Hun stod!! I dag, slap hun min hånd og stod i 3-4 sekunder helt selv! Og jeg er målløs over, hvor hurtigt det er gået lige på det sidste. Altså i mandags, der rejste hun sig kun op hvis det var vores hænder, der hjalp hende, og hun kunne ikke rigtigt finde ud af at gå. Tog max 2-3 skridt og så ville hun hellere ned at sidde. Nu rejser hun sig op af alt hvad hun kan komme i nærheden af - reol, kasser, sofaer og os. Og går rundt med et smil på læben mens man holder hende i hænderne. Og i dag så stod hun lige pludselig!!! Vildt!! Min mor og mr. N er sikre på, at hun går meget snart - mens jeg tænker, at hendes balance stadig mangler temmelig meget, men lad os nu se:) Ellers er hun også blevet god til "sååå stor", det ser simpelthen så sødt ud:)
Ellers synes jeg det er en hård periode lige for tiden. Ved ikke helt, hvad det specifikt er, men det føles som om det hele kører op ad bakke konstant. Jeg er træt, har intet overskud, jeg synes A pylrer en del (hvilket jo er at forvente når hun lige er startet i dagpleje, plus vi lige er flyttet) og det gør hverdagen svær, det sætter mig på prøve og det tvinger mig til at indse, at det billede jeg har af mig selv ikke er helt korrekt. Den overskuds person jeg egentlig troede at jeg var, det er jeg ikke. Jeg bliver kortluntet, min tålmodighed rækker ikke helt til en lille pige, der er overtræt og hele tiden kun vil de ting man ikke må. Den rækker heller ikke til en mand der også er træt og kortluntet, og vi støder lidt for tit mod hinanden i stedet for at stå sammen. Og jeg er ikke engang startet på arbejde endnu! Jeg håber, det blot er en periode, at vi finder ud af at få tingene på rette køl og får lidt overskud ind i hverdagen igen.
Viser opslag med etiketten kærestetid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kærestetid. Vis alle opslag
søndag den 26. juni 2011
onsdag den 2. marts 2011
Det er ikke altid lige nemt at vende tilbage til bloggen og se sin egen ærlighed i øjnene! Slet ikke, når det nogen gange er nemmere at "glemme", at det er sådan jeg har det lidt for ofte. Men, jeg forsøger at gøre noget ved de følelser, at lade være med at lade stå til og i stedet hive lidt overskud frem og forsøge at få lidt hygge og tosomhed ind i tilværelsen som småbørnsfamilie. Og det er faktisk gået ganske ok den sidste uges tid:) Der har været hygge, krammen, snakken, drømmen og en følelse af samhørighed. Og hvor har det været savnet! Mere af den slags:)
Tak for jeres kommentarer, det hjælper på en eller anden måde altid, at andre har været i samme båd. Og er kommer helskindet igennem og videre:)
Ellers går hverdagens trummerum stille og roligt derud af. I går dukkede tand nummer to op (venstre, nederste), så nu sidder der hele to små bisser i undermunden og titter frem når Astrid smiler og griner. Og det gør hun heldigvis ret ofte:) Hun sidder bedre og bedre, forstår mere og mere o man kan se hun nogle gange forventer en bestemt reaktion fra mig. Det bliver sjovere og sjovere at være sammen med hende:) Elskede lille pige.
Tak for jeres kommentarer, det hjælper på en eller anden måde altid, at andre har været i samme båd. Og er kommer helskindet igennem og videre:)
Ellers går hverdagens trummerum stille og roligt derud af. I går dukkede tand nummer to op (venstre, nederste), så nu sidder der hele to små bisser i undermunden og titter frem når Astrid smiler og griner. Og det gør hun heldigvis ret ofte:) Hun sidder bedre og bedre, forstår mere og mere o man kan se hun nogle gange forventer en bestemt reaktion fra mig. Det bliver sjovere og sjovere at være sammen med hende:) Elskede lille pige.
torsdag den 24. februar 2011
Overskud avler underskud??
