Idag er terminsdato! Jeg tror ikke det er gået op for babypigen, at det er meningen hun nu skal se at komme ud til os. Utålmodigheden er begyndt at melde sig de sidste par dage, og jeg kan mærke at mine veninders kommentarer (som er givet fordi de glæder sig så utrolig meget) begynder at være lidt trættende at høre på. Ja, vi er ekstremt spændte, jo vi glæder os helt utrolig meget - og nej i princippet ved vi ikke om jeg har født inden vi ses næste gang... men min krop føles altså ikke spor anderledes, så mon ikke det tager lidt tid endnu??
Gut feeling lige nu siger jeg skal sættes igang den 14. august. Jeg håber jeg tager fejl, for jeg tror det bliver 2 meget lange uger. De sidste par dage har babypigen gjort sit bedste for at jage mine bekymringer om, hvorvidt hun har det godt derinde, langt væk. Hun møffer rundt, og det beroliger dejligt. Men hold da op, lille pige - nu må du altså snart gerne komme ud til os!! For vi glæder os sådan til at møde dig, at vi snart ikke kan vente længere. Og der er altså en frist for, hvor lang tid du får lov at blive derinde. På tirsdag er det sidste jordemoder besøg, og så får man en tid til CTG kurve når man er omkring 41+et par dage, og så igangsætning ved 42+0. Og jeg har tjekket, og også dobbelt tjekket at de sætter igang i weekenderne også, hvilket de gør:) Så om ikke andet, så er der i hvert fald kun 2 uger til at fødslen bliver sat igang..
Viser opslag med etiketten 3. trimester. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 3. trimester. Vis alle opslag
lørdag den 31. juli 2010
tirsdag den 27. juli 2010
Dødsangst
Mine nattedrømme har været fyldt med væmmelige tanker om en lille død baby i min mave.. Om at denne lykke endnu kan nå at blive taget fra mig før end den rigtigt er begyndt. Tankerne er svære at slippe af med igen, særligt fordi jeg hart svært ved at sætte ord på dem - de er ikke spor rare at skulle sige højt, så indtil videre er de ikke blevet delt. Og på en måde gør det dem endnu større end de ellers er.. Og de sætter et helt cirkus igang: har jeg nu mærket liv nok? Var det ligeså meget som det plejer at være? Hvor lang tid siden var det sidst? Hvorfor har hun ikke taget mere på i vægt - er det fordi moderkagen ikke fungerer så godt og hun mistrives derinde?? Hvis der går for lang tid mellem jeg mærker hende bliver jeg lettere panikslagen, skubber til hende og bliver ved indtil jeg mærker i hvert fald bare en lille bevægelse. Og bliver så bagefter i tvivl om det var en bevægelse eller ej?
Lige nu er løsningen i mit hoved at hun skal se at komme ud derinde fra, så jeg med mine egne øjne kan se hende, så jeg kan mærke hende og forhåbentlig blive beroliget over min sunde og raske lille baby. Men om angsten bliver nemmere at håndtere når hun kommer ud ved jeg ikke! Jeg kan forestille mig, at det er en angst for at miste som man skal lære at håndtere resten af livet? For bare fordi hun kommer ud til mig, sund og rask, så kan der jo ske tusindevis af katastrofale ting - den ene mere eller mindre usandsynlig end den anden. Og det er det jeg forsøger at holde fast i.. At det jo er ekstremt sjældent at man mister sit barn på dette tidspunkt. Og at det selvfølgelig ikke sker for os! Vel?
Lige nu er løsningen i mit hoved at hun skal se at komme ud derinde fra, så jeg med mine egne øjne kan se hende, så jeg kan mærke hende og forhåbentlig blive beroliget over min sunde og raske lille baby. Men om angsten bliver nemmere at håndtere når hun kommer ud ved jeg ikke! Jeg kan forestille mig, at det er en angst for at miste som man skal lære at håndtere resten af livet? For bare fordi hun kommer ud til mig, sund og rask, så kan der jo ske tusindevis af katastrofale ting - den ene mere eller mindre usandsynlig end den anden. Og det er det jeg forsøger at holde fast i.. At det jo er ekstremt sjældent at man mister sit barn på dette tidspunkt. Og at det selvfølgelig ikke sker for os! Vel?
søndag den 25. juli 2010
Nattetanker
Min krop er fyldt med uro, o nok så meget som jeg prøver, så kan jeg bare ikke falde i søvn igen! Det hjælper heller ikke at det stadig er nødvendigt med ørepropper grundet folk der for 3. weekend i træk holder fest og nyder de varme, lyse sommernætters tid, hvor alle vinduer skal være åbne uanset tidspunkt og volumen på ens musik.
Tankerne kredser omkring de næste par uger. For første gang i går blev jeg pludselig utålmodig, synes at NU må der gerne snart se at ske noget. Vi er nu så langt herhjemme, at hvis babypigen skulle komme, så har vi alle basis tingene klar. Vi mangler stadig detaljerne, men dem bliver der vel altid tid til på et tidspunkt, og ellers er det jo netop blot detaljer. Måske det er utålmodigheden der gør det svært at sove igen? I hvert fald virker det ikke umiddelbart til at andet er under opsejling. Jeg er godt nok spændt på at møde den lille i maven... Og fødslen vil jeg gerne bare snart have overstået. Tankerne om fødslen har ændret fokus - jeg er stadig bange for reaktionen, skræmt ved tanken om hvilke sider af mig selv jeg skal se, men primært så er fødslen nu blevet noget det skal overståes så jeg kan få lov at se vores lille mirakel. Og det vigtigste er at hun klarer sig gennem fødslen, at hun har det godt når hun bliver født, at hun er sund og rask og der ikke sker hende noget undervejs.
Jeg håber jeg vil være i stand til at nyde de sidste uger, hvor hun stadig er i maven, og ikke skal bruge tiden på at sidde og være hormon monster der ikke kan vente længere. Men nu må vi jo se hvad der sker. Det er ikke helt nemt at nyde tiden, når kroppen alligevel insisterer på at være vågen og urolig på dette tidspunkt af døgnet! :)
Tankerne kredser omkring de næste par uger. For første gang i går blev jeg pludselig utålmodig, synes at NU må der gerne snart se at ske noget. Vi er nu så langt herhjemme, at hvis babypigen skulle komme, så har vi alle basis tingene klar. Vi mangler stadig detaljerne, men dem bliver der vel altid tid til på et tidspunkt, og ellers er det jo netop blot detaljer. Måske det er utålmodigheden der gør det svært at sove igen? I hvert fald virker det ikke umiddelbart til at andet er under opsejling. Jeg er godt nok spændt på at møde den lille i maven... Og fødslen vil jeg gerne bare snart have overstået. Tankerne om fødslen har ændret fokus - jeg er stadig bange for reaktionen, skræmt ved tanken om hvilke sider af mig selv jeg skal se, men primært så er fødslen nu blevet noget det skal overståes så jeg kan få lov at se vores lille mirakel. Og det vigtigste er at hun klarer sig gennem fødslen, at hun har det godt når hun bliver født, at hun er sund og rask og der ikke sker hende noget undervejs.
Jeg håber jeg vil være i stand til at nyde de sidste uger, hvor hun stadig er i maven, og ikke skal bruge tiden på at sidde og være hormon monster der ikke kan vente længere. Men nu må vi jo se hvad der sker. Det er ikke helt nemt at nyde tiden, når kroppen alligevel insisterer på at være vågen og urolig på dette tidspunkt af døgnet! :)
onsdag den 21. juli 2010
Vægten
Var til jordemoder igår. Har tænkt lidt over min vægt her på det sidste, da den har stået på +11 kg de sidste tre uger. Og vidste godt, at det kunne ske i slutningen, men blev alligevel lidt bekymret for hende den lille, om hun nu også vokser nok og får al den næring hun skal bruge. Især fordi det er så umuligt at vurdere om maven vokser selv. Og når jeg ser på billeder fra de sidste tre uger, så synes jeg selvfølgelig ikke det ser sådan ud!
Jordemoderen vurderede hende til 3200g, dvs. hun kun skulle have taget 200 g på på 2 uger - men hun insisterede på, at det var helt fint og at det godt kunne svinge. Og at hun var lidt svær at vurdere fordi hun står så langt nede med hovedet at hun sagtens kunne snyde og være større. Og jeg prøver mit allerbedste på ikke at bekymre mig, for jeg bliver jo nødt til at stole på deres vurdering og viden, når nu jeg har bragt mine bekymringer på banen. Og det vigtigste er at jeg mærker fint med liv, hvilket jeg heldigvis gør - bare lige nu ligger hun og møver rundt derinde og skubber til min mave:) Har en tid igen om 2 uger, hvor jeg så vil være 40+3 - har jo lov at håbe på, at jeg ikke får brug for den. Men tror nu nok jeg skal være gravid på det tidspunkt stadigvæk.
Ellers har jeg det jo stadig godt, og det er måske med til at jeg endnu ikke er vanvittigt utålmodig efter at føde. Jeg glæder mig sindsygt til at møde hende, og tankerne er skiftet meget fra at være angst for fødslen til at være angst for at der skal ske hende noget, mens selve fødslen kommer lidt i baggrunden. Bare hun er okay og klarer fødslen uden problemer, så klarer jeg nok resten. Plukkeveerne er der stadig - har en meget spøjs fornemmelse af at blive helt varm i kinderne, og til tider få lidt svært ved at trække vejret helt igennem når plukkeveerne kommer. Det er fuldkommen som at sidde og presse, fraset at jeg er fuldkommen afslappet når jeg får det sådan. Lidt sjovt:)
Det er nu alligevel vildt at tænke sig at der kun er 10 dage til termin!! Hold da op!
Jordemoderen vurderede hende til 3200g, dvs. hun kun skulle have taget 200 g på på 2 uger - men hun insisterede på, at det var helt fint og at det godt kunne svinge. Og at hun var lidt svær at vurdere fordi hun står så langt nede med hovedet at hun sagtens kunne snyde og være større. Og jeg prøver mit allerbedste på ikke at bekymre mig, for jeg bliver jo nødt til at stole på deres vurdering og viden, når nu jeg har bragt mine bekymringer på banen. Og det vigtigste er at jeg mærker fint med liv, hvilket jeg heldigvis gør - bare lige nu ligger hun og møver rundt derinde og skubber til min mave:) Har en tid igen om 2 uger, hvor jeg så vil være 40+3 - har jo lov at håbe på, at jeg ikke får brug for den. Men tror nu nok jeg skal være gravid på det tidspunkt stadigvæk.
Ellers har jeg det jo stadig godt, og det er måske med til at jeg endnu ikke er vanvittigt utålmodig efter at føde. Jeg glæder mig sindsygt til at møde hende, og tankerne er skiftet meget fra at være angst for fødslen til at være angst for at der skal ske hende noget, mens selve fødslen kommer lidt i baggrunden. Bare hun er okay og klarer fødslen uden problemer, så klarer jeg nok resten. Plukkeveerne er der stadig - har en meget spøjs fornemmelse af at blive helt varm i kinderne, og til tider få lidt svært ved at trække vejret helt igennem når plukkeveerne kommer. Det er fuldkommen som at sidde og presse, fraset at jeg er fuldkommen afslappet når jeg får det sådan. Lidt sjovt:)
Det er nu alligevel vildt at tænke sig at der kun er 10 dage til termin!! Hold da op!
torsdag den 15. juli 2010
Plukkeveer
I går mødtes jeg med to veninder, vi var rundt i København og ude at spise på café. Og der om aftenen synes jeg virkelig plukkeveerne begyndte at nive. Jeg har før haft enkelte der føltes sådan menstruations agtige, men ikke flere i træk. Og det var ikke fordi de som sådan gjorde ondt - de kunne bare mærkes, fuldkommen som mens-smerter. Jeg kunne mærke, at selvom jeg prøvede at være tilstede så blev jeg ekstremt fokuseret på, hvad der skete i min krop, hvilke signaler den sendte og bare sådan lidt fraværende. Men jeg tænker, at det er at forvente de næste uger, at plukkeveerne kan mærkes, kroppen skal jo forberede sig.
Idag er maven lidt øm, plukkeveerne kan stadig mærkes. Natten var lang og uden meget søvn. Og når der er gang i plukkeveerne så komer der også lidt for meget gang i maven! Hygge.. Så i dag skal jeg bare slappe af her til eftermiddag tror jeg. I aften skal vi op til sommerhuset og ud at spise med mormor og morfar og resten af familien.
Idag er maven lidt øm, plukkeveerne kan stadig mærkes. Natten var lang og uden meget søvn. Og når der er gang i plukkeveerne så komer der også lidt for meget gang i maven! Hygge.. Så i dag skal jeg bare slappe af her til eftermiddag tror jeg. I aften skal vi op til sommerhuset og ud at spise med mormor og morfar og resten af familien.
onsdag den 14. juli 2010
Usikkerhed og rutschebaner
Igår var min mormors 80 års fødselsdag. Med brunch ude og lagkage hygge derhjemme bagefter. Med en hel masse velmenende og nysgerrige ældre mennesker, tildels familie, som alle synes at det var fantastisk at vi lige om lidt skal være forældre. Jeg tror, at jeg efter at have gentaget for 20. gang at terminsdatoen er om 2½ uge, pludselig forstod bare en lille del af, at om max 4½ uge, så er vi forældre! Og med den forståelse, så kom usikkerheden pludselig væltende i går aftes.
Der er absolut ingen tvivl om, at jeg glæder mig til at se vores lille vidunder. Men pludselig så følte jeg mig bare så langt væk fra mr. N, han har haft så hamrende travlt med arbejde så selvom vi har set hinanden, så har vi ikke rigtigt været sammen. Og jeg savner ham - idag er endnu en døgnvagt, imorgen er middag med mormor og familien og fredag drager han vestpå til gutterne og fodbold weekend og kommer først hjem søndag. Og jeg har bare lyst til at være sammen med ham 24 timer i døgnet, at få så meget som muligt ud af vores tosomhed som jeg overhovedet kan inden den pludselig ikke eksisterer længere. Og jeg føler mig egoistisk, tænker om jeg overhovedet er klar til at blive mor, fortjener at blive mor når jeg har det sådan her? Usikkerheden vælter frem og jeg føler mig lille og slet ikke klar til det store ansvar jeg skal til at have.
Så nu gør jeg hvad jeg kan for at i det mindste at gøre klar til min lille babypige, jeg har vasket stofbleer, købt bleer, håndsprit, engangs vaskeklude, lavet den første skuffe med disse praktiske pusleting klar. Er nu begyndt at vaske tøjet, og med de små handlinger begynder jeg igen at kunne mærke glæden, spændingen, forventningerne. For selvom jeg er bange, skræmt, angst for at miste tætheden med mr. N - så er jeg også utrolig lykkelig, spændt, glæder mig til at se hende, røre hende, dufte hende og mærke hende rigtigt. Måske det bare skal være sådan når det begynder at gå op for mig, at det er temmelig snart jeg får et lille barn i min arme?? Og så snart den sætning står der, så meldr angsten sig for, at der skal ske hende noget, at noget går galt under fødslen, at hun ikke klarer sig, at vi mister hende inden vi overhovedet når at møde hende.. Det er lidt af en rutschebanetur for tiden!
Der er absolut ingen tvivl om, at jeg glæder mig til at se vores lille vidunder. Men pludselig så følte jeg mig bare så langt væk fra mr. N, han har haft så hamrende travlt med arbejde så selvom vi har set hinanden, så har vi ikke rigtigt været sammen. Og jeg savner ham - idag er endnu en døgnvagt, imorgen er middag med mormor og familien og fredag drager han vestpå til gutterne og fodbold weekend og kommer først hjem søndag. Og jeg har bare lyst til at være sammen med ham 24 timer i døgnet, at få så meget som muligt ud af vores tosomhed som jeg overhovedet kan inden den pludselig ikke eksisterer længere. Og jeg føler mig egoistisk, tænker om jeg overhovedet er klar til at blive mor, fortjener at blive mor når jeg har det sådan her? Usikkerheden vælter frem og jeg føler mig lille og slet ikke klar til det store ansvar jeg skal til at have.
Så nu gør jeg hvad jeg kan for at i det mindste at gøre klar til min lille babypige, jeg har vasket stofbleer, købt bleer, håndsprit, engangs vaskeklude, lavet den første skuffe med disse praktiske pusleting klar. Er nu begyndt at vaske tøjet, og med de små handlinger begynder jeg igen at kunne mærke glæden, spændingen, forventningerne. For selvom jeg er bange, skræmt, angst for at miste tætheden med mr. N - så er jeg også utrolig lykkelig, spændt, glæder mig til at se hende, røre hende, dufte hende og mærke hende rigtigt. Måske det bare skal være sådan når det begynder at gå op for mig, at det er temmelig snart jeg får et lille barn i min arme?? Og så snart den sætning står der, så meldr angsten sig for, at der skal ske hende noget, at noget går galt under fødslen, at hun ikke klarer sig, at vi mister hende inden vi overhovedet når at møde hende.. Det er lidt af en rutschebanetur for tiden!
søndag den 11. juli 2010
37 fulde uger
Ja igår nåede jeg så de 37 fulde uger:) Så idag er der max 5 uger til fødslen er igang!! Og det er alligevel vildt at tænke på.. For 5 uger, de går jo stærkt. Kunne også godt mærke, at ønsket om at komme helt på plads pludselig blev forstærket igår. Men der går nu stadig lidt da jeg knap er hjemme i næste uge - vi skal nogle dage i sommerhus, mormor bliver 80 og skal fejres, mr. N har flere døgnvagter og så skal han til det vilde vest i næste weekend, mens jeg skal fejre min onkel. Og så er det altså svært at nå tingene. Men jeg prøver, for jeg vil så gerne have det meste på plads inden babypigen melder sin ankomst. Og selvom jeg forventer at det først bliver til august, så kan det i princippet være når som helst nu!!
Synes det er ved at være en anelse varmt, men har kun en lille bitte smule væske i fingrene og yderst på fødderne, stadig fine ankler som jeg kigger på og nyder hver dag de er der:) I nat var jeg ved at gå til af varme, her er ingen gennemtræk når jeg er med mr. N på arbejde, puha.. Håber det bliver lidt bedre i nat! Ellers god søndag til jer alle:)
Synes det er ved at være en anelse varmt, men har kun en lille bitte smule væske i fingrene og yderst på fødderne, stadig fine ankler som jeg kigger på og nyder hver dag de er der:) I nat var jeg ved at gå til af varme, her er ingen gennemtræk når jeg er med mr. N på arbejde, puha.. Håber det bliver lidt bedre i nat! Ellers god søndag til jer alle:)
torsdag den 8. juli 2010
4. jordemoder besøg
Alting i fineste orden. Babypige på 2900-3000 g, så omkring 4 kg ved terminsdato. Puha, sikken en basse jeg får mig:) Men vi var også begge to store børn, så det ligger vist til familien:)
Vægten siger + 11 kg nu, jeg har det stadig godt. Min ischias driller stadig og gør at det er svært at finde hvilestillinger om natten. Det er som om mine baller er rastløse og har svært ved at finde stillinger, hvor der er ordentlig ro. Tempoet er nu sat ned til max 3 km i timen og helst ikke i for lang tid ad gangen da fødderne bliver så ømme:) Men jeg kan stadig cykle og svømme, bliver primært gjort i det fri, så det er ikke meget træning det er blevet til. Havde ellers troet at jeg skulle i fitnessdk hver dag når jeg gik på barsel men indtil videre har jeg været der to gange:) Ja, ja, sålænge jeg får rørt mig, så er det vel det vigtigste??
Er begyndt at være meget spændt på at se vores lille pige, men som sagt mangler vi stadig en del ting. Men hun skal nu være så velkommen alligevel - så kan vi vel få nogle andre til at ordne de sidste ting hvis det endelig skal være:)
Vægten siger + 11 kg nu, jeg har det stadig godt. Min ischias driller stadig og gør at det er svært at finde hvilestillinger om natten. Det er som om mine baller er rastløse og har svært ved at finde stillinger, hvor der er ordentlig ro. Tempoet er nu sat ned til max 3 km i timen og helst ikke i for lang tid ad gangen da fødderne bliver så ømme:) Men jeg kan stadig cykle og svømme, bliver primært gjort i det fri, så det er ikke meget træning det er blevet til. Havde ellers troet at jeg skulle i fitnessdk hver dag når jeg gik på barsel men indtil videre har jeg været der to gange:) Ja, ja, sålænge jeg får rørt mig, så er det vel det vigtigste??
Er begyndt at være meget spændt på at se vores lille pige, men som sagt mangler vi stadig en del ting. Men hun skal nu være så velkommen alligevel - så kan vi vel få nogle andre til at ordne de sidste ting hvis det endelig skal være:)
mandag den 5. juli 2010
Dejlige dage
Det har været skønt at være på kærestetur:) Sydfyn er dejligt, vi boede på i en hotellejlighed med udsigt til sundet der lå lige for foden af bakken. Vi har holdt i hånd, shoppet, spist ude, badet en hel masse og bare slappet af. Varmen har været til at klare, fraset nætterne hvor luften stod stille og jeg var lige ved at gå til af varme! Så knap så meget putning som der normalt er.. Vi nåede også en tur over til svigerfamilien med sol, varme, friske jordbær, badning i vesterhavet, kolde øl (til de andre) og hygge. Det har bare været dejligt:)
Og så er det vildt at tænke på, at næste gang vi kører derover sammen, så er vi blevet forældre! Jeg er stadig lidt bange for at sige det højt, for at nemesis skal komme og gøre mit barn fortræd hvis jeg taler for højt om det! Overtro og angst for at der skal min lille babypige noget - tilsammen kan de to størrelser gøre mig helt panikslagen. Men heldigvis kun i korte stunder.
Vi mangler stadig en del herhjemme - puslepude skal købes, vaskefade, formentlig noget mere tøj men tror måske vi venter til vi ser hvad størrelse hun har og hvor meget vi får i barselsgaver, flere stofbleer, barnevognen skal hentes og jeg havde planlagt den skal vaskes. Alt hendes tøj skal vaskes, det samme skal stofbleer osv - men inden sa skal vi lige have købt en tørretumbler og have den installeret. Håber vi når det i næste uge for denne uge har mr. N ekstremt meget arbejde og er ikke særlig meget hjemme. Tja - og så lige de sidste ting i hjemmet der mangler stadig: billeder skal hænges op, den sidste kommode skal samles og køkkenskabene skal nå at have en grundrengøring! Så egentlig mangler der en del:)
Fødslen - tja, tankerne kredser stadig en del. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg nok skal klare det, for det er der jo trods alt tusindvis af kvinder der gør døgnet rundt. Jeg svinger mellem at være bange, at være spændt, at glæde mig og være bekymret for, om noget går galt. Men jeg glæder mig til at se vores lille barn! Ubeskriveligt meget, kan næsten ikke vente længere.. Men der er jo heller ikke så lang tid som der har været. Og imorgen er 4. jordemoder besøg, er spændt på hvor stor hun vurdere babypigen til at være nu. Mit eget bud er omkring 3 kg!!!
Og så er det vildt at tænke på, at næste gang vi kører derover sammen, så er vi blevet forældre! Jeg er stadig lidt bange for at sige det højt, for at nemesis skal komme og gøre mit barn fortræd hvis jeg taler for højt om det! Overtro og angst for at der skal min lille babypige noget - tilsammen kan de to størrelser gøre mig helt panikslagen. Men heldigvis kun i korte stunder.
Vi mangler stadig en del herhjemme - puslepude skal købes, vaskefade, formentlig noget mere tøj men tror måske vi venter til vi ser hvad størrelse hun har og hvor meget vi får i barselsgaver, flere stofbleer, barnevognen skal hentes og jeg havde planlagt den skal vaskes. Alt hendes tøj skal vaskes, det samme skal stofbleer osv - men inden sa skal vi lige have købt en tørretumbler og have den installeret. Håber vi når det i næste uge for denne uge har mr. N ekstremt meget arbejde og er ikke særlig meget hjemme. Tja - og så lige de sidste ting i hjemmet der mangler stadig: billeder skal hænges op, den sidste kommode skal samles og køkkenskabene skal nå at have en grundrengøring! Så egentlig mangler der en del:)
Fødslen - tja, tankerne kredser stadig en del. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg nok skal klare det, for det er der jo trods alt tusindvis af kvinder der gør døgnet rundt. Jeg svinger mellem at være bange, at være spændt, at glæde mig og være bekymret for, om noget går galt. Men jeg glæder mig til at se vores lille barn! Ubeskriveligt meget, kan næsten ikke vente længere.. Men der er jo heller ikke så lang tid som der har været. Og imorgen er 4. jordemoder besøg, er spændt på hvor stor hun vurdere babypigen til at være nu. Mit eget bud er omkring 3 kg!!!
torsdag den 1. juli 2010
Kærestetid
Tiden flyver afsted, jeg kan slet ikke forstå, at det faktisk er 1 måned siden jeg gik på barsel. Jeg troede jeg ville have svært ved at udfylde tiden, at der ville væredage, hvor jeg kedede mig - men jeg tog fejl. Jeg har slet ikke nået alt det jeg troede jeg ville, tilgengæld har jeg skruet ned for tempoet og nyder det i fulde drag. Lige nu er det bare fantastisk at være på barsel:)
Mr. N har en mase afspadsering for tiden, så han er meget hjemme, måske det også får tiden til at gå temmelig meget hurtigere? I mandags var vi igen, igen, igen en tur i IKEA og hente lidt ting, men nu går det også stille og roligt fremad med hjemmet. Mangler stadig de sidste småting og mangler stadig en hel masse til vores lille babypige, men resten af de store ting er ved at være på plads.
I tirsdags tilbragte jeg næsten en hel time liggende på maven! Var til gravid massage, hvilket var skønt. Men jeg har godt nok været sindsygt øm i balderne efter hun havde fat i min ischias - måske lidt for meget af det gode?
Og idag skal vi på kæreste tur:) Vi skal på Hotel de næste to dage, liggende lige ned til stranden på Fyn. Håber vejret bliver dejligt, så skal vi hygge, slappe, holde i hånd, spise romantisk middag og bare nyde den sidste tid som værende kun to. For lige om lidt, ja så er vi jo tre:)
Så jeg vil sige rigtig god weekend til jer alle:)
Mr. N har en mase afspadsering for tiden, så han er meget hjemme, måske det også får tiden til at gå temmelig meget hurtigere? I mandags var vi igen, igen, igen en tur i IKEA og hente lidt ting, men nu går det også stille og roligt fremad med hjemmet. Mangler stadig de sidste småting og mangler stadig en hel masse til vores lille babypige, men resten af de store ting er ved at være på plads.
I tirsdags tilbragte jeg næsten en hel time liggende på maven! Var til gravid massage, hvilket var skønt. Men jeg har godt nok været sindsygt øm i balderne efter hun havde fat i min ischias - måske lidt for meget af det gode?
Og idag skal vi på kæreste tur:) Vi skal på Hotel de næste to dage, liggende lige ned til stranden på Fyn. Håber vejret bliver dejligt, så skal vi hygge, slappe, holde i hånd, spise romantisk middag og bare nyde den sidste tid som værende kun to. For lige om lidt, ja så er vi jo tre:)
Så jeg vil sige rigtig god weekend til jer alle:)
torsdag den 24. juni 2010
Sårbarhed
Med den voksende mave, den grynende forståelse for lidt af det der venter forude, tiltagende hormoner - ja så vokser sårbarheden også. Den giver sig til kende på en hel række punkter. For det første mht. fødslen og angsten for, hvordan dette skal gå. Mr. N begynder så småt at lære, at fødslen nu er blevet noget der ikke helt er plads til jokes omkring, medmindre joken kommer fra mig. Ellers så har jeg brug for ham, brug for at han tror på mig, brug for at han bakker mig op, tror på at jeg bliver god og tingene kommer til at gå godt.
Sårbarheden giver sig også til kende mht. familien. Min lillebror ringede igår, var styrtet på cykel fordi han ikke kunne se stenen der lå foran ham på vejen. Og det gør ondt i mit hjerte, det gør ondt at han skal have så store ting at kæmpe med her i livet, at det altid er op ad bakke for ham, at han mister mere og mere af synet. Jeg bliver vred og ked, så jeg næsten ikke kan holde ud at være i min krop, fordi verden kan være så tarvelig. Jeg bliver tavs og indesluttet fordi der er så forfærdelig mange blandede følelser i forholdet til min lillebror - fordi jeg bliver så vred på hans vegne, jeg får ondt af ham selvom jeg ved han hader det.
Og så er der de helt almindelig hverdagsting, hvor sårbarheden pludselig overvælder og verden føles så stor og uoverskuelig. Og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal passe nok på babypigen når hun kommer ud. Hvordan jeg sklal håndtere sårbarheden som jeg har en formodning om bliver endnu større når hun rent fysisk er i vores verden og bliver udsat for ting, som jeg ikke kan styre. Jeg ser det som et lille glimt af moderkærligheden og et lille indblik i, hvor bekymret og overvældet man pludselig kan blive..
Sårbarheden giver sig også til kende mht. familien. Min lillebror ringede igår, var styrtet på cykel fordi han ikke kunne se stenen der lå foran ham på vejen. Og det gør ondt i mit hjerte, det gør ondt at han skal have så store ting at kæmpe med her i livet, at det altid er op ad bakke for ham, at han mister mere og mere af synet. Jeg bliver vred og ked, så jeg næsten ikke kan holde ud at være i min krop, fordi verden kan være så tarvelig. Jeg bliver tavs og indesluttet fordi der er så forfærdelig mange blandede følelser i forholdet til min lillebror - fordi jeg bliver så vred på hans vegne, jeg får ondt af ham selvom jeg ved han hader det.
Og så er der de helt almindelig hverdagsting, hvor sårbarheden pludselig overvælder og verden føles så stor og uoverskuelig. Og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal passe nok på babypigen når hun kommer ud. Hvordan jeg sklal håndtere sårbarheden som jeg har en formodning om bliver endnu større når hun rent fysisk er i vores verden og bliver udsat for ting, som jeg ikke kan styre. Jeg ser det som et lille glimt af moderkærligheden og et lille indblik i, hvor bekymret og overvældet man pludselig kan blive..
tirsdag den 22. juni 2010
En af de dage
Det er en af de dage, hvor livet bare er skønt. Solen skinner, jeg har tilbragt dagen på stranden med min mor og aftenen på græsset med min elskede mand, en pizza og bagefter på cafe og drikke en kop chai:) Babypigen rumsterer i min mave og vokser sig stor og stærk. Seneste vurdering er 2500 g idag, så hun bliver ikke en lille en af slagsen.
Kroppen er ved at kunne mærke, at der er ekstra vægt på. Ischias smerterne er der dagligt og lidt i bækkenet også. Kroppen øver sig til fødslen, plukkeveerne bliver flere og kraftigere. Vægten siger +8-9 kg indtil videre. De 34 uger er rundet, så hvis der skulle ske noget nu, så er min lille babypige klar til at møde verden. Vi mangler stadig en hel del før end vi er klar til, at hun skal flytte ind, så hun må gerne vente bare lige et par uger endnu. Men det gør ikke noget. hvis det bliver lidt før den 31. juli... Selvom oddsene nok er imod det! Tankerne om fødslen farer stadig rundt og til tider temmelig meget i ring. Men lige idag - ja, lige idag der er livet bare skønt. Jeg føler mig som jordens heldigste kvinde. Tænk engang, at manden i mit liv og jeg har fået det mirakel, at vi venter os et lille barn, der ligger trygt og godt derinde i min mave og møver rundt. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at mødes vores lille babypige:)
Kroppen er ved at kunne mærke, at der er ekstra vægt på. Ischias smerterne er der dagligt og lidt i bækkenet også. Kroppen øver sig til fødslen, plukkeveerne bliver flere og kraftigere. Vægten siger +8-9 kg indtil videre. De 34 uger er rundet, så hvis der skulle ske noget nu, så er min lille babypige klar til at møde verden. Vi mangler stadig en hel del før end vi er klar til, at hun skal flytte ind, så hun må gerne vente bare lige et par uger endnu. Men det gør ikke noget. hvis det bliver lidt før den 31. juli... Selvom oddsene nok er imod det! Tankerne om fødslen farer stadig rundt og til tider temmelig meget i ring. Men lige idag - ja, lige idag der er livet bare skønt. Jeg føler mig som jordens heldigste kvinde. Tænk engang, at manden i mit liv og jeg har fået det mirakel, at vi venter os et lille barn, der ligger trygt og godt derinde i min mave og møver rundt. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at mødes vores lille babypige:)
søndag den 13. juni 2010
Fødselsforberedelse
33 uger, nu første fødselsforberedelse rigere - har meldt mig til et kort kursus. Så de næste tre fredage skal jeg blive klog på de ting jeg selv kan gøre under fødslen. Og jeg synes egentlig at kurset levede ganske godt op til mine forventninger. Jeg kan mærke, at fødslen fylder mere og mere i mine tanker. Og jeg er stadig meget ambivalent, for på den ene side så kan jeg slet ikke vente med at skulle fortælle mr. N at nu er det nu:) For det betyder jo at så skal vi snart se vores lille mirakel. På den anden side så er jeg bange for, hvordan det kommer til at gå. Jeg har fundet frem til, at angsten primært kører på, hvilke grimme sider af mig selv jeg vil komme til at opleve. Jeg har ikke lyst til at blive hende den hysteriske, der bider hovedet af min elskede mand og som giver op inden jeg har åbnet mig 3 cm. Men det er sådan jeg frygter jeg bliver, for ser man på erfaringerne så bliver jeg ikke ligefrem blid som et lam i pressede situationer! Så jeg prøver at arbejde med, at det også er okay, at det må være okay at bide fra sig, at få lyst til at give op, at blive træt og umulig og hysterisk - og at jeg selv om jeg bliver disse ting, så alligevel nok skal klare fødslen og forhåbentlig ikke komme til at føle det som et nederlag, at jeg har været sådan undervejs. Det må vel være på tide, at jeg accepterer, at disse sider af mig selv findes...
Ellers synes jeg dagene flyver afsted. Jeg ha slet ikke nået bare halvdelen af de ting jeg troede jeg ville, men det gør nu ikke det store. Jeg nyder, at have tiden til at ligge i sengen om morgenen og bare flade ud. Og jeg troede egentlig jeg ville kede mig, men det har ikke været tilfældet indtil videre. Snarere synes jeg næsten, at der har været lidt for travlt:) Idag skal dog være en doven dag sammen med manden min. God søndag til jer alle.
Ellers synes jeg dagene flyver afsted. Jeg ha slet ikke nået bare halvdelen af de ting jeg troede jeg ville, men det gør nu ikke det store. Jeg nyder, at have tiden til at ligge i sengen om morgenen og bare flade ud. Og jeg troede egentlig jeg ville kede mig, men det har ikke været tilfældet indtil videre. Snarere synes jeg næsten, at der har været lidt for travlt:) Idag skal dog være en doven dag sammen med manden min. God søndag til jer alle.
mandag den 7. juni 2010
Av min r..
Herhjemme ligner det efterhånden noget der er løgn. Vi er i fuld gang med at flytte rundt, sætte nye reoler op, byge nye skabe og tage gamle skabe, skrivebord, computer osv. ned. Med det resultat at vi lige nu har et styks gammelt skab stående skilt ad i stue, køkken og soveværelse, et styks skydedør i papkasser og alt vores tøj i flyttekasser, sorte sække samt liggende på spisebordet. Desuden en del sorte sække med forskelligt slags papir affald der stadig venter på at blive båret ned. Hmm på 56 kvm så fylder alle de her ting altså rimelig meget!!! Vi var ekstremt flittige igår, men da vi nåede til kl halv otte i går aftes så kunne hormon bomben ikke mere og var ved at bryde grædende sammen over at pizzaen ikke var klar da vi kom ned for at hente den!
Og jeg har måttet konstatere, at ligge/sidde på gulvet og samle skabe i mange timer - ja det betyder, at ischias smerterne nu er der i begge sider, og at jeg knap kunne komme ned fra 4. sal og hente pizza, og nærmest aldrig kom tilbage igen. Efter en lang nat, fyldt med sure opstød og en mand, hvis vejrtrækning var temmelig påvirket af al den støv vi gik rundt i igår, ja så har jeg idag så stive ben at det føles som om jeg har løbet 10 km og ikke strukket ud bagefter. Så jeg sidder her på min flade, midt i al rodet, og bare slapper. For kræfterne rækker ikke til at begynde at sætte skuffer op i skabene - ikke lige idag!
Men hold da op, hvor bliver det skønt, når vi får alle tingene på plads. Så håber jeg at det ender med, at vi også har plads til babypigens ting og sager.. Det er ikke helt nemt at finde pladsen til alle tingene når man bor på 56 kvm og begge to er samlere, som synes det er noget så svært at smide ting væk!!
Og jeg har måttet konstatere, at ligge/sidde på gulvet og samle skabe i mange timer - ja det betyder, at ischias smerterne nu er der i begge sider, og at jeg knap kunne komme ned fra 4. sal og hente pizza, og nærmest aldrig kom tilbage igen. Efter en lang nat, fyldt med sure opstød og en mand, hvis vejrtrækning var temmelig påvirket af al den støv vi gik rundt i igår, ja så har jeg idag så stive ben at det føles som om jeg har løbet 10 km og ikke strukket ud bagefter. Så jeg sidder her på min flade, midt i al rodet, og bare slapper. For kræfterne rækker ikke til at begynde at sætte skuffer op i skabene - ikke lige idag!
Men hold da op, hvor bliver det skønt, når vi får alle tingene på plads. Så håber jeg at det ender med, at vi også har plads til babypigens ting og sager.. Det er ikke helt nemt at finde pladsen til alle tingene når man bor på 56 kvm og begge to er samlere, som synes det er noget så svært at smide ting væk!!
onsdag den 2. juni 2010
Barsel
Så er det blevet barsels tid:) Jeg må indrømme, at jeg er en anelse rastløs, og synes det kræver lidt tilvænning ikke at skulle stå op til noget om morgenen. Hvilket er paradoksalt, for det er jo noget jeg har gået og sukket efter i lang tid, det med bare at have alverdens tid til at nyde livet.
Men med solskin som idag, så er det pludselig lettere at få tiden til at gå:) Har virkelig bare nydt solen idag, cyklet ture, ligget på plænen (med to kæmpe puder bag ryggen i forsøget på at ligge på ryggen), spist paradis is til aften og gået aften tur. Imorgen aften skal jeg til Sex and The City 2 med nogle gamle studieveninder. Det bliver skønt:)
Men med solskin som idag, så er det pludselig lettere at få tiden til at gå:) Har virkelig bare nydt solen idag, cyklet ture, ligget på plænen (med to kæmpe puder bag ryggen i forsøget på at ligge på ryggen), spist paradis is til aften og gået aften tur. Imorgen aften skal jeg til Sex and The City 2 med nogle gamle studieveninder. Det bliver skønt:)
søndag den 30. maj 2010
Uge 31 og anti-D
Igår rundede jeg så de 31 uger. På den ene side synes jeg, at det er helt vildt at jeg allerede er i uge 31 og der kun er ni uger til terminsdato. På den anden side synes jeg ni uger er uendelig lang tid, og 11 endnu længere væk:) Men der er jo ikke andet for end at nyde denne tid med maven og så bare glæde sig til hende den lille får lov at se verdenens lys..
Igår var jeg en tur forbi hospitalet og få endnu et lille prik i balden til samlingen. Jeg havde glemt at blodprøven for antistoffer skulle tages ved andet lægebesøg, og det havde min læge i hvert fald også. Så den blev først taget for 2 ugers tid siden. Herefter var min læge på ferie og alle andre muligheder for at få svaret blev afprøvet, men forgæves. Men endelig i tirsdag fik jeg svar - ingen antistofdannelse, men babypigen er Rh. pos så igår fik jeg den første anti-D sprøjte, den næste gives ved fødslen. Det tog heldigvis ikke lang tid!
Imorgen er sidste dag på arbejde, hvilket bare føles meget mærkeligt. Jeg ved ikke helt om jeg kommer til at blive sindsygt rastløs. Der er masser at gribe fat i herhjemme, ting der skal ordnes, gøres rent, vasketøjet, ting der skal handles ind til lillepigen.. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg godt kan falde lidt hen i en sump og pludselig løber tiden fra mig uden at jeg får lavet noget af alt det jeg skulle. Så jeg håber jeg kan få taget mig sammen. Jeg prøver at lave en liste - både over de praktiske ting, men også over hyggelige ting jeg kan lave, så at der er noget at gribe fat i når jeg ikke kan finde på noget i hverdagen.
Maven vokser, synes igen den har taget nogle store spring på det sidste. Og babypigen ligger angiveligt med hovedet nedad og nærmest fast allerede. Hun møver meget rundt i løbet af dagen. Særligt morgen og aften, men det er jo også de tidspunkter jeg har tid til at mærke efter hende. Hun bliver tydeligere og tydeligere at nærke derinde og man kan skubbe til hende. Til tider kan jeg fange en arm eller et ben og skubbe rundt med derinde, det føles altså temmelig underligt:) Men fantastisk:)
Igår var jeg en tur forbi hospitalet og få endnu et lille prik i balden til samlingen. Jeg havde glemt at blodprøven for antistoffer skulle tages ved andet lægebesøg, og det havde min læge i hvert fald også. Så den blev først taget for 2 ugers tid siden. Herefter var min læge på ferie og alle andre muligheder for at få svaret blev afprøvet, men forgæves. Men endelig i tirsdag fik jeg svar - ingen antistofdannelse, men babypigen er Rh. pos så igår fik jeg den første anti-D sprøjte, den næste gives ved fødslen. Det tog heldigvis ikke lang tid!
Imorgen er sidste dag på arbejde, hvilket bare føles meget mærkeligt. Jeg ved ikke helt om jeg kommer til at blive sindsygt rastløs. Der er masser at gribe fat i herhjemme, ting der skal ordnes, gøres rent, vasketøjet, ting der skal handles ind til lillepigen.. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg godt kan falde lidt hen i en sump og pludselig løber tiden fra mig uden at jeg får lavet noget af alt det jeg skulle. Så jeg håber jeg kan få taget mig sammen. Jeg prøver at lave en liste - både over de praktiske ting, men også over hyggelige ting jeg kan lave, så at der er noget at gribe fat i når jeg ikke kan finde på noget i hverdagen.
Maven vokser, synes igen den har taget nogle store spring på det sidste. Og babypigen ligger angiveligt med hovedet nedad og nærmest fast allerede. Hun møver meget rundt i løbet af dagen. Særligt morgen og aften, men det er jo også de tidspunkter jeg har tid til at mærke efter hende. Hun bliver tydeligere og tydeligere at nærke derinde og man kan skubbe til hende. Til tider kan jeg fange en arm eller et ben og skubbe rundt med derinde, det føles altså temmelig underligt:) Men fantastisk:)
torsdag den 27. maj 2010
Opdatering fra det gravide liv
På mandag er det sidste arbejdsdag, og lige nu glæder jeg mig simpelthen så meget. Der er store forandringer i gang i lejligheden, mr. N har haft nogle fridage og har derfor været på overarbejde med de praktiske ting, der skal laves. Så når jeg får tiden skal jeg rydde op i alle tingene, ordne i bøger osv. Det føles lidt som snyd at jeg skal have fri i så lang tid, særligt fordi jeg ikke har de helt store gener fra graviditeten og derfor føler, at jeg sagtens kunne arbejde i længere tid.
Mht. de fysiske ting, tja så har jeg som sagt ikke de helt store skavanker. Synes jeg har det godt, jeg elsker min mave og den fine form den efterhånden har fået. Søvnen er ikke så super, vågner når jeg skal vende mig og omkring kl 4-5 om morgenen så er babypigen fantastisk vågen og sparker, hopper, drejer og laver kolbøtter derinde! Hvilket ikke gør det spor nemt at falde i søvn igen. Og så er der lægkramperne, som kommer når jeg strækker mig, men heldigvis stadig godt kan nå at stoppes før de bliver rigtigt slemme Og tisseturene er blevet hyppigere - heldigvis ikke om natten, men der går ikke lang tid imellem tisseturerne om dagen:)
Plukkeveerne er jeg ikke voldsomt generet af, men de bliver da efterhånden kraftigere og niver lidt mere. Og tja, gang hastigheden er frustrerende langsom for ellers kommer der plukkeveer lige med det samme. De melder sig også så snart jeg har lavet lidt for meget, haft lidt for travlt på arbejdet eller hvis følelserne løber lidt højt!
Det lyder som brokkerier, men det er det bestemt ikke. Jeg synes jeg er heldig at jeg slipper så nemt. Og jeg glæder, glæder, glæder mig til at møde min dejlige lille (formentlig tykke) babypige. Til tider bliver jeg overvældet af bekymringer for, hvordan jeg skal klare det når hun kommer ud. Om jeg kan klare det når trætheden overvælder mig. Om mr. N og jeg kommer til at bide hovederne af hinanden. I nat efter 3 timers søvn kunne jeg mærke trætheds tårerne trænge sig på - og så ved jeg ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne finde ud af at være mor for et lille barn. Jeg håber jeg kan finde ud af det! Og at jeg kan finde ud af at nyde mit lille mirakel når hun en dag kommer ud til os..
Mht. de fysiske ting, tja så har jeg som sagt ikke de helt store skavanker. Synes jeg har det godt, jeg elsker min mave og den fine form den efterhånden har fået. Søvnen er ikke så super, vågner når jeg skal vende mig og omkring kl 4-5 om morgenen så er babypigen fantastisk vågen og sparker, hopper, drejer og laver kolbøtter derinde! Hvilket ikke gør det spor nemt at falde i søvn igen. Og så er der lægkramperne, som kommer når jeg strækker mig, men heldigvis stadig godt kan nå at stoppes før de bliver rigtigt slemme Og tisseturene er blevet hyppigere - heldigvis ikke om natten, men der går ikke lang tid imellem tisseturerne om dagen:)
Plukkeveerne er jeg ikke voldsomt generet af, men de bliver da efterhånden kraftigere og niver lidt mere. Og tja, gang hastigheden er frustrerende langsom for ellers kommer der plukkeveer lige med det samme. De melder sig også så snart jeg har lavet lidt for meget, haft lidt for travlt på arbejdet eller hvis følelserne løber lidt højt!
Det lyder som brokkerier, men det er det bestemt ikke. Jeg synes jeg er heldig at jeg slipper så nemt. Og jeg glæder, glæder, glæder mig til at møde min dejlige lille (formentlig tykke) babypige. Til tider bliver jeg overvældet af bekymringer for, hvordan jeg skal klare det når hun kommer ud. Om jeg kan klare det når trætheden overvælder mig. Om mr. N og jeg kommer til at bide hovederne af hinanden. I nat efter 3 timers søvn kunne jeg mærke trætheds tårerne trænge sig på - og så ved jeg ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne finde ud af at være mor for et lille barn. Jeg håber jeg kan finde ud af det! Og at jeg kan finde ud af at nyde mit lille mirakel når hun en dag kommer ud til os..
fredag den 21. maj 2010
Turen går til Norge
Vi tager afsetd lige om et kvarters tid. Skal til bryllup hos mr. N's kusine imorgen. Glæder mig til lidt hygge med manden, som jeg håber der bliver tid til. Er hjemme igen på mandag.
Imorgen runder jeg også uge 30 - vildt at der så kun er 2½ måned til termin! Kan godt mærke at jeg efterhånden glæder mig rigtigt meget.. Særligt Ønskes opdateringer sætter tankerne igang. Kære Ønske, på nuværende tidpunkt er jeres lille mand formentlig kommet til verden eller er meget godt på vej. Så et kæmpe tillykke og masser af tanker til den lille ny familie:)
Imorgen runder jeg også uge 30 - vildt at der så kun er 2½ måned til termin! Kan godt mærke at jeg efterhånden glæder mig rigtigt meget.. Særligt Ønskes opdateringer sætter tankerne igang. Kære Ønske, på nuværende tidpunkt er jeres lille mand formentlig kommet til verden eller er meget godt på vej. Så et kæmpe tillykke og masser af tanker til den lille ny familie:)
lørdag den 15. maj 2010
3. trimester
Jeg runder idag uge 29, starten på 3. trimester. Der er 9 arbejdsdage tilbage inden barsel, vi skal også lige nå en tur til Norge til bryllup næste weekend og så skal der ellers igang med at gøres klar her i hjemmet. Jeg glæder mig til barsel, dagdrømmer om at træne om formiddagen, bage brød og kager, lave mad til fryseren og gøre klar i lejligheden til vores lille vidunder. Ambitionerne gælder dog kun for tiden inden babypigen kommer, tiden efter har jeg ingen forhåbninger om at jeg når noget som helst. Jeg tænker, at på den måde så kan jeg jo kun blive overrasket!
Idag skal jeg op til min mor i sommerhuset hvor hun bor for tiden. Jeg er blevet overrasket over, at jeg kan mærke en vrede i mig, en vrede over at hun bryder med tingene som jeg kender dem og kunne lide dem. Jeg prøver at få styr på den inden jeg skal derop, for jeg er stadig af den holdning, at det er bedre på denne måde, hvis det er hvad der skal til for at gøre dem begge lykkelige og sætte kvalitet i deres liv igen. Men jeg håber inderst inde, at hun med tiden finder ud af at kvaliteten findes sammen med min far! Og jeg ved at vreden, håbet og sorgen alle er mine egne barnlige følelser der kommer frem, men forsøger at gøre plads til dem hos mig selv og give mig selv lov at at føle på denne måde. Og samtidig begrænse dem så de ikke kommer til at fylde det hele, for det er jo ikke mit liv det drejer sig om, det er jo deres. Jeg er igang med min egen familie, min egen lykke og lige om lidt så skal vi tilføje et lille vidunder til vores tosomhed. Idag er der max 13 uger til hun kommer til verden.. Til tider føles det som om tiden er gået i stå:)
Idag skal jeg op til min mor i sommerhuset hvor hun bor for tiden. Jeg er blevet overrasket over, at jeg kan mærke en vrede i mig, en vrede over at hun bryder med tingene som jeg kender dem og kunne lide dem. Jeg prøver at få styr på den inden jeg skal derop, for jeg er stadig af den holdning, at det er bedre på denne måde, hvis det er hvad der skal til for at gøre dem begge lykkelige og sætte kvalitet i deres liv igen. Men jeg håber inderst inde, at hun med tiden finder ud af at kvaliteten findes sammen med min far! Og jeg ved at vreden, håbet og sorgen alle er mine egne barnlige følelser der kommer frem, men forsøger at gøre plads til dem hos mig selv og give mig selv lov at at føle på denne måde. Og samtidig begrænse dem så de ikke kommer til at fylde det hele, for det er jo ikke mit liv det drejer sig om, det er jo deres. Jeg er igang med min egen familie, min egen lykke og lige om lidt så skal vi tilføje et lille vidunder til vores tosomhed. Idag er der max 13 uger til hun kommer til verden.. Til tider føles det som om tiden er gået i stå:)
Abonner på:
Opslag (Atom)