Opdatering fra det gravide liv

På mandag er det sidste arbejdsdag, og lige nu glæder jeg mig simpelthen så meget. Der er store forandringer i gang i lejligheden, mr. N har haft nogle fridage og har derfor været på overarbejde med de praktiske ting, der skal laves. Så når jeg får tiden skal jeg rydde op i alle tingene, ordne i bøger osv. Det føles lidt som snyd at jeg skal have fri i så lang tid, særligt fordi jeg ikke har de helt store gener fra graviditeten og derfor føler, at jeg sagtens kunne arbejde i længere tid.

Mht. de fysiske ting, tja så har jeg som sagt ikke de helt store skavanker. Synes jeg har det godt, jeg elsker min mave og den fine form den efterhånden har fået. Søvnen er ikke så super, vågner når jeg skal vende mig og omkring kl 4-5 om morgenen så er babypigen fantastisk vågen og sparker, hopper, drejer og laver kolbøtter derinde! Hvilket ikke gør det spor nemt at falde i søvn igen. Og så er der lægkramperne, som kommer når jeg strækker mig, men heldigvis stadig godt kan nå at stoppes før de bliver rigtigt slemme Og tisseturene er blevet hyppigere - heldigvis ikke om natten, men der går ikke lang tid imellem tisseturerne om dagen:)

Plukkeveerne er jeg ikke voldsomt generet af, men de bliver da efterhånden kraftigere og niver lidt mere. Og tja, gang hastigheden er frustrerende langsom for ellers kommer der plukkeveer lige med det samme. De melder sig også så snart jeg har lavet lidt for meget, haft lidt for travlt på arbejdet eller hvis følelserne løber lidt højt!

Det lyder som brokkerier, men det er det bestemt ikke. Jeg synes jeg er heldig at jeg slipper så nemt. Og jeg glæder, glæder, glæder mig til at møde min dejlige lille (formentlig tykke) babypige. Til tider bliver jeg overvældet af bekymringer for, hvordan jeg skal klare det når hun kommer ud. Om jeg kan klare det når trætheden overvælder mig. Om mr. N og jeg kommer til at bide hovederne af hinanden. I nat efter 3 timers søvn kunne jeg mærke trætheds tårerne trænge sig på - og så ved jeg ikke hvordan jeg nogensinde skal kunne finde ud af at være mor for et lille barn. Jeg håber jeg kan finde ud af det! Og at jeg kan finde ud af at nyde mit lille mirakel når hun en dag kommer ud til os..

Turen går til Norge

Vi tager afsetd lige om et kvarters tid. Skal til bryllup hos mr. N's kusine imorgen. Glæder mig til lidt hygge med manden, som jeg håber der bliver tid til. Er hjemme igen på mandag.

Imorgen runder jeg også uge 30 - vildt at der så kun er 2½ måned til termin! Kan godt mærke at jeg efterhånden glæder mig rigtigt meget.. Særligt Ønskes opdateringer sætter tankerne igang. Kære Ønske, på nuværende tidpunkt er jeres lille mand formentlig kommet til verden eller er meget godt på vej. Så et kæmpe tillykke og masser af tanker til den lille ny familie:)

3. trimester

Jeg runder idag uge 29, starten på 3. trimester. Der er 9 arbejdsdage tilbage inden barsel, vi skal også lige nå en tur til Norge til bryllup næste weekend og så skal der ellers igang med at gøres klar her i hjemmet. Jeg glæder mig til barsel, dagdrømmer om at træne om formiddagen, bage brød og kager, lave mad til fryseren og gøre klar i lejligheden til vores lille vidunder. Ambitionerne gælder dog kun for tiden inden babypigen kommer, tiden efter har jeg ingen forhåbninger om at jeg når noget som helst. Jeg tænker, at på den måde så kan jeg jo kun blive overrasket!

Idag skal jeg op til min mor i sommerhuset hvor hun bor for tiden. Jeg er blevet overrasket over, at jeg kan mærke en vrede i mig, en vrede over at hun bryder med tingene som jeg kender dem og kunne lide dem. Jeg prøver at få styr på den inden jeg skal derop, for jeg er stadig af den holdning, at det er bedre på denne måde, hvis det er hvad der skal til for at gøre dem begge lykkelige og sætte kvalitet i deres liv igen. Men jeg håber inderst inde, at hun med tiden finder ud af at kvaliteten findes sammen med min far! Og jeg ved at vreden, håbet og sorgen alle er mine egne barnlige følelser der kommer frem, men forsøger at gøre plads til dem hos mig selv og give mig selv lov at at føle på denne måde. Og samtidig begrænse dem så de ikke kommer til at fylde det hele, for det er jo ikke mit liv det drejer sig om, det er jo deres. Jeg er igang med min egen familie, min egen lykke og lige om lidt så skal vi tilføje et lille vidunder til vores tosomhed. Idag er der max 13 uger til hun kommer til verden.. Til tider føles det som om tiden er gået i stå:)

Hold da op for en weekend. Først tilbragte mr. N og jeg dagen igår med at diskutere bolig og muligheder. Og hormonerne har fået frit spil, så det meste af aftenen gik med at græde over bristede drømme, over at måtte blive boende i en lile lejlighed som jeg indtil videre kun har kunnet se begrænsningerne i og som jeg virkelig havde glædet mig til at komme væk fra. Ikke fordi jeg ikke er glad for at bo her, men der mangler plads og jeg havde glædet mig til noget luftforandring. Men efter meget lang snak frem og tilbage, så er det her vi bliver boende indtil videre mens vi fortsætter jagten på et hus i stedet for at flytte i noget større men også væsentlig dyrere lejebolig. Var helt udmattet efter dette igår, selvom jeg i dag ikke helt ved hvorfor det var så hårdt at skulle ændre drømmene...

Og så imorges fik jeg beskeden af min mor, at mine forældre holder en pause i deres ægteskab!! Efter 30 år sammen bor min mor lige nu i et sommerhus mens min far bor alene hjemme i deres hus. Ifølge dem begge er målet med pausen at de skal finde tilbage til den kvalitet de gerne vil have i deres ægteskab og tilbage til det der gjorde dem glade engang. Men jeg er chokeret, og jeg er ked af det, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal tænke eller gøre. Og jeg føler mig lidt ondsvag, for det er jo ikke jordenss undergang hvis mine forældre skal skilles, det er jo ikke engang sådan at jeg bor derhjemme længere. Men de har bare altid forekommet mig at være glade, at være stærke sammen. Det har givet mig en tryghed at se på dem og vide at man altid kunne finde ud af tingene sammen, at man ikke løb væk når tingene blev for svære. Og jeg prøver at få tingene til at give mening - at de holder en pause nu ændrer jo ikke på min barndom eller på de minder og ting vi har sammen. Men det ændrer alligevel lidt ved min tryghed. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tænke. Sidder bare her og stirrer, prøver at få styr på tankerne men jeg kan slet ikke rigtigt fange dem. Og et sted indeni i mig sidder et lille barn der bare ønsker at hendes forældre skal være sammen og være glade. Tårerne triller.. For selvfølgelig vil jeg at mine forældre skal være lykkelige, og de skal også hellere være lykkelige hver for sig end ulykkelige sammen.. Men hvorfor ikke bare lykkelige sammen?? Jeg kan ikke lade være at håbe, at denne pause ender i at de finder lykken hos hinanden igen.

Ting jeg aldrig havde troet ville være i mit hjem

Jeg er blevet den lykkelige ejer af op til flere ting som i min verden normalt hørte til på et plejehjem:

1) i mit køleskab står der sveskegrød
2) i medicinskabet er der Lactulose
3) på badeværelset er der nu en pakke Tena Lady bind

Åh fagre nye verden:)

Solskin og længsel

Dage som idag er bare skønne. Solen skinner over byen, lyset er skarpt og træerne er sprunget ud. København er lysegrøn, detaljerne skarpe, vandet blåt og chai teen smager bare ekstra godt når man kan sidde udenfor og nyde den. Har nydt eftermiddagen med en af mnine gode veninder, der nu er gravid igen efter sin MA. Og det har bare været dejligt.

Maven har taget sig et ryk igen synes jeg. Nu må vi se om det også kan ses på det næste mavebillede. Nogen uger går det bare sindsygt stærkt med vokseriet. Og så kan jeg mærke, at længslen er begyndt at tage til. Jeg længes sådan efter at holde mit lille barn i mine arme, efter at mærke hende, se hende, dufte hende, lære hende at kende, lade mr. N kunne se og mærke hende også så vi kan dele den glæde sammen. Nogen dage er jeg ved at gå til af længsel efter hende. Jeg kan næsten ikke vente. Og så føles det altså som om tiden går baglæns og slet ikke som om, at det nogensinde bliver sommer og hun kommer ud til os. Jeg kan ikke fatte at der STADIG er tre måneder til termin - det har der været i evigheder nu!! :)

Fascination

Jeg opfører mig som om jeg har været til frisøren og fået ny frisure.. I ved, jeg fanger enhver mulighed for at spejle mig - i bilvinduer, i Netto's vinduer, i husenes vinduer, i gadedørene jeg går forbi til og fra arbejde. Det er ikke fordi jeg stopper op og spejler mig, men jeg kigger derind hver gang jeg kan. Og hver gang bliver jeg lige overrasket, for derinde i spejlet/vinduet/butiksfacaden der står en gravid kvinde! Og det er altså mig!! Det er mit spejlbillede, det er mig der står derinde med den fine bule på maven. Jeg forundres, jeg er fascineret og jeg bliver lige lykkelig hver eneste gang:)