På mandag er det sidste arbejdsdag, og lige nu glæder jeg mig simpelthen så meget. Der er store forandringer i gang i lejligheden, mr. N har haft nogle fridage og har derfor været på overarbejde med de praktiske ting, der skal laves. Så når jeg får tiden skal jeg rydde op i alle tingene, ordne i bøger osv. Det føles lidt som snyd at jeg skal have fri i så lang tid, særligt fordi jeg ikke har de helt store gener fra graviditeten og derfor føler, at jeg sagtens kunne arbejde i længere tid.
Mht. de fysiske ting, tja så har jeg som sagt ikke de helt store skavanker. Synes jeg har det godt, jeg elsker min mave og den fine form den efterhånden har fået. Søvnen er ikke så super, vågner når jeg skal vende mig og omkring kl 4-5 om morgenen så er babypigen fantastisk vågen og sparker, hopper, drejer og laver kolbøtter derinde! Hvilket ikke gør det spor nemt at falde i søvn igen. Og så er der lægkramperne, som kommer når jeg strækker mig, men heldigvis stadig godt kan nå at stoppes før de bliver rigtigt slemme Og tisseturene er blevet hyppigere - heldigvis ikke om natten, men der går ikke lang tid imellem tisseturerne om dagen:)
Plukkeveerne er jeg ikke voldsomt generet af, men de bliver da efterhånden kraftigere og niver lidt mere. Og tja, gang hastigheden er frustrerende langsom for ellers kommer der plukkeveer lige med det samme. De melder sig også så snart jeg har lavet lidt for meget, haft lidt for travlt på arbejdet eller hvis følelserne løber lidt højt!
Det lyder som brokkerier, men det er det bestemt ikke. Jeg synes jeg er heldig at jeg slipper så nemt. Og jeg glæder, glæder, glæder mig til at møde min dejlige lille (formentlig tykke) babypige. Til tider bliver jeg overvældet af bekymringer for, hvordan jeg skal klare det når hun kommer ud. Om jeg kan klare det når trætheden overvælder mig. Om mr. N og jeg kommer til at bide hovederne af hinanden. I nat efter 3 timers søvn kunne jeg mærke trætheds tårerne trænge sig på - og så ved jeg ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne finde ud af at være mor for et lille barn. Jeg håber jeg kan finde ud af det! Og at jeg kan finde ud af at nyde mit lille mirakel når hun en dag kommer ud til os..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar