søndag den 30. maj 2010

Uge 31 og anti-D

Igår rundede jeg så de 31 uger. På den ene side synes jeg, at det er helt vildt at jeg allerede er i uge 31 og der kun er ni uger til terminsdato. På den anden side synes jeg ni uger er uendelig lang tid, og 11 endnu længere væk:) Men der er jo ikke andet for end at nyde denne tid med maven og så bare glæde sig til hende den lille får lov at se verdenens lys..

Igår var jeg en tur forbi hospitalet og få endnu et lille prik i balden til samlingen. Jeg havde glemt at blodprøven for antistoffer skulle tages ved andet lægebesøg, og det havde min læge i hvert fald også. Så den blev først taget for 2 ugers tid siden. Herefter var min læge på ferie og alle andre muligheder for at få svaret blev afprøvet, men forgæves. Men endelig i tirsdag fik jeg svar - ingen antistofdannelse, men babypigen er Rh. pos så igår fik jeg den første anti-D sprøjte, den næste gives ved fødslen. Det tog heldigvis ikke lang tid!

Imorgen er sidste dag på arbejde, hvilket bare føles meget mærkeligt. Jeg ved ikke helt om jeg kommer til at blive sindsygt rastløs. Der er masser at gribe fat i herhjemme, ting der skal ordnes, gøres rent, vasketøjet, ting der skal handles ind til lillepigen.. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg godt kan falde lidt hen i en sump og pludselig løber tiden fra mig uden at jeg får lavet noget af alt det jeg skulle. Så jeg håber jeg kan få taget mig sammen. Jeg prøver at lave en liste - både over de praktiske ting, men også over hyggelige ting jeg kan lave, så at der er noget at gribe fat i når jeg ikke kan finde på noget i hverdagen.

Maven vokser, synes igen den har taget nogle store spring på det sidste. Og babypigen ligger angiveligt med hovedet nedad og nærmest fast allerede. Hun møver meget rundt i løbet af dagen. Særligt morgen og aften, men det er jo også de tidspunkter jeg har tid til at mærke efter hende. Hun bliver tydeligere og tydeligere at nærke derinde og man kan skubbe til hende. Til tider kan jeg fange en arm eller et ben og skubbe rundt med derinde, det føles altså temmelig underligt:) Men fantastisk:)



4 kommentarer:

  1. Sikke en smuk mave du har! Og hvor er jeg spændt på at se hvad den gemmer på :)
    Nu varer det ikke længe... set i bakspejlet flyver de sidste uger afsted, selvom det ikke altid føles sådan.

    SvarSlet
  2. Rigtig flot mave!! Og hvor skønt du nu går på barsel. Tænk sig nu kan du bare slappe af der hjemme og sysle med små ting og rigtig gå og glæde dig til du snart skal møde lille-pigen :o)

    SvarSlet
  3. Smuk mave! Nyd din barsel, og hvis du ikke når alt det du skal, så går det nok alligevel ;-)

    SvarSlet