lørdag den 31. juli 2010

Termin

Idag er terminsdato! Jeg tror ikke det er gået op for babypigen, at det er meningen hun nu skal se at komme ud til os. Utålmodigheden er begyndt at melde sig de sidste par dage, og jeg kan mærke at mine veninders kommentarer (som er givet fordi de glæder sig så utrolig meget) begynder at være lidt trættende at høre på. Ja, vi er ekstremt spændte, jo vi glæder os helt utrolig meget - og nej i princippet ved vi ikke om jeg har født inden vi ses næste gang... men min krop føles altså ikke spor anderledes, så mon ikke det tager lidt tid endnu??

Gut feeling lige nu siger jeg skal sættes igang den 14. august. Jeg håber jeg tager fejl, for jeg tror det bliver 2 meget lange uger. De sidste par dage har babypigen gjort sit bedste for at jage mine bekymringer om, hvorvidt hun har det godt derinde, langt væk. Hun møffer rundt, og det beroliger dejligt. Men hold da op, lille pige - nu må du altså snart gerne komme ud til os!! For vi glæder os sådan til at møde dig, at vi snart ikke kan vente længere. Og der er altså en frist for, hvor lang tid du får lov at blive derinde. På tirsdag er det sidste jordemoder besøg, og så får man en tid til CTG kurve når man er omkring 41+et par dage, og så igangsætning ved 42+0. Og jeg har tjekket, og også dobbelt tjekket at de sætter igang i weekenderne også, hvilket de gør:) Så om ikke andet, så er der i hvert fald kun 2 uger til at fødslen bliver sat igang..

3 kommentarer:

  1. VILDT dagen er kommet... og gået....
    ja jeg kan udemærket huske de velmenende kommentarer, man bare ikke gider at svare på til sidst:-)
    glæder mig så meget til at møde tøsen du gemmer på! knus

    SvarSlet
  2. Tillykke med den længe ventede dag - vildt at dagen man har talt om SÅ mange gange de sidste 8 mdr. pludselig er det :o) Glæder mig til at se lille pigen!!

    SvarSlet