på gulvet så jeg kan få lavet noget mad! Og mad, det kan han godt lide - sålænge jeg ikke giver ham græntsager, for det spiser rigtige drenge tilsyneladende ikke!! Ej heller banan, men alt andet spiser han glædeligt. Og med stor lyst og masser af namnam imens når han selv får lov at sidde med det. Han er skisme dejlig, den lille frække dreng:)

Og min store puge har smidt sutten her i påsken. Vi har givet hende lidt længere tid end hvad tandlægen anbefalede, pga flytning, børnehave opstart, renlig udne ble og så storesøster - dette skete altsammen indenfor 1 måned og 3 uger. Så vi har givet hende 7 måneder hvor alt var så meget rutine som det nu kunne blive og inegn store forandringer. Og i påsken blev det så. Sutten givet til suttefeerne der havde sendt brev, lagt ud i haven på plænen. Og så lagde de en gave (Ariel og prins Erik disney dukker og en disko lampe med røde hjerter der snurrer rundt!!!!). Og hun har bare klaret det så flot. Ingen gråd eller hysteriske udbrud over at sutten manglede, men lidt stille og har klart givet udtryk for at hun savnede den. Spurgte mr.N i forgårs om han ikke kunne skrive et særligt brev til suttefeerne, om hun ikke måtte få bare en sut tilbage for hun savnede dem sådan! Det gør jo helt ondt i hjertet når hun siger sådan! Og dagligdags kriserne har været lidt større end vanligt, men tænker at det er der jo ikke noget at sige til. Jeg synes virkelg det er gået over al forventning.

Vi har lige bestilt ferie - 2 uger til grækenland blev det i stedet for de to uger med vandreture i alperne som vi ellers ahvde talt om. Til sidst vandt tanken om solskin (som jeg satser på er mere sikker i grækenland end i østrig)og ungerne ved stranden og poolen. Jeg håber på at vi kan få slappet lidt af, at de konstante konflikter med en 3½ årig tager bare en lille pause, og at vi får hygget, leet, moret os og kommer glade og afslappede hjem igen. Glæder mig i hvert fald.

fredag den 21. marts 2014

A og A

Sidder her i sofaen Aksel sover, mr. N er hos nogle venner, Astrid er hos mormor. Her er stille, og føles lidt tomt til trods for at jeg jo ikke er helt alene. Har set film, spist foran fjernsynet, tudet lidt over hvor hurtigt tiden går.

Jeg forstår slet ikke hvor tiden bliver af. Husler jeg at nyde livet som er lige nu og her? Desværre ikke altid, men jeg prøver at huske at stoppe op og minde mig selv om at det er nu, lige her midt i barsels hverdagen, midt i raseri anfaldene, hente og bringe situationer, aftensmad, vasketøj og oprydning - det er jo nu livet er. Nu mine dejlige børn er lige netop denne alder med alt hvad den indebærer. Lige pludselig så er de store og selvstændige, og det kommer måske aldrig flere små!

Astrid er fantastisk;) Hun er blevet enormt selvstændig, kan så mange ting selv, leger med sproget og lærer konstant nye ord og vendinger. Synes bogstaver er vildt spændende og kan snart genkende over 10 forskellige bogstaver og huske hvad de hedder og hvem der starter med dem. Spørger tit hvad et eller andet starter med. Hun er også begyndt at lege med tallene, genkende fra 1-4. Hun kan selv skrive A, M og N. Hun hopper, danser og snakker i et væk. Hun elsker sin lillebror og vil så gerne ae, klappe og hjælpe hvilket hun også er god til. Hun leger prinsesse (særligt Ariel), fe, politi og røver, mr.N er ofte hendes storebror! Hun er baby der kommer ud af maven og lærer at gå og tale. Hun har længe tsalt om at når hun bliver stor så vilhun gerne være en mor. Men den anden dag sagde hun: jeg vil ikke være voksen mor. Og da jeg spurgte hvorfor så var svaret at hun ikke ville være mor, for hun ville ikke have ondt i maven når babyen skal ud! :) Min fantastiske lille pige. Hun tænker så meget over det der bliver fortalt, kan vende tilbage til det flere dage senere, hvor man kan høre hun virkelig har forsøgt at få det til at give mening i hendes verdensbillede. HGold nu op hun er jo helt vidunderlig.

Og Aksel, jamen han er jo bare vidunderlig. Han bliver så stor, han er en værre lille ædedolk. Men kun når han får det han kan lide. Han elsker havregrød og øllebrød, sveskemos er også mega hit. Men kartofler det kan jeg godt glemme! Han nægter at åbne munden og kartoffelmosen somhan ellers elskede da vi startede maden op, den bliver bare spyttet ud igen! Banan - nej tak! Men rugbrød, særligt med den leende ko - det kan han spise absurde mængder af. Og alt hvad der kommer fra min tallerken det er også et hit:) Og så er han en grindebider. Jeg elsker simpelthen at høre ham grine. Han griner højt når jeg laver stemmer, hvis jeg kilder ham lige ved ribbene. hvis han hænger på hovedet, hvis jeg danser med ham, men også når storesøster vifter sin tryllestav over hovedet på ham, hvis mr. N lave fjolle ansigter - og så nogle gange bare over ting jeg slet ikke forstår. Men det er fantastisk. Han er generelt glad, men siger tydeligt fra når han er træt eller sulten i form af højlydt protest gråd. Han leger rigtigt med lydene for tiden, ligger om morgenen og siger ttttta, brr, ttttaa, dada, baba. Det er så sjovt at høre. Og så ligger han fuldkommen som Astrid gjorde og er en lille pingvin når han ligger på maven. Han er dog så småt begyndt at løfte rumpen op og forsøge at møffe sig rundt - han kommer dog primært rundt om sig selv og så en anelse bagud:)

Jeg føler mig heldig - tænk at jeg har fåt lov til at få to helt fantastiske, sunde og raske børn! Jeg håber virkelig at jeg kan være en mor der beskytter, lærer dem omsorg, tillid og giver dem et stort selvværd så de kan hvile i sig selv og stole på at de er fantastiske lige præcis som de er. Jeg håber jeg formår at give dem kærlighed hver eneste dage resten af mit liv, at de vil vide inderst inde at jeg altid elsker dem.