24 uger

Lige for tiden synes jeg tiden flyver afsted. Indtil den anden dag var jeg helt overbevist om at den uge jeg kom ind i nu var uge 23, indtil jeg så på app'en og der stod uge 24! Maven vokser, det går meget hurtigere denne gang. Den ligner maven med A, fraset at jeg ligner jeg er 28 uger henne i stedet for. MD viste en sund og rask lille dreng:) Og han sparker på livet løs. Moderkagen ligger på forsiden, men jeg har alligevel mærket liv siden uge 15+. Kan dog godt mærke at det føles anderledes og jeg mærker ham meget mere ude til siderne, opad og nedadtil end jeg gjorde med A.

Og så er jeg fortsat træt. Hold da op, kan sove næsten konstant og hele tiden hvis jeg bare fik lov. Det er en kamp at skulle holde sig vågen om aftenen, jeg når ikke noget af det arbejde jeg burde nå og jeg er helt flad i dagtiden på arbejde.

Tankerne kredser særligt om, hvordan det bliver at have to børn. Der er en masse på forhånd dårlig samvittighed over ikke at få lige så meget tid til A som jeg har nu. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skal kunne dele mig mellem to børn og give dem begge kærlighed og opmærksomhed nok. Jeg håber løsningen kommer til mig, at det hele ikke drukner i dårlig samvittighed og kriser. Men jeg synes det er svært allerede nu!! Og det er på en eller anden måde ligeså svært at forestille sig hvordan det bliver som det var første gang.

Arbejdet har været travlt, fyldt lidt for meget og desværre ikke på den gode måde. Masser af bøvl! Jeg måtte sige farvel til nattevagterne allerede i uge 18 og har faktisk svært ved at undvære mine hverdagsfri og min afspadsering. Jeg synes det er kedeligt at møde ind hver dag kl 8-15.30. jeg savner at aflevere A sent, at hente hende tidlige og jeg savner den tid jeg havde på en fridag til at ordne de andre arbejdsopgaver der også skal gøres færdige. Artiklerne der skal skrives osv. Så selvom jeg synes det var svært at være væk fra A så lang tid ad gange på vagterne, så gav det alligevel noget i den anden ende.