A og A

Sidder her i sofaen Aksel sover, mr. N er hos nogle venner, Astrid er hos mormor. Her er stille, og føles lidt tomt til trods for at jeg jo ikke er helt alene. Har set film, spist foran fjernsynet, tudet lidt over hvor hurtigt tiden går.

Jeg forstår slet ikke hvor tiden bliver af. Husler jeg at nyde livet som er lige nu og her? Desværre ikke altid, men jeg prøver at huske at stoppe op og minde mig selv om at det er nu, lige her midt i barsels hverdagen, midt i raseri anfaldene, hente og bringe situationer, aftensmad, vasketøj og oprydning - det er jo nu livet er. Nu mine dejlige børn er lige netop denne alder med alt hvad den indebærer. Lige pludselig så er de store og selvstændige, og det kommer måske aldrig flere små!

Astrid er fantastisk;) Hun er blevet enormt selvstændig, kan så mange ting selv, leger med sproget og lærer konstant nye ord og vendinger. Synes bogstaver er vildt spændende og kan snart genkende over 10 forskellige bogstaver og huske hvad de hedder og hvem der starter med dem. Spørger tit hvad et eller andet starter med. Hun er også begyndt at lege med tallene, genkende fra 1-4. Hun kan selv skrive A, M og N. Hun hopper, danser og snakker i et væk. Hun elsker sin lillebror og vil så gerne ae, klappe og hjælpe hvilket hun også er god til. Hun leger prinsesse (særligt Ariel), fe, politi og røver, mr.N er ofte hendes storebror! Hun er baby der kommer ud af maven og lærer at gå og tale. Hun har længe tsalt om at når hun bliver stor så vilhun gerne være en mor. Men den anden dag sagde hun: jeg vil ikke være voksen mor. Og da jeg spurgte hvorfor så var svaret at hun ikke ville være mor, for hun ville ikke have ondt i maven når babyen skal ud! :) Min fantastiske lille pige. Hun tænker så meget over det der bliver fortalt, kan vende tilbage til det flere dage senere, hvor man kan høre hun virkelig har forsøgt at få det til at give mening i hendes verdensbillede. HGold nu op hun er jo helt vidunderlig.

Og Aksel, jamen han er jo bare vidunderlig. Han bliver så stor, han er en værre lille ædedolk. Men kun når han får det han kan lide. Han elsker havregrød og øllebrød, sveskemos er også mega hit. Men kartofler det kan jeg godt glemme! Han nægter at åbne munden og kartoffelmosen somhan ellers elskede da vi startede maden op, den bliver bare spyttet ud igen! Banan - nej tak! Men rugbrød, særligt med den leende ko - det kan han spise absurde mængder af. Og alt hvad der kommer fra min tallerken det er også et hit:) Og så er han en grindebider. Jeg elsker simpelthen at høre ham grine. Han griner højt når jeg laver stemmer, hvis jeg kilder ham lige ved ribbene. hvis han hænger på hovedet, hvis jeg danser med ham, men også når storesøster vifter sin tryllestav over hovedet på ham, hvis mr. N lave fjolle ansigter - og så nogle gange bare over ting jeg slet ikke forstår. Men det er fantastisk. Han er generelt glad, men siger tydeligt fra når han er træt eller sulten i form af højlydt protest gråd. Han leger rigtigt med lydene for tiden, ligger om morgenen og siger ttttta, brr, ttttaa, dada, baba. Det er så sjovt at høre. Og så ligger han fuldkommen som Astrid gjorde og er en lille pingvin når han ligger på maven. Han er dog så småt begyndt at løfte rumpen op og forsøge at møffe sig rundt - han kommer dog primært rundt om sig selv og så en anelse bagud:)

Jeg føler mig heldig - tænk at jeg har fåt lov til at få to helt fantastiske, sunde og raske børn! Jeg håber virkelig at jeg kan være en mor der beskytter, lærer dem omsorg, tillid og giver dem et stort selvværd så de kan hvile i sig selv og stole på at de er fantastiske lige præcis som de er. Jeg håber jeg formår at give dem kærlighed hver eneste dage resten af mit liv, at de vil vide inderst inde at jeg altid elsker dem.