Hun stod!! I dag, slap hun min hånd og stod i 3-4 sekunder helt selv! Og jeg er målløs over, hvor hurtigt det er gået lige på det sidste. Altså i mandags, der rejste hun sig kun op hvis det var vores hænder, der hjalp hende, og hun kunne ikke rigtigt finde ud af at gå. Tog max 2-3 skridt og så ville hun hellere ned at sidde. Nu rejser hun sig op af alt hvad hun kan komme i nærheden af - reol, kasser, sofaer og os. Og går rundt med et smil på læben mens man holder hende i hænderne. Og i dag så stod hun lige pludselig!!! Vildt!! Min mor og mr. N er sikre på, at hun går meget snart - mens jeg tænker, at hendes balance stadig mangler temmelig meget, men lad os nu se:) Ellers er hun også blevet god til "sååå stor", det ser simpelthen så sødt ud:)
Ellers synes jeg det er en hård periode lige for tiden. Ved ikke helt, hvad det specifikt er, men det føles som om det hele kører op ad bakke konstant. Jeg er træt, har intet overskud, jeg synes A pylrer en del (hvilket jo er at forvente når hun lige er startet i dagpleje, plus vi lige er flyttet) og det gør hverdagen svær, det sætter mig på prøve og det tvinger mig til at indse, at det billede jeg har af mig selv ikke er helt korrekt. Den overskuds person jeg egentlig troede at jeg var, det er jeg ikke. Jeg bliver kortluntet, min tålmodighed rækker ikke helt til en lille pige, der er overtræt og hele tiden kun vil de ting man ikke må. Den rækker heller ikke til en mand der også er træt og kortluntet, og vi støder lidt for tit mod hinanden i stedet for at stå sammen. Og jeg er ikke engang startet på arbejde endnu! Jeg håber, det blot er en periode, at vi finder ud af at få tingene på rette køl og får lidt overskud ind i hverdagen igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar