A har langt om længe knækket koden til, hvordan man kommer fremad. Hun har i et par uger kunne komme de der små 30 cm fremad hvis noget var virkeligt spændende. Men imorges lå hun på madrassen ovenpå dynen, og pludselig fik hun benene op under sig, ikke helt op på alle 4 men et enkelt ben ad gangen næsten op - og så skubbe fra. Og så møffede hun pludselig fremad. Nu ligger hun på gulvet og kommer frem ved at dels trække sig frem i armene, dels skubbe med fødderne. Benene kommer dog ikke ind under hende, jeg tror gulvet måske er lidt for glat i virkeligheden. Det er bare lidt svært at gøre noget ved. Men frem, det kommer hun:):) Og jeg er så stolt af min store lille pige:)
Hun har desuden haft vendt sig for første gang fra ryg til mave! Så store sager i dag. Nå ja, og så kom mormoren forbi med hendes første rigtige sko. Et par fine sølv sko, med hvide snører og lyserøde syninger fra Primigi.