For et år siden var jeg på vej hjem fra en veninde. Vi havde været ude at sejle, været forbi hos en anden veninde og i det hele taget bare haft en hygge dag. Det var med regelmæssige plukkeveer, lidt kildren i maven men mest af alt en forventning om, at det her nok gik i sig selv igen når jeg kom hjem i seng.
Så hjem i seng med mig. Efter en times tid i sengen, ud af sengen med mig og op at stå på gulvet, for det der med at ligge stille det var ikke helt sjovt. Og klokken 6.35 den 3. august kom en sund og velskabt, omend lidt lille, pige til verden. Så lige om lidt er det min lille piges fødselsdag. Lige om lidt har vi været så heldige at have fået lov at være forældre i et helt år. Og hvor er det dog bare den mest fantastiske ting i verden. Hvor mit hjerte det bobler af lykke, stolthed, kærlighed og glæde når jeg ser på min lille pige, får et smækkys med åben mund, får hende til at grine eller hvine, ser ind i hendes smukke blå øjne.. Jeg havde aldrig i mit liv kunnet forestille mig, at kærligheden kan være så stor. Tillykke min lille skat:) Jeg glæder mig til at få fri om en times tid og komme hjem og sove, jeg glæder mig til at kysse dig godmorgen imorgen. Godnat mit lille fødselsdagsbarn.
Suk, rørende! Stort tillykke med lille A!
SvarSletTillykke med det 1. magiske år :0)
SvarSletTillykke med den lille store pige! Håber hun og de stolte forældre havde en rigtig dejlig fødselsdag.
SvarSlet