Viser opslag med etiketten bil. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bil. Vis alle opslag

onsdag den 11. april 2012

Gab højt op

Vi kaster os ud i det hele på en gang. Bil nummer 2 er købt, alle forsikringer bliver lagt om og vi har budt på huset. Og så har jeg bestilt tid til samtale hos CFC!! Første bud på huset blev mødt med, at det ikke er interessant i det der er en del køberaktivitet på huset aktuelt. Det har ikke været til salg sålænge, så de har vist tid til at vente lyder det til. På mandag skal vi tale med en boligadvokat og så må vi jo komme med et nyt bud, der er højere. Det ville bare være så fedt at få det hus. Det er ikke så sort, men ligger dejligt og virker rigtigt hyggeligt. Og så ville det bare være skønt med en have, det begynder bare at trække rigtig meget. Men hold da op - det er godt jeg har lidt ferie til at få ordnet nogle af alle de her ting.

Jeg har bestilt tid hos CFC, skal først bare til helt almindelig samtale og så må vi se hvad der sker. Regner jo helt bestemt med at starte IUI, og håber det kan lykkes endnu engang på denne måde. Det føles lidt underligt at tænke på. Lidt nervøs, lidt spændt, masser af håb lige nu!