Lige pludselig kom jeg jo ind i det længe ventede 2. trimester.. Og sjovt nok er jeg allerede nu utålmodig efter at komme videre:) Mon det kommer til at være sådan hele graviditeten??
Efter NF synes jeg, at jeg er faldet lidt mere til ro. Pludselig er jeg begyndt at tro på, at det her faktisk kan ende på den måde som jeg drømmer om, med et sundt lille raskt barn i armene til sommer. Samtidig med den erkendelse er jeg blevet overvældet af følelser - særligt lige dagene efter NF. Overvældet i det fantastiske, at der var et lille bitte barn der lå der og sparkede inde i min livmoder, at jeg bærer rundt på et andet liv. Men også overvældet af alle de ting der skal til at ske med min krop, alle de forandringer den skal igennem, overvældet af den verden vi lever i - hvordan skal jeg kunne beskytte mit barn mod alle de tarvelige ting der sker i verden? Jeg har været helt rundt på gulvet og følelserne har siddet uden på tøjet. Lige nu føler jeg en ro indeni, men om 10 minutter kan det være anderledes:)
På mandag, klokken alt alt alt for tidligt om morgenen, skal vi afsted på ferie. Vi skal til Fuerteventura, på aktiv ferie med masser af sport og naturoplevelser. Men også ren afslapning, kæreste hygge og forhåbentligt en masse sol og lidt varme. Jeg glæder mig og er gået igang med at pakke.. Tror jeg ender med at tage for meget varmt tøj med, for jeg er en frossenpind og kan slet ikke forestille mig at jeg ikke vil fryse på det her tidspunkt af året:) Men jeg håber da at de varme trøjer får lov at blive i kufferten:) Vi kommer tilbage igen mandag den 8. feb - på det tidspunkt håber jeg, at der ligger et brev til en jordemodersamtale samt en indkaldelse til jobsamtale, det ville bare være helt perfekt..
Tillykke med 2. trimester-milepælen, det er stort! Dejligt at du er begyndt at finde troen på din guldklump.
SvarSletFølelserne der sidder ude på tøjet genkender jeg kun alt for godt, men det må jeg smide et indlæg om inden alt for længe.
Lige nu er det bare med at nyde at baby er det tryggeste sted i hele verden :)
Hav en rigtig dejlig ferie!
Knus
Ha en rigtig dejlig ferie - nyd det nu, håber der er varmt - for brrrr herhjemme er der meget koldt. Skønt du nu kan nyde graviditeten og at du nåede 2. trimester milepælen :o)
SvarSletKnus