Hverdag

Hverdagens trummerum har ramt os. Og så alligevel ikke, for med skiftende arbejdstider og weekend arbejde, så har det ikke været mange fridage vi har haft sammen. Og jeg synes i det hele taget, at det det er svært at få tingene til at hænge sammen, og har det som om jeg konstant er bagefter, konstant er træt og aldrig har tid til at komme ovenpå! Trods dette er tanken om nummer to blevet en der fylder, der spiller puds med min krop, laver om på cyklus og får mig til at håbe på at der denne gang skulle være to streger. Men det er der ikke! Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det, kan mærke at nogle af de gamle tankemønstre dukker op, og at tiden omkring forventet mens tidspunkt fylder væsentlig mere end vanligt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal lukke af for det. Det irriterer mig, at det overhovedet skal have lov at fylde, for så længe har vi jo endnu ikke prøvet, og så mange gange bliver det jo desværre heller ikke til, så chancerne er ikke optimale. Forsøger virkelig at slappe af - jeg er bare ikke spor god til det..

A er vidunderlig:) Jeg er overvældet over, hvor stærkt det går for tiden, hvor meget hun forstår og hvor meget hun forsøger at sige. Hun efteraber alt hvad hun kan komme til og siger også en del forståelige ting efterhånden. Der bliver sagt mor, far, tak for mad, nej, ja, hej hej, kom mor, mere mælk, babu babu, og så en hel masse dyrelyde f.eks. ko, kat, hund, får, and, abe, tiger, bjørn, hest, gris. Der bliver også sagt traktor, nini (nisse), brum brum når der kommer biler og en gang imellem kommer det et godnat. Nå ja, og så maá = møs:):) Hun er fantastisk, smuk, kærlig - og så helt ekstremt stædig og med lidt af et temperament efterhånden:)

Tankemylder

Jeg har helt inden vi prøvede at blive gravide hørt utallige historier om par, der kæmpede og kæmpede, endelig blev gravide, fik et barn. Og så vupti var hun gravid igen, helt uden de nærmest havde prøvet. De historier har sidder godt fast, så godt at jeg et eller andet sted har haft overbevist mig selv om, at sådan vil det også være for os. Blandet sammen med min sundhedsvidenskablige baggrund, så har det haft mig overbevist om, at vi selvfølgelig skulle bruge k.ondo.m når vi er sammen. For til trods for jeg gerne vil have flere børn, så vil jeg helst ikke have nogen pseudo-tvillinger og har ikke været klar til nummer to.

Nu begynder mine veninder så at nærme sig terminen med deres nummer to. Bekendte, mandens venner og lignende. Nummer to alle vegne. Og min hjerne kører på højtryk. På den ene side føler jeg mig stadig ikke helt klar. Primært så synes jeg det er synd for A, at hun skal dele os med en lille baby der tager så ufattelig meget tid. Og så ved jeg slet ikke hvor den tid skal komme fra, for jeg føler mig stadig som en lille hamster der løber rundt i et hjul - jeg spæner og spæner, men kommer ingen vegne og der er konstant 1000 ting jeg mangler at gøre.
På den anden side - så er vi begyndt at droppe det der k.ondo.m, men har tilgengæld kun været sammen på ikke optimale tidspunkter. Så skete der det, at min menstruation som ellers lige var begyndt at være så fin regelmæssig og pålidelig, den udeblev. Efter 3 dage tog jeg en test - negativ. Efter 6 dage kom mens.

Og pludselig kommer alle følelser omkring den der negative test bare væltende frem. Alle de gange jeg har stået der og gloet på sådan en latterlig lille pind, forsøgt at mane en ekstra streg frem. Forsøgt flere metoder - kigge på den konstant, lade den ligge og sat et ur, nonchalant lade den ligge og bare set til den når jeg havde lyst (som om man kunne snyde testen ved ikke at vise den hvor vigtig den var i ens liv!!). Og nej, det er slet ikke det samme når jeg nu kan gå ud af badeværelset og tage min vidunderlige lille pige op i mine arme, dufte til hendes nakke, puste hende på kinden og høre hende grine. Men omvendt kan jeg slet ikke overskue tanken om, at nummer to skal blive en kamp at få. Og jeg er gået fra at være optimisten, der brugte beskyttelse til at synes jeg er komplet latterlig jeg har gidet bruge penge på det, for hvem siger den nogensinde lykkes på normal vis for os?? Jeg kan ikke overskue at skulle bruge kræfter på at gå og vente på at finde ud af om det lykkes. Jeg er træt blot ved tanken. Jeg er bange for at komme ind i det her mønster, hvor det at blive gravid tager over og fylder, som det gjorde før. Men jeg prøver at tage en dyb indånding og sige vi må jo starte et sted. Og da det trods alt lykkes ved IUI, så er det vel i sengen vi starter først. Så må vi se, hvad der sker og hvornår det sker...

P.s. jeg fik jobbet:) Er meget glad, omend træt hver dag når jeg kommer hjem.

Job samtale

Job samtale på torsdag inden nattevagt, så skal møde ind tidligere. Håber det går godt for ellers bliver det vist en lang vagt! Men det er en god dag - min far bliver 60 på torsdag, mon ikke det smitter lidt af og giver positiv energi og lidt held med på vejen??

Vi er ved at komme ovenpå igen efter sygdom herhjemme. A er ved at få sit humør og sin appetit igen. Og så er hjørnetand nummer 4 ved at komme igennem. Det er så tand nummer 16!!!!! For to måneder siden havde hun 8... De kommer altså stærkt de der tænder.

Jeg har nydt en fridag, helt for mig selv. Og selvom vejret viser sig fra sin allermest positive side, så har jeg puttet i sengen med Grey's HELE dagen. Nøj hvor er det skønt. Men nu må jeg se at komme i tøjet og få hentet min lille solskinspige:)

Sygdom og hverdag

Min lille mus er syg. Startede i søndags - eller dvs. at da jeg kom hjem fra arbjede lørdag synes jeg allerede hun var noget klatten, udne den store appetit. Men vi havde mr. N's bror, kæreste og datter på besøg og msåke det bare var fordi der skete en hel masse. Søndag begyndte hun at hænge, mine forældre var kortvarigt forbi og hun var bare slet ikke sig selv. Og så lige efter aftensmaden, der begyndte hun at brække sig:( Tror simpelthen hun har en halsbetændelse og hver gang hun hoster lidt slim op så provokerer det brækrefleksen og alting ryger bare op igen. I forgårs hang hun bare på mig hele dagen, sagde ikke noget, spiste ikke noget, drak ikke noget - men hang bare og sov det meste af dagen væk. I går gik det lidt bedre. I dag lidt bedre også, men appetitten er ikke den store. Og hun brækkede sig igen imorges pga. hosteanfald. Min lille bitte pige.. Har bare så ondt af hende! Håber dog også hun er rask til dagpleje imorgen, for nu har jeg været hjemme med hend ei tre dage.

Ellers så synes jeg bare tiden løber afsted uden jeg helt når at følge med. Det gar været hårdt at starte nyt arbejde, jeg er temmelig flad når jeg kommer hjem. Og dagene går bare i sit eget lille trummerum. Jeg savner A i hverdagen, jeg synes der er for lidt tid sammen når ugen bare går slag i slag. Jeg ville ønske jeg kunne hente hende tidligere så vi havde bare lidt mere af dagen sammen. I stedet forsøger jeg at hente hende tidligt når jeg har været på nattevagt, og nyde de fridage jeg har mens ande er på arbejde. Og så ikke tænke for meget over at jeg ikke ser hende i weekenderne når jeg arbejder der. Har I andre det også sådan? Jeg synes det er svært at få det hele til at løbe rundt. Til tider føler jeg som sådan et lille hamster der løber i et bur uden at komme nogen vegne! Men også uden at kunne stoppe igen. I virkeligheden tror jeg ikke jeg ahr det hverken travlere eller hårdere end så mange andre - det er nok blot lidt meget nyt, lidt mange ting at skulle forholde sig til og så et kæmpe savn af min lille pige som i en ombination gør jeg synes det er lidt tungt for tiden. Men mon ikke det bliver bedre?

Ellers venter jeg i spænding på svar på min jobansøgning. Jeg håber godt nok jeg får stillingen ellers bliver den en temmelig akavet oktober måned. Plus jeg kan slet, slet ikke overskue tanken om jobansøgninger og endnu en ny start. Det ville blive nummer tre indenfor et halvt år!!

Hjem igen

Vi er hjemme igen og i fuld gang med hverdagen efter to ugers dejlig ferie i smukke Italien. Det var en rigtig super ferie, men også lidt hård. Ikke så forfærdelig stabil nattesøvn og man er godt nok på dupperne med sådan en lille tumle-gøj som A, der bare ikke gider sidde stille og helst vil over og se på poolen, de mennesker der ligger der og pille i alt hvad hun møder på sin vej. Jeg begynder pludselig at se, hvorfor man tager på charter ferie. Jeg er ellers ikke den store tilhænger af charter, men en ferie hvor nogle andre laver mad, hvor forholdene er børnevenlige og der er andre børn at lege med.. Det er ikke helt dumt når man har sådan en lille krudtugle.

Nu har jeg haft sidste dag på arbejde, og imorgen starter jeg så det nye sted. Jeg er temmelig spændt, særligt på om jeg får den intro-stilling jeg ønsker mig. Det håber jeg godt nok, for ellers er det kun 2 måneders ansættelse og det kan jeg slet ikke overskue følgerne af.

A har bare lært så mange ting det sidste stykke tid. Hun er blevet virkelig stabil i sin gåen, kan næsten løbe når hun virkelig vil. Elsker at lege "kuk-kuk"-lege, at gemme sig og komme drønende frem. Hun kan sige "tak", "se", "prøv se", "hov", "mam mam" - og ud over det så siger hun bare konstant noget på sit eget lille sprog. Hun giver gladeligt kys, med stor åben mund - særligt lige når man kommer hjem:) Hun ligger sig ned på puderne ligesom os når vi slapper af. Vinker. Vil trykke på alle knapper. Hun er bare skøn:):)

Ferie

Endelig blev det ferie tid. Længe ventet og med stort behov. Gik fra på ferie søndag formiddag efter en lang og hård vagt. Desværre skulle jeg på et kursus ifm. det nye arbejde der starter 1. september, det var i tirsdags og ødelagde feriestemningen temmelig meget. Men imorgen tager vi afsted til Italien, forhåbentlig ned til noget sol selvom vejrudsigten er lidt svingende.

Jeg er spændt, håber det går godt med A. Både flyvetur, at sove alle tre på et værelse igen. omvæltningerne, fremmed land og nye indtryk - jeg håber hun vil nyde det, og at vi vil få slappet lidt af. Heldigvis er vi jo mange om at passe hende da det er min far der har inviteret. Så den første uge er der både min mor og far smt min lillebror. Min mor bliver kun en uge - hun har det rigtigt skidt for tiden, trænger til lidt tid bare hende alene. Snart flytter hun igen, for kærligheden holdt desværre ikke.. Så nu er de fra hinanden igen mine forældre. Men endnu føles det ikke helt sådan, da hun stadig bor hjemme. Mon ikke det bliver mere tydeligt når de igen bor hver for sig? Den eneste fordel ved at have travlt på arbejde, det er at jeg ikke har tid til at tænke så meget over tingene. Jeg overlever blot dag for dag for tiden, og så bruger jeg al energien på min lille pige.

Men imorgen - så er det ferie, tid sammen i 2 hele uger. Jeg håber det bliver en god tur.

For 1 år siden

For et år siden var jeg på vej hjem fra en veninde. Vi havde været ude at sejle, været forbi hos en anden veninde og i det hele taget bare haft en hygge dag. Det var med regelmæssige plukkeveer, lidt kildren i maven men mest af alt en forventning om, at det her nok gik i sig selv igen når jeg kom hjem i seng.

Så hjem i seng med mig. Efter en times tid i sengen, ud af sengen med mig og op at stå på gulvet, for det der med at ligge stille det var ikke helt sjovt. Og klokken 6.35 den 3. august kom en sund og velskabt, omend lidt lille, pige til verden. Så lige om lidt er det min lille piges fødselsdag. Lige om lidt har vi været så heldige at have fået lov at være forældre i et helt år. Og hvor er det dog bare den mest fantastiske ting i verden. Hvor mit hjerte det bobler af lykke, stolthed, kærlighed og glæde når jeg ser på min lille pige, får et smækkys med åben mund, får hende til at grine eller hvine, ser ind i hendes smukke blå øjne.. Jeg havde aldrig i mit liv kunnet forestille mig, at kærligheden kan være så stor. Tillykke min lille skat:) Jeg glæder mig til at få fri om en times tid og komme hjem og sove, jeg glæder mig til at kysse dig godmorgen imorgen. Godnat mit lille fødselsdagsbarn.