søndag den 10. juni 2012

Hus

I dag har vi skrevet købsaftalen under. Så er vi da et stykke af vejen, omend endnu ikke helt i land. Er meget spændt på om sælger skriver under eller ender med at fortryde. I hvert fald bliver de næste dage vist fyldt med advokat snak, mails, bank, forsikring osv. Håber godt nok vi bliver glade for at bo i huset. Har haft mange kolde fødder - er det nu lige her vi ender med at blive lykkelige? Men som vi talte om i dag, så er det et rigtig dejligt hus med en skøn have, og så er lykken afhængig af os:) Og vi glæder os:)

Imorgen er scanningsdag. Talte med Svend i telefonen den anden dag for lige at høre hvordan normal procedure var derinde hos CFC med aflevering af sædprøve og tidspunkter osv. Og det lød lidt på ham som om det skulle have været scanning på 12. dagen, hvilket også ville give mere mening i mit hoved. Men nu er aftalen jo altså imorgen, og så må vi se hvad der sker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar