Det er en af de dage, hvor livet bare er skønt. Solen skinner, jeg har tilbragt dagen på stranden med min mor og aftenen på græsset med min elskede mand, en pizza og bagefter på cafe og drikke en kop chai:) Babypigen rumsterer i min mave og vokser sig stor og stærk. Seneste vurdering er 2500 g idag, så hun bliver ikke en lille en af slagsen.
Kroppen er ved at kunne mærke, at der er ekstra vægt på. Ischias smerterne er der dagligt og lidt i bækkenet også. Kroppen øver sig til fødslen, plukkeveerne bliver flere og kraftigere. Vægten siger +8-9 kg indtil videre. De 34 uger er rundet, så hvis der skulle ske noget nu, så er min lille babypige klar til at møde verden. Vi mangler stadig en hel del før end vi er klar til, at hun skal flytte ind, så hun må gerne vente bare lige et par uger endnu. Men det gør ikke noget. hvis det bliver lidt før den 31. juli... Selvom oddsene nok er imod det! Tankerne om fødslen farer stadig rundt og til tider temmelig meget i ring. Men lige idag - ja, lige idag der er livet bare skønt. Jeg føler mig som jordens heldigste kvinde. Tænk engang, at manden i mit liv og jeg har fået det mirakel, at vi venter os et lille barn, der ligger trygt og godt derinde i min mave og møver rundt. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at mødes vores lille babypige:)
Hvor er det dejligt at du nyder det! Jeg glæder mig også til at se jeres lille babypige :)
SvarSletDu er jordens heldigste kvinde,men jeg er sikker på det ikke kun er held og men også din helt egen fortjeneste...
SvarSlet