Jeg synes jo tingene er blevet nemmere end de var før, dagen med smil og latter er mange og dagene med ren og skær gråd fra min lille pige er blevet sjældne. Nattesøvnen går fremad, det bliver oftest til flere timer i streg i stedet for blot en enkelt ad gangen. Astrid smiler, spiser, hviner, får tænder og har lært at sidde (for 4 dage siden, svigermor var på besøg og sagde, hun kan da godt sidde, satte hende på gulvet, og vupti!).
Så synes jo, at jeg burde have fået overskud nu. Men i stedet for at føle mig ovenpå og fuld af energi, så føler jeg mig træt helt ind til knoglerne, og bruger den smule energi jeg har på at skændes med mr. N. Vi er fanget i en spiral af misforståelser, trætheds bideri og underskud på vores fælles konto, hvor der skulle være glæde. Jeg tror egentlig det mest er mig, der føler mig kritiseret, taget for givet og derfor farer op, i stedet for lige at give det to sekunder og tænke, at det formentlig ikke var ment på den måde. Det er bitte små, helt irrationelle ting, der bliver gjort til store, uoverskuelige ting inden i mit hoved. Og jeg føler mig så langt fra mr. N, føler at vi lever i hver vores verden, at forbindelsen er blevet en lille tynd tråd. Det værste af det hele er, at jeg ikke orker at gøre noget ved det. Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal komme videre. Er det bare en almindelig reaktion på, alle de forandringer der er sket med os og vores parforhold? Er det en 7 års krise?
Jeg håber, at jeg kan få arbejdet mig ud af den her spiral. For jeg elsker jo min dejlige mand, jeg ved, at jeg er heldig og han slet ikke er så irriterende som jeg gør ham til i mine tanker når jeg er sur. Han hjælper til herhjemme, handler, laver mad, synes jeg er dejlig og prøver altid at få mig til at smile. Måske hans overskud også bare er mindre? Men hvordan er der lige man får det tilbage igen?
Så synes jo, at jeg burde have fået overskud nu. Men i stedet for at føle mig ovenpå og fuld af energi, så føler jeg mig træt helt ind til knoglerne, og bruger den smule energi jeg har på at skændes med mr. N. Vi er fanget i en spiral af misforståelser, trætheds bideri og underskud på vores fælles konto, hvor der skulle være glæde. Jeg tror egentlig det mest er mig, der føler mig kritiseret, taget for givet og derfor farer op, i stedet for lige at give det to sekunder og tænke, at det formentlig ikke var ment på den måde. Det er bitte små, helt irrationelle ting, der bliver gjort til store, uoverskuelige ting inden i mit hoved. Og jeg føler mig så langt fra mr. N, føler at vi lever i hver vores verden, at forbindelsen er blevet en lille tynd tråd. Det værste af det hele er, at jeg ikke orker at gøre noget ved det. Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal komme videre. Er det bare en almindelig reaktion på, alle de forandringer der er sket med os og vores parforhold? Er det en 7 års krise?
Jeg håber, at jeg kan få arbejdet mig ud af den her spiral. For jeg elsker jo min dejlige mand, jeg ved, at jeg er heldig og han slet ikke er så irriterende som jeg gør ham til i mine tanker når jeg er sur. Han hjælper til herhjemme, handler, laver mad, synes jeg er dejlig og prøver altid at få mig til at smile. Måske hans overskud også bare er mindre? Men hvordan er der lige man får det tilbage igen?
søndag den 13. februar 2011
Lykkelig hjemmegående husmor!?
Bloggen er lidt mere stille end ellers. Dagene er lykkelige, fyldt med Astrid, grin og smil, lege på gulvet, hygge ved puslepladsen, gåture med barnevognen, vasketøj, madlavning, indkøb og alle de andre trivialiteter. Jeg synes jeg har en anelse mere ro på mht. Astrid, synes jeg nemmere kan overskue livet med hende, formå at nyde alle de dejlige timer vi har sammen, og for tiden er det mange gange dagligt at lykken bobler helt frem til overfladen. Astrid er fantastisk:) Det går rigtigt godt med grød/mos/frugt, hun er begundt selv at sidde med små stykker mad og spise, og det ser bare så kært ud. Jeg kan virkelig ikke helt forstå, at vi har været så ufattelig heldige, at vi fik lov at få en lille vidunderlig datter. Og nogen gange så tænker jeg, om det virkelig er helt sandt det her?
Tilgengæld tænker jeg lidt over livet som hjemmegående, og livet som det ser ud når jeg en dag skal på arbejde igen (hvis det nogensinde lykkes mig at få et!). Og jeg synes det er skræmmende uoverskueligt at skulle jonglere Astrid og tid sammen med hende, arbejde, indkøb, vask og alle de andre ting. Jeg kan ikke se hvordan puslespillet skal gå op! Eller i hvert fald ikke, hvordan det skal passe sammen så jeg stadig har tid og overskud til at nyde min fantastiske, vidunderlige lille pige. Jeg tror ikke, at det ville være en løsning for mig at være hjemmegående sådan på længere sigt, for jeg savner mit arbejde, savner de mere intellektuelle udfordringer i dagligdagen. Men hvis der var nogen der sagde deltid, så ville jeg springe på lige med det samme. Det er desværre bare ikke nogen mulighed, så løsningen må jo komme. Men det føles altså stadig naturstridigt, at ikke skulle se min lille datter mere end et par timer om dagen....
Vi har fået hende passet for 1 uge siden, en fredag hvor mormor og morfar kom. Og mr. N og jeg var ude at spise, drak champagne, rødvin, spiste 3 retter med uden at blive afbrudt og ordnede hele verdenssituationen. Det var fantastisk:) Ganske enkelt en lille lykkebobel der bare var vores, som kærester, og det var tiltrængt, vidunderligt og befriende:) Og så var det tusinde gange mere fantastisk at komme hjem til vores lille pus, der sov og bare var dejlig:)
Nu kalder min lille pige, rigtig god søndag:)
Tilgengæld tænker jeg lidt over livet som hjemmegående, og livet som det ser ud når jeg en dag skal på arbejde igen (hvis det nogensinde lykkes mig at få et!). Og jeg synes det er skræmmende uoverskueligt at skulle jonglere Astrid og tid sammen med hende, arbejde, indkøb, vask og alle de andre ting. Jeg kan ikke se hvordan puslespillet skal gå op! Eller i hvert fald ikke, hvordan det skal passe sammen så jeg stadig har tid og overskud til at nyde min fantastiske, vidunderlige lille pige. Jeg tror ikke, at det ville være en løsning for mig at være hjemmegående sådan på længere sigt, for jeg savner mit arbejde, savner de mere intellektuelle udfordringer i dagligdagen. Men hvis der var nogen der sagde deltid, så ville jeg springe på lige med det samme. Det er desværre bare ikke nogen mulighed, så løsningen må jo komme. Men det føles altså stadig naturstridigt, at ikke skulle se min lille datter mere end et par timer om dagen....
Vi har fået hende passet for 1 uge siden, en fredag hvor mormor og morfar kom. Og mr. N og jeg var ude at spise, drak champagne, rødvin, spiste 3 retter med uden at blive afbrudt og ordnede hele verdenssituationen. Det var fantastisk:) Ganske enkelt en lille lykkebobel der bare var vores, som kærester, og det var tiltrængt, vidunderligt og befriende:) Og så var det tusinde gange mere fantastisk at komme hjem til vores lille pus, der sov og bare var dejlig:)
Nu kalder min lille pige, rigtig god søndag:)
onsdag den 12. januar 2011
Et guds barn
Søndag den 9. januar blev Astrid døbt. Vi havde den dejligste dag med venner og familie. Stod for det hele selv, men fik god hjælp og alting gik bare så meget nemmere end jeg havde regnet med. Astrid var et pragteksemplar, der slet ikke græd eller var umulig hele dagen og som snuppede to lange lure undervejs på dagen. Og det var stort, rørende, fantastisk og uendeligt smukt at se mit lille barn i S's favn, der ved døbefonden. Det var helt overvældende. Gaver i massevis - så nu har hun både fået højstol og tremmeseng, og begge er taget i brug. Trip Trappen dog kun i 10 minutter ad gangen da hun endnu ikke kan sidde selv, men hun sidder forholdsvist stabilt i den, har dog taget to sfofbleer til siderne da hun ellers vælter lidt denne vej.
Denne uge har mr. N ferie. Jeg havde troet, at vi ville kunne nå en hel masse hyggen, og det gør vi på sin vis også, men alligevel er det druknet lidt i trætheds efterdønninger ovenpå dåben. Og jeg savner ham, min dejlige mand. Synes trætheden har været overvældende den sidste tid. Astrid har haft sovet ekstremt dårligt, og jeg har slet ikke kunnet overskue noget. Lige de sidste par dage har det været gået lidt bedre, men så er der bare så stort et underskud der skal indhentes at det endnu ikke har resulteret i overskud. Og vi har i stedet bare været korte for hovedet, sidder i hver vores verden, set serier, læst eller lignende. Aftenerne forsvinder mellem fingrene på os, uden at jeg synes vi kommer tættere på hinanden. Og jeg savner at være tæt. Jeg savner at have tid til at ligge og tale, drømme om fremtiden, nyde nutiden og bare være sammen. Jeg har gode intentioner hver eneste dag, men så bliver det aften og trætheden kommer væltende, og det føles så uoverskueligt stort at skulle prøve at blive tæt igen, som et kæmpe arbejde jeg slet ikke kan magte. Jeg håber på, at overskuddet snart kommer igen, at vi formår snart at blive tætte - for hold da op, hvor kan det ellers føles ensomt!
Ellers så synes jeg tiden løber, Astrid lærer hele tiden noget nyt. Af nye motoriske færdigheder har hun lært: I weekenden har Astrid langt om længe fundet sine fødder. Hun startede med at nå til lårerne når hun lå på puslebordet, så til knæene, så skinnebenet og nu endelig ned til fødderne. Hun er også den sidste uges tid begyndt at ryste på hovedet. Og lige netop i dag har hun rejst sig op på armene, mens hun lå på maven. Hun er desuden blevet meget mere bevidst om, hvad der er til siderne når hun ligger ned. Og så kan man rigtigt høre, at hun har fået en kalde-gråd, når hun ikke gider at ligge alene:)
Jeg vil hoppe ned til min lille engel, der ligger og kalder, at nu keder hun sig altså hernede på legetæppet.
Denne uge har mr. N ferie. Jeg havde troet, at vi ville kunne nå en hel masse hyggen, og det gør vi på sin vis også, men alligevel er det druknet lidt i trætheds efterdønninger ovenpå dåben. Og jeg savner ham, min dejlige mand. Synes trætheden har været overvældende den sidste tid. Astrid har haft sovet ekstremt dårligt, og jeg har slet ikke kunnet overskue noget. Lige de sidste par dage har det været gået lidt bedre, men så er der bare så stort et underskud der skal indhentes at det endnu ikke har resulteret i overskud. Og vi har i stedet bare været korte for hovedet, sidder i hver vores verden, set serier, læst eller lignende. Aftenerne forsvinder mellem fingrene på os, uden at jeg synes vi kommer tættere på hinanden. Og jeg savner at være tæt. Jeg savner at have tid til at ligge og tale, drømme om fremtiden, nyde nutiden og bare være sammen. Jeg har gode intentioner hver eneste dag, men så bliver det aften og trætheden kommer væltende, og det føles så uoverskueligt stort at skulle prøve at blive tæt igen, som et kæmpe arbejde jeg slet ikke kan magte. Jeg håber på, at overskuddet snart kommer igen, at vi formår snart at blive tætte - for hold da op, hvor kan det ellers føles ensomt!
Ellers så synes jeg tiden løber, Astrid lærer hele tiden noget nyt. Af nye motoriske færdigheder har hun lært: I weekenden har Astrid langt om længe fundet sine fødder. Hun startede med at nå til lårerne når hun lå på puslebordet, så til knæene, så skinnebenet og nu endelig ned til fødderne. Hun er også den sidste uges tid begyndt at ryste på hovedet. Og lige netop i dag har hun rejst sig op på armene, mens hun lå på maven. Hun er desuden blevet meget mere bevidst om, hvad der er til siderne når hun ligger ned. Og så kan man rigtigt høre, at hun har fået en kalde-gråd, når hun ikke gider at ligge alene:)
Jeg vil hoppe ned til min lille engel, der ligger og kalder, at nu keder hun sig altså hernede på legetæppet.
lørdag den 16. oktober 2010
Rødvin, kærestetid og over(under)skud
Svigermor har været i byen og inviterede os ud at spise på vores lille yndlings italienske restaurant. Der blev bestilt bord til kl 18 - både af hensyn til de andre gæster, men også fordi det var en hverdag, hvor vores sengetid er omkring klokken 21:) Lettere nervøs for, hvordan Astrid ville opføre sig, men hun blev båret rundt af en af os eller svigermor/farmor og hendes veninde, hvilket resulterede i, at vi faktisk fik varm mad at spise på nogenlunde samme tid og jeg fik lov at nyde et glas rødvin. Store sager, og det blev en rigtig hyggelig aften, hvilket gav lidt overskud da vi kom hjem. Skønt at være tæt på hinanden igen, der har ikke været meget kærestetid de sidste mange uger.
Dagen efter var dog forfærdelig med en helt ulykkelig lille pige, der bare græd og græd hver gang hun var vågen, og næsten ikke havde sovet om natten. Jeg var helt smadret, aflyste træning og bare sad herhjemme og hang. Så i nat sov jeg i stuen, mens mr. N og Astrid sov i soveværelset, og så kom han ind med hende når hun skulle ammes. Først så trillede tårerne, jeg ved det er helt latterligt, men jeg havde simpelthen så svært ved ikke at være i samme rum som hende, og jeg savnede hende så det gjorde ondt i maven. Men da først jeg havde fået talt mig selv til ro (altså: 5 meter ind til min lille pige, som jo lå sammen med sin far, der så absolut kan passe ligeså godt på hende som jeg kan) så var det skønt at få lov at sove uden at skulle lytte efter hende.
I dag blev Astrid passet for første gang. Mormor og morfar var her, mens mr. N og jeg var ude at spise brunch. Hvor fantastisk at gå ud af døren, kigge på hinanden og pludselig finde ud af at vi begge havde to hænder frie. Vi plejede jo at altid gå hånd i hånd:) Så vi har haft tid til blot at sidde og se hinanden i øjnene, holde i hånden og tale uforstyrret samtidig med at vi begge spiste. Og til aften, har vi puttet vores dejlige lille pige (eller er i gang med det), har skænket os selv et glas god rødvin og sidder og hygger med noget NCIS på skærmen. Og så prøver vi ellers at holde os selv vågne længe nok til at nyde rødvinen og se afsnittet til ende:) God weekend:)
Dagen efter var dog forfærdelig med en helt ulykkelig lille pige, der bare græd og græd hver gang hun var vågen, og næsten ikke havde sovet om natten. Jeg var helt smadret, aflyste træning og bare sad herhjemme og hang. Så i nat sov jeg i stuen, mens mr. N og Astrid sov i soveværelset, og så kom han ind med hende når hun skulle ammes. Først så trillede tårerne, jeg ved det er helt latterligt, men jeg havde simpelthen så svært ved ikke at være i samme rum som hende, og jeg savnede hende så det gjorde ondt i maven. Men da først jeg havde fået talt mig selv til ro (altså: 5 meter ind til min lille pige, som jo lå sammen med sin far, der så absolut kan passe ligeså godt på hende som jeg kan) så var det skønt at få lov at sove uden at skulle lytte efter hende.
I dag blev Astrid passet for første gang. Mormor og morfar var her, mens mr. N og jeg var ude at spise brunch. Hvor fantastisk at gå ud af døren, kigge på hinanden og pludselig finde ud af at vi begge havde to hænder frie. Vi plejede jo at altid gå hånd i hånd:) Så vi har haft tid til blot at sidde og se hinanden i øjnene, holde i hånden og tale uforstyrret samtidig med at vi begge spiste. Og til aften, har vi puttet vores dejlige lille pige (eller er i gang med det), har skænket os selv et glas god rødvin og sidder og hygger med noget NCIS på skærmen. Og så prøver vi ellers at holde os selv vågne længe nok til at nyde rødvinen og se afsnittet til ende:) God weekend:)
onsdag den 14. juli 2010
Usikkerhed og rutschebaner
Igår var min mormors 80 års fødselsdag. Med brunch ude og lagkage hygge derhjemme bagefter. Med en hel masse velmenende og nysgerrige ældre mennesker, tildels familie, som alle synes at det var fantastisk at vi lige om lidt skal være forældre. Jeg tror, at jeg efter at have gentaget for 20. gang at terminsdatoen er om 2½ uge, pludselig forstod bare en lille del af, at om max 4½ uge, så er vi forældre! Og med den forståelse, så kom usikkerheden pludselig væltende i går aftes.
Der er absolut ingen tvivl om, at jeg glæder mig til at se vores lille vidunder. Men pludselig så følte jeg mig bare så langt væk fra mr. N, han har haft så hamrende travlt med arbejde så selvom vi har set hinanden, så har vi ikke rigtigt været sammen. Og jeg savner ham - idag er endnu en døgnvagt, imorgen er middag med mormor og familien og fredag drager han vestpå til gutterne og fodbold weekend og kommer først hjem søndag. Og jeg har bare lyst til at være sammen med ham 24 timer i døgnet, at få så meget som muligt ud af vores tosomhed som jeg overhovedet kan inden den pludselig ikke eksisterer længere. Og jeg føler mig egoistisk, tænker om jeg overhovedet er klar til at blive mor, fortjener at blive mor når jeg har det sådan her? Usikkerheden vælter frem og jeg føler mig lille og slet ikke klar til det store ansvar jeg skal til at have.
Så nu gør jeg hvad jeg kan for at i det mindste at gøre klar til min lille babypige, jeg har vasket stofbleer, købt bleer, håndsprit, engangs vaskeklude, lavet den første skuffe med disse praktiske pusleting klar. Er nu begyndt at vaske tøjet, og med de små handlinger begynder jeg igen at kunne mærke glæden, spændingen, forventningerne. For selvom jeg er bange, skræmt, angst for at miste tætheden med mr. N - så er jeg også utrolig lykkelig, spændt, glæder mig til at se hende, røre hende, dufte hende og mærke hende rigtigt. Måske det bare skal være sådan når det begynder at gå op for mig, at det er temmelig snart jeg får et lille barn i min arme?? Og så snart den sætning står der, så meldr angsten sig for, at der skal ske hende noget, at noget går galt under fødslen, at hun ikke klarer sig, at vi mister hende inden vi overhovedet når at møde hende.. Det er lidt af en rutschebanetur for tiden!
Der er absolut ingen tvivl om, at jeg glæder mig til at se vores lille vidunder. Men pludselig så følte jeg mig bare så langt væk fra mr. N, han har haft så hamrende travlt med arbejde så selvom vi har set hinanden, så har vi ikke rigtigt været sammen. Og jeg savner ham - idag er endnu en døgnvagt, imorgen er middag med mormor og familien og fredag drager han vestpå til gutterne og fodbold weekend og kommer først hjem søndag. Og jeg har bare lyst til at være sammen med ham 24 timer i døgnet, at få så meget som muligt ud af vores tosomhed som jeg overhovedet kan inden den pludselig ikke eksisterer længere. Og jeg føler mig egoistisk, tænker om jeg overhovedet er klar til at blive mor, fortjener at blive mor når jeg har det sådan her? Usikkerheden vælter frem og jeg føler mig lille og slet ikke klar til det store ansvar jeg skal til at have.
Så nu gør jeg hvad jeg kan for at i det mindste at gøre klar til min lille babypige, jeg har vasket stofbleer, købt bleer, håndsprit, engangs vaskeklude, lavet den første skuffe med disse praktiske pusleting klar. Er nu begyndt at vaske tøjet, og med de små handlinger begynder jeg igen at kunne mærke glæden, spændingen, forventningerne. For selvom jeg er bange, skræmt, angst for at miste tætheden med mr. N - så er jeg også utrolig lykkelig, spændt, glæder mig til at se hende, røre hende, dufte hende og mærke hende rigtigt. Måske det bare skal være sådan når det begynder at gå op for mig, at det er temmelig snart jeg får et lille barn i min arme?? Og så snart den sætning står der, så meldr angsten sig for, at der skal ske hende noget, at noget går galt under fødslen, at hun ikke klarer sig, at vi mister hende inden vi overhovedet når at møde hende.. Det er lidt af en rutschebanetur for tiden!
mandag den 5. juli 2010
Dejlige dage
Det har været skønt at være på kærestetur:) Sydfyn er dejligt, vi boede på i en hotellejlighed med udsigt til sundet der lå lige for foden af bakken. Vi har holdt i hånd, shoppet, spist ude, badet en hel masse og bare slappet af. Varmen har været til at klare, fraset nætterne hvor luften stod stille og jeg var lige ved at gå til af varme! Så knap så meget putning som der normalt er.. Vi nåede også en tur over til svigerfamilien med sol, varme, friske jordbær, badning i vesterhavet, kolde øl (til de andre) og hygge. Det har bare været dejligt:)
Og så er det vildt at tænke på, at næste gang vi kører derover sammen, så er vi blevet forældre! Jeg er stadig lidt bange for at sige det højt, for at nemesis skal komme og gøre mit barn fortræd hvis jeg taler for højt om det! Overtro og angst for at der skal min lille babypige noget - tilsammen kan de to størrelser gøre mig helt panikslagen. Men heldigvis kun i korte stunder.
Vi mangler stadig en del herhjemme - puslepude skal købes, vaskefade, formentlig noget mere tøj men tror måske vi venter til vi ser hvad størrelse hun har og hvor meget vi får i barselsgaver, flere stofbleer, barnevognen skal hentes og jeg havde planlagt den skal vaskes. Alt hendes tøj skal vaskes, det samme skal stofbleer osv - men inden sa skal vi lige have købt en tørretumbler og have den installeret. Håber vi når det i næste uge for denne uge har mr. N ekstremt meget arbejde og er ikke særlig meget hjemme. Tja - og så lige de sidste ting i hjemmet der mangler stadig: billeder skal hænges op, den sidste kommode skal samles og køkkenskabene skal nå at have en grundrengøring! Så egentlig mangler der en del:)
Fødslen - tja, tankerne kredser stadig en del. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg nok skal klare det, for det er der jo trods alt tusindvis af kvinder der gør døgnet rundt. Jeg svinger mellem at være bange, at være spændt, at glæde mig og være bekymret for, om noget går galt. Men jeg glæder mig til at se vores lille barn! Ubeskriveligt meget, kan næsten ikke vente længere.. Men der er jo heller ikke så lang tid som der har været. Og imorgen er 4. jordemoder besøg, er spændt på hvor stor hun vurdere babypigen til at være nu. Mit eget bud er omkring 3 kg!!!
Og så er det vildt at tænke på, at næste gang vi kører derover sammen, så er vi blevet forældre! Jeg er stadig lidt bange for at sige det højt, for at nemesis skal komme og gøre mit barn fortræd hvis jeg taler for højt om det! Overtro og angst for at der skal min lille babypige noget - tilsammen kan de to størrelser gøre mig helt panikslagen. Men heldigvis kun i korte stunder.
Vi mangler stadig en del herhjemme - puslepude skal købes, vaskefade, formentlig noget mere tøj men tror måske vi venter til vi ser hvad størrelse hun har og hvor meget vi får i barselsgaver, flere stofbleer, barnevognen skal hentes og jeg havde planlagt den skal vaskes. Alt hendes tøj skal vaskes, det samme skal stofbleer osv - men inden sa skal vi lige have købt en tørretumbler og have den installeret. Håber vi når det i næste uge for denne uge har mr. N ekstremt meget arbejde og er ikke særlig meget hjemme. Tja - og så lige de sidste ting i hjemmet der mangler stadig: billeder skal hænges op, den sidste kommode skal samles og køkkenskabene skal nå at have en grundrengøring! Så egentlig mangler der en del:)
Fødslen - tja, tankerne kredser stadig en del. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg nok skal klare det, for det er der jo trods alt tusindvis af kvinder der gør døgnet rundt. Jeg svinger mellem at være bange, at være spændt, at glæde mig og være bekymret for, om noget går galt. Men jeg glæder mig til at se vores lille barn! Ubeskriveligt meget, kan næsten ikke vente længere.. Men der er jo heller ikke så lang tid som der har været. Og imorgen er 4. jordemoder besøg, er spændt på hvor stor hun vurdere babypigen til at være nu. Mit eget bud er omkring 3 kg!!!
torsdag den 1. juli 2010
Kærestetid
Tiden flyver afsted, jeg kan slet ikke forstå, at det faktisk er 1 måned siden jeg gik på barsel. Jeg troede jeg ville have svært ved at udfylde tiden, at der ville væredage, hvor jeg kedede mig - men jeg tog fejl. Jeg har slet ikke nået alt det jeg troede jeg ville, tilgengæld har jeg skruet ned for tempoet og nyder det i fulde drag. Lige nu er det bare fantastisk at være på barsel:)
Mr. N har en mase afspadsering for tiden, så han er meget hjemme, måske det også får tiden til at gå temmelig meget hurtigere? I mandags var vi igen, igen, igen en tur i IKEA og hente lidt ting, men nu går det også stille og roligt fremad med hjemmet. Mangler stadig de sidste småting og mangler stadig en hel masse til vores lille babypige, men resten af de store ting er ved at være på plads.
I tirsdags tilbragte jeg næsten en hel time liggende på maven! Var til gravid massage, hvilket var skønt. Men jeg har godt nok været sindsygt øm i balderne efter hun havde fat i min ischias - måske lidt for meget af det gode?
Og idag skal vi på kæreste tur:) Vi skal på Hotel de næste to dage, liggende lige ned til stranden på Fyn. Håber vejret bliver dejligt, så skal vi hygge, slappe, holde i hånd, spise romantisk middag og bare nyde den sidste tid som værende kun to. For lige om lidt, ja så er vi jo tre:)
Så jeg vil sige rigtig god weekend til jer alle:)
Mr. N har en mase afspadsering for tiden, så han er meget hjemme, måske det også får tiden til at gå temmelig meget hurtigere? I mandags var vi igen, igen, igen en tur i IKEA og hente lidt ting, men nu går det også stille og roligt fremad med hjemmet. Mangler stadig de sidste småting og mangler stadig en hel masse til vores lille babypige, men resten af de store ting er ved at være på plads.
I tirsdags tilbragte jeg næsten en hel time liggende på maven! Var til gravid massage, hvilket var skønt. Men jeg har godt nok været sindsygt øm i balderne efter hun havde fat i min ischias - måske lidt for meget af det gode?
Og idag skal vi på kæreste tur:) Vi skal på Hotel de næste to dage, liggende lige ned til stranden på Fyn. Håber vejret bliver dejligt, så skal vi hygge, slappe, holde i hånd, spise romantisk middag og bare nyde den sidste tid som værende kun to. For lige om lidt, ja så er vi jo tre:)
Så jeg vil sige rigtig god weekend til jer alle:)
fredag den 26. februar 2010
Kæreste weekend
Idag tager vi på kæreste weekend. Jeg har sidste arbejdsdag, når jeg kommer hjem er vi næsten pakket færdig og så står den på lækkert hotel, hygge, middage, shopping og forhåbentlig en masse kærlighed og smil i Malmø.
Jeg er utrolig træt for tiden. Ved ikke om det er hele arbejds/flytte-halløjet der presser på, om det er fordi jeg har ondt i halsen eller om det bare er graviditeten, der hilser på med endnu en omgang træthed? Men jeg nyder det - særligt fordi jeg hver aften den sidste uge, når jeg ligger mig ned på sengen og skal til at sove, ja så kommer der nogen små ganske forsigtige puf derinde fra min mave:):) Og så strømmer lykkefølelsen igennem mig, og jeg ligger der i mørket og smiler:)
Rigtig god weekend i blogland:)
Jeg er utrolig træt for tiden. Ved ikke om det er hele arbejds/flytte-halløjet der presser på, om det er fordi jeg har ondt i halsen eller om det bare er graviditeten, der hilser på med endnu en omgang træthed? Men jeg nyder det - særligt fordi jeg hver aften den sidste uge, når jeg ligger mig ned på sengen og skal til at sove, ja så kommer der nogen små ganske forsigtige puf derinde fra min mave:):) Og så strømmer lykkefølelsen igennem mig, og jeg ligger der i mørket og smiler:)
Rigtig god weekend i blogland:)
Abonner på:
Opslag (Atom)