Idag tager vi på kæreste weekend. Jeg har sidste arbejdsdag, når jeg kommer hjem er vi næsten pakket færdig og så står den på lækkert hotel, hygge, middage, shopping og forhåbentlig en masse kærlighed og smil i Malmø.
Jeg er utrolig træt for tiden. Ved ikke om det er hele arbejds/flytte-halløjet der presser på, om det er fordi jeg har ondt i halsen eller om det bare er graviditeten, der hilser på med endnu en omgang træthed? Men jeg nyder det - særligt fordi jeg hver aften den sidste uge, når jeg ligger mig ned på sengen og skal til at sove, ja så kommer der nogen små ganske forsigtige puf derinde fra min mave:):) Og så strømmer lykkefølelsen igennem mig, og jeg ligger der i mørket og smiler:)
Rigtig god weekend i blogland:)
fredag den 26. februar 2010
søndag den 21. februar 2010
Lykkefølelsen
Pludselig imorges var den der. Lykkefølelsen, følelsen der fortalte mig, hvor glad jeg egentlig er for mit liv. Følelsen hvor hjertet var lige ved at sprænges af glæde når jeg tænkte på min vidunderlige mr. N og hvor glad han gør mig, hvor meget han gør for mig, hvor lange aftenener er når han ikke er der, hvor god han er til at fortælle mig at han synes jeg er dejlig, hvordan han laver mad og putter om mig når jeg er træt. Og så tanken om, at der i min mave vokser et lille mirakel - vores lille mirakel! Tja, det hele fik bare tårerne til at komme frem, de der lykke tårer hvor man sidder med et kæmpe smil på læberne og bare ønsker, at man altid vil kunne huske denne følelse og at den vil komme mange flere gange i fremtiden.
P.s. Pludselig igår, vi ligger og ser Ice Age 3.. Er det virkelig baby der hilser på? Eller var det bare luft? Samme følelse igen her til aften, men begge gange meget, meget kortvarigt. Håber det var baby - ellers har jeg ligget med tårerne trillende ned ad kinderne pga. luft i maven:):):)
P.s. Pludselig igår, vi ligger og ser Ice Age 3.. Er det virkelig baby der hilser på? Eller var det bare luft? Samme følelse igen her til aften, men begge gange meget, meget kortvarigt. Håber det var baby - ellers har jeg ligget med tårerne trillende ned ad kinderne pga. luft i maven:):):)
lørdag den 20. februar 2010
Fremtiden og stress
Synes egentlig det går godt med graviditeten, fysisk har jeg det godt uden for mange skavanker på nuværende tidspunkt - eneste gene er egentlig en tendens til lægkramper, som dog kan holdes i skak. Jeg synes også godt jeg efterhånden selv kan se at maven ser gravid ud og ikke bare tyk ud. Mine veninder har synes jeg så gravid ud de sidste mange uger, mens min kære mor bare synes jeg ser buttet ud! Jeg skal dog stadig vænne mig til, at folk kommenterer mit udseende, min vægt - endnu ikke folk på gaden eller som jeg ikke kender, men dem på arbejdet, hvilket føles grænseoverskridende. Selv det at mine tætte veninder kommenterer min mave og vægt kræver lidt tilvænnning.
Jeg har 5 arbejdsdage tilbage på arbejdet, og så står jeg pludseligt uden noget. Jeg havde troet jeg ville synes det var rart med 1 måned hvor jeg bare havde fri, men jeg har opdaget at det føles temmelig meget som et nederlag at skulle melde sig som arbejdsløs. Og jeg skriver 1 måned fordi jeg ikke kan acceptere tanken om at skulle gå ledig i længere tid end det. Og jeg ved jeg kan finde arbejde et eller andet sted, hvis jeg bliver desperat nok - så bliver det bare ikke inden for det som jeg (og alle andre) gerne vil. Der er jo trods alt mangel, men bare ikke indenfor det det speciale som jeg gerne vil ind i!
I det hele taget stresser jeg lidt over fremtiden, over at vi bor på 50 kvadratmeter på 4. sal uden elevator og ikke umiddelbart har fundet det sted vi gerne vil flytte hen. Mr. N mener stadig vi kan nå at finde et hus, byde på det, købe det og flytte ind inden juli måned. Men jeg synes bare ikke rigtigt det er så realistisk! Og prøver forsigtigt at byde ind med at det kan være vi skal finde et andet sted som var større end her, med altan eller have, elevator og andre ting der ville gøre livet nemmere, men som stadig var en lejebolig. Men det er han ikke meget for! Og så kan jeg mærke jeg bliver rastløs, for hvis vi virkelig skal blive boende her (det kan jo godt lade sig gøre, det er bare bøvlet at skulle gå op til 4. sal og ikke kunne stille barnevogn udenfor til middagslure m.v.) så skal der godt nok ryddes ud i skuffer og gemmer, flyttes rundt, skaffes nye og mindre møbler osv. Og vi skal blive bedre til at begrænse vores rod - for når man ikke har så meget plads, men tilgengæld alt for mange møbler (efter min mening i hvert fald) så skal der ingenting til, før end her bliver meget meget rodet. Og med et lille barn med tonsvis af vasketøj så skal det altså ikke også være vores ting der ligger og flyder.
I det hele taget kører tankerne rundt, planlægger genet forsøger at få styr på det hele: arbejde, bolig, barn, barsel, økonomien, tankerne om hvordan det bliver at få barn.. Og der er bare alt, alt, alt for mange ubekendte i det her regnestykke. Og det stresser mig. Jeg føler mig virkelig presset hver gang jeg tænker fremad. Og et eller andet sted gør det også at jeg synes det er svært at rende rundt og være ligeså glad og gravid som jeg gerne ville være!
Jeg har 5 arbejdsdage tilbage på arbejdet, og så står jeg pludseligt uden noget. Jeg havde troet jeg ville synes det var rart med 1 måned hvor jeg bare havde fri, men jeg har opdaget at det føles temmelig meget som et nederlag at skulle melde sig som arbejdsløs. Og jeg skriver 1 måned fordi jeg ikke kan acceptere tanken om at skulle gå ledig i længere tid end det. Og jeg ved jeg kan finde arbejde et eller andet sted, hvis jeg bliver desperat nok - så bliver det bare ikke inden for det som jeg (og alle andre) gerne vil. Der er jo trods alt mangel, men bare ikke indenfor det det speciale som jeg gerne vil ind i!
I det hele taget stresser jeg lidt over fremtiden, over at vi bor på 50 kvadratmeter på 4. sal uden elevator og ikke umiddelbart har fundet det sted vi gerne vil flytte hen. Mr. N mener stadig vi kan nå at finde et hus, byde på det, købe det og flytte ind inden juli måned. Men jeg synes bare ikke rigtigt det er så realistisk! Og prøver forsigtigt at byde ind med at det kan være vi skal finde et andet sted som var større end her, med altan eller have, elevator og andre ting der ville gøre livet nemmere, men som stadig var en lejebolig. Men det er han ikke meget for! Og så kan jeg mærke jeg bliver rastløs, for hvis vi virkelig skal blive boende her (det kan jo godt lade sig gøre, det er bare bøvlet at skulle gå op til 4. sal og ikke kunne stille barnevogn udenfor til middagslure m.v.) så skal der godt nok ryddes ud i skuffer og gemmer, flyttes rundt, skaffes nye og mindre møbler osv. Og vi skal blive bedre til at begrænse vores rod - for når man ikke har så meget plads, men tilgengæld alt for mange møbler (efter min mening i hvert fald) så skal der ingenting til, før end her bliver meget meget rodet. Og med et lille barn med tonsvis af vasketøj så skal det altså ikke også være vores ting der ligger og flyder.
I det hele taget kører tankerne rundt, planlægger genet forsøger at få styr på det hele: arbejde, bolig, barn, barsel, økonomien, tankerne om hvordan det bliver at få barn.. Og der er bare alt, alt, alt for mange ubekendte i det her regnestykke. Og det stresser mig. Jeg føler mig virkelig presset hver gang jeg tænker fremad. Og et eller andet sted gør det også at jeg synes det er svært at rende rundt og være ligeså glad og gravid som jeg gerne ville være!
lørdag den 13. februar 2010
1. JM besøg
Vi havde en fantastisk ferie - kunne bare godt have brugt en uge til:) Vi har slappet af, ligget ved poolen med hver vores bog, sovet 11 timer hver nat, dyrket sport og gået ture. Og det var så svært at slippe igen for at komme hjem til kolde, snedækkede danmark og starte på arbejde!
Dagen efter vi kom hjem havde jeg fået en tid til første JM besøg. Det gik stille og roligt. Hun kom jo egentlig ikke med nogen nye informationer, men det var alligevel rart at få af vide, at alting så fint ud. Min livmoder gik på det tidspunkt 4 fingersbredder over skambenet. Hun satte også ULdoppler på så vi fik endnu et lille lyt til hjertelyden, som bare var så fin og tydelig. Det er sjovt som, at jeg bare fo 2 uger siden ikke rigtigt synes jeg kunne mærke min livmoder, i hvert fald ikke sådan tydeligt. Og så pludselig en dag på ferien ligger jeg (igen igen igen) og mørker på maven og tænker: Jamen der er den jo, hvordan har jeg ikke kunnet mærke den??
Hjemkomsten betød desværre også, at jeg kom hjem til afslag på de ansøgninger jeg havde sendt ud. Det var også nogle temmeligt eftertragtede stillinger, men jeg ville alligevel ønske jeg havde haft mulighed for at komme til samtale. Sådan skulle det ikke være! Så med 14 dage til jeg slutter på mit nuværende arbejde ser det i hvert fald ud til jeg kommer til at have rigtig god tid til mig selv i marts måned! Næste uge skal der sendes flere ansøgninger ud, og hvis de ikke bringer noget med sig, så må jeg få et vikariat indenfor noget som jeg ikke synes er spændende, eller den retning som jeg vil i. Men lidt penge på bordet skal der vel til:)
Jeg forsøger ikke at tænke alt for meget over det, men i korte træk skal både mr. N og jeg finde ud af hvilken karriere vi vil have i fremtiden, prøve at få en ansættelse indenfor disse, vi skal have købt et hus, flyttet, solgt lejlighed - nå ja, og så lige have et barn indenfor de næste 6 måneder!! Et eller andet sted er jeg lidt presset, men jeg forsøger at tænke, at det hele nok skal lykkes på den ene eller den anden måde. Og resten af tiden er jeg bare virkelig god til at skubbe de tanker væk!
Dagen efter vi kom hjem havde jeg fået en tid til første JM besøg. Det gik stille og roligt. Hun kom jo egentlig ikke med nogen nye informationer, men det var alligevel rart at få af vide, at alting så fint ud. Min livmoder gik på det tidspunkt 4 fingersbredder over skambenet. Hun satte også ULdoppler på så vi fik endnu et lille lyt til hjertelyden, som bare var så fin og tydelig. Det er sjovt som, at jeg bare fo 2 uger siden ikke rigtigt synes jeg kunne mærke min livmoder, i hvert fald ikke sådan tydeligt. Og så pludselig en dag på ferien ligger jeg (igen igen igen) og mørker på maven og tænker: Jamen der er den jo, hvordan har jeg ikke kunnet mærke den??
