Op og ned

Det går op og ned, frem og tilbage. I morges var testen hurtigere positiv end tidligere, og stregen måske lidt tydeligere. Nu er jeg så småt på vej på nattevagt. Så i morgen er det udelukket at teste på morgenurin, hvorfor der ikke bliver testet. Og jeg har heller ikke flere teste hjemme. Søndag har jeg fødselsdag og planer for hele dagen. Mandag har jeg nok ikke nået at købe nogle teste endnu, så nu bliver der lidt pause i det her tisseri. Så måske en ny test i starten af næste uge. Og indtil da forsøger jeg at bevare håbet og troen på, at måske vi har lov at være heldige denne gang. Lige nu føles den 3. januar meget, meget langt væk!!

Testerier dag II

Tog (selvfølgelig) en ny test i morges. Første test var i stykker, og gav ingen streger - hverken kontrol eller test streger! Så måtte mase tre dråber urin mere ud, efter at jeg jo ligesom havde tisset. Test nummer to viste to streger. Men jeg synes der gik lang tid før nummer to streg kom - over et minut tror jeg. Så nåede jo både at tænke at nu var løbet kørt igen og at måske testen i går var forkert. Men den kom altså, streg nummer 2. Og den kunne da efter 5 minutters tid klare en strakt arm. Og når man ser på den nu er man slet ikke i tvivl om at der er en streg. Men jeg føler mig langt fra overbevist! Tænker at tage endnu en test i morgen, og håber virkelig at stregen kommer både hurtigere og tydeligere frem! Ellers overvejer jeg seriøst om jeg skal plage mig til at få taget en blodprøve. Det skal man nemlig ikke have når man er i IUI behandling.

Jeg føler mig ikke spor gravid. Jeg synes ikke jeg har nogen symptomer af nogen art, andet end jeg er træt. Men som sagt før er der mange andre rigtig gode forklaringer på det. I følge mr. N er jeg dog ret så moody - hvilket jeg på ingen måde kan relatere til:) Men der er jo ikke andet at gøre ned at vente og se. Og jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg jo ikke bliver mindre ked af det hvis det ikke går denne gang, uanset hvad jeg gør, så jeg kan ligeså godt glæde mig. Så det prøver jeg så på!

Testerier

Testdag er i morgen. Og jeg har ikke helt kunne finde ro, har været rastløs og debatteret frem og tilbage, om jeg nu skulle tisse på sådan en test eller ej. På den ene side, så vil jeg jo gerne bare vide svaret. Og på den anden side, så kan jeg slet ikke overskue at kigge på endnu en negativ test. Så i går aftes besluttede jeg mig for at teste her til morgen. Men da det blev morgen kunne jeg ikke mande mig op til en negativ test, og lod være. Nu sover min lille pige til middag og min test trang blev for stor! Så testet blev der på en svag middagsurin!

Og sørme om jeg ikke kan se en fin lille ekstra streg!!! Jeg har prøvet at uploade billedet men blogger vil ikke samarbejde. Jeg har hjertebanken, og er spændt, men også nervøs og synes det er temmelig angst provokerende. Jeg krydser mine rystende fingre for at stregerne bliver ved at blive der!!

Træt venten

Testdag nærmer sig med raske skridt. Og mit testmonster stikker sit store hoved frem. Jeg har mens lignende fornemmelser i underlivet sådan on-off. Og har på den ene side lyst til at teste så jeg bare kan få af vide, at den er negativ og så få det overstået. På den anden side, så ved jeg jo af erfaring, at en negativ test før tid ikke er ensbetydende med at løbet er kørt. Hold nu op hvor kan man blive træt af ventetid. Og primært så er jeg bare træt for tiden. Konstant og hele tiden træt. Underskud fra nattevagter og så har vores nætter båret præg af en lille pige der har haft lidt vågen tid sådan ca omkring kl 3 i mange, mange, mange nætter. Oftest falder hun i søvn igen når hun kommer ind i vores seng, men det der med at skulle have afbrudt søvn, have nattevagter hvor man ikke sover og så mere afbrudt søvn - det er altså ikke optimalt.

I går blev hun syg, min lille pige. Havde 39,0 hele dagen, og i dag det samme. Så vi er hjemme, hende og jeg. Kigger ud på sneen, som vi egentlig begge gerne ville ud i, men ingen af os har overskuddet til det. Ville ønske der kom nogle flere interessante ting på Ramasjang, når nu hele ens egen DVD kollektion bliver affærdiget af en pige, der mener hun har set det hele lidt for mange gange (hvilket hun nok også har).

Mere venten

Har testet Ovitrellen ud af kroppen i dag - eller det lyder som om, at jeg fysisk har drevet Ovitrellen ud af kroppen, og det har jeg jo ikke. Men tog en test, og den var bragende negativ! Så nu venter og venter jeg. Og håber er pludselig ikke eksisterende. Huden opfører sig som om den er PMS'et, og humøret stadig ligeså. Jeg håber det bare skyldes træthed, men jeg har mine tvivl! Eneste såkaldt "positive" symptom er at jeg synes min mave er enormt oppustet efter bare en enkelt bid mad. Og det kan man så bruge lang tid på at tænke over, om det nu skyldes det ene eller det andet. Nu må det gerne snart være den 12.12!!!

Brok!

Jeg sidder her med den paradoksale følelse af at tiden snegler sig afsted samtidig med at jeg slet ikke kan følge med! Jeg vågnede i morges og tænkte, jeg kan da lige tage en test. Og så tænkte jeg - nej der er kun 2 dage til testdag, så kan jeg ligeså godt vente. Indtil det gik op for mig at det IKKE er nu på onsdag der er testdag, men først næste onsdag! Jeg synes det er en forfærdelig lang venteperiode denne gang. Om det så er fordi håbet er lidt større, eller fordi jeg bare er træt af at vente, det ved jeg ikke helt. Men jeg synes det er vildt at der stadig er over 1 uge til testdag!!!

Og jeg er gnaven, rastløs, træt og i dårligt humør uden at vide hvorfor i dag. Jeg føler mig tyk og oppustet, og det giver mig sjovt nok kun lyst til at spise endnu mere usundt og begrave mig selv under en dyne med en pose slik ved min side. Jeg synes virkelig at mavedellen har fået sit eget liv det sidste stykke tid, uden at jeg egentlig synes jeg har gjort noget anderledes end jeg plejer. Mon det bare er alderen der er ved at trykke lidt på stofskiftet, så fedtfordelingen bliver anderledes? For vægten er umiddelbart rimeligt stationært. Eller også er det bare mig der har fået mere fokus på den der mavedelle og synes at den er helt forfærdelig og kan ses i alt mit tøj uanset hvad jeg gør.

Nej hvor jeg brokker mig! I morgen bliver forhåbentlig en bedre dag!!

Ventetid

IUI i tirsdags, med 35 millioner oprenset. Ham der inseminerede mig, var ham der gjorde mig gravid med Astrid. Jeg tog ÆL sprøjten mandag kl 9.30 og var til IUI tirsdag kl 15.30 - Claus scannede mig inden og kunne se der allerede var ægløsning. Så jeg tænker at alle de andre gange hvor sprøjten er taget om aftenen to dage før IUI, at der har det nok været for sent!! Men jeg ved det ikke. En ting er i hvert fald helt sikkert - hvis det ikke lykkes denne gang, og vi må videre til IVF, så skal jeg have en snak med dem om hvornår den ÆL sprøjte præcist skal tages.

Men det bliver jo slet ikke nødvendigt, vel? For nu er det jo nu det lykkes!! Har "heldigvis" masser af arbejde at se til for at få de næste par uger til at gå hurtigt. Desværre involverer det også en masse nattevagter, der altså er noget mere travle det nye sted end det gamle. Men til gengæld spændende:)

Vente, vente, vente...

IUI igen igen igen

Mens kom i dag, og ny cyklus venter forude. Jeg har tænkt lidt over det, og besluttet at denne cyklus bliver en vanlig cyklus. Dvs. pergotime fra CD3-7 som jeg plejer og som jeg aldrig har lavet for mange æg på. Dermed også sagt at jeg ikke forventer en IVF denne omgang. Jeg kan ikke lige overskue den snak som det nok kommer til at kræve med ny arbejdsgiver, hvis IVF skal være en realitet. Hvad har I andre egentlig gjort? Sagt det til arbejde inden i startede eller set om det kunne lade sig gøre uden at informere arbejdsgiver?
Jeg er ikke super forhåbningsfuld for at det vil lykkes, men nu tager vi et sidste IUI forsøg og så planlægger jeg lige lidt med Svend, hvad og hvordan vi gør hvis dette ikke lykkes.

Aflyst

IUI blev aflyst, det samme blev evt. ægreducering, i det jeg allerede havde ægløsning da jeg kom til scanning. IUI blev aflyst fordi jeg havde simultan ægløsning af 5 æg!! Jeg havde det sådan på fornemmelsen. Jeg har jo før luftet overvejelserne om, at jeg måske reagerer lidt hurtigere på ÆL sprøjten, og ville tage den senere end CFC sagde jeg skulle. Men denne gang havde jeg fået strenge ordrer om at tage den på et helt bestemt tidspunkt, og alligevel havde jeg allerede haft ægløsning så reducering ikke kunne lade sig gøre. Er ikke så skuffet fordi jeg havde tænkt, det nok var det der ville ske, men er nu stadig frustreret!

Fik en kort snak med Svend om, hvad der så skulle ske. Og han sagde, jamen næste gang jeg kom til behandling så ville han til at sige, at der ikke er nogen grund til at fortsætte sådan hvis der ikke kommer resultater. Når jeg kunne lave så "mange" æg på en helt lav dosis pergotime, så mener han at det bedste for os vil være en lavstimulations IVF. Så det jeg tror der bliver vores aftale er, at når jeg får mens næste gang så starter jeg behandling op som vanligt. Og så ville han se hvor mange æg der kom - og hvis det var nok så gå til IVF, og hvis ikke så lave ny IUI. Jeg regner med det bare bliver en IUI, for hvis jeg får pergotime på CD3-CD7 som vanligt så plejer jeg jo ikke at lave for mange æg. Og hvis den så ikke lykkes, så tror jeg vi er blevet enige om IVF vejen herhjemme!

CD 18, scanning i morgen

Er i fuld gang med at bage masser af kager til sidste arbejdsdag imorgen. Har heldigvis fået arrangeret, at jeg kan gå så jeg kan nå til CFC kl 11. Det er bare lidt underligt når nu det er den sidste dag at gå midt i det hele. Min chef sagde, at jeg formentlig bare kunne blive hjemme, medmindre det hele væltede med travlhed. Men jeg ved ikke om jeg ikke synes det er lidt underligt ikke at få sagt ordentlig farvel - det bliver jo en lidt tidsmæssigt presset dag. Nu ser jeg hvordan det går imorgen det hele.

Jeg er tilgengæld blevet noget øm i mit underliv her i løbet af eftermiddagen. Har menstruations lignende smerter, og er øm når man trykker mig på maven, eller når jeg f.eks. skal sætte mig ned. Føler mig også lidt oppustet, men kan da stadig lukke bukserne slevom de strammer lidt i forhold til vanligt. Så er noget spændt på, hvad de siger til scanning imorgen. Og spændt på om det overhovedet kan lade sig gøre med IUI. Jeg har også overvejet tanken om IVF - men så skal vi jo selv til at betale. Og der tror jeg ikke lige min kære mand er nået til endnu. Når jeg bringer IVF på banen, så siger han at det tror han ikke bliver nødvendigt og vi skal bare fortsætte med IUI længe endnu. Men jeg er mere utålmodig, og jeg gider heller ikke blive ved med noget som føles som tidsspilde, når nu der findes andre muligheder. Men det er selvfølgelig mange penge, og noget vi bliver nødt til at være enige om. Indtil videre er vi kommet så langt, at hvis dette forsøg ikke lykkes (IUI nr 5) så booker vi en samtale til snak om det videre forløb. Så må vi jo se der, om CFC er enige med mig eller min mand:)

Rod

Scanning i dag på CD17. Har 6 follikler over 18 mm - 3 på18, 1 på 20 og 2 på over 20 mm. Hvilket jo i og for sig havde været skønt, hvis bare det ikke var sådan at man kun inseminerer når der er max 3 follikler der er klar. Så, nu er planen: ingen s.e.x herhjemme, ÆL sprøjte i nat kl 1, scanning på onsdag - og såfremt alle 6 er modnet videre, så skal der reduceres så der kun er to tilbage, og så IUI. Så jeg er lidt spændt, for det har jeg ikke lige prøvet før. Tænker at det må være ligesom en almindelig ægudtagning - bortset fra at der selvfølgelig er meget færre æg. Men princippet må vel være det samme? Jeg hqar sidste arbejdsdag på onsdag, og har fået tid til scanning kl 11. Så håber jeg kan få lov at gå nogle timer midt på dagen! Sikke noget rod, og sikke en rodet cyklus det er denne her omgang!!!!

Frustration og CD 13

CD 13 i dag og været til scanning. Har jo fået Pergotime dag 6-10 i denne cyklus pga. den mærkelige korte cyklus sidst. Fik af vide flere gange, at det ikke gjorde nogen forskel. Men lidt forskel har det vist alligevel gjort. For scanning i dag viste 4 follikler på venstre side på 12 mm, og flere på højre side men lidt mindre. Og det er bestemt ikke sådan det plejer at være på CD13. Jeg havde forventet ÆL sprøjte i dag og IUI imorgen. Men i stedet bliver det ny scanning på mandag, og så vente og se hvad der sker! Og så blev informationen, at det nok var fordi jeg havde taget Pergotime på et andet tidspunkt end vanligt, at det var sådan denne gang. Så bliver jeg lidt frustreret - for det jeg forstå ved, at det ikke gør nogen forskel, det er at det rent bogstaveligt ikke gør nogen forskel.

Måske jeg blot er frustreret fordi jeg havde forventet, at det ville være lykkes os nu. Men frustreret er jeg. Jeg synes der er lidt for meget samlebånds arbejde over besøgene derinde for tiden, og jeg synes at de giver for lidt information. Hvis jeg ikke spørger hele tiden, så får jeg intet af vide. Jeg har overvejet, hvis dette forsøg heller ikke lykkes, at booke en tid til en samtale med Svend, eller en af de andre, og så prøve at finde ud af, hvor lang tid vi fortsætter med IUI og hvad planen ligesom er.

Scanning

Scanning viste fin tynd slimhinde på 4 mm. Jeg syes jeg kunne se der stadig var en cyste, men den var klart mindre end sidst. Den blev dog hverken målt eller kommenteret. I stedet blev aftalen at jeg i dag starter Pergotime, kommer til scanning igen mandag. Og efter næste IUI får fornøjelsen af at prøve Crinone, fordi cyklus denne gang kun var 22-23 dage.

Jeg har tilgengæld også tænkt mig at prøve mit eget lille eksperiment næste gang. Der hvor vi gik til behandling første gang. der var jeg til scanning på dag 13 og fik ÆL sprøjten af dem den dag, og so blev jeg insemineret på dag 14. Nu får jeg ÆL sprøjten herhjemme 2 dage før insemination. Og sidste gang blev jeg da gravid 2 gange, selvom det kun var den ene graviditet der blev til smukke A. Mens denne gang er der intet sket i de fire IUI der har været. Så nu tror jeg at jeg ignorerer at jeg skal tage ÆL sprøjten om aftenen, og i stedet tager den om morgenen på dag 13. Så ser vi hvad der sker. Og det må gerne være noget med en positiv test, tak!

Vente, vente

CFC købte ikke min plan, men satte mig til at vente indtil onsdag. Ny test der, og er den stadig negativ så kontakt til dem mhp. scanning. Hvis ikke slimhinden er ordentlig afstødt så kan vi ikke starte ny behandling op i denne omgang, for så er det ikke optimale vilkår.

Vidste jo nok godt, at de ikke ville tage blodprøve i dag. Og ved jo også godt et eller andet sted, at der ikke er andet at gøre end at vente og se, hvad der sker. Er blot frustreret over ikke at forstå, hvad der sker i min krop. Samt frustreret over, at hvis det var mens der var kortvarigt forbi, hvorfor kunne den så ikke enten være normal - eller have ladet være med at komme forbi?

Nå men vente, vente...

Scanning og jobsamtale

Scannings dag på mandag. Har en lidt travl dag lige den dag. Kommer hjem fra nattevagt, skal til jobsamtale og så til scanning. Håber jeg får sovet bare lidt på vagten, men tror desværre ikke jeg skal regne med det. Søndag nattevagter er bare altid travle! Er spændt på jobsamtale, ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig, om jeg skal have noget med... Satser på at adrenalin og nervøsitet holder mig vågen og frisk nok til samtalen, så jeg ikke bare sidder og giver et dårligt indtryk fordi jeg næsten ikke kan tænke af træthed!

Mærkelige overbevisninger

Jeg kan simpelthen ikke forklare hvad det er der sker. Men et eller andet sted i mit hoved sidder der en stemme, som er fuldkommen overbevist om, at jeg er gravid. Og jeg ved ikke, hvad katten den stemme baserer det på. Der var absolut ingen tegn på den test, der blev taget i formiddags. Men der er nogle niv/jag i mit underliv og engang imellem et stik i brystet, og tilsyneladende så har stemmen ikke brug for mere, førend den er overbevist. Og jeg er skræmt fra vid og sans, for jeg frygter skuffelsen. Jeg frygter, at testen på lørdag er præcis ligeså negativ som den fra i dag. Og jeg ved på forhånd slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv....

Drømme og testerier

Drømte jeg var gravid i nat. Jeg var til NF scanning og vi kunne vildt tydeligt se ansigtet på vores lille smukke baby der lå derinde og havde det godt. Den havde godt nok noget vand mellem kraniet og hovedbunden, men det var jo bare fordi jeg havde fået steroid kur de første 8 uger af graviditeten!!! Og det betød ingenting....
Næste drøm var mere blot en føleles. Det var følelsen af, hvordan brysterne kan spænde og prikke når mælken løb til.

Ensbetydende med at jeg her til morgen var helt overbevist om, at denne gang selvfølgelig er den gang hvor det lykkes. Særligt fordi jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, har haft en god fornemmelse fra starten af. Baseret på det faktum at vi faktisk også sådan var rigtig sammen på den der måde det er meningen man skal lave børn sammen på. Både to dage før og på selve IUI dagen. Så med spænding i maven tog jeg for lige tre minutter siden en test... Negativ!

 Imorgen er det to uger siden IUI, så lørdag er officiel testdag. Og jeg får flashback - for præcis samme situation stod jeg i for snart tre år siden. Se her.. Jeg håber, håber, håber blot på at udfaldet denne gang er den samme som sidst.
Jeg er faktisk lidt angst overfor det hele, for lige nu føler jeg mig så optimistisk at man skulle tro det ikke var en negativ test jeg lige havde stået og kigget på. Jeg synes nogle gange at det blot bliver længere og længere at falde!

Status qou

Same, same herhjemme.. Eller det vil sige alligevel ikke helt. De der mærkelige fornemmelser i underlivet er helt væk, der er blot stille nu. Tilgengæld er jeg hammer træt - men det kunne måske også skyldes 4 dårlige nætter i træk, og de sidste par stykker i megen varme? Ellers er der intet. Fredag måtte godt snart komme og gå, og gerne bringe gode nyheder med sig. Sjovt at man kan have så lidt fornemmelse af, hvad der sker i ens egen krop. Måske det blot er fordi der ingenting sker??

Ovitrelle og bivirkninger

Har niv og jag i underlivet. Hver gang jeg har tisset, så niver det lige en anelse i livmoderen, eller i hvert fald hvad der føles som den! Og når jeg nyser så kommer der de der kraftige jag i siden. Kan ikke huske, at jeg har haft det sådan under de andre forsøg. Andre der kender fornemmelsen?
Nå ja og så fik jeg det her småplettede røde udslæt morgenen efter jeg havde taget ovitrelle, på arme og lidt diskret på maven. Mon det var ovitrellen eller måske bare et tilfælde?

1 uge siden IUI, 1 uge til testdag. Har fridag med min dejlige A, så tiden både flyver afsted og går langsomt:) Min store dejlige pige <3 br="br">

Vente, vente, vente

Jeg er faktisk overrasket over, hvor meget tid jeg har til at tænke over behandling og underliv og symptomer denne her gang. Det ligger altså lige der og lurer hele tiden! Mern ellers går det bare derud af. Har lidt niv i underlivet en gang imellem. Og det er det! Jeg er stadig træt af at vente:)

Tilgengæld er der masser af andre ting at stresse over. 31. okt står jeg uden arbejde og derfor er jeg i gang med at søge nyt. Men der er ikke meget at komme efter, og jeg synes det er svært. For jeg har jo travlt, lige om lidt så klapper fælden (1 år og 5 mdr) og så bliver jeg i følge vores fantastiske (sagt i det mest sarkastisk tonefald man overhovedet kan forestille sig) politikere aldrig speciallæge. Og det presser mig! Der er ikke tid til at tænke sig om, ikke tid til at fjumre rundt, ikke tid til ikke at vide hvad man vil, ikke tid til at overveje om der er noget andet man hellere vil, eller hvilke veje man skal gå hvis dette ikke lykkes. Jeg er frustreret og vred, og føler mig helt hjælpeløs og uden kontrol - ikke spor rart at have den fornemmelse konstant.