180 grader vending

Så hurtigt som tingene kan ændre sig! Et styks brunligt (u)dflåd senere og optimismen er forsvundet. Venter mens snart. Og der er meget, meget langt ned lige nu. Længere end jeg troede. Og samtidig så mange nye følelser - som f.eks. en skøn ny omgang dårlig samvittighed over at jeg ikke bare har nok i min fantastiske lille A. Over at jeg virkelig bruger tid på at tænke på behandling og et barn, der slet ikke er endnu, i stedet for at nyde hende vi har. Øv...

Vente, vente, vente

Imorgen er forventet mens, 14 dage siden IUI, cyklusdag 28. Lørdag er officiel testdag. Tankerne kredser, overvejer for og imod. Synes ikke der har været nogen symptomer, andet end jeg i går og i dag måske har haft få sekunders kvalme. Men altså, hvis man tænker nok på det så kan jeg jo få fremkaldt kvalme på hvilket som helst tidspunkt! Lidt begyndende mens lignende murren. (U)dflåd er hverken den ene eller den anden vej, ikke mindsket som jeg normalt synes det bliver lige inden mens, men altså... Summa summarum er at jeg aner ikke hvilken vej vinden blæser.

Jeg synes jo alting så så flot ud til IUI, der var fin ægløsning på IUI tidspunkt, og to flotte store ægblærer der var lige på vej. Slimhinden smuk og klar ifølge Svend. Så et eller andet hemmeligt sted er jeg temmelig spændt og synes jo, at den burde være der med så optimale forhold. Er bange for at falde i med et brag, og blive slemt, slemt skuffet. Suk.. Men duer ikke til at teste før tid. Sidste gang kunne jeg nemlig alligevel ikke teste før tid til trods for at jeg var gravid med fantastiske A. Så venter, venter og venter lidt mere på at det bliver lørdag. Så håber jeg blot at der er klart svar - ikke sådan noget fis med neg. test og ingen mens. Det må være enten eller! Hørte du det, lille krop?? Enten eller....

Hus afslutning

Huskøbet gik i vasken, sælger kunne ikke bestemme sig, skrev ikke under og bad om lidt mere betænkningstid. Og til sidst sagde vi stop, nu vil vi ikke være med mere. Så nu er det forfra igen. Håber ikke det er et generelt tema vi skal køre.

Har test dag på lørdag, absolut ingen symptomer af hverken den ene eller den anden slags. Men har fået skrabet mig en ordentlig sommerforkølelse til mig inkl et døgn med feber. Så ved heller ikke lige hvor store sandsynlighederne er for at en graviditet bliver til noget. Der er jo ikke ligefrem optimale arbejdsvilkår! Der er jo ikke andet for end at vente, og så se hvad der sker. Det går heldigvis nemmere, fordi dejlige A holder mig beskæftiget. Men alligevel synes jeg det fylder, egentlig mere end jeg havde troet det ville. Og lige i dag er jeg bare træt af at vente, træt af uvished, træt af hormoner og usikkerhed. Tror jeg hopper tilbage under dynen til mine snotklude, og har lidt ondt af mig selv.. Øv.

Ventetid på alle fronter

Scanningerne gik fint, blev scannet 10. og 12. dagen og havde tre fine store follikler. I går var så insemination. Blev scannet lige inden og der var ægløsning i gang på den ene af folliklerne, og de to andre så ud som om de var lige på vej. Så nu venter vi bare.

Huskøbet afventes stadig, vi har jo skrevet købsafaten under, men nu mener sælger og hendes sønner pludselig at de kan få mere for huset end den pris vi er blevet enige om. Vi er ikke interesserede i flere forhandlinger og er helt enige om, at det er enten eller lige nu. Men er træt af at vente, træt af ikke at vide om det hus bliver vores. Og hvis det ikke gør så føler jeg virkelig vi har spildt lang tid på ingenting, fordi det hele bare har trukket sådan ud. Sælger har til på mandag, så skal hun have bestemt sig. Suk...

A er tilgengæld fantastisk, fræk, temperamentsfuld,glad og elskelig:) Hun startede i vuggestue for 3 uger siden da hendes DP gik på pension. Det er gået super fint, hun er glad dernede og pædagogerne er meget imponerede over hvor godt hun klarer det. Til gengæld har hun afreageret herhjemme, og der har været megen hylen og skrigen konstant og nærmest uanset hvad vi gør. Jeg synes det går lidt bedre nu. I stedet er hun begyndt at græde når vi går fra hende dernede, hvilket gør så ondt i hjertet at jeg slet ikke fatter hvordan jeg kommer afsted derfra igen. Men det gør jeg, og de insisterer på, at efter 1 minut så er hun glad igen. Jeg prøver at fortælle mg selv, at det blot er reaktionen på afskeden og ikke fordi hun er ked af at være der, men det er så forkert at gå fra min grædende lille pige, der står og rækker ud efter mig og græder. Det er forfærdeligt! Håber det bare er en overgang, håber jeg gør det rigtige, håber hun bliver glad...

Hus

I dag har vi skrevet købsaftalen under. Så er vi da et stykke af vejen, omend endnu ikke helt i land. Er meget spændt på om sælger skriver under eller ender med at fortryde. I hvert fald bliver de næste dage vist fyldt med advokat snak, mails, bank, forsikring osv. Håber godt nok vi bliver glade for at bo i huset. Har haft mange kolde fødder - er det nu lige her vi ender med at blive lykkelige? Men som vi talte om i dag, så er det et rigtig dejligt hus med en skøn have, og så er lykken afhængig af os:) Og vi glæder os:)

Imorgen er scanningsdag. Talte med Svend i telefonen den anden dag for lige at høre hvordan normal procedure var derinde hos CFC med aflevering af sædprøve og tidspunkter osv. Og det lød lidt på ham som om det skulle have været scanning på 12. dagen, hvilket også ville give mere mening i mit hoved. Men nu er aftalen jo altså imorgen, og så må vi se hvad der sker.

På den igen

Mens kom langt om længe i lørdags, 32 dages cyklus bare for at irritere! Så i dag startes der pergotime, og så er der scanningsdag på 10. dagen. Det synes jeg er lidt sjovt, for det gamle sted var der scanning på 13. dagen samtidig med ægløsningssprøjte, så er lidt spændt på hvordan tingene kommer til at køre her. Men nu er vi da i gang.

Og samtidig venter vi spændt på en købsaftale på et hus. Vi har vidst nok fået aftalt både pris og overtagelsesdato, men fordi tilstandsrapporten skulle opdateres måtte vi vente på en meget langsom el-mand. Nu har ejendomsmægleren skrevet at tilstandsrapporten er ved at være der, så nu mangler der vist ikke så meget førend det snart er virkelighed. Det er et fint lille hus - det er ikke drømmehuset, for det har vi ikke råd til der hvor det lige nu er mest praktisk at bo. Men det er et dejligt hus, lyst og venligt. Trænger til et nyt køkken og ellers blot en kærlig hånd, er ifølge tilstandsrapporten et sundt hus og det sagde vores kyndige kammerat også da han var med ude at se det. Så det er spændende. Jeg svinger lidt imellem slet ikke at kunne vente, og så vild panik over om det nu er det rigtige, og hold op hvor er det mange penge, og hvad nu hvis vi fortryder?? Hvad nu hvis naboerne er forfærdelige? Puha, det er altså kolde fødder over at binde sig til noget som jeg ellers næsten ikke kan vente med at få. Men tænker, at det vel i virkeligheden er meget normalt at have det sådan?? Eller hvad?

Gab højt op

Vi kaster os ud i det hele på en gang. Bil nummer 2 er købt, alle forsikringer bliver lagt om og vi har budt på huset. Og så har jeg bestilt tid til samtale hos CFC!! Første bud på huset blev mødt med, at det ikke er interessant i det der er en del køberaktivitet på huset aktuelt. Det har ikke været til salg sålænge, så de har vist tid til at vente lyder det til. På mandag skal vi tale med en boligadvokat og så må vi jo komme med et nyt bud, der er højere. Det ville bare være så fedt at få det hus. Det er ikke så sort, men ligger dejligt og virker rigtigt hyggeligt. Og så ville det bare være skønt med en have, det begynder bare at trække rigtig meget. Men hold da op - det er godt jeg har lidt ferie til at få ordnet nogle af alle de her ting.

Jeg har bestilt tid hos CFC, skal først bare til helt almindelig samtale og så må vi se hvad der sker. Regner jo helt bestemt med at starte IUI, og håber det kan lykkes endnu engang på denne måde. Det føles lidt underligt at tænke på. Lidt nervøs, lidt spændt, masser af håb lige nu!