Hjem igen

Det var en fantastisk ferie:) Vejret ikke helt i top, men vores lille pige har nydt at have lidt mere plads om sig, vi har nydt at have lidt mere plads og bare se venner, familie og hinanden uden at have alle de andre ting hængende om ørerne.

A har kravlet sine første rigtige kravleskridt. Hun tager lige et par stykker inden hun igen ligger sig ned på maven og møffer sig fremad. Hun har lært at sætte sig op fra maven af (går stadig totalt i stå hvis hun ender på ryggen, til trods for at hun godt kan vende sig om på maven hvis hun ligger på puslebordet - men næ nej, ikke når man er på gulvet!!). Tand nummer 8 dukkede op for små to uger siden (ve. nedre 2. fortand). Hun er en bestemt lille pige, med temmelig meget temperament (ved slet ikke hvor hun har det fra! ;) ). Men hun er mest af alt glad, nysgerrig og smilende, glad for andre børn, en lille pilfinger der piller i alt, hvad hun ikke må. Og nu er der bare fart på - det går igennem alle rum, over dørtrin og hen til ledninger, plasticposer, papkasser, tasker osv. Hold op, jeg synes bare hun bliver skønnere for hver dag der går:)

Nu er vi hjemme igen, her venter en lejlighed fuld af ting der skal pakkes ned i kasser i løbet af den næste uge, så vi skal vist være effektive. Den 2. juni flytter vi. Og hold da op, jeg glæder mig til mere plds, men jeg synes godt nok også det er meget vemodigt at skulle herfra! Helt uvirkeligt faktisk, men det er jo trods alt også det eneste sted jeg har boet fraset hjemme hos mine forældre. Og så venter hverdagen også. I juni starter jeg på en uges intro kursus, og 1. juli så starter arbejdet op. Har fået den første vagtplan med skiftende vagter, weekender med arbejde og timer væk fra A, som slet ikke er til at holde ud. Til trods for at jeg glæder mig til at skule starte, så gør det også ondt i maven af savn, længsel efter at bare være tæt, og dårlig samvittighed overfor min lille pige. Puha! Nu nyder vi lige søndagen inden vi starter imorgen...

Knækket koden

A har langt om længe knækket koden til, hvordan man kommer fremad. Hun har i et par uger kunne komme de der små 30 cm fremad hvis noget var virkeligt spændende. Men imorges lå hun på madrassen ovenpå dynen, og pludselig fik hun benene op under sig, ikke helt op på alle 4 men et enkelt ben ad gangen næsten op - og så skubbe fra. Og så møffede hun pludselig fremad. Nu ligger hun på gulvet og kommer frem ved at dels trække sig frem i armene, dels skubbe med fødderne. Benene kommer dog ikke ind under hende, jeg tror gulvet måske er lidt for glat i virkeligheden. Det er bare lidt svært at gøre noget ved. Men frem, det kommer hun:):) Og jeg er så stolt af min store lille pige:)

Hun har desuden haft vendt sig for første gang fra ryg til mave! Så store sager i dag. Nå ja, og så kom mormoren forbi med hendes første rigtige sko. Et par fine sølv sko, med hvide snører og lyserøde syninger fra Primigi.