Jeg runder idag uge 29, starten på 3. trimester. Der er 9 arbejdsdage tilbage inden barsel, vi skal også lige nå en tur til Norge til bryllup næste weekend og så skal der ellers igang med at gøres klar her i hjemmet. Jeg glæder mig til barsel, dagdrømmer om at træne om formiddagen, bage brød og kager, lave mad til fryseren og gøre klar i lejligheden til vores lille vidunder. Ambitionerne gælder dog kun for tiden inden babypigen kommer, tiden efter har jeg ingen forhåbninger om at jeg når noget som helst. Jeg tænker, at på den måde så kan jeg jo kun blive overrasket!
Idag skal jeg op til min mor i sommerhuset hvor hun bor for tiden. Jeg er blevet overrasket over, at jeg kan mærke en vrede i mig, en vrede over at hun bryder med tingene som jeg kender dem og kunne lide dem. Jeg prøver at få styr på den inden jeg skal derop, for jeg er stadig af den holdning, at det er bedre på denne måde, hvis det er hvad der skal til for at gøre dem begge lykkelige og sætte kvalitet i deres liv igen. Men jeg håber inderst inde, at hun med tiden finder ud af at kvaliteten findes sammen med min far! Og jeg ved at vreden, håbet og sorgen alle er mine egne barnlige følelser der kommer frem, men forsøger at gøre plads til dem hos mig selv og give mig selv lov at at føle på denne måde. Og samtidig begrænse dem så de ikke kommer til at fylde det hele, for det er jo ikke mit liv det drejer sig om, det er jo deres. Jeg er igang med min egen familie, min egen lykke og lige om lidt så skal vi tilføje et lille vidunder til vores tosomhed. Idag er der max 13 uger til hun kommer til verden.. Til tider føles det som om tiden er gået i stå:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar