Var til jordemoder igår. Har tænkt lidt over min vægt her på det sidste, da den har stået på +11 kg de sidste tre uger. Og vidste godt, at det kunne ske i slutningen, men blev alligevel lidt bekymret for hende den lille, om hun nu også vokser nok og får al den næring hun skal bruge. Især fordi det er så umuligt at vurdere om maven vokser selv. Og når jeg ser på billeder fra de sidste tre uger, så synes jeg selvfølgelig ikke det ser sådan ud!
Jordemoderen vurderede hende til 3200g, dvs. hun kun skulle have taget 200 g på på 2 uger - men hun insisterede på, at det var helt fint og at det godt kunne svinge. Og at hun var lidt svær at vurdere fordi hun står så langt nede med hovedet at hun sagtens kunne snyde og være større. Og jeg prøver mit allerbedste på ikke at bekymre mig, for jeg bliver jo nødt til at stole på deres vurdering og viden, når nu jeg har bragt mine bekymringer på banen. Og det vigtigste er at jeg mærker fint med liv, hvilket jeg heldigvis gør - bare lige nu ligger hun og møver rundt derinde og skubber til min mave:) Har en tid igen om 2 uger, hvor jeg så vil være 40+3 - har jo lov at håbe på, at jeg ikke får brug for den. Men tror nu nok jeg skal være gravid på det tidspunkt stadigvæk.
Ellers har jeg det jo stadig godt, og det er måske med til at jeg endnu ikke er vanvittigt utålmodig efter at føde. Jeg glæder mig sindsygt til at møde hende, og tankerne er skiftet meget fra at være angst for fødslen til at være angst for at der skal ske hende noget, mens selve fødslen kommer lidt i baggrunden. Bare hun er okay og klarer fødslen uden problemer, så klarer jeg nok resten. Plukkeveerne er der stadig - har en meget spøjs fornemmelse af at blive helt varm i kinderne, og til tider få lidt svært ved at trække vejret helt igennem når plukkeveerne kommer. Det er fuldkommen som at sidde og presse, fraset at jeg er fuldkommen afslappet når jeg får det sådan. Lidt sjovt:)
Det er nu alligevel vildt at tænke sig at der kun er 10 dage til termin!! Hold da op!