Jeg sidder her med den paradoksale følelse af at tiden snegler sig afsted samtidig med at jeg slet ikke kan følge med! Jeg vågnede i morges og tænkte, jeg kan da lige tage en test. Og så tænkte jeg - nej der er kun 2 dage til testdag, så kan jeg ligeså godt vente. Indtil det gik op for mig at det IKKE er nu på onsdag der er testdag, men først næste onsdag! Jeg synes det er en forfærdelig lang venteperiode denne gang. Om det så er fordi håbet er lidt større, eller fordi jeg bare er træt af at vente, det ved jeg ikke helt. Men jeg synes det er vildt at der stadig er over 1 uge til testdag!!!
Og jeg er gnaven, rastløs, træt og i dårligt humør uden at vide hvorfor i dag. Jeg føler mig tyk og oppustet, og det giver mig sjovt nok kun lyst til at spise endnu mere usundt og begrave mig selv under en dyne med en pose slik ved min side. Jeg synes virkelig at mavedellen har fået sit eget liv det sidste stykke tid, uden at jeg egentlig synes jeg har gjort noget anderledes end jeg plejer. Mon det bare er alderen der er ved at trykke lidt på stofskiftet, så fedtfordelingen bliver anderledes? For vægten er umiddelbart rimeligt stationært. Eller også er det bare mig der har fået mere fokus på den der mavedelle og synes at den er helt forfærdelig og kan ses i alt mit tøj uanset hvad jeg gør.
Nej hvor jeg brokker mig! I morgen bliver forhåbentlig en bedre dag!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar