Hus

I dag har vi skrevet købsaftalen under. Så er vi da et stykke af vejen, omend endnu ikke helt i land. Er meget spændt på om sælger skriver under eller ender med at fortryde. I hvert fald bliver de næste dage vist fyldt med advokat snak, mails, bank, forsikring osv. Håber godt nok vi bliver glade for at bo i huset. Har haft mange kolde fødder - er det nu lige her vi ender med at blive lykkelige? Men som vi talte om i dag, så er det et rigtig dejligt hus med en skøn have, og så er lykken afhængig af os:) Og vi glæder os:)

Imorgen er scanningsdag. Talte med Svend i telefonen den anden dag for lige at høre hvordan normal procedure var derinde hos CFC med aflevering af sædprøve og tidspunkter osv. Og det lød lidt på ham som om det skulle have været scanning på 12. dagen, hvilket også ville give mere mening i mit hoved. Men nu er aftalen jo altså imorgen, og så må vi se hvad der sker.

Fremtidsperspektiver

I dag har været en dejlig dag, sådan en af dem med lykkefølelsen helt ned i tæerne. Ikke fordi det har været nogen særlig dag, det har bare været endnu en af slagsen, men alligevel har jeg bare været i godt humør, Astrid har rent faktisk sovet til middag x 2 og er nu blevet puttet. Mr. N er på arbejde, så jeg sidder herhjemme i sofaen, der ville være stille hvis det ikke var for tørretumbleren der kører i baggrunden. Foran mig er computeren, en kop te og hjemmelavede banan cupcakes med chokolade topping:)

Jeg har gået lange ture i dag, fordi Astrid faldt i søvn i barnevognen og jeg nænnede ikke at vække hende fra hendes gode lur. Gik og tænkte over, hvor meget ens perspektiv kan ændre sig over årerne.

For efterhånden mange år siden, da var det mændene jeg kiggede efter, lagde mærke til dem i gadebilledet, på studiet, i hverdagen omkring mig. Jeg så kæresteparrene, der gik ture og holdt i hånd. Nogle år senere begyndte jeg at se barnevognene, førend jeg så mændene bag dem! Da vi begyndte at prøve på at blive gravide så jeg glade gravide kvinder og små børn alle vegne. Desto længere tid uden, at jeg blev gravid, desto mere fyldte maverne i gadebilledet mens barnevognene svandt i baggrunden. Jeg synes der var gravide maver alle vegne, blandt mine veninder, i bekendtskabskredsen, i supermarkedet, på studiet, på arbejde, på stranden, i skoven - ja overalt! Da jeg blev gravid var det stadig maverne jeg lagde mærke til, indtil tilsidst i graviditeten, hvor barnevognene gjorde deres indtog. I dag, da jeg gik, der så jeg familier - de andre mænd og kvinder med grædende børn i barnevognene (og barnevognene er der virkelig blevet mange af nu!), kvinder med børn bag på cyklen, mænd med børn i bæresele, børn på vej hjem fra vuggestue, børnehave, skole. Teenagere uden forældre, bedsteforældre med børnebørn. Og jeg glæder mig til, at jeg forhåbentlig får lov at opleve alle de ting. Jeg bliver overvældet ved tanken om, at min lillebitte pige, en dag bliver stor, bliver voksen, får kæreste og livet der går videre. Jeg håber af hele mit hjerte, at jeg får lov at opleve alle disse stunder. Og at jeg vil formå at sætte pris på dem. Tænk engang, at jeg er blevet mor!!!