mandag den 10. december 2012

Træt venten

Testdag nærmer sig med raske skridt. Og mit testmonster stikker sit store hoved frem. Jeg har mens lignende fornemmelser i underlivet sådan on-off. Og har på den ene side lyst til at teste så jeg bare kan få af vide, at den er negativ og så få det overstået. På den anden side, så ved jeg jo af erfaring, at en negativ test før tid ikke er ensbetydende med at løbet er kørt. Hold nu op hvor kan man blive træt af ventetid. Og primært så er jeg bare træt for tiden. Konstant og hele tiden træt. Underskud fra nattevagter og så har vores nætter båret præg af en lille pige der har haft lidt vågen tid sådan ca omkring kl 3 i mange, mange, mange nætter. Oftest falder hun i søvn igen når hun kommer ind i vores seng, men det der med at skulle have afbrudt søvn, have nattevagter hvor man ikke sover og så mere afbrudt søvn - det er altså ikke optimalt.

I går blev hun syg, min lille pige. Havde 39,0 hele dagen, og i dag det samme. Så vi er hjemme, hende og jeg. Kigger ud på sneen, som vi egentlig begge gerne ville ud i, men ingen af os har overskuddet til det. Ville ønske der kom nogle flere interessante ting på Ramasjang, når nu hele ens egen DVD kollektion bliver affærdiget af en pige, der mener hun har set det hele lidt for mange gange (hvilket hun nok også har).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar