40+2 i dag, og jeg er et hormonelt monster fanget i mit eget hormonelle helvede!!! Jeg er så utålmodig at jeg næsten ikke kan håndtere det. Og mine følelser kører op og ned. Det ene øjeblik er jeg ked af det, fordi jeg tænker på al den tid der kommer til at gå væk fra A, på den tid jeg nu skal til at dele og så savner jeg pludselig min store pige så meget at tårerne begynder at trille. Det næste øjeblik er jeg ved at blive skilt fra mr. N fordi han tager skraldet ud på det forkerte tidspunkt eller hvad det nu lige er. OG så bliver jeg ked af det igen. Og sådan kører det op og ned, frem og tilbage.
I dag var jeg til jordemoder. Stadig 1-1.5 cm livmoderhals tilbage som sidst (38+3). Hun løsnede hinder og sagde at hun endte med at kunne få to fingre op, at det hele var fint blødt og hovedet stod fast og langt nede i bækkenet. Men den der hindeløsning har ike gjort en dyt. Jo jeg har haft plukkeveer, men ikke flere end jeg plejer og der er ingen regelmæssighed eller tegn til at det tager til. Der har været tegnblødning her i eftermiddags, men fortsat intet. Og jeg er simpelthen ved at blive helt sindsyg! Kan slet ikke huske jeg var SÅ utålmodig med A. Men nu gider jeg faktisk ikke den her mave mere - det føles som blasfemi at skrive det og sige det, men det er altså sådan jeg har det. Nu gider jeg ikke mere mave, nu vil jeg have ham ud til os, se ham, dufte ham, røre ham og vide han er okay. Jeg prøver af hele mit hjerte at nyde denne sidste tid, både med A og der er tid til kun hende, men også med liv i maven og møffen rundt. Man ved jo ikke om dette er sidste gang, selvom jeg fortsat har et håb om at der vil komme en gang mere. Men måske vil det slet ikke lykkes, det ved vi jo alle. Eller måske viser det sig at vi ikke har overskuddet og kræfterne til det! Det er frygteligt at tænke på, at jeg ikke kan nyde denne sidste tid, hvis nu det bliver den allersidste nogensinde - men det er altså svært at få min hjerne væk fra tanken om, at NU ER DET NU. Og helst skulle det allerede have været.
Ellers har jeg det fysisk godt, jeg er stor og tung og besværet, men ikke noget i forhold til så mange andre, det ved jeg godt. Vægten siger forsat +14-15 kg. INgen særlige ødemer, selvom det er mange uger siden jeg måtte tage mine ringe af. Og ikke nogen særlige bækkensmerter alt taget i betragtning. Men når det er sagt så glæder jeg mig til igen at kunne tume med A, til at kunne kravle ind under hendes seng i hulen eller med ind i teltet, til at kunne lade hende kravle op af min mave, til at give gyngeture. Og til at kunne gå en tur i normalt tempo, have bukser med lynlås og knapper på.....
Som det kan høres er vi meget klar til at han skal komme. Gid der var noget jeg kunne gøre der ville få ham til at fatte pointen med, at det altså er nu det skal være!!
Viser opslag med etiketten nummer 2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nummer 2. Vis alle opslag
torsdag den 22. august 2013
lørdag den 17. august 2013
Utålmodig venten
Terminsdato lige om hjørnet - 3 dage tilbage. Maven sank ca 10 cm ned den 4. august - og siden da har jeg ventet utålmodigt! Jeg kan slet ikke huske at jeg var så utålmodig første gang, men måske det blot er hukommelsen der spiller mig et puds. Faktum er at jeg er ekstremt utålmodig nu, og faktisk ikke gider maven mere. Nu skal han komme ud og være sund og rask, fødslen skal gå godt og vores nye liv med lillebror i det skal til at begynde. Særligt fylder det at han skal være sund og rask. Heldigvis er han en rigtig møffe trold, der giver lyd fra sig flere gange dagligt.
Fødslen fylder sjovt nok også en del. Jeg kan ikke længere fysisk huske smerten i kroppen, jeg kan ikke fornemme den. Men jeg kan godt huske jeg mentalt nåede til tanken, at nu gjorde det så ondt jeg nok skulle dø! Og det skræmmer mig at skulle kaste mig ud i det igen, skræmmer mig at jeg går det i møde. Men det gik jo sidst, og jeg er temmelig meget i live fortsat:) Så mon ikke jeg også overlever denne gang? Men jeg kan mærke, at jeg gerne vil have den overstået. Og det kører rigtigt meget rundt - hvordan starter det denne gang? Vil vi kunne nå ind til stedet til tiden, vil jeg komme alt for tidligt og det hele går i sig selv igen? Kommer det til at gå fint med aflevering af A til mormor, får vi fat på hende? ER det veer eller bliver det vandet der går? HVor lang tid kommer det til at tage? Og HVORNÅR?
Ellers har jeg det fysisk ok, jeg er træt og lidt besværet af maven efterhånden. Vægten siger +14-15 kg, og jeg glæder mig til at få almindelige bukser på og at mine trøjer kan dække maven igen. Håber kiloene ryger ligeså nemt som sidst!
Vores dejlige A har travlt for tiden. Hun smed jo bleen da vi flyttede - lige pludselig og ud af det blå efter at vi havde forsøgt stille og roligt i en uges tid derhjemme med at tage bleen af når vi var hjemme. Og vupti, så brugte hun ikke ble mere! Ej heller om natten. Det er virkelig gået stærkt og over al forventning. Og så er hun startet i børnehave. Efter en måned, hold da op en fræk børnehave pige vi pludselig har. Hun bestemmer i følge hende selv alt, hun kan alt selv og hun bliver stjernetosset når tingene ikke går efter hendes hoved. Man kan godt mærke at der er mange nye ting at forholde sig til og mange indtryk der skal bearbejdes når man kommer hjem. Hendes ordforråd er kæmpe stort, og gør at hun nogle gange kan udtrykke sig som en der er 1-2 år ældre end hun virkelig er, og hvor hun ikke helt fatter konsekvenserne af det hun siger. Jeg synes både det er helt vidunderligt og fantastisk at se hende udvikle sig så meget, men også skræmmende hvor stor verden er blevet og hvor mange ting hun skal lære. Jeg vil så gerne beskytte hende, sørge for at hun aldrig bliver ked af det, bliver drillet/mobbet og at hun altid har et trygt sted at komme til. det sidste forsøger jeg i hvert fald at give hende og altid gøre hende opmærksom på, men der er jo ting man bare skal lære her i livet, og nogen af dem kan jeg slet ikke beskytte hende imod (og bør vel i virkeligheden heller ikke). Jeg forundres stadig over at kærligheden til hende kan blive ved med at vokse, at man kan elske et andet menneske så højt og betingelsesløst er et vidunder i sig selv.
Mit hjerte svulmer når jeg ser på hende, jeg savner hende når hun ikke er her, der findes ikke noget større end at se hende smile og være glad. Og selvom hun også kan gøre mig rasende og mere vred en jeg havde troet, så er hun bare det bedste i hele verden. Det er svært at forestille sig at man virkelig kan elske så betingelsesløst og at der er plads til mere end bare hende i mit moderhjerte. Men jeg vælger at tro på, at det er der selvfølgelig - for kærligheden er der altid plads til!
Fødslen fylder sjovt nok også en del. Jeg kan ikke længere fysisk huske smerten i kroppen, jeg kan ikke fornemme den. Men jeg kan godt huske jeg mentalt nåede til tanken, at nu gjorde det så ondt jeg nok skulle dø! Og det skræmmer mig at skulle kaste mig ud i det igen, skræmmer mig at jeg går det i møde. Men det gik jo sidst, og jeg er temmelig meget i live fortsat:) Så mon ikke jeg også overlever denne gang? Men jeg kan mærke, at jeg gerne vil have den overstået. Og det kører rigtigt meget rundt - hvordan starter det denne gang? Vil vi kunne nå ind til stedet til tiden, vil jeg komme alt for tidligt og det hele går i sig selv igen? Kommer det til at gå fint med aflevering af A til mormor, får vi fat på hende? ER det veer eller bliver det vandet der går? HVor lang tid kommer det til at tage? Og HVORNÅR?
Ellers har jeg det fysisk ok, jeg er træt og lidt besværet af maven efterhånden. Vægten siger +14-15 kg, og jeg glæder mig til at få almindelige bukser på og at mine trøjer kan dække maven igen. Håber kiloene ryger ligeså nemt som sidst!
Vores dejlige A har travlt for tiden. Hun smed jo bleen da vi flyttede - lige pludselig og ud af det blå efter at vi havde forsøgt stille og roligt i en uges tid derhjemme med at tage bleen af når vi var hjemme. Og vupti, så brugte hun ikke ble mere! Ej heller om natten. Det er virkelig gået stærkt og over al forventning. Og så er hun startet i børnehave. Efter en måned, hold da op en fræk børnehave pige vi pludselig har. Hun bestemmer i følge hende selv alt, hun kan alt selv og hun bliver stjernetosset når tingene ikke går efter hendes hoved. Man kan godt mærke at der er mange nye ting at forholde sig til og mange indtryk der skal bearbejdes når man kommer hjem. Hendes ordforråd er kæmpe stort, og gør at hun nogle gange kan udtrykke sig som en der er 1-2 år ældre end hun virkelig er, og hvor hun ikke helt fatter konsekvenserne af det hun siger. Jeg synes både det er helt vidunderligt og fantastisk at se hende udvikle sig så meget, men også skræmmende hvor stor verden er blevet og hvor mange ting hun skal lære. Jeg vil så gerne beskytte hende, sørge for at hun aldrig bliver ked af det, bliver drillet/mobbet og at hun altid har et trygt sted at komme til. det sidste forsøger jeg i hvert fald at give hende og altid gøre hende opmærksom på, men der er jo ting man bare skal lære her i livet, og nogen af dem kan jeg slet ikke beskytte hende imod (og bør vel i virkeligheden heller ikke). Jeg forundres stadig over at kærligheden til hende kan blive ved med at vokse, at man kan elske et andet menneske så højt og betingelsesløst er et vidunder i sig selv.
Mit hjerte svulmer når jeg ser på hende, jeg savner hende når hun ikke er her, der findes ikke noget større end at se hende smile og være glad. Og selvom hun også kan gøre mig rasende og mere vred en jeg havde troet, så er hun bare det bedste i hele verden. Det er svært at forestille sig at man virkelig kan elske så betingelsesløst og at der er plads til mere end bare hende i mit moderhjerte. Men jeg vælger at tro på, at det er der selvfølgelig - for kærligheden er der altid plads til!
mandag den 29. juli 2013
I følelsernes vold
Mine følelser er ren rutschebanetur lige for tiden. Jeg er træt pga varmen gør, at det er ekstremt svært at sove, og det hjælper helt sikkert ikke. Så har jeg en stor pige, hvor det er en daglig kamp at få hende til at tage tøj på, og jeg helt generelt mister tålmodigheden på et eller andet tidspunkt undervejs om morgenen, og bliver sur. Hvilket resulterer i at hun bliver ked af det, og så får jeg dårlig samvittighed og ked af at vores morgener skal ende ud i en kamp hver eneste dag, i stedet for at vi bare kunne hygge og nyde hinanden og den tid jeg har helt til hende, mens jeg stadig har den.
Jeg overvældes af, hvad det dog er vi har kastet os ud i? Hvordan skal jeg nogensinde have overskud nok til at give to børn opmærksomhed og kærlighed nok? Og samtidig have noget tilovers til mr. N? Hvordan skal jeg dog blive den kærlige og omsorgsfulde mor som jeg gerne vil være, hvordan skal jeg undgå at blive sur og kortluntet pga træthed og skændes med min elskede pige??? Hvad har jeg dog gang i?
Bare her til morgen tager vi den sædvanlige tur. Efter ca 10 gange at have sagt "er du sød at tage dine underbukser på", så bliver der sagt "så er det nu A, du skal tage dine underbukser på" med en knap så sød stemme. Hun begynder at græde og sige du må ikke blive sur på mig mor. Jeg holder dog fast i, at nu er det nu og hun får taget tøjet på og gjort helt klar. Så tænker jeg, nu trænger vi lige til at tænke på noget andet så vi går ind og danser i stuen. Fortæller hende at om 5 dage, så bliver hun 3 år og hun hopper op og ned, glæder sig til fødselsdag, gaver og kager. Og jeg begynder at græde fordi min lille pige er blevet så stor, fordi jeg spilder hendes sidste alene tid med at gå rundt og være træt og gnaven og miste tålmodigheden, fordi jeg får dårlig samvittighed over at der snart kommer en anden og tager opmærksomhed væk fra hende, og bare fordi jeg elsker hende så højt at jeg næsten ikke kan rumme det!
Jeg håber det kommer til at gå og at vi løser det på den ene eller anden måde. Jeg håber at det hele ikke kommer til at drukne i dårlig samvittighed over for den ene eller den anden! Og samtidig så vil jeg gerne bare snart have den fødsel overstået, og få startet på alt det jeg går og er nervøs for. I morgen er jeg 37+0 - tre uger til termin og jeg kan mærke at jeg regner kraftigt med at føde deromkring, så håber han hører godt efter derinde i maven:)
Jeg overvældes af, hvad det dog er vi har kastet os ud i? Hvordan skal jeg nogensinde have overskud nok til at give to børn opmærksomhed og kærlighed nok? Og samtidig have noget tilovers til mr. N? Hvordan skal jeg dog blive den kærlige og omsorgsfulde mor som jeg gerne vil være, hvordan skal jeg undgå at blive sur og kortluntet pga træthed og skændes med min elskede pige??? Hvad har jeg dog gang i?
Bare her til morgen tager vi den sædvanlige tur. Efter ca 10 gange at have sagt "er du sød at tage dine underbukser på", så bliver der sagt "så er det nu A, du skal tage dine underbukser på" med en knap så sød stemme. Hun begynder at græde og sige du må ikke blive sur på mig mor. Jeg holder dog fast i, at nu er det nu og hun får taget tøjet på og gjort helt klar. Så tænker jeg, nu trænger vi lige til at tænke på noget andet så vi går ind og danser i stuen. Fortæller hende at om 5 dage, så bliver hun 3 år og hun hopper op og ned, glæder sig til fødselsdag, gaver og kager. Og jeg begynder at græde fordi min lille pige er blevet så stor, fordi jeg spilder hendes sidste alene tid med at gå rundt og være træt og gnaven og miste tålmodigheden, fordi jeg får dårlig samvittighed over at der snart kommer en anden og tager opmærksomhed væk fra hende, og bare fordi jeg elsker hende så højt at jeg næsten ikke kan rumme det!
Jeg håber det kommer til at gå og at vi løser det på den ene eller anden måde. Jeg håber at det hele ikke kommer til at drukne i dårlig samvittighed over for den ene eller den anden! Og samtidig så vil jeg gerne bare snart have den fødsel overstået, og få startet på alt det jeg går og er nervøs for. I morgen er jeg 37+0 - tre uger til termin og jeg kan mærke at jeg regner kraftigt med at føde deromkring, så håber han hører godt efter derinde i maven:)
tirsdag den 28. maj 2013
28 uger, dårlig samvittighed
I dag er 28 fulde uger. Maven vokser, hovedet når vist ikke helt at følge med. Vægten siger +7-8 kg. Jeg synes jeg er ekstremt grådlabil for tiden, og har alle de her halv forbudte tanker - i hvert fald i mit univers forbudte. Arbejdet har fyldt alt, alt for meget det sidste lange stykke tid. Jeg kommer hjem senere end jeg synes er sjovt hver eneste dag fordi jeg ikke længere har nattevagter og så selvfølgelig skal have timerne på et andet tidspunkt. Jeg savner min store pige, jeg savner at være den der henter hende om eftermiddagen. Jeg savner at have god tid sammen med hende om morgenen, at tusse rundt herhjemme og jeg savner muligheden for at være på hygge tur på en flad hverdag.
Oveni al dette savn kommer der så tankerne om, hvordan jeg nogensinde skal få tid til at være sammen med 2 børn! Hvordan skal det lykkes at elske både den ene og den anden, hvordan skal jeg få tid til at hygge om min pige når der er en lille en der græder og skal ammes, hvordan skal jeg have overskud til hende når jeg er oppe hver 2.-3- time hver eneste nat?? Og det er her de forbudte tanker melder sig... Er vi overhovedet klar til nummer 2??? Jeg hader mig selv for den tanke, for vi har jo kæmpet for at komme hertil. Og mit "barnløse jeg", som husker tiden inden A, er lige ved mentalt at slå mig ihjel for overhovedet at tillade de tanker i mit hoved. Og jeg får dårlig samvittighed overfor lillemanden i maven, der jo bestemt er så ønsket som man kan være. Hvordan skal jeg nogensinde kunne elske ham ligeså højt som jeg elsker A??
Jeg ved ikke om det blot er træthed, hormoner eller lidt for meget stress og pres på arbejde, der udløser alle de her ting. Men i hvert fald føler jeg at livet løber forbi mig og jeg er hele tiden 2-3 skridt bagud. Jeg håber meget på, at jeg i min barsel får muligheden for at sætte farten lidt ned, lige nå at nyde maven inden den forsvinder og finde glæden og spændingen frem. Heldigvis er lillemanden derinde god til at give lyd fra sig og hvert eneste lille spark minder mig om det fantastiske mirakel der er i min mave. Jeg håber bare jeg får lidt emre tid til at nyde det, og finde den samhørighed, som jeg følte med A, frem.
Når det er sagt så står barslen ikke på ren ro og afslapning i det vi skal flytte 5 dage efter jeg går fra. Og mr N har selvfølgelig ingen fridage i juli andet end weekenderne, så jeg forudser rimelig meget udpakning og rydden op. Samtidig skal A starte i børnehave det nye sted vi skal bo, og det er et helt kapitel for sig hvor skræmmende jeg synes den tanke er. Der bliver vist nok at se til denne sommer...
Oveni al dette savn kommer der så tankerne om, hvordan jeg nogensinde skal få tid til at være sammen med 2 børn! Hvordan skal det lykkes at elske både den ene og den anden, hvordan skal jeg få tid til at hygge om min pige når der er en lille en der græder og skal ammes, hvordan skal jeg have overskud til hende når jeg er oppe hver 2.-3- time hver eneste nat?? Og det er her de forbudte tanker melder sig... Er vi overhovedet klar til nummer 2??? Jeg hader mig selv for den tanke, for vi har jo kæmpet for at komme hertil. Og mit "barnløse jeg", som husker tiden inden A, er lige ved mentalt at slå mig ihjel for overhovedet at tillade de tanker i mit hoved. Og jeg får dårlig samvittighed overfor lillemanden i maven, der jo bestemt er så ønsket som man kan være. Hvordan skal jeg nogensinde kunne elske ham ligeså højt som jeg elsker A??
Jeg ved ikke om det blot er træthed, hormoner eller lidt for meget stress og pres på arbejde, der udløser alle de her ting. Men i hvert fald føler jeg at livet løber forbi mig og jeg er hele tiden 2-3 skridt bagud. Jeg håber meget på, at jeg i min barsel får muligheden for at sætte farten lidt ned, lige nå at nyde maven inden den forsvinder og finde glæden og spændingen frem. Heldigvis er lillemanden derinde god til at give lyd fra sig og hvert eneste lille spark minder mig om det fantastiske mirakel der er i min mave. Jeg håber bare jeg får lidt emre tid til at nyde det, og finde den samhørighed, som jeg følte med A, frem.
Når det er sagt så står barslen ikke på ren ro og afslapning i det vi skal flytte 5 dage efter jeg går fra. Og mr N har selvfølgelig ingen fridage i juli andet end weekenderne, så jeg forudser rimelig meget udpakning og rydden op. Samtidig skal A starte i børnehave det nye sted vi skal bo, og det er et helt kapitel for sig hvor skræmmende jeg synes den tanke er. Der bliver vist nok at se til denne sommer...
torsdag den 2. maj 2013
24 uger
Lige for tiden synes jeg tiden flyver afsted. Indtil den anden dag var jeg helt overbevist om at den uge jeg kom ind i nu var uge 23, indtil jeg så på app'en og der stod uge 24! Maven vokser, det går meget hurtigere denne gang. Den ligner maven med A, fraset at jeg ligner jeg er 28 uger henne i stedet for. MD viste en sund og rask lille dreng:) Og han sparker på livet løs. Moderkagen ligger på forsiden, men jeg har alligevel mærket liv siden uge 15+. Kan dog godt mærke at det føles anderledes og jeg mærker ham meget mere ude til siderne, opad og nedadtil end jeg gjorde med A.
Og så er jeg fortsat træt. Hold da op, kan sove næsten konstant og hele tiden hvis jeg bare fik lov. Det er en kamp at skulle holde sig vågen om aftenen, jeg når ikke noget af det arbejde jeg burde nå og jeg er helt flad i dagtiden på arbejde.
Tankerne kredser særligt om, hvordan det bliver at have to børn. Der er en masse på forhånd dårlig samvittighed over ikke at få lige så meget tid til A som jeg har nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne dele mig mellem to børn og give dem begge kærlighed og opmærksomhed nok. Jeg håber løsningen kommer til mig, at det hele ikke drukner i dårlig samvittighed og kriser. Men jeg synes det er svært allerede nu!! Og det er på en eller anden måde ligeså svært at forestille sig hvordan det bliver som det var første gang.
Arbejdet har været travlt, fyldt lidt for meget og desværre ikke på den gode måde. Masser af bøvl! Jeg måtte sige farvel til nattevagterne allerede i uge 18 og har faktisk svært ved at undvære mine hverdagsfri og min afspadsering. Jeg synes det er kedeligt at møde ind hver dag kl 8-15.30. jeg savner at aflevere A sent, at hente hende tidlige og jeg savner den tid jeg havde på en fridag til at ordne de andre arbejdsopgaver der også skal gøres færdige. Artiklerne der skal skrives osv. Så selvom jeg synes det var svært at være væk fra A så lang tid ad gange på vagterne, så gav det alligevel noget i den anden ende.
Og så er jeg fortsat træt. Hold da op, kan sove næsten konstant og hele tiden hvis jeg bare fik lov. Det er en kamp at skulle holde sig vågen om aftenen, jeg når ikke noget af det arbejde jeg burde nå og jeg er helt flad i dagtiden på arbejde.
Tankerne kredser særligt om, hvordan det bliver at have to børn. Der er en masse på forhånd dårlig samvittighed over ikke at få lige så meget tid til A som jeg har nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne dele mig mellem to børn og give dem begge kærlighed og opmærksomhed nok. Jeg håber løsningen kommer til mig, at det hele ikke drukner i dårlig samvittighed og kriser. Men jeg synes det er svært allerede nu!! Og det er på en eller anden måde ligeså svært at forestille sig hvordan det bliver som det var første gang.
Arbejdet har været travlt, fyldt lidt for meget og desværre ikke på den gode måde. Masser af bøvl! Jeg måtte sige farvel til nattevagterne allerede i uge 18 og har faktisk svært ved at undvære mine hverdagsfri og min afspadsering. Jeg synes det er kedeligt at møde ind hver dag kl 8-15.30. jeg savner at aflevere A sent, at hente hende tidlige og jeg savner den tid jeg havde på en fridag til at ordne de andre arbejdsopgaver der også skal gøres færdige. Artiklerne der skal skrives osv. Så selvom jeg synes det var svært at være væk fra A så lang tid ad gange på vagterne, så gav det alligevel noget i den anden ende.
tirsdag den 2. april 2013
Halvvejs
20 uger i dag, halvvejs igennem. Og var til MD scanning i dag, som viser en sund og rask lille dreng i maven! Er helt forbløffet over at der kan være en dreng derinde:) Men glædeligt overrasket.
Synes ellers det går rimeligt godt, hvilket jo altid er nemt at sige efter 6 dages ferie. Er blevet sygemeldt fra mine nattevagter efter at jeg allerede i uge 16+ begyndte at have rigtigt mange plukkeveer. Havde en rigtig travl vagt og dagen efter havde jeg nærmest konstant plukkeveer, medmindre jeg lå helt bom stille. Men bare jeg rejste mig op eller sad på en stol var maven helt spændt. Så ved 1. jordemoder besøg i uge 18+4 kiggede hun blot på mig og sagde, hvad tror du selv jeg siger nu? Jeg føler mig som en stor belastning, og slet ikke rigtigt i stand til at acceptere at det er sådan det er, samtidig med jeg er lidt lettet over ikke at skulle være helt bombet i flere dage efter hver nattevagt!
Jeg har desuden fået mig nogle ømme baller og lænd, særligt hvis jeg går for længe ad gangen eller bare i normalt tempo i ca 100 meter. Det er vildt belastende, for det passer ikke rigtigt til mit temperament st skulle slentre alle vegne. Men der er kontant afregning når jeg får lavet for meget i form af kraftige smertee i lænden og ned i ballerne, og til tider også foran. Desuden får jeg også væsentlig flere plukkeveer! Så det er ikke meget motion jeg får for tiden. Tænker jeg vil i gang med at svømme, men skal lige tage mig sammen. Savner lidt en svømme buddie der kan lokke mig afsted:)
Inden påske havde vi en lille syg pige med 40 i feber i 5 dage. Nej hvor var hun sølle! Vågnede konstant, sov max 1 time ad gangen om natten og havde det bare rigtigt dårligt. Og vi var to meget trætte forældre. Jeg må indrømme at tanken om en lille baby der skriger, skal ammes og vågner konstant lige pludselig blev lidt skræmmende. Og mine tanker kredser meget om, hvordan jeg skal få tid nok til begge to, hvordan jeg stadig gerne vil kunne være der for A, og hvordan vi skal få tingenen til at hænge sammen herhjemme. Men jeg tænker, at det vel er meget normalt når det er nummer 2 man venter?
Synes ellers det går rimeligt godt, hvilket jo altid er nemt at sige efter 6 dages ferie. Er blevet sygemeldt fra mine nattevagter efter at jeg allerede i uge 16+ begyndte at have rigtigt mange plukkeveer. Havde en rigtig travl vagt og dagen efter havde jeg nærmest konstant plukkeveer, medmindre jeg lå helt bom stille. Men bare jeg rejste mig op eller sad på en stol var maven helt spændt. Så ved 1. jordemoder besøg i uge 18+4 kiggede hun blot på mig og sagde, hvad tror du selv jeg siger nu? Jeg føler mig som en stor belastning, og slet ikke rigtigt i stand til at acceptere at det er sådan det er, samtidig med jeg er lidt lettet over ikke at skulle være helt bombet i flere dage efter hver nattevagt!
Jeg har desuden fået mig nogle ømme baller og lænd, særligt hvis jeg går for længe ad gangen eller bare i normalt tempo i ca 100 meter. Det er vildt belastende, for det passer ikke rigtigt til mit temperament st skulle slentre alle vegne. Men der er kontant afregning når jeg får lavet for meget i form af kraftige smertee i lænden og ned i ballerne, og til tider også foran. Desuden får jeg også væsentlig flere plukkeveer! Så det er ikke meget motion jeg får for tiden. Tænker jeg vil i gang med at svømme, men skal lige tage mig sammen. Savner lidt en svømme buddie der kan lokke mig afsted:)
Inden påske havde vi en lille syg pige med 40 i feber i 5 dage. Nej hvor var hun sølle! Vågnede konstant, sov max 1 time ad gangen om natten og havde det bare rigtigt dårligt. Og vi var to meget trætte forældre. Jeg må indrømme at tanken om en lille baby der skriger, skal ammes og vågner konstant lige pludselig blev lidt skræmmende. Og mine tanker kredser meget om, hvordan jeg skal få tid nok til begge to, hvordan jeg stadig gerne vil kunne være der for A, og hvordan vi skal få tingenen til at hænge sammen herhjemme. Men jeg tænker, at det vel er meget normalt når det er nummer 2 man venter?
torsdag den 7. marts 2013
16+2
Vi overlevede en ferie til Lalandia:) Og havde faktisk en rigtig hyggelig tur. Stedet levede op til samtlige af mine fordomme, men det viste sig jo at være fuldkommen lige meget for A havde en fest. Og så havde vi det også:) Det var simpelthen fantastisk at se hende i vandet, hun elsker det bare. Og var helt med på at vi skulle i svømmehallen hver dag og helst hele tiden! En af aftenerne var vi ude at spise, buffet mad som var rimeligt fint. Ikke nogen særligt romantisk restaurant, men der var et legerum, hvor A kunne sidde, hvilket resulterede i at vi faktisk sad næsten 1½ time over maden og spiste samtidig med at vi havde tid til at føre en helt almindelig samtale. Det var jo et mirakel i sig selv:)
Nu er ferien ovre og hverdagen i gang igen. Jeg synes trætheden er lidt mindre overvældende. Nattevagterne slår stadig benene væk under mig dagen efter, men jeg er hurtigere ovre dem end før. Tilgengæld havde jeg ekstremt mange plukkeveer efter min sidste nattevagt. Det spændte og spændte, så det var ubehageligt, og det kom uanset om jeg blot sad på en stol. det eneste der fik dem væk var at komme helt ned at ligge stille i længere tide. Knap så nemt med en 2½ årig i huset! Jeg er spændt på, om det er sådan det bare skal være fra nu af, eller om det var et tilfælde. Der var ikke så mange plukkeveer på selve nattevagten, eller også havde jeg bare for travlt til at registrere dem! Skal tiljordemoder i slutningen af marts og tænker lige at tage en snak med hende om, hvor meget der er er ok.
Ellers synes jeg maver vokser ligeså stille og roligt. Er begyndt at mærke de første små spark. Føles mere indvendigt end jeg husker det med A. Går ind i maven eller ned mod underlivet, men er efterhånden temmelig sikker på det er baby der siger hej. A taler meget om baby i maven i perioder, og vi læser bøger om hvad der sker i mors mave. Det er godt nok hyggeligt:)
Nu er ferien ovre og hverdagen i gang igen. Jeg synes trætheden er lidt mindre overvældende. Nattevagterne slår stadig benene væk under mig dagen efter, men jeg er hurtigere ovre dem end før. Tilgengæld havde jeg ekstremt mange plukkeveer efter min sidste nattevagt. Det spændte og spændte, så det var ubehageligt, og det kom uanset om jeg blot sad på en stol. det eneste der fik dem væk var at komme helt ned at ligge stille i længere tide. Knap så nemt med en 2½ årig i huset! Jeg er spændt på, om det er sådan det bare skal være fra nu af, eller om det var et tilfælde. Der var ikke så mange plukkeveer på selve nattevagten, eller også havde jeg bare for travlt til at registrere dem! Skal tiljordemoder i slutningen af marts og tænker lige at tage en snak med hende om, hvor meget der er er ok.
Ellers synes jeg maver vokser ligeså stille og roligt. Er begyndt at mærke de første små spark. Føles mere indvendigt end jeg husker det med A. Går ind i maven eller ned mod underlivet, men er efterhånden temmelig sikker på det er baby der siger hej. A taler meget om baby i maven i perioder, og vi læser bøger om hvad der sker i mors mave. Det er godt nok hyggeligt:)
fredag den 22. februar 2013
Uge 14 og vinterferie
Tiden går og maven begynder så småt at vise sig. Bukserne strammer så jeg er hoppet i graviditets tøjet allerede. Jeg har stadig en lille gnavende frygt for, at noget går galt, stadig svært ved at tro på at der ligger en lille levende baby derinde. Jeg ved ikke helt hvad der skal få mig overbevist, andet end tiden forhåbentlig. Frygten kommer særligt fra, at jeg synes den lille lå så utrolig stille til scanning! Tror jeg må ud at købe batterier til min Angel Sound, den brugte jeg også en del med A, forhåbentlig kan den virke beroligende igen.
I dag går vi på 1 uges ferie. Den skal fejres med fastelavnsfest i morgen, og så har vi hoppet ud i mit alletiders mareridt og bestilt en tur til Lalandia!!! Jeg forsøger at pakke alle mine fordomme langt, langt væk, og tænker for mig selv, at A formentlig vil synes det er rigtig sjovt. Og hvis hun har det sjovt, så har vi det jo også sjovt. Og så er det bare lidt nemmere, med en lille hytte, hvor der er mulighed for at vi kan sidde om aftenen og tale sammen uden konstant forstyrre hende i sin søvn. Og jeg må vel acceptere på et eller andet tidspunkt, at vi er blevet en børnefamilie, hvor sådan nogen ting bare nogen gange er nemmere. Men når A er blevet lidt større - og vi er blevet lidt rigere - så skal vi altså på road trip i New Zealand. Det er min store drøm at komme tilbage dertil, og jeg forestiller med en autocamper, solskin, vand og fantastisk smuk udsigt, og så bare os der triller rundt og hygger, krammer og leger.... Men so far så bliver det altså i Lalandia det sker!
I dag går vi på 1 uges ferie. Den skal fejres med fastelavnsfest i morgen, og så har vi hoppet ud i mit alletiders mareridt og bestilt en tur til Lalandia!!! Jeg forsøger at pakke alle mine fordomme langt, langt væk, og tænker for mig selv, at A formentlig vil synes det er rigtig sjovt. Og hvis hun har det sjovt, så har vi det jo også sjovt. Og så er det bare lidt nemmere, med en lille hytte, hvor der er mulighed for at vi kan sidde om aftenen og tale sammen uden konstant forstyrre hende i sin søvn. Og jeg må vel acceptere på et eller andet tidspunkt, at vi er blevet en børnefamilie, hvor sådan nogen ting bare nogen gange er nemmere. Men når A er blevet lidt større - og vi er blevet lidt rigere - så skal vi altså på road trip i New Zealand. Det er min store drøm at komme tilbage dertil, og jeg forestiller med en autocamper, solskin, vand og fantastisk smuk udsigt, og så bare os der triller rundt og hygger, krammer og leger.... Men so far så bliver det altså i Lalandia det sker!
torsdag den 14. februar 2013
NF scanning
Nakkefoldsscanning gik rigtig fint. Et styks levende lille myr, der dog var noget mere stille til scanning end A nogensinde var. Det var en meget hurtig og ikke særlig meddelsom scanningsdame, der næsten hele tiden bevægede ultralydshovedet så det var svært at nå at se den lille rigtigt. Men risikoen var lille, 1:11.000, så det var jo dejligt. Termin nu sat til 20.8.13!
Ellers går tingene stille og roligt derud af. Der er fortsat masser af arbejde for os begge, og jeg synes ikke rigtigt trætheden vil slippe sit tag i mig. Efter nattevagter er der en fortsat lidt trætheds kvalme, lidt nedsat appetit, og som noget nyt lidt spændinger i maven. Ved ikke om det virkelig kan være plukkeveer allerede? Det føles lidt sådan, den der knugende fornemmelse, men alligevel lidt mere uspecifikt end det jeg ellers husker. Næste scanning er den 2.4, jordemoder engang i slutningen af marts. Er så småt begyndt at fortælle det rundt omkring nu - har fortalt det mere officielt på arbejde, og der er også lidt flere veninder der får det af vide i løbet af ugen.
Ellers går tingene stille og roligt derud af. Der er fortsat masser af arbejde for os begge, og jeg synes ikke rigtigt trætheden vil slippe sit tag i mig. Efter nattevagter er der en fortsat lidt trætheds kvalme, lidt nedsat appetit, og som noget nyt lidt spændinger i maven. Ved ikke om det virkelig kan være plukkeveer allerede? Det føles lidt sådan, den der knugende fornemmelse, men alligevel lidt mere uspecifikt end det jeg ellers husker. Næste scanning er den 2.4, jordemoder engang i slutningen af marts. Er så småt begyndt at fortælle det rundt omkring nu - har fortalt det mere officielt på arbejde, og der er også lidt flere veninder der får det af vide i løbet af ugen.
onsdag den 6. februar 2013
12+0
12+0 i dag, og fortsat lige uvirkeligt. Den sidste uge har været præget af tragiske oplevelser på arbejde, og en syg lille pige herhjemme. Trætheden har været overvældende, A er en lille pjevset pige fortsat, der er ked af det når man afleverer hende, og hvis verden går itu over de mindste små ting. Så der har ikke været meget tid til at tænke på den lille, der forhåbentlig ligger derinde og har det godt. Om 6 dage er det tid til NF. Ligesom sidst er jeg lige nu primært bekymret for om der overhovedet er liv. Tankerne om, hvad vi gør hvis NF kommer ud med dårlige odds ligger der selvfølgelig også, men de kan ikke rigtig komme op til overfladen for de kræver at jeg tror på, at den lille er levende. Og det er fortsat lidt svært.
Men kroppen gør ellers sit bedste. B.rysterne er blevet større og tunge, maven vokser og er faktisk lidt svær at skjule - særligt når jeg nærmer mig eftermiddagen. Jeg er stadig træt, synes stadig ting lugter helt ekstremt voldsomt, måske lidt mere kortluntet.
Vi har fortalt vores familier det, faktisk allerede efter den første scanning, og en enkelt veninde har fået det fa vide, men ellers vil jeg gerne lige have NF overstået. Der er dog et par stykker der har gættet det på arbejde, fordi jeg har en tendens til at blive svimmel og utilpas på nattevagterne. Og så har min chef fået det af vide, da jeg denne måned er hårdt presset med nattevagter og derfor har måtte bede om fri i dagtiden så jeg har tid til at komme mig ovenpå vagterne.
Men kroppen gør ellers sit bedste. B.rysterne er blevet større og tunge, maven vokser og er faktisk lidt svær at skjule - særligt når jeg nærmer mig eftermiddagen. Jeg er stadig træt, synes stadig ting lugter helt ekstremt voldsomt, måske lidt mere kortluntet.
Vi har fortalt vores familier det, faktisk allerede efter den første scanning, og en enkelt veninde har fået det fa vide, men ellers vil jeg gerne lige have NF overstået. Der er dog et par stykker der har gættet det på arbejde, fordi jeg har en tendens til at blive svimmel og utilpas på nattevagterne. Og så har min chef fået det af vide, da jeg denne måned er hårdt presset med nattevagter og derfor har måtte bede om fri i dagtiden så jeg har tid til at komme mig ovenpå vagterne.
torsdag den 10. januar 2013
8+1 og scanning
Gav efter for min bekymring og ringede til CFC, der heldigvis var søde og sagde jeg selvfølgelig bare skulle kommer.
Så i dag var jeg inde og hilse på et dejligt lille vidunder, der var vokset præcist som den skulle, havde et hjerte der slog som det skal og meget mere lignede noget jeg kan genkende som et barn, end den lille klump af celler som vi så første gang for 1 uge siden. Jeg er mega lettet. Håber på at kunne slå katastrofe tankerne lidt fra nu og bare læne mig tilbage mens tiden den går, og alting forhåbentlig bliver ved med at se godt ud!
Så i dag var jeg inde og hilse på et dejligt lille vidunder, der var vokset præcist som den skulle, havde et hjerte der slog som det skal og meget mere lignede noget jeg kan genkende som et barn, end den lille klump af celler som vi så første gang for 1 uge siden. Jeg er mega lettet. Håber på at kunne slå katastrofe tankerne lidt fra nu og bare læne mig tilbage mens tiden den går, og alting forhåbentlig bliver ved med at se godt ud!
lørdag den 29. december 2012
6+3
Trætheden kom snigende omkring juleaften, og nu er jeg bare træt konstant. Uanset om jeg ingenting laver eller masser af ting laver, så er kroppen bare tung og træt og hovedet ligeså. Jeg har de sidste 4-5 dage desuden haft noget utilpashed/let kvalme. Det er der døgnet rundt, sidder lige i maven og lidt som sure opstød. Det gør at jeg absolut ikke har lyst til noget som helst mad. Tilgengæld så ved jeg efterhånden også at kvalmen er værre når jeg er sulten. Det er altså en dårlig kombi! Men okay, ingen bræk, så ingen brok:)
Til trods for at der er kommet de flere symptomer, så er jeg stadig nervøs for scanning. Fortsat nervøs for om der er liv, om vi virkelig har lov at være så heldige at det er vores tur nu.
Oveni melder der sig også tanker om hvordan vi klarer to børn, hvordan jeg skal få tid til at hygge med min dejlige A når der er en lille ny, og en på forhånd dårlig samvittighed. Jeg ved ikke helt hvor de kommer fra de her tanker, for jeg troede da jeg havde været dem igennem i ventetiden på barn nummer 2. Men åbenbart ikke nok! Nu er der ikke sålænge til scanning som der har været, og jeg krydser fingre for at det går godt!!
Til trods for at der er kommet de flere symptomer, så er jeg stadig nervøs for scanning. Fortsat nervøs for om der er liv, om vi virkelig har lov at være så heldige at det er vores tur nu.
Oveni melder der sig også tanker om hvordan vi klarer to børn, hvordan jeg skal få tid til at hygge med min dejlige A når der er en lille ny, og en på forhånd dårlig samvittighed. Jeg ved ikke helt hvor de kommer fra de her tanker, for jeg troede da jeg havde været dem igennem i ventetiden på barn nummer 2. Men åbenbart ikke nok! Nu er der ikke sålænge til scanning som der har været, og jeg krydser fingre for at det går godt!!
fredag den 21. december 2012
Juleglæder
Her sker ikke så meget. Jeg arbejder, venter, arbejder og venter. Jeg synes fortsat ikke det vrimler med symptomer, og når jeg laver noget kan jeg helt glemme jeg er gravid. Men jeg er da oppustet om aftenen, har til tider lidt ømme b.ryst.vorter sådan on-off, min lugtesans er helt klart skærpet, jeg er mere grådlabil end vanligt og måske, måske ikke lidt mere træt.
Lige nu er jeg kommet hjem fra en ellers ok stille og rolig nattevagt, har sovet to timer, og er helt rundt på gulvet med mega træthed og lidt kvalme. Men det kan jeg altså også godt have på andre tidspunkter, hvor jeg ikke er gravid! Jeg tog tilgengæld en test mere - i dag efter nattevagt, dvs ikke på morgenurin. Teststregen dukker op inden det lyserøde har bevæget sig hende til kontrol stregen, og den kommer ligeså hurtigt og tydeligt som kontrol stregen gør. Så på testene går det da den rigtige vej!
Jeg håber virkelig at der er et fint hjerteblink, at at tingene går lige som de skal. På den ene side er det kommet totalt bag på mig, at det er juleaften om 3 dage. På den anden side er der længe, længe til!
A er tilgengæld helt fantastisk at dele juleglæde med i år. Hun danser rundt om vores træ mens hun synger, hun spørger konstant om julemanden har været der med en gave til hende, hun elsker "Julemandens lille lærling", hun har selv pyntet træet herhjemme. Og jeg kan faktisk ikke helt vente med at hygge med hende juleaften, trisse rundt og gøre klar, åbne lidt gaver i løbet af dagen, og danse om juletræ. Det er lang tid siden jeg har glædet mig sådan til jul, men jeg glæder mig sådan til at se hende opleve det hele:)
Lige nu er jeg kommet hjem fra en ellers ok stille og rolig nattevagt, har sovet to timer, og er helt rundt på gulvet med mega træthed og lidt kvalme. Men det kan jeg altså også godt have på andre tidspunkter, hvor jeg ikke er gravid! Jeg tog tilgengæld en test mere - i dag efter nattevagt, dvs ikke på morgenurin. Teststregen dukker op inden det lyserøde har bevæget sig hende til kontrol stregen, og den kommer ligeså hurtigt og tydeligt som kontrol stregen gør. Så på testene går det da den rigtige vej!
Jeg håber virkelig at der er et fint hjerteblink, at at tingene går lige som de skal. På den ene side er det kommet totalt bag på mig, at det er juleaften om 3 dage. På den anden side er der længe, længe til!
A er tilgengæld helt fantastisk at dele juleglæde med i år. Hun danser rundt om vores træ mens hun synger, hun spørger konstant om julemanden har været der med en gave til hende, hun elsker "Julemandens lille lærling", hun har selv pyntet træet herhjemme. Og jeg kan faktisk ikke helt vente med at hygge med hende juleaften, trisse rundt og gøre klar, åbne lidt gaver i løbet af dagen, og danse om juletræ. Det er lang tid siden jeg har glædet mig sådan til jul, men jeg glæder mig sådan til at se hende opleve det hele:)
tirsdag den 18. december 2012
Gravid til det modsatte er bevist!
Kunne ikke få de samme slags test som jeg indtil videre har brugt da jeg var i matas i går. Så nu er det en anden slags. Men streg nummer to kom indenfor de første 10 sekunder, var meget tydelig efter et minut og efter 1½ lige så tydelig som kontrol stregen.
Jeg kan mærke humøret svinger meget. Jeg er temmelig grådlabil og græder over alle de platteste ting - lidt problematisk i juletiden, hvor der køres tykt på i TV med søde juleting. Eller forfærdelige ting, som gør at folk ikke får holdt jul! Op og ned kører humøret, og lunten kan godt være temmelig kort. Selv overfor min lille elskede A, som bare er så sindsygt stædig og ikke lige gider det hun bliver bedt om for tiden. Og så tuder jeg igen bagefter, fordi jeg føler mig som den dårligste mor i verden. Tænker der må være bare lidt hormoner i spil, for at jeg kan blive så uligevægtig!!
Kropsmæssigt synes jeg ikke der er det store at komme efter. Lige i går og i morges havde jeg ømme b.ryst.v.orter. Ved ikke om jeg er mere træt end vanligt. Det synes jeg egentlig ikke jeg er.
Den 3. januar er tid til scanning. Jeg venter i spænding, håber virkelig der er liv derinde! Så indtil videre er jeg vel gravid, indtil det modsatte er bevist! Havde vist ikke forestillet mig, at jeg ville have tid til at tænke helt så meget over det denne gang. Men det lykkes mig at skrabe temmelig mange timers "obsessing" sammen i løbet af en dag:):) Hjælper selvfølgelig heller ikke at have fridage:)
Jeg kan mærke humøret svinger meget. Jeg er temmelig grådlabil og græder over alle de platteste ting - lidt problematisk i juletiden, hvor der køres tykt på i TV med søde juleting. Eller forfærdelige ting, som gør at folk ikke får holdt jul! Op og ned kører humøret, og lunten kan godt være temmelig kort. Selv overfor min lille elskede A, som bare er så sindsygt stædig og ikke lige gider det hun bliver bedt om for tiden. Og så tuder jeg igen bagefter, fordi jeg føler mig som den dårligste mor i verden. Tænker der må være bare lidt hormoner i spil, for at jeg kan blive så uligevægtig!!
Kropsmæssigt synes jeg ikke der er det store at komme efter. Lige i går og i morges havde jeg ømme b.ryst.v.orter. Ved ikke om jeg er mere træt end vanligt. Det synes jeg egentlig ikke jeg er.
Den 3. januar er tid til scanning. Jeg venter i spænding, håber virkelig der er liv derinde! Så indtil videre er jeg vel gravid, indtil det modsatte er bevist! Havde vist ikke forestillet mig, at jeg ville have tid til at tænke helt så meget over det denne gang. Men det lykkes mig at skrabe temmelig mange timers "obsessing" sammen i løbet af en dag:):) Hjælper selvfølgelig heller ikke at have fridage:)
fredag den 14. december 2012
Op og ned
Det går op og ned, frem og tilbage. I morges var testen hurtigere positiv end tidligere, og stregen måske lidt tydeligere. Nu er jeg så småt på vej på nattevagt. Så i morgen er det udelukket at teste på morgenurin, hvorfor der ikke bliver testet. Og jeg har heller ikke flere teste hjemme. Søndag har jeg fødselsdag og planer for hele dagen. Mandag har jeg nok ikke nået at købe nogle teste endnu, så nu bliver der lidt pause i det her tisseri. Så måske en ny test i starten af næste uge. Og indtil da forsøger jeg at bevare håbet og troen på, at måske vi har lov at være heldige denne gang. Lige nu føles den 3. januar meget, meget langt væk!!
onsdag den 12. december 2012
Testerier dag II
Tog (selvfølgelig) en ny test i morges. Første test var i stykker, og gav ingen streger - hverken kontrol eller test streger! Så måtte mase tre dråber urin mere ud, efter at jeg jo ligesom havde tisset. Test nummer to viste to streger. Men jeg synes der gik lang tid før nummer to streg kom - over et minut tror jeg. Så nåede jo både at tænke at nu var løbet kørt igen og at måske testen i går var forkert. Men den kom altså, streg nummer 2. Og den kunne da efter 5 minutters tid klare en strakt arm. Og når man ser på den nu er man slet ikke i tvivl om at der er en streg. Men jeg føler mig langt fra overbevist! Tænker at tage endnu en test i morgen, og håber virkelig at stregen kommer både hurtigere og tydeligere frem! Ellers overvejer jeg seriøst om jeg skal plage mig til at få taget en blodprøve. Det skal man nemlig ikke have når man er i IUI behandling.
Jeg føler mig ikke spor gravid. Jeg synes ikke jeg har nogen symptomer af nogen art, andet end jeg er træt. Men som sagt før er der mange andre rigtig gode forklaringer på det. I følge mr. N er jeg dog ret så moody - hvilket jeg på ingen måde kan relatere til:) Men der er jo ikke andet at gøre ned at vente og se. Og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg jo ikke bliver mindre ked af det hvis det ikke går denne gang, uanset hvad jeg gør, så jeg kan ligeså godt glæde mig. Så det prøver jeg så på!
Jeg føler mig ikke spor gravid. Jeg synes ikke jeg har nogen symptomer af nogen art, andet end jeg er træt. Men som sagt før er der mange andre rigtig gode forklaringer på det. I følge mr. N er jeg dog ret så moody - hvilket jeg på ingen måde kan relatere til:) Men der er jo ikke andet at gøre ned at vente og se. Og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg jo ikke bliver mindre ked af det hvis det ikke går denne gang, uanset hvad jeg gør, så jeg kan ligeså godt glæde mig. Så det prøver jeg så på!
tirsdag den 11. december 2012
Testerier
Testdag er i morgen. Og jeg har ikke helt kunne finde ro, har været rastløs og debatteret frem og tilbage, om jeg nu skulle tisse på sådan en test eller ej. På den ene side, så vil jeg jo gerne bare vide svaret. Og på den anden side, så kan jeg slet ikke overskue at kigge på endnu en negativ test. Så i går aftes besluttede jeg mig for at teste her til morgen. Men da det blev morgen kunne jeg ikke mande mig op til en negativ test, og lod være. Nu sover min lille pige til middag og min test trang blev for stor! Så testet blev der på en svag middagsurin!
Og sørme om jeg ikke kan se en fin lille ekstra streg!!! Jeg har prøvet at uploade billedet men blogger vil ikke samarbejde. Jeg har hjertebanken, og er spændt, men også nervøs og synes det er temmelig angst provokerende. Jeg krydser mine rystende fingre for at stregerne bliver ved at blive der!!
Og sørme om jeg ikke kan se en fin lille ekstra streg!!! Jeg har prøvet at uploade billedet men blogger vil ikke samarbejde. Jeg har hjertebanken, og er spændt, men også nervøs og synes det er temmelig angst provokerende. Jeg krydser mine rystende fingre for at stregerne bliver ved at blive der!!
mandag den 10. december 2012
Træt venten
Testdag nærmer sig med raske skridt. Og mit testmonster stikker sit store hoved frem. Jeg har mens lignende fornemmelser i underlivet sådan on-off. Og har på den ene side lyst til at teste så jeg bare kan få af vide, at den er negativ og så få det overstået. På den anden side, så ved jeg jo af erfaring, at en negativ test før tid ikke er ensbetydende med at løbet er kørt. Hold nu op hvor kan man blive træt af ventetid. Og primært så er jeg bare træt for tiden. Konstant og hele tiden træt. Underskud fra nattevagter og så har vores nætter båret præg af en lille pige der har haft lidt vågen tid sådan ca omkring kl 3 i mange, mange, mange nætter. Oftest falder hun i søvn igen når hun kommer ind i vores seng, men det der med at skulle have afbrudt søvn, have nattevagter hvor man ikke sover og så mere afbrudt søvn - det er altså ikke optimalt.
I går blev hun syg, min lille pige. Havde 39,0 hele dagen, og i dag det samme. Så vi er hjemme, hende og jeg. Kigger ud på sneen, som vi egentlig begge gerne ville ud i, men ingen af os har overskuddet til det. Ville ønske der kom nogle flere interessante ting på Ramasjang, når nu hele ens egen DVD kollektion bliver affærdiget af en pige, der mener hun har set det hele lidt for mange gange (hvilket hun nok også har).
I går blev hun syg, min lille pige. Havde 39,0 hele dagen, og i dag det samme. Så vi er hjemme, hende og jeg. Kigger ud på sneen, som vi egentlig begge gerne ville ud i, men ingen af os har overskuddet til det. Ville ønske der kom nogle flere interessante ting på Ramasjang, når nu hele ens egen DVD kollektion bliver affærdiget af en pige, der mener hun har set det hele lidt for mange gange (hvilket hun nok også har).
tirsdag den 4. december 2012
Mere venten
Har testet Ovitrellen ud af kroppen i dag - eller det lyder som om, at jeg fysisk har drevet Ovitrellen ud af kroppen, og det har jeg jo ikke. Men tog en test, og den var bragende negativ! Så nu venter og venter jeg. Og håber er pludselig ikke eksisterende. Huden opfører sig som om den er PMS'et, og humøret stadig ligeså. Jeg håber det bare skyldes træthed, men jeg har mine tvivl! Eneste såkaldt "positive" symptom er at jeg synes min mave er enormt oppustet efter bare en enkelt bid mad. Og det kan man så bruge lang tid på at tænke over, om det nu skyldes det ene eller det andet. Nu må det gerne snart være den 12.12!!!
mandag den 3. december 2012
Brok!
Jeg sidder her med den paradoksale følelse af at tiden snegler sig afsted samtidig med at jeg slet ikke kan følge med! Jeg vågnede i morges og tænkte, jeg kan da lige tage en test. Og så tænkte jeg - nej der er kun 2 dage til testdag, så kan jeg ligeså godt vente. Indtil det gik op for mig at det IKKE er nu på onsdag der er testdag, men først næste onsdag! Jeg synes det er en forfærdelig lang venteperiode denne gang. Om det så er fordi håbet er lidt større, eller fordi jeg bare er træt af at vente, det ved jeg ikke helt. Men jeg synes det er vildt at der stadig er over 1 uge til testdag!!!
Og jeg er gnaven, rastløs, træt og i dårligt humør uden at vide hvorfor i dag. Jeg føler mig tyk og oppustet, og det giver mig sjovt nok kun lyst til at spise endnu mere usundt og begrave mig selv under en dyne med en pose slik ved min side. Jeg synes virkelig at mavedellen har fået sit eget liv det sidste stykke tid, uden at jeg egentlig synes jeg har gjort noget anderledes end jeg plejer. Mon det bare er alderen der er ved at trykke lidt på stofskiftet, så fedtfordelingen bliver anderledes? For vægten er umiddelbart rimeligt stationært. Eller også er det bare mig der har fået mere fokus på den der mavedelle og synes at den er helt forfærdelig og kan ses i alt mit tøj uanset hvad jeg gør.
Nej hvor jeg brokker mig! I morgen bliver forhåbentlig en bedre dag!!
Og jeg er gnaven, rastløs, træt og i dårligt humør uden at vide hvorfor i dag. Jeg føler mig tyk og oppustet, og det giver mig sjovt nok kun lyst til at spise endnu mere usundt og begrave mig selv under en dyne med en pose slik ved min side. Jeg synes virkelig at mavedellen har fået sit eget liv det sidste stykke tid, uden at jeg egentlig synes jeg har gjort noget anderledes end jeg plejer. Mon det bare er alderen der er ved at trykke lidt på stofskiftet, så fedtfordelingen bliver anderledes? For vægten er umiddelbart rimeligt stationært. Eller også er det bare mig der har fået mere fokus på den der mavedelle og synes at den er helt forfærdelig og kan ses i alt mit tøj uanset hvad jeg gør.
Nej hvor jeg brokker mig! I morgen bliver forhåbentlig en bedre dag!!
Abonner på:
Opslag (Atom)