Scanningerne gik fint, blev scannet 10. og 12. dagen og havde tre fine store follikler. I går var så insemination. Blev scannet lige inden og der var ægløsning i gang på den ene af folliklerne, og de to andre så ud som om de var lige på vej. Så nu venter vi bare.
Huskøbet afventes stadig, vi har jo skrevet købsafaten under, men nu mener sælger og hendes sønner pludselig at de kan få mere for huset end den pris vi er blevet enige om. Vi er ikke interesserede i flere forhandlinger og er helt enige om, at det er enten eller lige nu. Men er træt af at vente, træt af ikke at vide om det hus bliver vores. Og hvis det ikke gør så føler jeg virkelig vi har spildt lang tid på ingenting, fordi det hele bare har trukket sådan ud. Sælger har til på mandag, så skal hun have bestemt sig. Suk...
A er tilgengæld fantastisk, fræk, temperamentsfuld,glad og elskelig:) Hun startede i vuggestue for 3 uger siden da hendes DP gik på pension. Det er gået super fint, hun er glad dernede og pædagogerne er meget imponerede over hvor godt hun klarer det. Til gengæld har hun afreageret herhjemme, og der har været megen hylen og skrigen konstant og nærmest uanset hvad vi gør. Jeg synes det går lidt bedre nu. I stedet er hun begyndt at græde når vi går fra hende dernede, hvilket gør så ondt i hjertet at jeg slet ikke fatter hvordan jeg kommer afsted derfra igen. Men det gør jeg, og de insisterer på, at efter 1 minut så er hun glad igen. Jeg prøver at fortælle mg selv, at det blot er reaktionen på afskeden og ikke fordi hun er ked af at være der, men det er så forkert at gå fra min grædende lille pige, der står og rækker ud efter mig og græder. Det er forfærdeligt! Håber det bare er en overgang, håber jeg gør det rigtige, håber hun bliver glad...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar