Job samtale på torsdag inden nattevagt, så skal møde ind tidligere. Håber det går godt for ellers bliver det vist en lang vagt! Men det er en god dag - min far bliver 60 på torsdag, mon ikke det smitter lidt af og giver positiv energi og lidt held med på vejen??
Vi er ved at komme ovenpå igen efter sygdom herhjemme. A er ved at få sit humør og sin appetit igen. Og så er hjørnetand nummer 4 ved at komme igennem. Det er så tand nummer 16!!!!! For to måneder siden havde hun 8... De kommer altså stærkt de der tænder.
Jeg har nydt en fridag, helt for mig selv. Og selvom vejret viser sig fra sin allermest positive side, så har jeg puttet i sengen med Grey's HELE dagen. Nøj hvor er det skønt. Men nu må jeg se at komme i tøjet og få hentet min lille solskinspige:)
tirsdag den 27. september 2011
onsdag den 21. september 2011
Sygdom og hverdag
Min lille mus er syg. Startede i søndags - eller dvs. at da jeg kom hjem fra arbjede lørdag synes jeg allerede hun var noget klatten, udne den store appetit. Men vi havde mr. N's bror, kæreste og datter på besøg og msåke det bare var fordi der skete en hel masse. Søndag begyndte hun at hænge, mine forældre var kortvarigt forbi og hun var bare slet ikke sig selv. Og så lige efter aftensmaden, der begyndte hun at brække sig:( Tror simpelthen hun har en halsbetændelse og hver gang hun hoster lidt slim op så provokerer det brækrefleksen og alting ryger bare op igen. I forgårs hang hun bare på mig hele dagen, sagde ikke noget, spiste ikke noget, drak ikke noget - men hang bare og sov det meste af dagen væk. I går gik det lidt bedre. I dag lidt bedre også, men appetitten er ikke den store. Og hun brækkede sig igen imorges pga. hosteanfald. Min lille bitte pige.. Har bare så ondt af hende! Håber dog også hun er rask til dagpleje imorgen, for nu har jeg været hjemme med hend ei tre dage.
Ellers så synes jeg bare tiden løber afsted uden jeg helt når at følge med. Det gar været hårdt at starte nyt arbejde, jeg er temmelig flad når jeg kommer hjem. Og dagene går bare i sit eget lille trummerum. Jeg savner A i hverdagen, jeg synes der er for lidt tid sammen når ugen bare går slag i slag. Jeg ville ønske jeg kunne hente hende tidligere så vi havde bare lidt mere af dagen sammen. I stedet forsøger jeg at hente hende tidligt når jeg har været på nattevagt, og nyde de fridage jeg har mens ande er på arbejde. Og så ikke tænke for meget over at jeg ikke ser hende i weekenderne når jeg arbejder der. Har I andre det også sådan? Jeg synes det er svært at få det hele til at løbe rundt. Til tider føler jeg som sådan et lille hamster der løber i et bur uden at komme nogen vegne! Men også uden at kunne stoppe igen. I virkeligheden tror jeg ikke jeg ahr det hverken travlere eller hårdere end så mange andre - det er nok blot lidt meget nyt, lidt mange ting at skulle forholde sig til og så et kæmpe savn af min lille pige som i en ombination gør jeg synes det er lidt tungt for tiden. Men mon ikke det bliver bedre?
Ellers venter jeg i spænding på svar på min jobansøgning. Jeg håber godt nok jeg får stillingen ellers bliver den en temmelig akavet oktober måned. Plus jeg kan slet, slet ikke overskue tanken om jobansøgninger og endnu en ny start. Det ville blive nummer tre indenfor et halvt år!!
Ellers så synes jeg bare tiden løber afsted uden jeg helt når at følge med. Det gar været hårdt at starte nyt arbejde, jeg er temmelig flad når jeg kommer hjem. Og dagene går bare i sit eget lille trummerum. Jeg savner A i hverdagen, jeg synes der er for lidt tid sammen når ugen bare går slag i slag. Jeg ville ønske jeg kunne hente hende tidligere så vi havde bare lidt mere af dagen sammen. I stedet forsøger jeg at hente hende tidligt når jeg har været på nattevagt, og nyde de fridage jeg har mens ande er på arbejde. Og så ikke tænke for meget over at jeg ikke ser hende i weekenderne når jeg arbejder der. Har I andre det også sådan? Jeg synes det er svært at få det hele til at løbe rundt. Til tider føler jeg som sådan et lille hamster der løber i et bur uden at komme nogen vegne! Men også uden at kunne stoppe igen. I virkeligheden tror jeg ikke jeg ahr det hverken travlere eller hårdere end så mange andre - det er nok blot lidt meget nyt, lidt mange ting at skulle forholde sig til og så et kæmpe savn af min lille pige som i en ombination gør jeg synes det er lidt tungt for tiden. Men mon ikke det bliver bedre?
Ellers venter jeg i spænding på svar på min jobansøgning. Jeg håber godt nok jeg får stillingen ellers bliver den en temmelig akavet oktober måned. Plus jeg kan slet, slet ikke overskue tanken om jobansøgninger og endnu en ny start. Det ville blive nummer tre indenfor et halvt år!!
Abonner på:
Opslag (Atom)