Hjemkomsten betød desværre også, at jeg kom hjem til afslag på de ansøgninger jeg havde sendt ud. Det var også nogle temmeligt eftertragtede stillinger, men jeg ville alligevel ønske jeg havde haft mulighed for at komme til samtale. Sådan skulle det ikke være! Så med 14 dage til jeg slutter på mit nuværende arbejde ser det i hvert fald ud til jeg kommer til at have rigtig god tid til mig selv i marts måned! Næste uge skal der sendes flere ansøgninger ud, og hvis de ikke bringer noget med sig, så må jeg få et vikariat indenfor noget som jeg ikke synes er spændende, eller den retning som jeg vil i. Men lidt penge på bordet skal der vel til:)
Jeg forsøger ikke at tænke alt for meget over det, men i korte træk skal både mr. N og jeg finde ud af hvilken karriere vi vil have i fremtiden, prøve at få en ansættelse indenfor disse, vi skal have købt et hus, flyttet, solgt lejlighed - nå ja, og så lige have et barn indenfor de næste 6 måneder!! Et eller andet sted er jeg lidt presset, men jeg forsøger at tænke, at det hele nok skal lykkes på den ene eller den anden måde. Og resten af tiden er jeg bare virkelig god til at skubbe de tanker væk!
lørdag den 30. januar 2010
Uge 14 og ferie
Lige pludselig kom jeg jo ind i det længe ventede 2. trimester.. Og sjovt nok er jeg allerede nu utålmodig efter at komme videre:) Mon det kommer til at være sådan hele graviditeten??
Efter NF synes jeg, at jeg er faldet lidt mere til ro. Pludselig er jeg begyndt at tro på, at det her faktisk kan ende på den måde som jeg drømmer om, med et sundt lille raskt barn i armene til sommer. Samtidig med den erkendelse er jeg blevet overvældet af følelser - særligt lige dagene efter NF. Overvældet i det fantastiske, at der var et lille bitte barn der lå der og sparkede inde i min livmoder, at jeg bærer rundt på et andet liv. Men også overvældet af alle de ting der skal til at ske med min krop, alle de forandringer den skal igennem, overvældet af den verden vi lever i - hvordan skal jeg kunne beskytte mit barn mod alle de tarvelige ting der sker i verden? Jeg har været helt rundt på gulvet og følelserne har siddet uden på tøjet. Lige nu føler jeg en ro indeni, men om 10 minutter kan det være anderledes:)
På mandag, klokken alt alt alt for tidligt om morgenen, skal vi afsted på ferie. Vi skal til Fuerteventura, på aktiv ferie med masser af sport og naturoplevelser. Men også ren afslapning, kæreste hygge og forhåbentligt en masse sol og lidt varme. Jeg glæder mig og er gået igang med at pakke.. Tror jeg ender med at tage for meget varmt tøj med, for jeg er en frossenpind og kan slet ikke forestille mig at jeg ikke vil fryse på det her tidspunkt af året:) Men jeg håber da at de varme trøjer får lov at blive i kufferten:) Vi kommer tilbage igen mandag den 8. feb - på det tidspunkt håber jeg, at der ligger et brev til en jordemodersamtale samt en indkaldelse til jobsamtale, det ville bare være helt perfekt..
Efter NF synes jeg, at jeg er faldet lidt mere til ro. Pludselig er jeg begyndt at tro på, at det her faktisk kan ende på den måde som jeg drømmer om, med et sundt lille raskt barn i armene til sommer. Samtidig med den erkendelse er jeg blevet overvældet af følelser - særligt lige dagene efter NF. Overvældet i det fantastiske, at der var et lille bitte barn der lå der og sparkede inde i min livmoder, at jeg bærer rundt på et andet liv. Men også overvældet af alle de ting der skal til at ske med min krop, alle de forandringer den skal igennem, overvældet af den verden vi lever i - hvordan skal jeg kunne beskytte mit barn mod alle de tarvelige ting der sker i verden? Jeg har været helt rundt på gulvet og følelserne har siddet uden på tøjet. Lige nu føler jeg en ro indeni, men om 10 minutter kan det være anderledes:)
På mandag, klokken alt alt alt for tidligt om morgenen, skal vi afsted på ferie. Vi skal til Fuerteventura, på aktiv ferie med masser af sport og naturoplevelser. Men også ren afslapning, kæreste hygge og forhåbentligt en masse sol og lidt varme. Jeg glæder mig og er gået igang med at pakke.. Tror jeg ender med at tage for meget varmt tøj med, for jeg er en frossenpind og kan slet ikke forestille mig at jeg ikke vil fryse på det her tidspunkt af året:) Men jeg håber da at de varme trøjer får lov at blive i kufferten:) Vi kommer tilbage igen mandag den 8. feb - på det tidspunkt håber jeg, at der ligger et brev til en jordemodersamtale samt en indkaldelse til jobsamtale, det ville bare være helt perfekt..
fredag den 22. januar 2010
Ventetøj
Hvornår mon I andre hoppede i ventetøjet? Jeg har de sidste 4 uger kun gået i leggings og kjoler, havde et enkelt par cowboybukser men dem måtte jeg vinke farvel til for 2 ugers tid siden. Og selv om jeg er glad for at gå i kjole, så har jeg altså savnet at have et par bukser på. Idag har jeg fået nogle bukser af min veninde - hun er godt nok lidt mindre end jeg og jeg tvivler på jeg kommer til at kunne være i hendes ventebukser i særlig lang tid, men lige nu passer de.
Det er sjovt at tøjet strammer! Jeg har tabt mig 1,5 kg indtil videre, og alligevel kan jeg ikke være i tøjet. Jeg glæder mig utrolig meget til at få en stor flot mave. Men lige nu er det jo bare luft, selvom jeg tydeligt ser gravid ud! Og det synes jeg er lidt specielt - at min mor og veninder kommenterer på, at jeg har taget på i vægt, eller rettere at fedtet har flyttet sig til et tydeligt og meget oppustet bildæk. Jeg kan mærke det rammer et eller andet ømt punkt, hvor jeg bliver temmelig nærtagende. Og det er ikke fordi jeg gerne vil tabe mig eller at jeg på nogen måde ville bytte (tynd men ikke gravid!!), men det er altså noget overvældende alle de ting der pludselig sker med min krop uden at jeg kan styre det på nogen måde.. Som sagt, jeg glæder mig til at maven bliver stor fordi det er baby der fylder, og håber at den store mave føles noget rarere at vise frem end den oppustede en jeg løber rundt med??
Ellers har vi haft afprøvet den Angelsounds der kom ind ad døren for nogle dage siden. Ville lige vete til NF var overstået så vi ikke blev nervøse hvis vi ikke kunne finde hjertelyd. Men den var der ligeså tydeligt:)
Det er sjovt at tøjet strammer! Jeg har tabt mig 1,5 kg indtil videre, og alligevel kan jeg ikke være i tøjet. Jeg glæder mig utrolig meget til at få en stor flot mave. Men lige nu er det jo bare luft, selvom jeg tydeligt ser gravid ud! Og det synes jeg er lidt specielt - at min mor og veninder kommenterer på, at jeg har taget på i vægt, eller rettere at fedtet har flyttet sig til et tydeligt og meget oppustet bildæk. Jeg kan mærke det rammer et eller andet ømt punkt, hvor jeg bliver temmelig nærtagende. Og det er ikke fordi jeg gerne vil tabe mig eller at jeg på nogen måde ville bytte (tynd men ikke gravid!!), men det er altså noget overvældende alle de ting der pludselig sker med min krop uden at jeg kan styre det på nogen måde.. Som sagt, jeg glæder mig til at maven bliver stor fordi det er baby der fylder, og håber at den store mave føles noget rarere at vise frem end den oppustede en jeg løber rundt med??
Ellers har vi haft afprøvet den Angelsounds der kom ind ad døren for nogle dage siden. Ville lige vete til NF var overstået så vi ikke blev nervøse hvis vi ikke kunne finde hjertelyd. Men den var der ligeså tydeligt:)
torsdag den 21. januar 2010
Veloverstået
NF gik heldigvis rigtigt godt:) Der lå den dejligste lille minibasse derinde og baskede rundt. Den lavede rigtigt show for os, sparkede og strakte sig, lå og drak af vandet og vendte sig fra ryg til mave og tilbage igen. Tårerne trillede ned ad mine kinder. Hold da op hvor var det bare en lettelse:) Her er lidt billede af vores dejlige lille vidunder:)
Abonner på:
Opslag (Atom)