24 uger

Lige for tiden synes jeg tiden flyver afsted. Indtil den anden dag var jeg helt overbevist om at den uge jeg kom ind i nu var uge 23, indtil jeg så på app'en og der stod uge 24! Maven vokser, det går meget hurtigere denne gang. Den ligner maven med A, fraset at jeg ligner jeg er 28 uger henne i stedet for. MD viste en sund og rask lille dreng:) Og han sparker på livet løs. Moderkagen ligger på forsiden, men jeg har alligevel mærket liv siden uge 15+. Kan dog godt mærke at det føles anderledes og jeg mærker ham meget mere ude til siderne, opad og nedadtil end jeg gjorde med A.

Og så er jeg fortsat træt. Hold da op, kan sove næsten konstant og hele tiden hvis jeg bare fik lov. Det er en kamp at skulle holde sig vågen om aftenen, jeg når ikke noget af det arbejde jeg burde nå og jeg er helt flad i dagtiden på arbejde.

Tankerne kredser særligt om, hvordan det bliver at have to børn. Der er en masse på forhånd dårlig samvittighed over ikke at få lige så meget tid til A som jeg har nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne dele mig mellem to børn og give dem begge kærlighed og opmærksomhed nok. Jeg håber løsningen kommer til mig, at det hele ikke drukner i dårlig samvittighed og kriser. Men jeg synes det er svært allerede nu!! Og det er på en eller anden måde ligeså svært at forestille sig hvordan det bliver som det var første gang.

Arbejdet har været travlt, fyldt lidt for meget og desværre ikke på den gode måde. Masser af bøvl! Jeg måtte sige farvel til nattevagterne allerede i uge 18 og har faktisk svært ved at undvære mine hverdagsfri og min afspadsering. Jeg synes det er kedeligt at møde ind hver dag kl 8-15.30. jeg savner at aflevere A sent, at hente hende tidlige og jeg savner den tid jeg havde på en fridag til at ordne de andre arbejdsopgaver der også skal gøres færdige. Artiklerne der skal skrives osv. Så selvom jeg synes det var svært at være væk fra A så lang tid ad gange på vagterne, så gav det alligevel noget i den anden ende.

Halvvejs

20 uger i dag, halvvejs igennem. Og var til MD scanning i dag, som viser en sund og rask lille dreng i maven! Er helt forbløffet over at der kan være en dreng derinde:) Men glædeligt overrasket.

Synes ellers det går rimeligt godt, hvilket jo altid er nemt at sige efter 6 dages ferie. Er blevet sygemeldt fra mine nattevagter efter at jeg allerede i uge 16+ begyndte at have rigtigt mange plukkeveer. Havde en rigtig travl vagt og dagen efter havde jeg nærmest konstant plukkeveer, medmindre jeg lå helt bom stille. Men bare jeg rejste mig op eller sad på en stol var maven helt spændt. Så ved 1. jordemoder besøg i uge 18+4 kiggede hun blot på mig og sagde, hvad tror du selv jeg siger nu? Jeg føler mig som en stor belastning, og slet ikke rigtigt i stand til at acceptere at det er sådan det er, samtidig med jeg er lidt lettet over ikke at skulle være helt bombet i flere dage efter hver nattevagt!
Jeg har desuden fået mig nogle ømme baller og lænd, særligt hvis jeg går for længe ad gangen eller bare i normalt tempo i ca 100 meter. Det er vildt belastende, for det passer ikke rigtigt til mit temperament st skulle slentre alle vegne. Men der er kontant afregning når jeg får lavet for meget i form af kraftige smertee i lænden og ned i ballerne, og til tider også foran. Desuden får jeg også væsentlig flere plukkeveer! Så det er ikke meget motion jeg får for tiden. Tænker jeg vil i gang med at svømme, men skal lige tage mig sammen. Savner lidt en svømme buddie der kan lokke mig afsted:)

Inden påske havde vi en lille syg pige med 40 i feber i 5 dage. Nej hvor var hun sølle! Vågnede konstant, sov max 1 time ad gangen om natten og havde det bare rigtigt dårligt. Og vi var to meget trætte forældre. Jeg må indrømme at tanken om en lille baby der skriger, skal ammes og vågner konstant lige pludselig blev lidt skræmmende. Og mine tanker kredser meget om, hvordan jeg skal få tid nok til begge to, hvordan jeg stadig gerne vil kunne være der for A, og hvordan vi skal få tingenen til at hænge sammen herhjemme. Men jeg tænker, at det vel er meget normalt når det er nummer 2 man venter?

Et billede siger mere end tusind ord:)

Frækkert:)

Vi venter os en lille stædig frækkert:) Var til MD scanning idag, og til trods for at scanningsdamen forsøgte i 25 min., jeg løftede numse, rystede mave, blev sendt ud at gå tur i 20 minutter, drak koldt vand og så blev scannet igen - ja så ville den lille frækkert bare ikke ligge sig ordentligt! Så resultatet er en ny scanning på onsdag i stedet. Det siger jeg jo heller ikke nej til:)

Men det de kunne se så alt sammen fint ud. Hovedet var perfekt, tre kat i navlestrengen, moderkagen liggende bagtil og opadtil, 10 fingre og 10 tæer, hjertet med fire kamre og flot flow. Så mangler der bare lige resten af organerne og forhåbentlig et køn. Var ellers ikke specielt nysgerrig, men det er jeg altså pludselig blevet:) På onsdag tager min mor med da mr. N desværre ikke kan få fri. Men alting så jo ud til at være helt i orden, så vi tager det stille og roligt og håber den lille frækkert er lidt mere samarbejdsvillig på onsdag:) God weekend derude.

18+5

Jeg synes tiden flyver afsted lige nu - mon ikke jeg kommer til at føle det anderledes senere hen? Men lige nu synes jeg, at der er tusinde ting vi skal nå inden det bliver sommer. Idag skal vi ud at se på et hus - havde en lang snak igår. Mit redebyggerinstinkt er kommet noget så krævende frem, og det at hele fremtiden er så usikker med job og bolig, det bruger jeg bare virkelig meget energi på! Og det er frustrerende når det er ting jeg ikke bare sådan lige kan ændre på. Så nu har vi sat en grænse dato for hvornår vi begyndet at se på noget lejebolig i stedet, som er mere praktisk end det vi bor i lige nu.. Og indtil da bliver der skruet lidt mere op for huskiggeriet, da det jo trods alt er det vi helst vil flytte i.

Og så imorgen skal vi til MD scanning:) Jeg synes det er lidt vildt, er meget spændt - egentlig ikke så meget på at se køn, det er jo slet ikke sikkert vi kan se det. Men bare spændt på om lille loko (lokomotiv) har det godt, om alting er som det skal være, og spændt på at se den lille igen:) Jeg er ikke i nærheden af at være så nervøs som til NF (det kan selvfølgelig nå at komme) - de små puf og min Angelsounds beroliger mig når nerverne spiller et puds.

Jeg synes også maven pludselig har taget nogen ryk. Jeg har i meget lang tid gået og tænkt, at jeg godt kunne se jeg var gravid, men når jeg lå på ryggen kunne man ikke se noget som helst. Her den anden morgen lå jeg så og kørte hænderne over maven for at sige godmorgen og tænkte, at den føltes da egentlig anderledes nu. Og så er der jo bare den fineste afgrænsede bule der stikker så tydeligt frem:) Det er bare fantastisk:)