Lige så stille begynder det normale liv at melde sin ankomst. Det mest ærgelige ved at være uden arbejde er, at den sidste del af ens barsel går med at søge noget, samt konstangt at skulle svar på "hvad gør du så" spørgsmålet. Jeg kan huske det var det samme med store A, og jeg prøver at tro på det hele nok skal løse sig. Men jeg synes det er svært og stressende og det æder bare så meget energi.
Lille A er slet ikke så lille mere. Han er en dejlig stor basse, vejer u hvert fald over 10 kg og nok nærmere 11 kg nu! Han bruger 74/80 - afhængigt af mærke. HAn er blevet god til at møffe rundt. Kommer hele huset rundt nu, men fortsat på maven og ikke i nærheden af en kravle stilling. De sidste dage er det dog som om det begynder at gå op for ham, at han har noget der hedder en hofte og at man kan bøje i den:)
Han er fortsat absurd mor syg. Og det synes jeg er hårdt! Nu er det ved at være nok med, at stikke i et hyl når mor går væk, eller nægte at sidde hos andre når mor er der. Jeg har i sidste uge været en del væk ifm jobsamtaler, og der har mr. N passet ham. Hvilket heldigvis er gået fint. Men ikke gjort ham mindre mor syg!Han er en nysgerrig basse, han ELSKER ting der kan åbne og lukke, som fx alle vores døre og skuffer! Han kan vinke hej hej, og vise hvor stor han er, han kan lave indianer mund men dog ikke på opfordring. Han putter mere end jeg husker store A gjorde på dette tidspunkt. Han elsker sine sutter, og har heldigvis selv lært at finde dem om natten, hvilket hans mor sætter absurd stort pris på. Han smiler og griner, elsker når storesøster laver sjov og griner glad sammen med hende. Han er kilden og griner når jeg prutter ham på mavenm eller nipper ham i siderne. Han ELSKER vand! Badekar og badebassin er yndlingsstederne, og der plaskes og sprøjtes til den helt store guldmedalje.
Lille basse dreng:)
mandag den 16. juni 2014
onsdag den 14. maj 2014
Seperationsangst
Seperationsangsten holder sit indtog herhjemme og hold nu op, hvor er det op ad bakke! Jeg havde glemt, at det var sådan i denne periode. Lillemanden skriger så snart jeg vender ryggen til ham når vi er alene sammen. Han er en stædig lille rad, der bare gerne vil have det som han ønsker:) Nyeste nummer er at række tunge mens han spiser, så maden ryger ud igen! Han har også meget bestemte meninger om, hvad han ønsker at spise, og til tider kan det være meget svært at gætte hvad han har fået øje på. Men hamn spiser intet førend han får det han kan se han vil have! Det betyder at jeg gemmer f.eks tomater og avokado, for hvis han først ser det så spiser han ingenting førend han har spist alt tomaten og avokadoen! Tænk man kan være sådan en lille bestemt herre allerede:)
Han er endelig begyndt at møffe lidt rundt. Kan komme en meters penge frem hvis han virkelig vil, men ellers ligger han bare og flyver som en pingvin og skælder ud på mig over at jeg ikke tager ham op.
Han er nu ellers et glad barn, smiler og riner og observerer. Han er mere forsigtig end jeg husker store A var. Han rører ikke bare lige ved tingene. Først så kigger han på det, og så tager han meget forsigtigt hånden frem mod det, og rører med fingerspidserne, og så holder han puase og ser lidt mere på det og dererfter kan han begynde at røre lidt mere. Men han griber ikke bare ud efter noget som han ikke har set før. Han elsker titte-bøh lege, at vælte tårnene som jeg bygger, at blive sunget for gør ham helt elektrisk og han bliver nogen gange helt stille og sidder bare med store øjne og ser på mig imens. Og så er han madglad - al mad bliver indtaget under mange "namnamnam" lyde. Han har ikke hørt efter i timen om at babyer godt kan lide banan, pære og kartofler! Men ellers er der ikke meget som han ikke spiser.
Han er simpelthen så lækker og dejlig:) Han får mit hjerte til at synge og briste af glæde. Når jeg ser på mine to børn tænker jeg at det er vildt så heldig jeg har været (når jeg altså ikke tænker, HOLD NU OP - hvilket også sker relativt tit med min 3½ årige absurd stædige og grænsesøgende og opmærksomhedskrævende pige og min knap 9 mdr gamle, seperationsangste og frustreret over jeg ikke kan kravle dreng!)Men de er jo fantastiske, og når den store gider lege med den lille, og jeg kan se hvordan han hviner af fryd og basker med armene af glæde når han ser hende - så er verden vidunderlig:)
Han er endelig begyndt at møffe lidt rundt. Kan komme en meters penge frem hvis han virkelig vil, men ellers ligger han bare og flyver som en pingvin og skælder ud på mig over at jeg ikke tager ham op.
Han er nu ellers et glad barn, smiler og riner og observerer. Han er mere forsigtig end jeg husker store A var. Han rører ikke bare lige ved tingene. Først så kigger han på det, og så tager han meget forsigtigt hånden frem mod det, og rører med fingerspidserne, og så holder han puase og ser lidt mere på det og dererfter kan han begynde at røre lidt mere. Men han griber ikke bare ud efter noget som han ikke har set før. Han elsker titte-bøh lege, at vælte tårnene som jeg bygger, at blive sunget for gør ham helt elektrisk og han bliver nogen gange helt stille og sidder bare med store øjne og ser på mig imens. Og så er han madglad - al mad bliver indtaget under mange "namnamnam" lyde. Han har ikke hørt efter i timen om at babyer godt kan lide banan, pære og kartofler! Men ellers er der ikke meget som han ikke spiser.
Han er simpelthen så lækker og dejlig:) Han får mit hjerte til at synge og briste af glæde. Når jeg ser på mine to børn tænker jeg at det er vildt så heldig jeg har været (når jeg altså ikke tænker, HOLD NU OP - hvilket også sker relativt tit med min 3½ årige absurd stædige og grænsesøgende og opmærksomhedskrævende pige og min knap 9 mdr gamle, seperationsangste og frustreret over jeg ikke kan kravle dreng!)Men de er jo fantastiske, og når den store gider lege med den lille, og jeg kan se hvordan han hviner af fryd og basker med armene af glæde når han ser hende - så er verden vidunderlig:)
torsdag den 24. april 2014
8 måneder
I går blev lille A 8 mdr! 8 måneder, 9850 g, 72,5 cm lang og et hoved på 46 cm - så alt i alt en stor dejlig dreng. Han har lært at sidde op og synes det er fantastisk at sidder der midt på gulvet og trone. Det der med at ligge på maven, det er altså knap så spændende mere. Særligt fordi han har droppet alt om at prøve at løfte numsen efter han var syg med snot og hoste i hundrede år, så nu kommer han kun rundt og baglæns. Og det er bare ikke lige så sjovt som at sidde!!! Han sover på eget værelse, hvilket faktisk går rimeligt. Nogle nætter er vi heldige og hører slet ikke fra ham, andre er jeg derinde et par gange. Og en sjælden gang i mellem kommer han ind i sengen til mig, og så sover vi der i stedet:) Han sover dog generelt bedre om natten end store A gjorde på hans alder!
Han havde en lang perode med snot og host, jeg er helt overbevist om han havde RS, for han lød fuldkommen sådan. Men klarede det jo fint alt i alt. Fik dog samtidig noget væske på ørerne, og har derfor nærmest siddet op og sovet de sidste 3 uger. Sundhedsplejersken var her i går og spurgte om det havde ændret på hans pludrelyde. Og jeg sagde egentlig nej, men siden da har jeg tænkt lidt over det og synes måske ikke han helt siger dada, gaga og sådan længere. Må lige prøve at holde øje med det over de næste dage. Havde jo tænkt vi lige skulle have ørerne tjekket for en sikkerheds skyld.
Og så er han kommet i seperationsangst fasen. Mor er godt nok dejlig og jeg skal helst ikke være ude af syne, og allerhelst ikke uden for rækkevide! Det kan godt gøre livet lidt besværligt imens, særligt når han er sulten efter lur, og skriger som om jeg piner ham når jeg prøver at sætte ham på gulvet så jeg kan få lavet noget mad! Og mad, det kan han godt lide - sålænge jeg ikke giver ham græntsager, for det spiser rigtige drenge tilsyneladende ikke!! Ej heller banan, men alt andet spiser han glædeligt. Og med stor lyst og masser af namnam imens når han selv får lov at sidde med det. Han er skisme dejlig, den lille frække dreng:)
Og min store puge har smidt sutten her i påsken. Vi har givet hende lidt længere tid end hvad tandlægen anbefalede, pga flytning, børnehave opstart, renlig udne ble og så storesøster - dette skete altsammen indenfor 1 måned og 3 uger. Så vi har givet hende 7 måneder hvor alt var så meget rutine som det nu kunne blive og inegn store forandringer. Og i påsken blev det så. Sutten givet til suttefeerne der havde sendt brev, lagt ud i haven på plænen. Og så lagde de en gave (Ariel og prins Erik disney dukker og en disko lampe med røde hjerter der snurrer rundt!!!!). Og hun har bare klaret det så flot. Ingen gråd eller hysteriske udbrud over at sutten manglede, men lidt stille og har klart givet udtryk for at hun savnede den. Spurgte mr.N i forgårs om han ikke kunne skrive et særligt brev til suttefeerne, om hun ikke måtte få bare en sut tilbage for hun savnede dem sådan! Det gør jo helt ondt i hjertet når hun siger sådan! Og dagligdags kriserne har været lidt større end vanligt, men tænker at det er der jo ikke noget at sige til. Jeg synes virkelg det er gået over al forventning.
Vi har lige bestilt ferie - 2 uger til grækenland blev det i stedet for de to uger med vandreture i alperne som vi ellers ahvde talt om. Til sidst vandt tanken om solskin (som jeg satser på er mere sikker i grækenland end i østrig)og ungerne ved stranden og poolen. Jeg håber på at vi kan få slappet lidt af, at de konstante konflikter med en 3½ årig tager bare en lille pause, og at vi får hygget, leet, moret os og kommer glade og afslappede hjem igen. Glæder mig i hvert fald.
Han havde en lang perode med snot og host, jeg er helt overbevist om han havde RS, for han lød fuldkommen sådan. Men klarede det jo fint alt i alt. Fik dog samtidig noget væske på ørerne, og har derfor nærmest siddet op og sovet de sidste 3 uger. Sundhedsplejersken var her i går og spurgte om det havde ændret på hans pludrelyde. Og jeg sagde egentlig nej, men siden da har jeg tænkt lidt over det og synes måske ikke han helt siger dada, gaga og sådan længere. Må lige prøve at holde øje med det over de næste dage. Havde jo tænkt vi lige skulle have ørerne tjekket for en sikkerheds skyld.
Og så er han kommet i seperationsangst fasen. Mor er godt nok dejlig og jeg skal helst ikke være ude af syne, og allerhelst ikke uden for rækkevide! Det kan godt gøre livet lidt besværligt imens, særligt når han er sulten efter lur, og skriger som om jeg piner ham når jeg prøver at sætte ham på gulvet så jeg kan få lavet noget mad! Og mad, det kan han godt lide - sålænge jeg ikke giver ham græntsager, for det spiser rigtige drenge tilsyneladende ikke!! Ej heller banan, men alt andet spiser han glædeligt. Og med stor lyst og masser af namnam imens når han selv får lov at sidde med det. Han er skisme dejlig, den lille frække dreng:)
Og min store puge har smidt sutten her i påsken. Vi har givet hende lidt længere tid end hvad tandlægen anbefalede, pga flytning, børnehave opstart, renlig udne ble og så storesøster - dette skete altsammen indenfor 1 måned og 3 uger. Så vi har givet hende 7 måneder hvor alt var så meget rutine som det nu kunne blive og inegn store forandringer. Og i påsken blev det så. Sutten givet til suttefeerne der havde sendt brev, lagt ud i haven på plænen. Og så lagde de en gave (Ariel og prins Erik disney dukker og en disko lampe med røde hjerter der snurrer rundt!!!!). Og hun har bare klaret det så flot. Ingen gråd eller hysteriske udbrud over at sutten manglede, men lidt stille og har klart givet udtryk for at hun savnede den. Spurgte mr.N i forgårs om han ikke kunne skrive et særligt brev til suttefeerne, om hun ikke måtte få bare en sut tilbage for hun savnede dem sådan! Det gør jo helt ondt i hjertet når hun siger sådan! Og dagligdags kriserne har været lidt større end vanligt, men tænker at det er der jo ikke noget at sige til. Jeg synes virkelg det er gået over al forventning.
Vi har lige bestilt ferie - 2 uger til grækenland blev det i stedet for de to uger med vandreture i alperne som vi ellers ahvde talt om. Til sidst vandt tanken om solskin (som jeg satser på er mere sikker i grækenland end i østrig)og ungerne ved stranden og poolen. Jeg håber på at vi kan få slappet lidt af, at de konstante konflikter med en 3½ årig tager bare en lille pause, og at vi får hygget, leet, moret os og kommer glade og afslappede hjem igen. Glæder mig i hvert fald.
fredag den 21. marts 2014
A og A
Sidder her i sofaen Aksel sover, mr. N er hos nogle venner, Astrid er hos mormor. Her er stille, og føles lidt tomt til trods for at jeg jo ikke er helt alene. Har set film, spist foran fjernsynet, tudet lidt over hvor hurtigt tiden går.
Jeg forstår slet ikke hvor tiden bliver af. Husler jeg at nyde livet som er lige nu og her? Desværre ikke altid, men jeg prøver at huske at stoppe op og minde mig selv om at det er nu, lige her midt i barsels hverdagen, midt i raseri anfaldene, hente og bringe situationer, aftensmad, vasketøj og oprydning - det er jo nu livet er. Nu mine dejlige børn er lige netop denne alder med alt hvad den indebærer. Lige pludselig så er de store og selvstændige, og det kommer måske aldrig flere små!
Astrid er fantastisk;) Hun er blevet enormt selvstændig, kan så mange ting selv, leger med sproget og lærer konstant nye ord og vendinger. Synes bogstaver er vildt spændende og kan snart genkende over 10 forskellige bogstaver og huske hvad de hedder og hvem der starter med dem. Spørger tit hvad et eller andet starter med. Hun er også begyndt at lege med tallene, genkende fra 1-4. Hun kan selv skrive A, M og N. Hun hopper, danser og snakker i et væk. Hun elsker sin lillebror og vil så gerne ae, klappe og hjælpe hvilket hun også er god til. Hun leger prinsesse (særligt Ariel), fe, politi og røver, mr.N er ofte hendes storebror! Hun er baby der kommer ud af maven og lærer at gå og tale. Hun har længe tsalt om at når hun bliver stor så vilhun gerne være en mor. Men den anden dag sagde hun: jeg vil ikke være voksen mor. Og da jeg spurgte hvorfor så var svaret at hun ikke ville være mor, for hun ville ikke have ondt i maven når babyen skal ud! :) Min fantastiske lille pige. Hun tænker så meget over det der bliver fortalt, kan vende tilbage til det flere dage senere, hvor man kan høre hun virkelig har forsøgt at få det til at give mening i hendes verdensbillede. HGold nu op hun er jo helt vidunderlig.
Og Aksel, jamen han er jo bare vidunderlig. Han bliver så stor, han er en værre lille ædedolk. Men kun når han får det han kan lide. Han elsker havregrød og øllebrød, sveskemos er også mega hit. Men kartofler det kan jeg godt glemme! Han nægter at åbne munden og kartoffelmosen somhan ellers elskede da vi startede maden op, den bliver bare spyttet ud igen! Banan - nej tak! Men rugbrød, særligt med den leende ko - det kan han spise absurde mængder af. Og alt hvad der kommer fra min tallerken det er også et hit:) Og så er han en grindebider. Jeg elsker simpelthen at høre ham grine. Han griner højt når jeg laver stemmer, hvis jeg kilder ham lige ved ribbene. hvis han hænger på hovedet, hvis jeg danser med ham, men også når storesøster vifter sin tryllestav over hovedet på ham, hvis mr. N lave fjolle ansigter - og så nogle gange bare over ting jeg slet ikke forstår. Men det er fantastisk. Han er generelt glad, men siger tydeligt fra når han er træt eller sulten i form af højlydt protest gråd. Han leger rigtigt med lydene for tiden, ligger om morgenen og siger ttttta, brr, ttttaa, dada, baba. Det er så sjovt at høre. Og så ligger han fuldkommen som Astrid gjorde og er en lille pingvin når han ligger på maven. Han er dog så småt begyndt at løfte rumpen op og forsøge at møffe sig rundt - han kommer dog primært rundt om sig selv og så en anelse bagud:)
Jeg føler mig heldig - tænk at jeg har fåt lov til at få to helt fantastiske, sunde og raske børn! Jeg håber virkelig at jeg kan være en mor der beskytter, lærer dem omsorg, tillid og giver dem et stort selvværd så de kan hvile i sig selv og stole på at de er fantastiske lige præcis som de er. Jeg håber jeg formår at give dem kærlighed hver eneste dage resten af mit liv, at de vil vide inderst inde at jeg altid elsker dem.
Jeg forstår slet ikke hvor tiden bliver af. Husler jeg at nyde livet som er lige nu og her? Desværre ikke altid, men jeg prøver at huske at stoppe op og minde mig selv om at det er nu, lige her midt i barsels hverdagen, midt i raseri anfaldene, hente og bringe situationer, aftensmad, vasketøj og oprydning - det er jo nu livet er. Nu mine dejlige børn er lige netop denne alder med alt hvad den indebærer. Lige pludselig så er de store og selvstændige, og det kommer måske aldrig flere små!
Astrid er fantastisk;) Hun er blevet enormt selvstændig, kan så mange ting selv, leger med sproget og lærer konstant nye ord og vendinger. Synes bogstaver er vildt spændende og kan snart genkende over 10 forskellige bogstaver og huske hvad de hedder og hvem der starter med dem. Spørger tit hvad et eller andet starter med. Hun er også begyndt at lege med tallene, genkende fra 1-4. Hun kan selv skrive A, M og N. Hun hopper, danser og snakker i et væk. Hun elsker sin lillebror og vil så gerne ae, klappe og hjælpe hvilket hun også er god til. Hun leger prinsesse (særligt Ariel), fe, politi og røver, mr.N er ofte hendes storebror! Hun er baby der kommer ud af maven og lærer at gå og tale. Hun har længe tsalt om at når hun bliver stor så vilhun gerne være en mor. Men den anden dag sagde hun: jeg vil ikke være voksen mor. Og da jeg spurgte hvorfor så var svaret at hun ikke ville være mor, for hun ville ikke have ondt i maven når babyen skal ud! :) Min fantastiske lille pige. Hun tænker så meget over det der bliver fortalt, kan vende tilbage til det flere dage senere, hvor man kan høre hun virkelig har forsøgt at få det til at give mening i hendes verdensbillede. HGold nu op hun er jo helt vidunderlig.
Og Aksel, jamen han er jo bare vidunderlig. Han bliver så stor, han er en værre lille ædedolk. Men kun når han får det han kan lide. Han elsker havregrød og øllebrød, sveskemos er også mega hit. Men kartofler det kan jeg godt glemme! Han nægter at åbne munden og kartoffelmosen somhan ellers elskede da vi startede maden op, den bliver bare spyttet ud igen! Banan - nej tak! Men rugbrød, særligt med den leende ko - det kan han spise absurde mængder af. Og alt hvad der kommer fra min tallerken det er også et hit:) Og så er han en grindebider. Jeg elsker simpelthen at høre ham grine. Han griner højt når jeg laver stemmer, hvis jeg kilder ham lige ved ribbene. hvis han hænger på hovedet, hvis jeg danser med ham, men også når storesøster vifter sin tryllestav over hovedet på ham, hvis mr. N lave fjolle ansigter - og så nogle gange bare over ting jeg slet ikke forstår. Men det er fantastisk. Han er generelt glad, men siger tydeligt fra når han er træt eller sulten i form af højlydt protest gråd. Han leger rigtigt med lydene for tiden, ligger om morgenen og siger ttttta, brr, ttttaa, dada, baba. Det er så sjovt at høre. Og så ligger han fuldkommen som Astrid gjorde og er en lille pingvin når han ligger på maven. Han er dog så småt begyndt at løfte rumpen op og forsøge at møffe sig rundt - han kommer dog primært rundt om sig selv og så en anelse bagud:)
Jeg føler mig heldig - tænk at jeg har fåt lov til at få to helt fantastiske, sunde og raske børn! Jeg håber virkelig at jeg kan være en mor der beskytter, lærer dem omsorg, tillid og giver dem et stort selvværd så de kan hvile i sig selv og stole på at de er fantastiske lige præcis som de er. Jeg håber jeg formår at give dem kærlighed hver eneste dage resten af mit liv, at de vil vide inderst inde at jeg altid elsker dem.
mandag den 24. februar 2014
6 måneder!
6 måneder blev min skønne dejlige dreng i går:) 6 måneder - hvor blev tiden dog af? Han er simpelthen så skøn og dejlig. Ligger efterhånden rigtig flot på maven og kommer højt op på armene, griner og elsker absolut ting der rasler, når man synger og når storesøster underholder. Han elsker også mad, og får grød om morgenen og mos til aftensmad. Han kan spise 3 kartofler og ½ gulerød samt en spisekse frugtmos til dessert!!! Koppen har han tilgengæld ikke været vild med, men synes der begynder at komme hul på det.
Lige nu ligger han i barnevognens overdel, inde i stuen med TP 39,5. Vi har været ramt af sygdom som jeg ved ikke hvad! Først lå stire A nogle dage, så blev de weekend. Så fik jeg feber, så fik hun feber og nu har han fået feber. Jeg er så træt af feber, opkast og dårlig mave, at jeg snart ikke ved hvad jeg skal gøre. Tror simpelthen store A og jeg har haft influenza. Mine stakkels små mus... Heldigvis er mr. N sluppet, og jeg håber ved gud det holder. Så lige de sidste fire dage har hans appetit ikke været stor, han skal nødes til at bare tage en lille smule. Men han har heldgvis nogle gode depoter at tære på:):)
Jeg prøver at huske at nyde barslen, at nyde min lille dreng mens han er i netop denne fase, for tiden flyver jo afsted. Men jeg kan godt synes at meget af det drukner i praktiske ting og forsøget på at få lure til at passe med afleverings og hente tidspunkter, og prøve at gøre to børn glade på samme tid.
Lige nu ligger han i barnevognens overdel, inde i stuen med TP 39,5. Vi har været ramt af sygdom som jeg ved ikke hvad! Først lå stire A nogle dage, så blev de weekend. Så fik jeg feber, så fik hun feber og nu har han fået feber. Jeg er så træt af feber, opkast og dårlig mave, at jeg snart ikke ved hvad jeg skal gøre. Tror simpelthen store A og jeg har haft influenza. Mine stakkels små mus... Heldigvis er mr. N sluppet, og jeg håber ved gud det holder. Så lige de sidste fire dage har hans appetit ikke været stor, han skal nødes til at bare tage en lille smule. Men han har heldgvis nogle gode depoter at tære på:):)
Jeg prøver at huske at nyde barslen, at nyde min lille dreng mens han er i netop denne fase, for tiden flyver jo afsted. Men jeg kan godt synes at meget af det drukner i praktiske ting og forsøget på at få lure til at passe med afleverings og hente tidspunkter, og prøve at gøre to børn glade på samme tid.
fredag den 20. december 2013
Er det bare mig?
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte og slutte. Men har brug for at skrive ned, så hvis jeg nogensinde får flere børn, og så får det sådan her igen, så skal jeg kunne huske det - opg forhåbentlig til den tid vide, at det bliver bedre!!!!
Det er kommet bag på mig hvor hårdt jeg synes det er med to børn. Jeg forsøger at nyde min fantastiske lille familie, og det mirakel at det er lykkes os at få to børn, når der var tidspunkter hvor jeg troede det ladrig ville lykkes at få nogen. Men jeg sidder lige nu med en følelse af utilstrækkelighed.
Jeg føler mig utilstrækkelig som mor, jeg føler ikke jeg er den mor som jeg gerne vil være overfor mine børn. Jeg føler ikke jeg gør det godt nok. Og det er egentlig ikke fordi jeg synes jeg kan specificere hvad det er jeg ikke gør godt nok, det er bare den følelse der gemmer sig indeni disse dage. Det gør ondt i hjertet at skulle vælge hvem jeg kan give opmærksomhed, at jeg ikke kan give mig 100 % til dem begge to samtidig. Jeg synes det er sindsygt svært når de begge er vågne, og store A konstant fortæller, vil lege, vil synge, vil danse og lille A ligger der på legetæppet og smiler, griner, pludrer og hviner. Og jeg kan jo bare ikke være begge steder på en gang. Lige nu er det jo oftest lille A der får lov at ligge og underholde sig selv fordi han brokker sig minre. Men der gælder det samme, når han er træt og skriger og min store pige sidder i sofaen og kigger på mig og spørger, men hvornår er det min tur mor? Det gør så ondt i hjertet, jeg kan slet ikke finde ud af det. Og det gør at jeg føler mig utilstrækkelig. Hvorfor synes alle andre det er så nemt at få nummer to? Hvorfor har jeg følelsen af, at andre bare tackler det her bedre? Er det bare mig?
Og lige nu er trætheden overvældende, hvilket gør at utilstrækkeligheds følelsen smitter af på de andre aspekter i mit liv. For der er jo ikke styr på noget som helst. Vi bor til leje i et hus, jeg aner ikke hvor jeg skal arbejde henne når min barsel er slut, om det nogensinde lykkes mig at få arbejde her eller om jeg bliver nødt til at flytte til det mørke vest, Sverige eller Norge. Lykkes det mig at blive uddannet indenfor det speciale jeg gerne vil? Og hele tanken om at skulle flytte igen, skulle få min store fantastiske pige væk fra sine (nye) trygge rammer for at starte forfra igen - og så denne gang også gøre det samme ved lille A. OG for hvor lang tid så? Betyder det så at jeg skal bo de næste 15-20 år et sted der ligger væsentlig længere væk fra min familie og venner end jeg nogensinde havde forestillet mig?
Og det piner mig at jeg har det sådan her - når nu jeg har så meget af alt det jeg har drømt om. Jeg har en dejlig mand, og to fantastiske, sunde og raske dejlige børn. Hvorfor er det så svært at nyde, at tage det sure med det søde og bare nyde, nyde og nyde alt det der er i mit liv?
Det er kommet bag på mig hvor hårdt jeg synes det er med to børn. Jeg forsøger at nyde min fantastiske lille familie, og det mirakel at det er lykkes os at få to børn, når der var tidspunkter hvor jeg troede det ladrig ville lykkes at få nogen. Men jeg sidder lige nu med en følelse af utilstrækkelighed.
Jeg føler mig utilstrækkelig som mor, jeg føler ikke jeg er den mor som jeg gerne vil være overfor mine børn. Jeg føler ikke jeg gør det godt nok. Og det er egentlig ikke fordi jeg synes jeg kan specificere hvad det er jeg ikke gør godt nok, det er bare den følelse der gemmer sig indeni disse dage. Det gør ondt i hjertet at skulle vælge hvem jeg kan give opmærksomhed, at jeg ikke kan give mig 100 % til dem begge to samtidig. Jeg synes det er sindsygt svært når de begge er vågne, og store A konstant fortæller, vil lege, vil synge, vil danse og lille A ligger der på legetæppet og smiler, griner, pludrer og hviner. Og jeg kan jo bare ikke være begge steder på en gang. Lige nu er det jo oftest lille A der får lov at ligge og underholde sig selv fordi han brokker sig minre. Men der gælder det samme, når han er træt og skriger og min store pige sidder i sofaen og kigger på mig og spørger, men hvornår er det min tur mor? Det gør så ondt i hjertet, jeg kan slet ikke finde ud af det. Og det gør at jeg føler mig utilstrækkelig. Hvorfor synes alle andre det er så nemt at få nummer to? Hvorfor har jeg følelsen af, at andre bare tackler det her bedre? Er det bare mig?
Og lige nu er trætheden overvældende, hvilket gør at utilstrækkeligheds følelsen smitter af på de andre aspekter i mit liv. For der er jo ikke styr på noget som helst. Vi bor til leje i et hus, jeg aner ikke hvor jeg skal arbejde henne når min barsel er slut, om det nogensinde lykkes mig at få arbejde her eller om jeg bliver nødt til at flytte til det mørke vest, Sverige eller Norge. Lykkes det mig at blive uddannet indenfor det speciale jeg gerne vil? Og hele tanken om at skulle flytte igen, skulle få min store fantastiske pige væk fra sine (nye) trygge rammer for at starte forfra igen - og så denne gang også gøre det samme ved lille A. OG for hvor lang tid så? Betyder det så at jeg skal bo de næste 15-20 år et sted der ligger væsentlig længere væk fra min familie og venner end jeg nogensinde havde forestillet mig?
Og det piner mig at jeg har det sådan her - når nu jeg har så meget af alt det jeg har drømt om. Jeg har en dejlig mand, og to fantastiske, sunde og raske dejlige børn. Hvorfor er det så svært at nyde, at tage det sure med det søde og bare nyde, nyde og nyde alt det der er i mit liv?
onsdag den 4. december 2013
Færdigheder
Lille A er 3½ måned gammel, stor, tyk og mægtig:) Ham ligner store A, bare meget større. Og så synes jeg han er lidt nemmere at aflæse i forhold til store A da hun var lille. Eller også er det bare erfaringen der gør det nemmere? Jeg synes i det hele taget tingene er ved at blive lidt nemmere nu. Der er stadig dage, hvor lunten er kort, hvor jeg er så træt jeg mest har lyst til at sidde på sofaen og tude sammen med børnene, hvor jeg føler mig utilstrækkelig og som jordens værste mor.
Men jeg prøver at stå op hver dag og gentage for mig selv, at i dag vil jeg nyde mine fantastiske, smukke, vidunderlige, temperamentsfulde og viljebestemte børn:) Min store pige er bare blevet så stor. Hun er hamrende dygtig sprogligt. Er begyndt at interessere sig for bogstaver og vil gerne vide hvad alting starter med. Hun kan selv skrive A og H, hun kan genkende ca havldelen af alfabetet og fortælle hvem der starter med det bogstav omend hun sjældent kan huske hvad bogstavet hedder (andet end A, S og H). Hun hopper rundt, hinker, kravler op og ned af væggene. Jeg synes generelt hun tager det rigtig flot med lillebror, men er tilgengæld lidt træt af at lege baby og skulle diskutere hvorvidt hun selv kan tage tøj på eller ej.Jeg elsker når vi får lavet noget sammen hvor vi begge hygger os. Senest lavede vi kalenderlyset med gran og pynt. Vi stopper på vejen hjem fra børnehaven og giver hestene mad, vi taler om hvad hun har lavet, og om hvad nissen mon finder på næste gang (den gjorde mælken lyserød - Astrid ville ikke drikke andet end den lyserøde mælk, og nissen drillede slet ikke!)
Og lille A, han trives:) Han griner, elsker når jeg synger for ham - så ligger han der i mine arme og griner over hele ansigtet. Han elsker også når man har tid til at sidde og tale med ham. Så fortæller han lystigt, gurgler, laver spytbobler og smiler. Hans øjne lyser op af glæde og han ligner en der er klar til at finde på frække ting. Han er rimelig god til at ligge på maven, men jeg synes det er svært at nå helt så mange timer som jeg nåede med store A. Han har for en uges tid siden fanget pointen med at rejse sig op når man holder ham i hænderne og ser mega stolt og glad ud når han står der og kigger sig omkring. Jeg synes han er ved at blive nemmere - omend der altid er dage hvor jeg synes det hele er lidt besværligt. Lige for tiden hygger han sig med at sove lige præcis 50 min, hvorefter han vågner og man skal bruge 10-15 min på at få ham til at sove igen, hvilket alligevel kun lykkes en tredjedel af gangene. Men det hjælper jo man har været her før, og ved det bare er en fase. Og at om lidt så går det bedre med det, og så er der i stedet noget andet der sker:)
Men jeg prøver at stå op hver dag og gentage for mig selv, at i dag vil jeg nyde mine fantastiske, smukke, vidunderlige, temperamentsfulde og viljebestemte børn:) Min store pige er bare blevet så stor. Hun er hamrende dygtig sprogligt. Er begyndt at interessere sig for bogstaver og vil gerne vide hvad alting starter med. Hun kan selv skrive A og H, hun kan genkende ca havldelen af alfabetet og fortælle hvem der starter med det bogstav omend hun sjældent kan huske hvad bogstavet hedder (andet end A, S og H). Hun hopper rundt, hinker, kravler op og ned af væggene. Jeg synes generelt hun tager det rigtig flot med lillebror, men er tilgengæld lidt træt af at lege baby og skulle diskutere hvorvidt hun selv kan tage tøj på eller ej.Jeg elsker når vi får lavet noget sammen hvor vi begge hygger os. Senest lavede vi kalenderlyset med gran og pynt. Vi stopper på vejen hjem fra børnehaven og giver hestene mad, vi taler om hvad hun har lavet, og om hvad nissen mon finder på næste gang (den gjorde mælken lyserød - Astrid ville ikke drikke andet end den lyserøde mælk, og nissen drillede slet ikke!)
Og lille A, han trives:) Han griner, elsker når jeg synger for ham - så ligger han der i mine arme og griner over hele ansigtet. Han elsker også når man har tid til at sidde og tale med ham. Så fortæller han lystigt, gurgler, laver spytbobler og smiler. Hans øjne lyser op af glæde og han ligner en der er klar til at finde på frække ting. Han er rimelig god til at ligge på maven, men jeg synes det er svært at nå helt så mange timer som jeg nåede med store A. Han har for en uges tid siden fanget pointen med at rejse sig op når man holder ham i hænderne og ser mega stolt og glad ud når han står der og kigger sig omkring. Jeg synes han er ved at blive nemmere - omend der altid er dage hvor jeg synes det hele er lidt besværligt. Lige for tiden hygger han sig med at sove lige præcis 50 min, hvorefter han vågner og man skal bruge 10-15 min på at få ham til at sove igen, hvilket alligevel kun lykkes en tredjedel af gangene. Men det hjælper jo man har været her før, og ved det bare er en fase. Og at om lidt så går det bedre med det, og så er der i stedet noget andet der sker:)
Abonner på:
Opslag (Atom)