Altså min mor.. Talte med hende, og hun får bare sagt alle de rigtige ting. Så den sorte sky løfter sig, og jeg føler mig ok. Jeg håber virkelig af hele mit hjerte, at jeg bliver i stand til at blive sådan en mor. For hun er den bedste af slagsen:)
Pyh Håbet, der satte sig godt nok en stor klump i halsen på mig, da jeg læste dine to sidste indlæg. Jeg kender alt for godt til det at være alt for hård ved sig selv og jeg kan se, at du gør det samme. Det er jo helt normalt at nå sin grænse og ikke kunne rumme mere. Jeg ville ønske at jeg altid var en perfekt mor, men sådan er virkeligheden jo bare ikke. Men du prøver og reflekterer og gør dit allerbedste og det er altså kærlighed i min bog. Og suk hvor jeg forstår din kedafdethed, for dine intentioner er jo de allerbedste. Stort kram!
Jeg er sikker på at lille A synes du er den bedste mor i verden. Men ingen er perfekt og jeg tror, at det er helt naturligt en gang i mellem at have lyst til at løbe skrigende bort. Min mor "truede" altid min søster og jeg med, at sætte os på en hylde i Brugsen og sælge os når vi var aller mest umulige. Og selv om jeg var svært bange for, at hun faktisk mente det, så var hun stadig den bedste mor i verden. Og det er jeg sikker på, at du også er.
Tak for de varme ord, og tak for at fortå. Det er så stor en hjælp. For jeg ved jo godt, jeg ikke kan være perfekt, men derfor kan det alligevel være svært at acceptere de vrede sider af en selv.
Heldigvis har A været en fantastisk lille pige i løbet af sine vågne timer, solen har skinnet og livet bliver lidt dejligere:)
Det lyder dejligt at du har en mor, der siger de rigtige ting til dig. Jeg synes hver eneste gang, jeg læser dine indlæg, at din kærlighed til din lille mus stråler ud igennem skærmen. Men jeg ved jo godt at tanker om man nu er den perfekte mor ikek altid er rationelle.
Mht. at blive vred, det har jeg altså også godt kunne blive nogle gange, når det hele bare går i hårdknude. Jeg synes især at det er fertlitetsbehandling har lært mig at jeg ikke er perfekt, at jeg ikke kan rumem alles følelser, at jeg også selv har sorte tanker og ikke altid er hende den fantastiske.
Jeg tror mange har det i større eller mindre grad, angsten for ikke at være god nok som mor - det vigtigste i verden. Men altså, du lyder som en dejlig, reflekterende, kærlig og meget menneskelig mor, som er opmærksom på de svage punkter. og tænk, det er da også vigtigt at lære sine børn - at ingen er perfekte og at man skal acceptere det...? stort knus til dig
Pyh Håbet, der satte sig godt nok en stor klump i halsen på mig, da jeg læste dine to sidste indlæg. Jeg kender alt for godt til det at være alt for hård ved sig selv og jeg kan se, at du gør det samme. Det er jo helt normalt at nå sin grænse og ikke kunne rumme mere. Jeg ville ønske at jeg altid var en perfekt mor, men sådan er virkeligheden jo bare ikke. Men du prøver og reflekterer og gør dit allerbedste og det er altså kærlighed i min bog. Og suk hvor jeg forstår din kedafdethed, for dine intentioner er jo de allerbedste. Stort kram!
SvarSletJeg er sikker på at lille A synes du er den bedste mor i verden. Men ingen er perfekt og jeg tror, at det er helt naturligt en gang i mellem at have lyst til at løbe skrigende bort. Min mor "truede" altid min søster og jeg med, at sætte os på en hylde i Brugsen og sælge os når vi var aller mest umulige. Og selv om jeg var svært bange for, at hun faktisk mente det, så var hun stadig den bedste mor i verden. Og det er jeg sikker på, at du også er.
SvarSletTak for de varme ord, og tak for at fortå. Det er så stor en hjælp. For jeg ved jo godt, jeg ikke kan være perfekt, men derfor kan det alligevel være svært at acceptere de vrede sider af en selv.
SvarSletHeldigvis har A været en fantastisk lille pige i løbet af sine vågne timer, solen har skinnet og livet bliver lidt dejligere:)
Det lyder dejligt at du har en mor, der siger de rigtige ting til dig. Jeg synes hver eneste gang, jeg læser dine indlæg, at din kærlighed til din lille mus stråler ud igennem skærmen. Men jeg ved jo godt at tanker om man nu er den perfekte mor ikek altid er rationelle.
SvarSletMht. at blive vred, det har jeg altså også godt kunne blive nogle gange, når det hele bare går i hårdknude. Jeg synes især at det er fertlitetsbehandling har lært mig at jeg ikke er perfekt, at jeg ikke kan rumem alles følelser, at jeg også selv har sorte tanker og ikke altid er hende den fantastiske.
Jeg tror mange har det i større eller mindre grad, angsten for ikke at være god nok som mor - det vigtigste i verden. Men altså, du lyder som en dejlig, reflekterende, kærlig og meget menneskelig mor, som er opmærksom på de svage punkter. og tænk, det er da også vigtigt at lære sine børn - at ingen er perfekte og at man skal acceptere det...?
stort knus til dig