Lykkelig hjemmegående husmor!?

Bloggen er lidt mere stille end ellers. Dagene er lykkelige, fyldt med Astrid, grin og smil, lege på gulvet, hygge ved puslepladsen, gåture med barnevognen, vasketøj, madlavning, indkøb og alle de andre trivialiteter. Jeg synes jeg har en anelse mere ro på mht. Astrid, synes jeg nemmere kan overskue livet med hende, formå at nyde alle de dejlige timer vi har sammen, og for tiden er det mange gange dagligt at lykken bobler helt frem til overfladen. Astrid er fantastisk:) Det går rigtigt godt med grød/mos/frugt, hun er begundt selv at sidde med små stykker mad og spise, og det ser bare så kært ud. Jeg kan virkelig ikke helt forstå, at vi har været så ufattelig heldige, at vi fik lov at få en lille vidunderlig datter. Og nogen gange så tænker jeg, om det virkelig er helt sandt det her?

Tilgengæld tænker jeg lidt over livet som hjemmegående, og livet som det ser ud når jeg en dag skal på arbejde igen (hvis det nogensinde lykkes mig at få et!). Og jeg synes det er skræmmende uoverskueligt at skulle jonglere Astrid og tid sammen med hende, arbejde, indkøb, vask og alle de andre ting. Jeg kan ikke se hvordan puslespillet skal gå op! Eller i hvert fald ikke, hvordan det skal passe sammen så jeg stadig har tid og overskud til at nyde min fantastiske, vidunderlige lille pige. Jeg tror ikke, at det ville være en løsning for mig at være hjemmegående sådan på længere sigt, for jeg savner mit arbejde, savner de mere intellektuelle udfordringer i dagligdagen. Men hvis der var nogen der sagde deltid, så ville jeg springe på lige med det samme. Det er desværre bare ikke nogen mulighed, så løsningen må jo komme. Men det føles altså stadig naturstridigt, at ikke skulle se min lille datter mere end et par timer om dagen....

Vi har fået hende passet for 1 uge siden, en fredag hvor mormor og morfar kom. Og mr. N og jeg var ude at spise, drak champagne, rødvin, spiste 3 retter med uden at blive afbrudt og ordnede hele verdenssituationen. Det var fantastisk:) Ganske enkelt en lille lykkebobel der bare var vores, som kærester, og det var tiltrængt, vidunderligt og befriende:) Og så var det tusinde gange mere fantastisk at komme hjem til vores lille pus, der sov og bare var dejlig:)

Nu kalder min lille pige, rigtig god søndag:)

Glansbilleder

Jeg lovede mig selv, at jeg ville skrive lidt om amning for nogle uger siden. Jeg lovede det, fordi jeg blev irriteret over konstant at få af vide, hvor dejligt det var at amme, hvor hyggeligt det var og hvor meget man ville savne det. Og jeg tænkte for mig selv, at ja - nogen gange var det rigtigt hyggeligt, og ingen tvivl om, at nærheden er fantastisk og at jeg elsker at amme, men det var altså også bare drøn frustrerende nogen gange. Frustrerende når Astrid ikke ville spise, men bare græd i stedet. Når hun rev, nev og trak i brystvorten. Jeg har ofte siddet og kæmpet med at holde fast i hendes hænder, så hun ikke kunne komme til at nive og rive. Mine b.ryster har lignet en slagmark med kradsmærker og blå mærker. Og nyeste finte er at bide i brystvorten - og det er altså heller ikke spor hyggeligt.

Men nu, hvor grøden gør sit indtog og amningerne bliver skåret ned.. Ja så sidder jeg, ved hver eneste amning, og sørger lidt over, at den snart er forbi, fordi så er der en mindre til jeg holder helt op (hvilket forhåbentligt først bliver om nogle måneder). Og jeg tager mig selv i at tænke, hvorfor jeg ikke har nydt hver eneste amning noget mere? For det er jo simpelthen så hyggeligt at amme, jeg elsker det, jeg kan mærke hendes lille krop helt tæt på min, måden hun ser på mig når hun ligger der med mælken i mundvigen, den lille hånd der nu ligger og aer min hud. Det er jo helt unikt, helt fantastisk og en helt, helt speciel følelse at få lov at amme min dejlige lille datter.

Jeg tror simpelthen, at vores hjerner er rigtigt, rigtigt gode til at lave smukke glansbilleder så alle de hårde tider bliver glemt, alt det trælse bliver glemt og tilbage står de smukke, glade, kærlige følelser. Og det er jo i virkeligheden også helt fantastisk at den kan det. Og vidunderligt - for det er jo netop kærligheden og lykken over at være blevet til tre, at have fået et lille mirakel ind i mit liv, som fylder - nogen gange bliver det bare glemt i træthedens tåger. Så for fremtiden, når nogen spørger (eller ikke spørger, men blot for af vide som man jo gør når man er nybagt mor og møder mere erfarne mødre), så er amning den hyggeligste, smukkeste, kærligste stund mellem mor og barn.. Og så skal jeg bare lige have vænnet Astrid fra at bide i brystvorten, så er den det virkeligt også:)

Kære Astrid - 5 måneder

Min elskede lille pige, nu er du snart 5 måneder! Og jeg lærer om, hvor hurtigt livet kan gå forbi, hvor meget jeg ville ønske jeg engang imellem kunne fryse tiden, så den stod helt stille lige nu og her, mens lykken er så ubeskrivelig stor. Jeg forsøger at nyde dig så godt jeg overhovedet kan, men desværre så drukner det hele engang imellem i praktiske ting, træthed og småskænderier.

Du er jo helt vidunderlig:) Du smiler, du har grinet rigtigt for første gang for 3 uger siden, men det er ikke nemt at få dig til det. Dine øjne kan slå smut, og du er virkelig begyndt at charme. Du er også blevet mere og mere bestemt, og hvis jeg prøver at få dig til et eller andet du ikke gider, så stikker du i et højt hyl. Du putter alting i munden, legetøj, fingre, stofbleer, vanter, hår og hvad du ellers lige får fat i. Du ormer dig rundt, triller ligeså fint fra mave til ryg (det fik du lært her mellem jul og nytår), så det er blevet lidt af et arbejde at få dig til at blive på maven. Det går ikke helt så nemt den anden vej, men du nærmer dig det. Du er også begyndt at løfte hovedet når jeg ligger dig ned, så du ligger der i en lang mavebøjning indtil du får din vilje og kommer op at sidde eller stå. Vi er så småt startet op på grøden, og efterhånden så er du ved at være glad for det. Du koncentrerer dig så meget at man kan høre det på din vejrtrækning, og du bliver helt skeløjet når du skal følge skeen. Du elsker at drikke vand af en kop, rækker hele tiden ud efter koppen, og bliver sur når jeg prøver at fjerne den. Det er dog temmelig begrænset hvor meget der kommer indenbords.

Nytårsnat klarede du bedre end jeg havde regnet med. Vi var tidligt i seng, da mr. N skulle op på arbejde, men vågnede kl 00:16 da fyrværkeriet virkelig bragede. Og du slog øjnene op, og så kiggede du ellers rundt med de største øjne. Du græd slet ikke, men nysgerrig det var du, og jeg fik dig først til at sove da klokken var to. Og så tog vi lige en lille vågen tid mere fra halv fem til klokken seks. Så lidt træt nåede jeg alligevel at blive:)

I det nye år skal der ske en masse ting. Om en lille uges tid skal du døbes! Og jeg kommer vist til at få rygende travlt eftersom vi skal stå for det hele selv og vi intet har handlet eller gjort klar endnu!!! Og så skal vi starte til holdundervisning til babysvømning, så bliver det spændende om vi lærer noget nyt. Og vi skal også starte til noget babyrytmik halløj. Mr. N har ferie i januar og marts, og til maj tager han sin barsel, så forhåbentlig kommer vi lidt ud at rejse, og ser noget andet end bare lejligheden.

Vidunderlige Astrid - hold kæft hvor er livet bare fantastisk med dig i det:)

Træthed og lykke

Man bliver så træt, når ens lille pige
ikke vil sove, men hellere vil skrige
sutten bliver givet, pigen bliver vugget
hos forældrene der bliver sukket

Tårerne de knuser morens hjerte
er det mon på grund af en smerte?
Er der noget jeg ikke har set,
har jeg ej grundigt nok ledt?

Bleen bliver tjekket, skiftet på ny
til hvilke midler må vi så ty?
ammes, bøvses, gylp og gråd
vi fortsætter for længe ad den samme tråd!

Endelig er natten omme,
forældrenes blikke er trætte og tomme,
pigen hun kigger, smiler og ler,
lykkeligt man på hende ser.

Trætheden mærkes i hele kroppen,
man er slet ikke på toppen,
men et lille smil fra vores elskede pige,
så må trætheden for lykken vige.

Gennem træthedens tåger

I går sad jeg med Astrid på skødet, mr. N var ude og vi havde tøseaften derhjemme. Jeg sad og talte lidt med hende og fik dejlige, glade hvin og pludrelyde tilbage. Tænkte for mig selv, at det her er sådan noget jeg skal fortælle hende om, om mange år når hun vil høre om dengang hun var lille. Så var det, at det slog mig: jeg er blevet mor!!! Ikke bare lige nu, men resten af livet er jeg mor til Astrid! Det er der intet der kan lave om på. Indtil nu har der været glimt af lykke, dage med ren og skær kærlighed, men ellers har det bare været ren overlevelse uden den store refleksion. Og jeg glæder mig, jeg glæder mig til alle de ting vi skal opleve sammen, til at se hende vokse op, til at hun lærer at gå, til at vise hende bladene på træerne og mærke græsset, til at røre ved en hund første gang, til at sidde i sofaen og læse med/for hende, til at få et kram.. Jeg glæder mig til livet med Astrid. Og jeg er helt ufattelig lykkelig over at være så heldig, at jeg er Astrids mor!

Astrid 1 uge gammel

Tænk, så gik der 1 uge. 7 dage med vores lille vidunder af en pige, der bare bliver smukkere og smukkere som dagene går. Jeg synes det går okay herhjemme. Er overvældet, og følelserne springer frem og tilbage mellem yderste lykke og afgrundsdyb angst. Kærligheden vokser og sår dybe, lykkelige spor i mit indre. Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg kunne elske et andet lille menneske så højt! Når jeg lukker øjnene om aftenen inden jeg skal sove, så står hendes ansigtstræk printet ind på nethinden. Og nu er navnet kommet på plads, vores datter er så gudesmuk, hendes navn er Astrid.

Amningen går vist fint nok. I starten suttede hun konstant, op til 18 gange i døgnet, til tider i 45 min ad gangen! Så løb mælken til og nu er det lidt bedre. Igår blev det til 9 gange i alt. Sundhedsplejersken var her i går, og Astrid havde allerede taget på i vægt så hun nu er over sin fødselsvægt. Vægten var 3060g, men det var dog med body og ble på. Men dejligt at hun har taget på - vi har været lidt bekymrede fordi hun var så lille i forhold til, hvad vi havde regnet med. Men alting ser fint ud, og hun virker sund, rask og glad for det meste. Hun sover ca 3 timer i streg om natten de sidste par nætter, hvilket gør, at jeg synes overskuddet er rimeligt:)

Og ellers så er jeg nyforelsket - i Astrid og i mr. N. Han er bare fantastisk, ordner ALT det praktiske, handler, vasker, laver mad, og er så god sammen med Astrid, at det smelter mit hjerte. Mit hjerte svulmer af kærlighed lige nu til de to vigtigste mennesker i mit liv.

Solskin og længsel

Dage som idag er bare skønne. Solen skinner over byen, lyset er skarpt og træerne er sprunget ud. København er lysegrøn, detaljerne skarpe, vandet blåt og chai teen smager bare ekstra godt når man kan sidde udenfor og nyde den. Har nydt eftermiddagen med en af mnine gode veninder, der nu er gravid igen efter sin MA. Og det har bare været dejligt.

Maven har taget sig et ryk igen synes jeg. Nu må vi se om det også kan ses på det næste mavebillede. Nogen uger går det bare sindsygt stærkt med vokseriet. Og så kan jeg mærke, at længslen er begyndt at tage til. Jeg længes sådan efter at holde mit lille barn i mine arme, efter at mærke hende, se hende, dufte hende, lære hende at kende, lade mr. N kunne se og mærke hende også så vi kan dele den glæde sammen. Nogen dage er jeg ved at gå til af længsel efter hende. Jeg kan næsten ikke vente. Og så føles det altså som om tiden går baglæns og slet ikke som om, at det nogensinde bliver sommer og hun kommer ud til os. Jeg kan ikke fatte at der STADIG er tre måneder til termin - det har der været i evigheder nu!! :)

En lille smule lykkelig

Mon ikke det er en generel ting, at når det går skidt eller ikke som man forventer det i livet, så er behovet for at læsse af et sted stort eller i hvert fald større end normalt. Mens de dage, hvor man er glad og lykkelig, de tider hvor alting bare flasker sig og hvor livet er skønt - ja der har man ikke det samme behov for at skrive tingene ned, fordi man spontant deler tingene med dem omkring en. Og måske også fordi lykken er så nem at bære på:)

Idag har været en skøn dag! Solen giver livet et fantastisk skær.. Dage som denne tænker jeg, at uanset, hvad livet vil bringe os, så skal vi nok klare den sammen mr. N og jeg. Kærligheden ligger der i hjertet og bobler, glæden den springer frem og smilet ligger løst på mine læber. Der er dage, som idag, hvor kærligheden kan få mig til at svæve. Jeg ved bare, at jeg har den mest fantastiske mand i verden, der giver mig så meget her i livet.

Jeg tror jeg vil bruge aftenen på selvforkælelse. Og så nyde, at jeg lige for tiden er bare en lille smule lykkelig:)