Min krop er fyldt med uro, o nok så meget som jeg prøver, så kan jeg bare ikke falde i søvn igen! Det hjælper heller ikke at det stadig er nødvendigt med ørepropper grundet folk der for 3. weekend i træk holder fest og nyder de varme, lyse sommernætters tid, hvor alle vinduer skal være åbne uanset tidspunkt og volumen på ens musik.
Tankerne kredser omkring de næste par uger. For første gang i går blev jeg pludselig utålmodig, synes at NU må der gerne snart se at ske noget. Vi er nu så langt herhjemme, at hvis babypigen skulle komme, så har vi alle basis tingene klar. Vi mangler stadig detaljerne, men dem bliver der vel altid tid til på et tidspunkt, og ellers er det jo netop blot detaljer. Måske det er utålmodigheden der gør det svært at sove igen? I hvert fald virker det ikke umiddelbart til at andet er under opsejling. Jeg er godt nok spændt på at møde den lille i maven... Og fødslen vil jeg gerne bare snart have overstået. Tankerne om fødslen har ændret fokus - jeg er stadig bange for reaktionen, skræmt ved tanken om hvilke sider af mig selv jeg skal se, men primært så er fødslen nu blevet noget det skal overståes så jeg kan få lov at se vores lille mirakel. Og det vigtigste er at hun klarer sig gennem fødslen, at hun har det godt når hun bliver født, at hun er sund og rask og der ikke sker hende noget undervejs.
Jeg håber jeg vil være i stand til at nyde de sidste uger, hvor hun stadig er i maven, og ikke skal bruge tiden på at sidde og være hormon monster der ikke kan vente længere. Men nu må vi jo se hvad der sker. Det er ikke helt nemt at nyde tiden, når kroppen alligevel insisterer på at være vågen og urolig på dette tidspunkt af døgnet! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar