Ventetøj

Hvornår mon I andre hoppede i ventetøjet? Jeg har de sidste 4 uger kun gået i leggings og kjoler, havde et enkelt par cowboybukser men dem måtte jeg vinke farvel til for 2 ugers tid siden. Og selv om jeg er glad for at gå i kjole, så har jeg altså savnet at have et par bukser på. Idag har jeg fået nogle bukser af min veninde - hun er godt nok lidt mindre end jeg og jeg tvivler på jeg kommer til at kunne være i hendes ventebukser i særlig lang tid, men lige nu passer de.
Det er sjovt at tøjet strammer! Jeg har tabt mig 1,5 kg indtil videre, og alligevel kan jeg ikke være i tøjet. Jeg glæder mig utrolig meget til at få en stor flot mave. Men lige nu er det jo bare luft, selvom jeg tydeligt ser gravid ud! Og det synes jeg er lidt specielt - at min mor og veninder kommenterer på, at jeg har taget på i vægt, eller rettere at fedtet har flyttet sig til et tydeligt og meget oppustet bildæk. Jeg kan mærke det rammer et eller andet ømt punkt, hvor jeg bliver temmelig nærtagende. Og det er ikke fordi jeg gerne vil tabe mig eller at jeg på nogen måde ville bytte (tynd men ikke gravid!!), men det er altså noget overvældende alle de ting der pludselig sker med min krop uden at jeg kan styre det på nogen måde.. Som sagt, jeg glæder mig til at maven bliver stor fordi det er baby der fylder, og håber at den store mave føles noget rarere at vise frem end den oppustede en jeg løber rundt med??

Ellers har vi haft afprøvet den Angelsounds der kom ind ad døren for nogle dage siden. Ville lige vete til NF var overstået så vi ikke blev nervøse hvis vi ikke kunne finde hjertelyd. Men den var der ligeså tydeligt:)

Veloverstået

NF gik heldigvis rigtigt godt:) Der lå den dejligste lille minibasse derinde og baskede rundt. Den lavede rigtigt show for os, sparkede og strakte sig, lå og drak af vandet og vendte sig fra ryg til mave og tilbage igen. Tårerne trillede ned ad mine kinder. Hold da op hvor var det bare en lettelse:) Her er lidt billede af vores dejlige lille vidunder:)

Kvalme og nervøsitet

NF scanning idag, men først sent i eftermiddag. Og jeg er simpelthen bare så nervøs. Har mega kvalme, synes bare min mave var det fladeste den nogensinde har været da jeg så mig selv i spejlet imorges. Tankerne drøner rundt i hovedet på mig og det eneste jeg kan se for mig er en dejlig lille baby der ingen hjertelyd har og ikke er vokset! Puha, ville ønske det bare var overstået! Må hellere komme tilbage til arbejdet nu.. Skal forsøge at opdatere når jeg kan, men vi har en lidt travlt eftermiddag og aften foran os.

Forandringer

Min krop ændrer sig. LIgeså langsomt kommer forandringerne snigende. B.rysterne er blevet lidt tungere, de har svært ved at være i BH'en, langt om længe er der kommet tydelige blå vener som jeg blev ved at læse var noget af det første man skulle kunne se! Jeg har tabt mig et kilo siden jeg blev gravid, jeg kan endnu ikke mærke den mindste smule til min livmoder og kan stadig trække maven helt ind uden at der er nogen bule at se. Men alligevel kan jeg ikke længere være i mine bukser. Hvordan det helt præcist hænger sammen ved jeg ikke, mon ikke det bare er topmaven der har rykket sig lidt?? :) Jeg er stadig træt, bliver stadig utilpas og får sure opstød.

Trods ovenstående gode tegn, er miT standard svar når folk siger tillykke til os stadig: "tak skal du have, men nu må vi jo lige se hvordan det går....". Jeg har fået flyttet NF til den 21. januar ved at hive lidt i nogen tråde hos nogen jeg kender. Så bliver det godt nok et andet sted end der jeg gerne vil føde, men jeg tror ikke det kommer til at betyde noget. Den er helt klart det næste store skridt. Jeg drømmer om den ofte, men aldrig med et positivt resultat, kun om døde babyer i min mave. Jeg håber jeg kan vise drømmene at de tager helt og adeles fuldkommen fejl..

Nyt år, gamle tanker

Et helt nyt år er kommet, et år der forhåbentlig fører en masse forandringer og glæde med sig. Jeg synes stadig jeg har svært ved at tro på, at det virkelig skal lykkes for os at få et lille sommerbarn. Jeg er stadig bekymret, angst for alle de ting der endnu kan nå at gå galt, og jeg har svært ved at turde knytte mig 100% til dette håb. Hvilket egentlig er noget værre vrøvl, for selv hvis der skulle gå noget galt denne gang, så ville det gøre præcis ligeså ondt som sidst, eller mere, uanset om jeg så prøver at beskytte mig eller ej. Det er svært at forklare følelsen, for det skal ikke forstås sådan at jeg ikke er glad for at være gravid! Jeg er lykkelig over at det er lykkes at komme så langt, jeg er lykkelig over at det kan lade sig gøre for os. Jeg tør bare ikke helt tro på at vi virkelig ender ved en lykkelig slutning. Og det er ret frustrerende!!

Så jeg forsøger af hele mit hjerte at tænke på alle de gode ting der er indtil videre. Jeg læser alle vegne, at nu skulle kvalmen være på retur og trætheden være aftagende. Men jeg bliver stadig temmelig utilpas om aftenen især - har heldigvis sluppet for at kaste op, men min mave laver rutscheture og danner 4 L luft hver aften. Og jeg er stadig helt vildt træt! Brysterne er blevet klart større, og de er stadig ømme. Mr. N synes de er fantastiske:) Og sidst, men slet ikke mindst er det jo ikke mindre end 6 dage siden at vi var til en fantastisk scanning, hvor den lille var lige præcis den størrelse den skulle være og alting bare så helt perfekt ud.


Der var både arme og ben, en lille rest af blommesækken (den del der ligner en hale!), moderkagen ligger foran ud mod min mave. Den var 2,65 cm lang sv.t 9+3 og jeg var 9+2. Termin er ifølge egne beregninger 31. juli, og han synes ikke der var grund til at ændre den. Han lavede endda 3D scanning og viste os, hvordan den lå derinde i sin lille fine hule og var godt beskyttet:)

Jeg har fået tid til nakkefoldsscanning den 28. januar - der er jeg 13+5/13+6. Jeg synes det er temmelig sent - det er jo absolut sidste dato det kan lade sig gøre på. Vil forsøge at ringe derud og se om den kan ændres, men sidste gang da jeg skulle bestille tid ville de slet ikke tale med mig, da jeg i princippet ikke hører til deres optageområde, og derfor kunne jeg ikke få lov at bestille tid til scanning! Men dengang gjorde jeg det så bare over nettet, hvilket jeg også har gjort denne gang. Hvis det ikke kan lade sig gøre at få en tidligere dato, så bruger jeg pengene på at få en vurdering i privat regi i stedet. Det koster godt nok 1200 kr, men sådan må det være. Min veninde som også var gravid (se nedenunder) var til NF for et par dage siden, men havde desværre en MA!! Det lød meget som vores historie - bortset fra de ikke har været i behandling, og derfor ikke har fået nogen tidlige scanninger. Fosteret var gået til i uge 6, ligesom vores. Vi havde en lang snak om det hele dagen efter - hun lød egentlig rimeligt fattet. Men så kom det hele godt nok tæt på igen, synes jeg. Så selvom risikoen er lille for os når nu scanning var så flot sidst, så er dette endnu en grund til at jeg ønsker en scanning før 13+5. Lidt hormonella er der vist gået i mig, så mr. N har ikke meget at skulle have sagt, selvom han i princippet synes det er unødvendigt. Men det er ikke altid muligt (faktisk ekstremt sjældent) at tale fornuft med hormonella:)

Det er vist lidt rodet det her indlæg, men det afspejler nok meget godt min tanker og følelser for tiden. Det kører op og ned mellem lykke og angst. Jeg forsøger at holde dem på den lykkelige side - det er bare ikke altid det lykkes. Og det må også være okay.

Et skridt tættere på

Var til scanning idag, og alting var bare helt perfekt med bebsen:) Den var 2,65 cm lang med fine arme og ben. Og CC gav beroligende ord med på vejen, at når den voksede så flot som den gjorde og alting så så godt ud så løb den ingen vegne:) Vi er glade og lettede. Jeg har en følelse af, at jeg nu beynder at tro på, at det virkelig er rigtigt denne gang!

Der er så mange flere detaljer og tanker der flyver rundt i hovedet, men lige nu er jeg træt og har brug for at lade alle tankerne falde lidt til ro før end jeg prøver at sætte ord pådem. Der kommer mere end anden dag. Samt selvfølelig nogle smukke scanningsbilleder når jeg lige har fået hjælp til at scanne dem ordentlig ind. Godnat derude i blogland..

Håb, drømme, angst og bekymringer

Humøret svinger meget. Til tider op i den positive skala, hvor drømmen om at denne gang ender det med et sundt, rask, levedygtigt barn til sommer fylder. Men ligeså tit ryger humøret den anden vej - jeg analyserer på symptomer, er rædselsslagen når de er væk og bange for at der ikke er nok når de er der! Angsten blev større da jeg mødtes med en af mine veninder den anden dag, som også er gravid, ca 3 uger længere fremme end mig. Det var fantastisk at dele nyheder, når nu det var det samme glade budskab vi kom med, men angsten voksede fordi vi straks fik malet et billede af at vi (forhåbentlig) skal på barsel sammen. Og dette billede var så smukt, dejligt og fyldt med glæde at jeg blev så bange for at miste det endnu engang!

Jeg forsøger at komme i julestemning - heldigvis hjælper det smukke hvide snelandskab på det hele:) Og så tæller jeg ned som et lille barn til juleaften, for så er der kun 4 dage til næste scanning! Glædelig jul til jer alle:)

Lettelse

Dårlige drømme blev gjort til skamme. Der lå den fineste lille bitte een derinde i livmoderen og blinkede afsted til os. Først kunne jeg ikke se hjertet men både CC og mr. N kunne se det med det samme:) Blev målt til CRL 14 mm.


Er den ikke smuk? Jeg er 7+2 idag, så den er angiveligt lidt større end gennemsnittet lige nu, men det kan bare ikke være bedre:) Har tid til ny scanning den 28. december. Er så lettet og glad, min dejlige mr. N og jeg skal vist bare sidde og drømme om fremtiden i aften:)

Så er det idag!

Ja så er det blevet dagen.. Jeg har sovet så dårligt de sidste nætter. I nat drømte jeg at der var to derinde men at de var alt for små og ikke levende, og den eneste grund til at jeg havde graviditets symptomer var at der var to!!

Jeg ved slet ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv idag. Synes jeg har haft mere ondt i maven, mens lignende smerter her i weekenden og jeg er ved at drive mig selv til vanvid med at gå og mærke efter hele tiden. Har lige en arbejdsdag der skal overståes, så bliver det scanningstid. Lige nu skal den bare overståes den scanning!

Smerter

I går aftes fik jeg ondt i maven, længere oppe end livmoderen, ja faktisk helt oppe ved navlen. Men de strålede ned i underlivet og blev alligevel ret kraftige. Var egentlig rimeligt overbevist om at det nok bare var nogle kolik smerter, jeg har temmelig meget luft i maven for tiden og den er oppustet som en lille spærreballon.
Men nu har de rykket sig længere ned, sidder nede i hø. side, føles mest som nogle niv eller jag, til tider ret kraftige og til tider bare lidt smårmurrende. Jeg prøver at berolige mig selv med, at det sikkert bare er de berømte ligamentsmerter, at det ikke betyder noget som helst og at jeg slet ikke behøver at bekymre mig. Har dog også bemærket lidt mindre udflåd end vanligt, men ingen blødning eller det der ligner!

Så jeg tæller ned til mandag! Weekenden skal tilbringes sammen med svigerfamilien i det mørke vest. Forhåbentlig vil det få tiden til at gå lidt hurtigere. Og så er der bare lige en mandags arbejdsdag der skal overståes, så er det tid til scanning. Indtil videre er det mest frygt jeg kan mærke når jeg tænker på scanning. Jeg drømmer om CC der siger: "det ser desværre ikke så godt ud". Jeg håber, håber og håber på at scanning går godt og kan berolige mig bare lidt.

1 uge

1 uge er der til scanning. Jeg synes ikke der sker det helt store i min lille verden for tiden. Føler lidt det hele er blevet sat på stand by indtil scanning er overstået! Jeg har svært ved at samle mig om gave ideer og juleforberedelser.

Det er slet ikke gået op for mig at det er blevet december. Det er utroligt at det kan komme bag på mig hvert år. Og hvor jeg på den ene side synes at der er hundrede år til på næste mandag, så synes jeg på den anden side ikke der er særligt lang tid til at købe alle de fødselsdags- og julegaver der skal købes denne måned. Onsdag i næste uge har min lillebror og jeg fødselsdag, håber det bliver en fyldt med glæde og håb for fremtiden!

Det bedste sted i verden

Det bedste sted i min verden lige for tiden er min seng - eller til nød sofaen. Trætheden har overmandet mig, og den bliver nydt i fulde drag. Har desuden fået den fantastiske vane, at skulle tisse kl halv tre om natten:)

Ellers bliver jeg beroliget af at læse jeres andres svar, at I heller ikke var overrendt af symptomer i starten af graviditeten. Talte også med en af mine gode veninder igår, der sagde at hun aldrig havde mærket noget til hendes to graviditeter før uge 7-8, hvor hun begybdte at få kvalme. Og hendes to smukke, fantastiske børn er jo levende eksempler på hvor godt det kan gå alligevel. Så jeg er lidt beroliget. Eller måske bare for træt til at være ligeså bekymret? ;)